My life change

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jan. 2014
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Igang
Info: Amalie modtager nogle sms’er fra en der udtaler sig for at være Justin Bieber og Selena Gomez. Hun ved ikke om hun skal tro på det. Hun får så af vide af hendes mor at det er sandt og at hun kender Pattie (Justins mor) personligt. Sekunder går, minutter går, timer går, ja det ender med at hele aftnen er gået og hun vågner op kl 01.30 for at gøre sig klar til at køre kl ca 02.15 for at være ved lufthavnen kl 04.10 ca. Da hun møder Justin holder hun sig så tilbage, fordi hun er bange? Med alt det hun har været igennem i sin fortid? Kommer hun nogensinde over sin fortid? Find ud af det ved at læse med i ’My life change’

14Likes
7Kommentarer
590Visninger
AA

5. The Car Trip

Amalies synsvinkel.

 

Jeg turde ikke køre med Justin, med alt det jeg havde været i gennem med min far. *Wait he’s not my father.. Okay jeg kalder ham fra nu af HH, da hans navn er Hans-Henrik.*

Jeg hader at kalde HH for min far. Jeg får det dårlig af det. Men jeg skulle lære at færdes selvstændigt, uden at blive skræmt hver gang jeg så en mand i byen og når jeg var andre steder. Men på den anden side, kendte jeg jo ikke Justin. Jo jeg er Belieber så kendte ham godt, sådan næsten alt om ham. Men personligt kendte jeg ham jo ikke.

”Amalie og Matilde, vil i køre med Justin?” Spurgte min mor os om, og smilede.

Jeg bed mig i læben og rynkede brynene sammen. Jeg tænkte på fulde drøn. *Skulle jeg? Skulle jeg ikke?* Spørgsmålene kørte rundt i min hoved. Hvis jeg skal være ærlig, ved jeg ikke hvad jeg skal svare… Prøv og tænk hvi… No just forget it.

”Øøøøhm jo, jeg vil gerne” svarede jeg lidt usikkert og kiggede mod Justin. Han stod der og smilede sit dejlige hvide tandpasta smil.
Matilde tøvede lidt, hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare. Jeg håbede inderst inde at hun ville svare ja.

”Nej, jeg vil gerne køre med jer mor. Sorry Justin, but I drive with my mom and dad” sagde Matilde og afbrød mine tanker.

*Hvad gør jeg nu? Jeg skal køre med Justin alene. Hver en Belieber ville dø for at køre med Justin i know, but i, i was just afraid. Hvad ville han gøre, når vi kørte? Alright Amalie. Justin er en fyr, har du nogen sinde hørt at han har gjort en pige noget? Nej det har du ikke. Godt.*

Jeg kunne ud af min øjenkrog se at Justin kom tættere på mig. Inden jeg så mig om stod han foran mig, og smilede sit dejlige smil. Jeg frygtede nu hvad han ville, mine forældre og søster havde sat sig ind i bilen hvor Kenny sad.

”Øøøhm Amalie skal vi se at køre? De andre er kørt” sagde Justin lidt usikker.

*Nuuurgh hvor var det sødt at Justin er usikker. Men hvorfor er han usikker? Bare fordi jeg er usikker behøver han ikke? Han er jo trodsalt vant til at være på scenen og premiere osv. ’Smittede’ min usikkerhed over på ham?*

”Amalie?” sagde Justin nu lidt højt.

”Øøøøhm ja?” svarede jeg og rødmede lidt.

”Du har nu stået sådan i 5-7 min nu. Hvad der galt?” spurgte Justin sødt om.

*Havde jeg stået i mine tanker i 5-7 min.?*

”Der er ikke noget.” svarede jeg hurtig tilbage med et lidt falsk smil på læben.

”Okay” mumlede Justin.

Man kunne godt se på ham at han ikke helt troede på mig. Men jeg ville ikke sige det til ham lige nu.

”Kom Malle” sagde Justin.

*Justin kaldte mig Malle, hvor sødt*

Jeg fulgte med Justin, da han åbnede døren til sin skinnende sportsvogn, som virkede som et spejl, man kunne lige rette på tøjet osv. Når paparazzierne vil tage billeder af Justin får de dem af sig selv, det er faktisk ret smart.

Justin gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig ind og det gjorde jeg, dog lidt usikkert. Han lukkede døren og gik stille over til sin side. Han satte sig roligt ind, lukkede døren og spændte sin sele. Han begyndte stille at trille, da de første vagter lige skulle køre foran os, og efter det begyndte han at sætte farten op.

Jeg sad og kiggede ud ad vinduet, og mærkede pludselig en tåre trille ned ad min kind. Inden jeg nåede at fjerne den første , begyndte de to andre og trille af sted. Jeg prøvede og holde mine hulk inde, det gik godt, lige indtil at min verden brød sammen. Jeg hulkede lavt, men åbenbart højt nok til han kunne høre det. Han begyndte i hvert fald at rette sin opmærksomhed mere og mere mod mig.

”Amalie? Er du okay?” kom det usikkert fra Justin, imens han havde sin opmærksomhed på mig.

Jeg kiggede forsigtigt over på ham og tvang et smil frem på min læbe.

”Nej” svarede jeg imens en tåre mere banede af vej.

Jeg sad og tænkte igennem hvad jeg enlig lige havde svaret, jeg havde lige svaret ”nej” til jeg ikke var okay.

”Jeg mener jeg er okay” sagde jeg hurtig og et let smil gled over mine læber, men stadig imens tårende triller ned ad mine kinder.

”Amalie jeg kan jo se der er noget i vejen, ellers ville du ikke sidde men tårende rendende ned ad kinderne.” sagde Justin stille.

”Der er ikke noget” svarede jeg lavt så jeg enlig blev i tvivl om han enlig hørte det.

”Er det noget med mig?” spurgte Justin lidt såret.

”Nej” svarede jeg hurtig og smilede.

*Justin troede det var noget om ham. Hvordan kunne han tro det?*

”Har jeg gjort noget forkert?” spurgte Justin igen.

”Nej? Hvad skulle du dog have gjort forkert?” spurgte jeg og kiggede spørgende på ham.

Han trak på skuldrende og kiggede på mig. Jeg rettede min opmærksomhed op på ham. Tårende trillede ikke mere. Et smil gled over min læbe, da tanken om at jeg sad med ham i hans bil og var på vej mod hans hus. Han skulle til at åbne sin mund, *Han giver ikke op så let* men lukkede den igen og kiggede på mig og sendte mit et stort ægte smil. 



Kan i lide den?:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...