My life change

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jan. 2014
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Igang
Info: Amalie modtager nogle sms’er fra en der udtaler sig for at være Justin Bieber og Selena Gomez. Hun ved ikke om hun skal tro på det. Hun får så af vide af hendes mor at det er sandt og at hun kender Pattie (Justins mor) personligt. Sekunder går, minutter går, timer går, ja det ender med at hele aftnen er gået og hun vågner op kl 01.30 for at gøre sig klar til at køre kl ca 02.15 for at være ved lufthavnen kl 04.10 ca. Da hun møder Justin holder hun sig så tilbage, fordi hun er bange? Med alt det hun har været igennem i sin fortid? Kommer hun nogensinde over sin fortid? Find ud af det ved at læse med i ’My life change’

14Likes
7Kommentarer
589Visninger
AA

2. Soon

Sekunder gik. Minutter gik. Timer gik. Aftnen gik. Lige pludselig lå jeg i min seng og mit vækkeur ringede.

”That should be me, feelin’ your kiss. That should be me, buyin’ your gifts. This is so wrong, I can’t go on ‘till you believe. That should be me.” Ringede mit vækkeur. *Ja bare det var mig, men bare vent det bliver det!* Tænkte jeg. Jeg fik et smil på læben af tanken om at det måske kunne blive mig en dag.

Jeg kiggede på min iPhone, klokken er lige omkring 01.30 AM. Så har jeg omkring en time til at gøre mig klar i.

”Er du vågen?” kommer min far ind og spørg om da jeg står og diskuterer om hvad for noget tøj jeg skal have på.

”Mmh” mumlede jeg træt.

”Goodt. Der er morgenmad når vi sidder i flyet” sagde han, og var halvvejs ude af min dør da jeg enlig først fattede hvad han sagde til mig nu.

”What say you?!” svarede jeg hårdt og vente mig om med et seriøst blik.

”Vi får først mad på flyet” svarede han igen.

”What. You not serious now?” svarede jeg. Jeg kiggede ret alvorligt på ham nu. Han ved at jeg skal have et knækbrød inden jeg skal nogle steder.

”Vi får først mad på flyet” svarede han med seriøs stemme.

”Vi får først mad på flyet” Gentog han igen.

”Ja tak det har jeg forstået. Men du ved jeg altid skal have et knækbrød inden vi skal nogle steder far” svarede jeg med hænderne over kors.

”Så kom i gang. Du har præcis” svarede han imens han kiggede på klokken ” halvanden time til at blive færdig i” svarede han og så op fra sit ur.

”What! Har vi brugt 15 min på at snakke?” svarede jeg ret irriteret og kiggede på mit tøj som jeg stod med i hånden.

”Ja” mumlede han.

”Tag det til venstre på det flot” sagde han med et smil på læben.

”Okay” svarede jeg ret hurtig.

Jeg tog mit tøj på som bestod af en bandou, kort top som ca går til navlen, et par shorts på og et par sneakers. Mit brune bølgede hår redte jeg lige igennem og lod det ellers bare hænge med mine solbriller i panden. Jeg tog min iPhone og lagde den ned i bandouen, ved mit bryst. Ja jeg er underlig, men så er jeg fri for at holde den i hånden. Jeg tog min taske og lader og løb ned af trapperne. Jeg rev min iPhone op af mit bryst (hvis i ved hvad jeg mener?) og så på klokken. *5min til vi køre* tænkte jeg. Jeg rev knækbrødet fra hylden ned og tog 2 stykker i hånden, og gik ud i gangen for at tage jakke på.

”Ååårh det var godt at i alle er klar nu, så kan vi vidst godt køre nu?” sagde min mor træt.

”Øøøhm ja, det tror jeg” svarede jeg hende lige så træt tilbage.

 

Vi sad i bilen på vej til lufthavnen. Jeg havde taget mine hovedtelefoner i ørene og satte Justin album Believe på. Jeg nynnede med indtil at bilen stoppede. Jeg tog mine hovedtelefoner ud og kiggede mig omkring. *Aahah så vi er ankommet til lufthavnen, sikke tiden går stærk* ’BIP BIP’ sagde min iPhone og afbrød mine tanker.

//Håber i er kommet sikkert ind i lufthavnen babe. Glæder mig helt vildt!<3 Vi ses dejlige<3 XoXo JuJu//

Jeg smilede og svarede hurtigt på sms’en imens jeg gik. *Mmmh kan multitarske. Jep Jep*

Vi stod og skulle til at tjekke ind, da en der arbejder i lufthavnen kom hen til os.

”Er det ikke jer der skal besøge Justin? Justin Bieber” sagde han lidt usikkert.

”Jo. Jo det os” svarede min mor.

”Kom med. I har V.I.P billetter” sagde han glad og smilede.

Vi tjekkede ind og fandt vores pladser, og der var internet og stikkontakter her, hvilket betød jeg kunne oplade min mobil her og iPad. Jeg satte min mobil og iPad til ladning, og inden jeg så mig om kunne jeg mærke at flyet begyndte stille at rulle.

Flyet rullede helt ned i den ene ende af landingsbanen, og så begyndte det at går stærkt.

”Spænd venligst jeres sikkerhedsseler, tak” sagde stewardessen over højtalerne.

Vi gjorde som hun sagde. Lige da jeg havde spændt min sele, kunne jeg mærke at det ga’ et sæt. Jeg kiggede ud af vinduet og så at vi var kommet i luften.

”Gud hvor er alt småt her oppe fra” sagde jeg ret chorkeret, da vi var noget et godt stykke op.

”Mmmh” mumlede min mor.

Jeg satte mine hovedtelefoner i mine ører, og valgte at spille min Justin play-liste. Jeg faldt stille og roligt i søvn.


Justins synsvinkel.
 

Jeg havde lige sendt Selena hjem, eller jeg havde ikke ’sendt’ hende på den måde hjem. Hun havde selv sagt hun ville tage hjem.

Jeg overvejede stærkt om jeg skulle køre ud og handle, men der er nok en hel masse ude og handle i dag, men jeg kunne jo hellere ikke bare sulte ihjel. Okay jeg kører ud og handle.

Jeg greb hurtig min mobil og bilnøgler. Jeg gik ud i gangen og tog sko på, jakke behøves ikke da det var ret varmt her i dag. Jeg låste min dør og gik stille hen til min bil. Jeg satte mig ind og tændte den. Jeg koblede hurtig min iPhone til Bluetooth i bilen, og satte min play-liste på med mit musik. Jeg skuede op for musik, så man kunne høre bassen pumpe der ud af.

Jeg drejede ind til det store center og parkerede bilen på en parkeringsplads. Jeg trådte ud af min bil og kiggede rundt. Der var faktisk ikke særlig mange mennesker her, end jeg havde regnet med.

Jeg tog min hætte op over mit hoved og tog min solbriller på. Jeg begyndte at gå mod indgangen, men blev hurtig stoppet af nogle piger.

”Øøøøhm Justin vil du ikke skrive din autograf her?” hviskede hun og nærmede sig mig.

”Jo, men hvorfor hvisker du?” svarede jeg hende. Jeg skrev autograferne til pigerne, og tog et billede med hver af pigerne.

”Jo altså, hvis jeg var kendt ville jeg ikke have at nogle skulle råbe mit navn højt, så derfor hviskede jeg det” sagde hun højere end første gang.

”Ej det behøvede du ikke, jeg er vant til det” sagde jeg med et smil på læben.

”Vi ses” sagde jeg efterfølgende.

Jeg begyndte at gå direkte mod butikken. Jeg stod og kiggede på noget slik og tænkte mig på hvad Amalie måske kunne lide af det. Jeg tog nogle chips poser, noget vingummi og noget chokolade. Jeg fandt nogle af alle de ting jeg skulle have og gik hen til kassen.

”550 $” sagde kassedamen og smilede.

”Her” svarede jeg og smilede mit tandpasta smil.

Jeg tog mine ting og gik hurtig ud til min bil. Jeg skyndte mig hjem så jeg var klar til at hente Amalie og hendes familie ved lufthavnen. Jeg fik mine tanker overbevist om at skrive til Amalie selvom hun nok sov lige nu pga tidsforskellen.

//Hey sup? Har lige handlet ind til i kommer. Hvor langt er i ca smukke? Jeg er spændt på at se dig babe!<3 XoXo JuJu.//

Jeg nikkede og sendte den. Jeg var virkelig spændt på at se hende, jeg havde endda staklet hende på facebook, Istagram og Twitter, og havde fulgt og sendt anmodning til hende. Tiden gik langsomt. Jeg besluttede mig for at begynde at gøre mig klar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...