Hurtful | SHINee

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2014
  • Opdateret: 12 okt. 2014
  • Status: Igang
Forelskelse, huh? Det er ikke altid nemt, især ikke hvis man bliver forelsket i sin bedste ven, som ikke ved noget om det og som bliver ved med at sårer dig, uden at vide det. Det er lige præcis sådan Taemin har det, men hvad kan han gøre? Han prøvede alt på at glemme, men intet hjalp. Så længe man er ved personens side, selvom det kun er som en ven, er det bedre end at personen ville komme til at undgå dig, fordi personen ikke kan elske dig tilbage. Derfor er der nogle personer der bare ikke tør tage chancen, og fortælle om hvad personen virkelig føler, men man bliver jo alligevel såret på en eller anden måde. Key kommer til at såre Taemin meget dybt, vil han kunne holde det ud? #Kan indeholde anstødeligt sprog#

5Likes
15Kommentarer
538Visninger
AA

8. The Chicken Lover

Jeg gispede af forskrækkelse og holdte puden foran mine øjne. Efter.. Kysset havde Key og jeg sat os til at se en gyser, og nu hvor jeg tænkte over det, hvordan fik han mig overhovedet overtalt til det?!

Jeg skreg endnu en gang, og krammede puden ind til mig.

"Nårh hvor er du sød, Minnie.", grinede Key og lagde en arm om mig. Jeg rødmede svagt og puttede mig ind til ham.

"Vi kan også bare se en anden film, hvis du vil?", sagde han og smilede til mig.

Jeg nikkede næsten lidt for ivrigt, da han bare begyndte at grine lidt af mig.

Da Key havde sat filmen på pause, ringede det på døren.

"Jeg skal nok åbne.", sagde jeg med et lille smil og rejste mig fra sofaen.

Jeg låste døren op og åbnede den.

"Anyeong haseyo, det bliver 3000 won.", sagde den unge dame og rakte en pose med friturestegt kylling frem, som Key havde bestilt, inden vi satte os til at se gyserfilmen.

"Dae, her.", sagde jeg med et smil og rakte pengene frem.

"Gamsahamnida, fortsæt god aften.", nynnede hun og rakte posen frem.

Jeg tog i mod den og lukkede døren efter mig.

"Key-ah maden er kommet.", sagde jeg med et smil og satte den på spisebordet.

"Nae så går jeg ud og henter nogle tallerkner til os.", sagde han og gengældte mit smil.

Jeg åbnede posen og kiggede sultent på dem, det duftede fantastisk. Jeg kunne pludselig høre nogen ringe på igen, hvem mon det kunne være? Jeg mente ikke, at Key og jeg ventede besøg.

Jeg gik ud for at åbne og blev mødt at et nyt og ungt ansigt, som jeg ikke havde set før.

"Anyeong mit navn er Lee Jinki, jeg er lige flyttet ind ved siden af og ville lige sige hej til mine nye naboer.", sagde Jinki med et venligt smil og rakte sin hånd frem.

"Anyeong jeg hedder Taemin, hyggeligt at møde dig.", sagde jeg med et sødt smil og tog hans hånd.

"Aigoo hvor er du- Er det kylling jeg kan dufte?", sagde han pludseligt og kiggede alvorligt på mig.

"Øhm.. Ja, min hyung havde bestilt friturestegt kylling og den er lige kommet.", sagde jeg forsigtigt og smilede svagt.

Der blev pludselig stille og det lignede, at Jinki havde en indre diskusion om noget, som jeg ikke helt vidste, hvad handlede om. Jeg kunne føle at stilheden pludselig blev en smule akavet, og skulle til at sige noget.

"Må jeg ikke nok spise med?", sagde Jinki pludseligt og tog min hånd.

"S-spise med?", spurgte jeg ham overrasket om. Vi havde lige mødt hinanden? Og jeg kendte ham jo ikke, hvad nu hvis han var en eller anden syg i hovedet morder? Selvom han slet ikke lignede en, men man kunne jo aldrig vide..

"Jeg lover, at jeg nok skal være stille!", sværgede han næsten og rystede min hånd, som han stadig havde fat om.

"Øhh okay..", svarede jeg og kiggede en smule mærkeligt på ham da han lyste op, og smilede stort. Hans livret ville jeg nok gætte på var kylling. Uden tvivl kylling.

"Gomawo!", udbrød han, og jeg trådte til siden så han kunne komme ind. Han tog sine sko af og fulgte efter mig ind til stuen. Jeg håbede ikke, at Key havde noget i mod, at jeg havde inviteret en fremmed med ind for at spise kylling..

Jinki satte sig på en stol med et stort smil på læben. "Taemin-ah, vil du gerne-", sagde Key i mens han kom gående ind i lokalet og kiggede undrende, på den fremmede dreng som sad på en stol, med et smil på læben.

Jeg sad ved siden af ham og forholdt mig stille, med et lille smil.

"Anyeong! Jeg er Lee Jinki, jeg er lige flyttet ind ved siden af, og ville gerne sige hej til mine nye naboer.", sagde han høfligt og holdt sin hånd frem mod Key. Han tog den og rystede den kort.

"Ahh, jeg er Kim Kibum, men du kan bare kalde mig Key.", sagde Key og kiggede på mig med et ikke-for-at-være-ond-men-hvad-laver-han-her blik og smilede. Jeg var ved at grine over blikket, men holdt det i mig.

"Han kunne dufte kyllingen og spurgte om han ikke måtte spise med.", sagde jeg med et smil.

"Nåårh okay, det er fint bare begynd med at spise."

"Gomawo!", sagde Jinki med et smil og tog et kyllingeben.

Efter kun få minutter havde Jinki allerede spist fem, mens Key og jeg stadig var i gang med vores første. Hvordan..? Jeg kiggede lidt overrasket på ham. Ville han ikke få ondt i maven, hvis han blev ved med at spise så hurtigt? Åbenbart ikke.

Da der ikke var flere tilbage, og hvor jeg kun fik spist to og Key tre, fordi han var hurtig, lænede Jinki sig tilbage på sin stol med et tilfreds og lykkeligt smil plantet læberne.

"Tusind tak for mad! Det smagte vidunderligt!", sagde han og drak derefter lidt vand.

"Det var så lidt. Lad mig gætte du kan virkelig godt lide kylling?", spurgte Key ham om med et lille grin.

"Lide kylling..? Nej da! Jeg elsker kylling! Jeg kan spise det hver dag, hvis det skulle være!"

"Okay så skal vi nok ringe hver gang, vi skal have kylling!", sagde jeg for sjov og drak noget vand. "EJ virkelig! Åhh jeg måtte have reddet nogen i mit sidste liv, siden jeg bliver så velsignet. Tusind tak! Jeg er lige flyttet ind og jeg har allerede fået mig nogle nye venner."

Jeg fik vand galt i halsen og begyndte at hoste. Jeg slog mig selv blidt lige under min hals, og Jinki lagde en hånd på min ryk og slog også blidt der. "Taemin-ah er du okay?", spurgte Key mig om og kiggede på mig med et bekymret blik.

"Ja jeg har det fint, tak.", svarede jeg Key og smilede derefter til Jinki.

"Hvad ske-", Jinki blev afbrudt af en mobil, der begyndte at ringe i Keys bukser. Key fiskede den op af lommen og kiggede på displayet. Han rynkede brynene, og kiggede på den hvide ringende Samsung uden at tage den.

Hvorfor tog han den ikke? Ahh måske var det Eunji, der ringede og han gad ikke få sit humør smadret og gad derfor ikke svare hende.

"Skal du ikke tage den?", spurgte Jinki ham om. Key kom ud af sin trance og trykkede på det røde område. "Nej det er lige meget.", sagde han hurtigt og lagde den på bordet. "Nå, men Jinki-ah, hvorfor er du så flyttet ind ved siden af?", spurgte Key ham interesseret om. Jeg kiggede undrende på ham, hvorfor svarede han den ikke? Jeg tænkte ikke videre over det og lod det ligge. Jeg vendte min opmærksomhed på Jinki.

"Jo ser I. Jeg vil gerne være læge og jeg er færdig med læse, så jeg har fået et job her i Won Hae hospitalet og siden jeg boede så lang væk fra det, valgte jeg at flytte her til. Det ligger kun fem minutter væk her fra.", sagde han og smilede.

"Læge? Heldigt for dig, jeg har hørt at læger tjener ret godt, og det er hellere ikke så billigt at bo her. Så får du ikke problemer med penge og sådan noget", sagde Key. "Ja min mor er også ret stolt.", sagde Jinki efterfulgt af et grin. Jeg smilede.

Keys Samsung ringede endnu en gang, og denne gang kiggede han kun kort på displayet, sukkede og slukkede for den. " Hyung, burde du ikke tage den? Måske er det vigtigt?", spurgte jeg ham om. "Nej det er fint, det er det ikke.", sagde han med et varmt smil.

Tiden fløj af sted og det var allerede blevet sent, vi snakkede og grinede en del. Jinki fik os næsten hele tiden til at grine, og jeg fik ondt i maven af at grine så meget.

Jeg sad på min seng i mit værelse, efter at have sagt godnat til Key. Jeg lagde mig ned og kiggede på loftet. Ville det være mærkeligt, hvis jeg gik ind til Key og spurgte om jeg måtte sove med ham? Det ville det, ville det ikke? Jeg sukkede og vendte mig så jeg lå på siden og efter ca. 5 minutters indre diskussioner, stod jeg allerede foran Keys dør og bankede på.

"Ja Taemin?", sagde han, og jeg åbnede døren og gik ind. "Må.. jeg sove her sammen med dig?", spurgte jeg ham nervøst om, og kunne føle mine kinder blive varme. "Ja selvfølgelig, kom.", sagde han med et varmt smil og gjorde plads, så jeg kunne ligge mig ved siden af ham.

Jeg gik der over og lagde mig ned. Han slukkede for sin lampe, vendte sig om mod mig og lagde sine arme om mig. Jeg smilede og rykkede mig tættere på ham.

"Lee Jinki, synes du ikke, at han er lidt.. speciel?", spurgte han mig om. "Jo.. Men han er nu ret sjov.", "Ja det kan jeg ikke sige dig i mod.", sagde han med et grin.

Vi snakkede ikke så meget mere og nød bare hinandens nærvær.

Han lænede sig tættere mod mig og vores læber mødtes i et kys, men denne gang var det ikke et kort læbekys. Hans tunge udforskede min mund, og ikke et sted måtte blive urørt. Jeg kunne føle hans hånd som langsomt gled ned ad min ryg. Mine kinder blev varmere end før, og hvis lyset ikke var slukket, ville jeg nok have lignet en tomat.

Key trak sine læber fra mig og begyndte kysse min kind og derefter min hals, jeg lænede mit hoved tilbage og nød det, jeg kunne føle en lille svidende smerte, det var der, hvor jeg seriøst ville have lignet en rød tomat. Jeg kunne føle at han smilede og kyssede mig igen på læberne.

Mit hjerte hamrede af sted som aldrig før og han satte sig op, jeg fulgte hans bevægelser og jeg satte mig på hans skød, mens vores læber ikke kunne løsrive sig fra hinanden. Jeg lagde mine hænder i hans hår og trak forsigtigt i det, hans arme var om mine hofter.

Mine hænder gled langsomt væk fra Keys hår og ned mod hans buksekant. Jeg skulle lige til at tage fat om hans T-shirt for at trække den af ham, men han trak sig pludseligt fra mig.

"T-Taemin..", sagde han forpustet.

"J-ja?", sagde jeg lige så forpustet, som han var.

"Vi behøver ikke fortsætte, hvis du føler dig presset til det.", sagde han lavt og kiggede på mig med kærlige øjne.

"Mian.. K-kan vi vente lidt.", spurgte jeg ham forsigtigt om og satte mig ved siden af ham. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg sagde det, for jeg ville ikke vente, jeg elskede ham og det havde jeg gjort længe, men måske gik det bare for hurtigt?

"Nae, men husk at stoppe mig hvis det går for hurtigt, okay? Jeg tror ikke, jeg ville kunne stoppe mig selv næste gang.", sagde Key og lagde sig ned igen. Jeg lagde mig også ned og vendte ryggen mod ham.

"Okay.", mumlede jeg og lukkede mine øjne i.

"Husk at jeg aldrig vil såre dig, saranghae.", sagde Key lavt og lagde en arm om mig.

"Nado saranghae.", sagde jeg og rykkede mig tættere på ham, så jeg kunne føle hans ånde på min nakke og vi lå i ske.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...