Hurtful | SHINee

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2014
  • Opdateret: 12 okt. 2014
  • Status: Igang
Forelskelse, huh? Det er ikke altid nemt, især ikke hvis man bliver forelsket i sin bedste ven, som ikke ved noget om det og som bliver ved med at sårer dig, uden at vide det. Det er lige præcis sådan Taemin har det, men hvad kan han gøre? Han prøvede alt på at glemme, men intet hjalp. Så længe man er ved personens side, selvom det kun er som en ven, er det bedre end at personen ville komme til at undgå dig, fordi personen ikke kan elske dig tilbage. Derfor er der nogle personer der bare ikke tør tage chancen, og fortælle om hvad personen virkelig føler, men man bliver jo alligevel såret på en eller anden måde. Key kommer til at såre Taemin meget dybt, vil han kunne holde det ud? #Kan indeholde anstødeligt sprog#

5Likes
15Kommentarer
535Visninger
AA

5. Drunk On Sorrows

Taemins synsvinkel

Jeg havde det fantastisk, og jeg følte mig glad. Mit blik var en smule sløret, men ellers havde jeg det helt fint.

"En til drink, tak.", sagde jeg og smilede til bartenderen. Jeg støttede mit hoved på min hånd og nynnede til den lave stemningsmusik.

"Taemin-ah?", sagde en bekendt stemme.

Jeg rettede mit blik på personen med den bekendte stemme.

Det var Minho hyung!

Min hyung!

"Hyung!", sagde jeg og smilede stort til ham. "Kom og sid her. Lav en til drink til min hyung! Jeg skal nok betale.", sagde jeg skiftevis til Minho og bartenderen.

"Er du okay?", spurgte Minho mig om og bed sig kort i sin underlæben.

"Ja selvfølgelig, hvorfor skulle jeg ikke være okay?", sagde jeg grinende.

"Måske på grund af Key.", svarede han lavt.

Jeg mistede mit smil og kiggede ned på mine nu foldede hænder.

"Ved du hvad hyung, jeg er så træt! Jeg er så træt af, at jeg ikke kan få mig selv til at fortælle Key, hvad jeg virkelig føler for ham. Og så kommer Eunji ind i billedet! I dag efter du gik, skulle vi spise og ved du hvad hun spurgte ham om? Hun spurgte om de skulle flytte sammen, Eunji spurgte endda om at det var okay med mig! Selvfølgelig er det ikke okay med mig!! Men det kunne jeg ikke sige, for hvis jeg gjorde det ville det være mærkeligt.", sagde jeg med en del pauser. Jeg havde ikke lagt mærke til mine våde kinder, og jeg tørrede dem hurtigt væk, men blev irriteret, da der bare kom flere.

Minho kiggede overrasket på mig og sagde ikke noget, da han sikkert ikke vidste, hvad han skulle sige.

De drinks jeg havde bestilt blev endelig stillet foran os.

Jeg tog både Minhos og min og drak dem lige efter hinanden i et slurk. Jeg kunne godt lide den måde, at jeg glemte ting, når alkoholen blev drukket.

"Huh?", mumlede jeg og tog med besvær min Samsung op af min lomme.

Jeg tørrede mine våde kinder og øjne af i min trøje, inden jeg tog den.

"Ja hallo.", sagde jeg og smilede.

"Tae? Hvor er du henne? Hvorfor gik du bare uden at sige noget?", spurgte Key mig bekymret om.

"Ej hyung, hvor sjovt! Vi talte faktisk lige om dig!", sagde jeg grinende og snøftede en gang.

"Er du fuld? Tae hvor er du? Jeg kommer og henter dig.", sagde Key straks.

"Nej du behøver ikke at bekymrer dig! Jeg har det helt fint sammen med min hyung, og desuden har du jo også din Eunji.", sagde jeg og mumlede det sidste.

"Hvad mener du med det..? Det er også lige meget! Fortæl mig nu bare hvor du er henne!", sagde han næsten irriteret.

Min Samsung blev pludselig taget ud af hånden på mig.

"Key-ah det er Minho, jeg sender dig adressen.", sagde Minho og lagde på.

Jeg kiggede surt på ham.

"Hvorfor gjorde du nu det! Jeg har ikke lyst til at se ham!!", sagde jeg en smule højt og var ved at vælte ned af stolen, jeg sad på.

"Taemin.", mumlede han og greb mig.

"Nej giv slip."

"Taemin hør på mig.", sagde han og rettede mit ansigt op.

"Nej.", sagde jeg kort og blinkede flere gange, for at få de mærkelige pletter væk fra mine øjne, som gjorde mit syn sløret.

"Jo hør her. Hvis det virkelig bliver så slemt at du ikke kan mere, så flyt ind hos mig. Så skal jeg nok hjælpe dig med at glemme ham, okay?", sagde min hyung og kiggede mig direkte i øjnene for at være sikker på, at jeg hørte efter.

Jeg svarede ham ikke, og inden for få sekunder senere var jeg væk.

Keys synsvinkel

Jeg skyndte mig at parkere min bil, hvor jeg derefter styrtede ud af den, og ind i den bar Minho og Taemin var i.

Jeg gik straks over til dem, da jeg fik øje på dem.

"Hvad er der sket?", spurgte jeg Minho om, men mit blik var på Taemin, som sad op ad Minho med lukkede øjne.

"Ikke noget, han kunne bare ikke klarer alt det alkohol og.. ja det siger lidt sig selv.", sagde Minho med et lille smil.

"Okay kom.", sagde jeg og lagde Taemins ene arm rundt om min nakke. Minho gjorde det samme med den anden arm, og vi hjalp hinanden med at bære Taemin ud til bilen.

Da vi kom hjem, hjalp Minho mig med, at bære Taemin op i lejligheden og op i hans seng.

"Tak for hjælpen Minho, vi ses.", sagde jeg og smilede til ham.

"Selv tak, vi ses.", sagde han med et smil og gik.

Jeg lukkede og låste døren, hvor jeg derefter gik ind til Taemin.

Jeg satte mig på sengekanten og kærtegnede hans kind. Et lille smil bredte sig på Taemins læber. "Huh?", mumlede jeg lavt, da jeg kunne mærke, at han havde det varmt. Jeg gik over til hans skab og tog en tank top frem.

Jeg vandrede tilbage til min sovende dongsaeng og fjernede forsigtigt dynen af ham. Jeg trak lige så forsigtigt hans trøje af ham, da jeg ikke ville vække ham. Da jeg endelig fik den af ham, begyndte jeg at tage tank toppen på ham, men langt noget jeg dog ikke.

Taemin begyndte pludselig at mumle noget uforstående, og lagde sine arme om mig og trak mig ned til ham.

Jeg fik store øjne og kiggede overrasket på ham, mit hjerte hamrede af sted, og jeg kunne føle mine kinder blive varme. Jeg følte mig tryk og jeg elskede øjeblikket, men jeg prøvede dog alligevel at trække mig fra ham, så mit hjerte og hjerne måske ville falde til ro igen.

"Mmh..", proteserede Taemin, da jeg prøvede på at fjerne hans arme fra mig, men det virkede ikke da han bare strammede grebet om mig.

"T-Taemin..", sagde jeg lavt og prøvede forsigtigt at vække ham. Jeg sukkede, da det ikke virkede, og jeg trak vejret dybt, for at få mit hjerte til at falde til ro.

"H-hyung..", mumlede min sovende dongsaeng og puttede sig ind til mig. "Jeg..", sagde han og sukkede. ".. kan ik-ikke lide Eunji."

Jeg kiggede en smule overrasket på ham, men tænkte ikke videre over det. Han var fuld, og vidste sikkert ikke, hvad han selv sagde. Jeg lagde mig forsigtigt ned ved siden af ham. "Shh.. Bare lig der til at sove.", sagde jeg og lagde dynen over os.

Jeg vendte mig mod ham og lagde en arm om ham for at trække ham tættere ind hos mig. Jeg lukkede mine øjne i.

"Hyung..", mumlede Taemin. Jeg smilede, men jeg gjorde ikke andet, da det var sent, og at jeg var meget træt.

Jeg åbnede overrasket mine øjne og kiggede direkte ind i nogle lukkede nogen. Taemins læber var meget varme mod mine, og jeg havde det, som om at jeg var blevet kysset af en engels læber.

Mine kinder var blevet varmere end før, og sommerfuglene i min mave gjorde det hellere ikke bedre. Jeg følte mig både lykkelig og beskidt, da jeg faktisk var sammen med Eunji, personen jeg elskede. For jeg elskede Eunji, gjorde jeg ikke?

Min hjerne slog fra, og min krop tog styringen. Jeg kyssede ham tilbage og nød øjeblikket. Det blev nok det første og sidste kys vi nogen sinde ville dele, da jeg vidste, at han ikke elskede mig.

 

Forfatter note; Undskyld til mine 4 læsere. Jeg har haft rigtig travlt her på det seneste, så fik ikke rigtig mulighed for at skrive et kapitel, men her har I det. Jeg håber I kan lide det. ;)

Soo~ many feels. Elsker virkelig slutningen af dette kapitel. <3 <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...