Hurtful | SHINee

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2014
  • Opdateret: 12 okt. 2014
  • Status: Igang
Forelskelse, huh? Det er ikke altid nemt, især ikke hvis man bliver forelsket i sin bedste ven, som ikke ved noget om det og som bliver ved med at sårer dig, uden at vide det. Det er lige præcis sådan Taemin har det, men hvad kan han gøre? Han prøvede alt på at glemme, men intet hjalp. Så længe man er ved personens side, selvom det kun er som en ven, er det bedre end at personen ville komme til at undgå dig, fordi personen ikke kan elske dig tilbage. Derfor er der nogle personer der bare ikke tør tage chancen, og fortælle om hvad personen virkelig føler, men man bliver jo alligevel såret på en eller anden måde. Key kommer til at såre Taemin meget dybt, vil han kunne holde det ud? #Kan indeholde anstødeligt sprog#

5Likes
15Kommentarer
533Visninger
AA

2. Bad News equals Bad Incidents

Jeg nynnede lidt for mig selv, og dækkede bord til aftensmad. Klokken var lidt over halv 6 og min hyung Key ville snart være hjemme. Han sagde, at han ville komme lidt sent hjem, fordi at han skulle ud med nogle venner.

Key og jeg havde været bedste venner siden middel school. Lidt efter vi mødtes begyndte mit hjerte stille og roligt at falde for ham, og i løbet af high school spurgte han om vi kunne flytte sammen. Jeg kunne huske hvor glad jeg var.

Jeg stillede to glaskopper ved hver vores tallerken og så var jeg færdig. Jeg gav mig selv et stolt klap på skulderen, nu manglede jeg kun Key som forhåbentlig snart ville komme hjem.

Klokken var snart halv 8 og han var stadig ikke kommet hjem. Jeg havde siddet på stolen i snart en time og ventede på min hyung. Jeg sukkede trist for mig selv. "Måske er der sket noget? Jeg burde ringe til ham.", mumlede jeg til mig selv og fiskede min Samsung op af min bukselomme. I det jeg lige skulle til at ringe Key op, kunne jeg hører døren gå op.

Jeg stillede min telefon på bordet og gik ud på gangen. "Hej Minnie undskyld jeg kommer så sent, jeg håber ikke at du har ventet længe.", sagde han med et undskyldende smil og rodede mit hår til. Jeg rødmede lidt over hans handling, før jeg svarede ham. "Nej, det er fint. Jeg.. Har ikke ventet længe.", "Okay det var godt, kom.", sagde Key og gik ind i stuen.

"Omo, har du virkelig lavet alt det?", spurgte han mig glad om og kiggede på maden med et sultent blik. "Nae.", svarede jeg kort og satte mig ned.

Vi sad lidt i stilhed, da Key skovlede maden i sig. Jeg smilede lidt for mig selv, og var glad over at han kunne lide maden.

"Hyung.. Hvorfor kom du så sent hjem? Jeg mener.. Du sagde at du ville være hjemme ved 7 tiden.", spurgte jeg forsigtigt om. Han tyggede lige færdig og drak lidt vand før han svarede. "Joh ser du Minnie.. Der er noget jeg bliver nød til at fortælle dig.", startede han med at sige, og jeg fortrød allerede at jeg spurgte ham. "Jeg mødte denne her pige sidste måned, hun er virkelig sød og jeg tror at vi dater. Jeg mødte hende på vej her hjem, når ja og så hedder hun Eunji.", sagde han med et smil.

Jeg stivnede, men alligevel tvang jeg et smil frem på mine læber.

"D-det er da godt, jeg henter lige.. noget mere vand.", sagde jeg og prøvede mit bedste på at lyde okay. "Øhm.. okay.", svarede han og kiggede en smule uforstående på mig, da der faktisk stod en halv kande med vand på midten af bordet.

Da jeg kom ind i køkkenet og havde lukket døren efter mig, gik jeg over til vasken og prøvede på at holde tårerene inde. Men det mislykkedes og et par tårer gled ned ad kinderne på mig.

Jeg tog en ny kande fra skabet og hældte noget vand i, hvor jeg derefter gik tilbage til Key. Pludselig skreg jeg, og glaskanden gik i tusinde vis af stykker mens vandet røg ud over hele gulvet. Jeg var ikke opmærksom nok og faldt over vores gulvtæppes kant, fordi jeg på en eller anden måde havde skubbet min fod ind under den og som så resulterede i at jeg faldt.

"Taemin?!", udbrød Key og hjalp mig op. "A-paa", mumlede jeg lavt og tog mig til armen, hvor en masse små glas stykker havde sat sig på min hud.

"Åh gud Taeminnie, du skal være mere opmærksom over hvor du går. Du gjorde mig helt bange, hvis der nogen sinde kommer til at ske dig noget alvorligt. Ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.", mumlede han lavt. Han hjalp mig ind på mit værelse og lagde mig på min seng. "Bliv liggende! Jeg kommer lige straks med førstehjælpskassen og andet som du får brug for.", sagde Key hurtigt og spurtede nærmest ud af lokalet.

Hvad jeg følte? Det vidste jeg faktisk hellere ikke selv. For mig var han mit et og alt og for ham var jeg præcis det samme, men kun på den venskabelige måde. Når Key bekymrede sig for mig, misforstod jeg det tit. Som om han på en eller anden måde, elskede mig som mere end en ven, men selvfølgelig var det kun i mit hoved.

Efter i et par minutters tid, kom Key tilbage med førstehjælpskassen, en lille taske og en taburet som han kunne sidde på. Han sagde intet, men til gengæld gjorde han en masse. Jeg beundrede ham i mens han tog sig af mig.

Key startede med at fjerne de små glasstykker fra min arm og lagde dem på en lille tallerken. Bagefter tog han en slags spray ting frem. "Minnie. Det kommer nok til at gøre en smule ondt, men til gengæld renser det dine sår, okay?", sagde han og bed sig kort i sin underlæbe før han sprayede det på. Jeg nikkede og lukkede mine øjne stramt i, mens jeg vendte mit ansigt væk fra det.

Jeg bed mig hårdt i underlæben, da jeg kunne mærke den sviende fornemmelse på min arm. Key tog forbindingerne frem og bandt min underarm stramt ind. "Sådan.", sagde Key lavt og gik over til mit skab for at finde noget tøj til mig.

"Skal jeg hjælpe dig med at skifte?", spurgte Key mig varmt om. Jeg nikkede og smilede til ham. Jeg satte mig på sengekanten og han hjalp mig med at tage min T-shirt af mig. Mine kinder blev røde, da jeg kunne mærke hans varme der føltes så godt mod min nøgne overkrop.

Da vi fik skiftet mit tøj, tog Key det andet tøj jeg lige havde haft på og lagde det i vasketøjskurven. "Jeg skal nok rode op i stuen, lig dig ned og hvil dig og bare kald hvis der er noget, okay Minnie?", sagde han og smilede varmt til mig. Jeg nikkede.

"V-vent hyung!", udbrød jeg hurtigt. Key gik over til mig og satte sig på sengekanten.

"Tak.", mumlede jeg og lagde mine arme om ham. Han lagde også armene om mig og ærede mit hår. "Alt for dig Minnie.", sagde han lavt og kyssede min pande. På det tidspunkt hadede jeg virkelig mit pandehår, fordi jeg ikke direkte kunne mærke hans sikkert silkebløde læber på min lyse hud.

Key gik ud af lokalet og slukkede for lyset, jeg tændte for min lampe ved siden af min seng og lagde mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...