Hurtful | SHINee

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2014
  • Opdateret: 12 okt. 2014
  • Status: Igang
Forelskelse, huh? Det er ikke altid nemt, især ikke hvis man bliver forelsket i sin bedste ven, som ikke ved noget om det og som bliver ved med at sårer dig, uden at vide det. Det er lige præcis sådan Taemin har det, men hvad kan han gøre? Han prøvede alt på at glemme, men intet hjalp. Så længe man er ved personens side, selvom det kun er som en ven, er det bedre end at personen ville komme til at undgå dig, fordi personen ikke kan elske dig tilbage. Derfor er der nogle personer der bare ikke tør tage chancen, og fortælle om hvad personen virkelig føler, men man bliver jo alligevel såret på en eller anden måde. Key kommer til at såre Taemin meget dybt, vil han kunne holde det ud? #Kan indeholde anstødeligt sprog#

5Likes
15Kommentarer
539Visninger
AA

3. Another Heartbreaking Day

Jeg åbnede langsomt mine øjne og gned søvnen af dem. Jeg strakte mig kort og satte mig på sengekanten. Min næse blev straks mødt af duften af hjemmelavede pandekager, jeg kunne høre min mave rumle af sult og begav mig ud til køkkenet.

"Godmorgen hyung.", sagde jeg og gik over til køleskabet for at hente en bananmælk. "Godmorgen Minnie, hvordan har din arm det?", spurgte han mig om og smilede. "Den har det fint.", sagde jeg og gengældte smilet.

Min mave rumlede pludseligt akavet højt, og jeg tog mig straks til på den. Key grinede af mig og vendte en pandekage elegant i luften. "Bare rolig de er snart færdige. Jeg har allerede dækket bord, så du må gerne gå der ind og sætte dig"

Jeg gik ind og satte mig på min sædvanlige plads.

Der gik ikke særlig lang tid, før Key blev færdig. Han kom ind med en mellem stor tallerken, hvor alle de hjemme lavede pandekager var og satte den på midten af bordet. Jeg kiggede sultent på dem og tog en.

"Taemin jeg tænkte på, om du måske gerne vil møde Eunji? Hun er rigtig sød og jeg er sikker på at du vil kunne lide hende.", spurgte min hyung mig om. Jeg holdte mit blik på min tallerken, så han ikke skulle se mit knuste hjerte som mine øjne nok afspejlede.

"Jo det kunne jeg godt.. Det vil jeg gerne.". Det var nok en af de få gange jeg nogensinde havde løjet for ham, for jeg kunne jo ikke bare sige at jeg ikke gad? Det ville være for.. mærkeligt.

"Okay, hvad med i aften? Vi kunne se en film her i stuen?", foreslog han. Jeg nikkede med et lille smil og vendte blikket fra min tallerken, som straks mødte Keys øjne. Jeg tog min bananmælk og satte sugerøret mellem mine læber og nød smagen af min yndlings drink. 

Keys synsvinkel

Taemin og jeg sad i stilhed og spiste vores mad. Det var som om, at Taemins humør blev skiftet fra, at være glad til en grå skygge.

Da vi stod i køkkenet, før vi spiste, var han helt glad og morgenfrisk. Men så pludseligt var det som om, nogen havde taget hans bananmælk fra ham. Måske kom jeg til at sige noget forkert?

Resten af dagen gik heldigvis bedre, Taemins humør var blevet meget bedre. Vi gik ud for at handle ind, shoppe lidt og vi gik også en lille tur i parken. Vi snakkede og grinede næsten hele tiden, hvad skulle jeg dog gøre uden lille Taemin?

Det spørgsmål kunne jeg selv svare på, mit liv ville nok have være dødkedeligt.

Klokken nærmede sig 6 tiden og Eunji ville snart komme, på en måde fortrød jeg lidt, at jeg spurgte Taemin om at møde hende. Måske skulle jeg havde ventet lidt? For hver gang jeg snakkede om hende, virkede han altid fraværende. Hvorfor, vidste jeg dog ikke.

Det bankede på døren. "Det må nok være Eunji.", sagde jeg smilende og gik ud for at åbne.

"Annyeong, oppa.", hilste Eunji glad og omfavnede mig. Jeg krammede hende tilbage, hvor jeg derefter trak hende med ind til stuen.

Taemins synsvinkel

Jeg rejste mig fra sofaen og gik frem mod Eunji for at introducere mig selv. "Annyeong, jeg hedder Taemin.", sagde jeg med et lille smil.

"Omo, Taemin-ah?", sagde hun overrasket.

"Huh? Eunji-ah?", sagde jeg lige så overrasket som hun.

Eunji og jeg var sammen et halvt år før jeg mødte Key, men så slog hun op med mig. Vi var sammen i et år. Jeg kunne virkelig godt lide hende, men så pludselig sluttede hun det. Hun sagde, at vi skulle prøve at se andre.

Senere fandt jeg dog ud af at 'andre' var min storebror Taesun, han vidste ikke at Eunji og jeg var sammen, men senere samme år flyttede han alligevel hjemme fra, for at studere i England. Taesuns karakterer var ualmindelige høje..

"Så I har mødt hinanden før?", spurgte Key os om.

"Ja vi var faktisk kæ-", "Hun var sammen med min storebror, så vi har set hinanden et par gange.", afbrød jeg med et svagt smil.

Resten af aften var et rent helvede for mig. Den måde de kiggede på hinanden, smilede til hinanden og grinede, jeg hadede det. Ikke kun på grund af mine følelser for Key, men på grund af hende.

Klokken var snart 22:00, så Eunji skulle hjem ad. Jeg stod ved døren til gangen og lyttede til Keys og Eunjis samtale. Imens hun tog sine sko og jakke på.

"Huh? Oppa, jeg tror jeg har glemt min mobil, vil du ikke være sød at se om den er i stuen?", spurgte hun Key om.

"Selvfølgelig.", svarede Key og smilede.

Han gik forbi mig og døren mellem gangen og stuen lukkede lidt, så døren stod på klem.

"Hvorfor fortalte du ham ikke bare, at vi engang har været sammen?", spurgte Eunji mig pludseligt om i et koldt tonefald.

"Fordi jeg ikke ville have, at han skulle føle ubehag af, at vi engang har været sammen.", sagde jeg ligeud uden nogen form for venlighed i min stemme.

"Er det ikke lidt lige meget?", sagde hun ligegyldigt.

"Du er virkelig forfærdelig, det ved du godt, ik?"

Hun fnyste og lagde armene over kors. "Mig? Forfærdelig? Burde jeg ikke sige det til dig?"

Jeg kiggede mærkeligt på hende.

"Jeg har set den måde du kigger på ham, og altid smiler når han griner og rødmer over de mest latterlige ting.", fortsatte hun og grinede lavt.

"Men husk på, Kibum er min. Jeg vil ikke have at han går fra mig, på grund af en eller anden hore.", sagde Eunji koldt.

"Kibum og jeg er bedste venner, mine følelser for ham er kun venskablige.", sagde jeg og prøvede at holde øjenkontakten, selvom det var svært, da jeg ikke helt talte sandt.

"Godt, så har jeg vel ikke noget at bekymrer mig for. Du sagde det jo selv.", sagde hun.

Jeg havde det rigtig dårligt, hvorfor kunne jeg ikke bare fortælle hende sandheden? 

Stilheden bredte sig. Der gik kun et par sekunder, da Key endelig kom tilbage med Eunjis mobil.

"Her, jeg fandt den.", sagde Key med et lille smil og krammede hende farvel. Mit hjerte blev langsomt knust, især da Eunji gjorde noget uventet, hun kyssede ham blidt på læberne. Hvor hun derefter kiggede på mig.

Keys synsvinkel

Klokken var snart 22:00, så Eunji skulle hjem ad. Jeg stod ved siden af Eunji og førte en samtale med hende. I mens hun tog sine sko og jakke på.

"Huh? Oppa, jeg tror jeg har glemt min mobil, vil du ikke være sød at se om den er i stuen?", spurgte hun mig om.

"Selvfølgelig.", svarede jeg og smilede.

Jeg gik forbi Taemin og døren mellem gangen og stuen lukkede lidt efter mig, så døren stod på klem.

Jeg gik over til sofaen og bordet for at tjekke om den var der, men den var den ikke. Jeg gik derefter ud i køkkenet og kiggede rundt.

Hmm... hvor mon Eunjis mobil var blevet af? 

Uh! Jeg fandt den, den var ved siden af mikrobølgeovnen.

Jeg gik tilbage til Eunji og Taemin, jeg skulle lige til at trække i håndtaget for at gå ind til dem. Men gjorde det ikke da jeg blev overrasket over Taemins kolde stemme.

"Du er virkelig forfærdelig, du ved du godt, ik?", sagde Taemin.

Jeg kunne høre Eunji fnyse. "Mig? Forfærdelig? Burde jeg ikke sige det til dig?"

Det var der hvor jeg seriøst blev bange, hvad var det talte om? Jeg vidste godt at det var forkert, at jeg bare lyttede til deres samtale uden at de vidste det, men jeg kunne ikke få mig selv til at gå der ind.

"Jeg har set den måde du kigger på ham, og altid smiler når han griner og rødmer over de mest latterlige ting.", sagde Eunji og grinede lavt.

"Men husk på, Kibum er min. Jeg vil ikke have at han går fra mig, på grund af en eller anden hore.", sagde Eunji koldt.

Mine øjne blev store, da de ord kom ud af Eunjis mund, hun plejede da altid at være så sød?

"Kibum og jeg er bedste venner, mine følelser for ham er kun venskablige.", sagde Taemin.

Jeg stivnede og kunne føle mit hjerte blive revet over i to.

"Godt, så har jeg vel ikke noget at bekymrer mig for. Du sagde det jo selv.", sagde Eunji koldt.

Jeg bed mig hårdt i underlæben, der gik et par sekunder, før jeg tog mig sammen og gik ind til dem.

Jeg gik over til Eunji og gav hende sin mobil. "Her, jeg fandt den.", sagde jeg med et lille smil og krammede hende farvel. Da hun trak sig fra mig, gjorde hun noget uventet, hun plantede et blidt kys på mine læber, men det mærkelige var, at jeg ikke følte noget. Ingenting.

Jeg følte at alt det her var forkert, men der var ikke noget, jeg kunne gøre ved det.

"Vi ses oppa.", sagde hun sødt og smilede til mig.

"Vi ses Taemin.", sagde hun og vinkede til Taemin. Han svarede hende ikke, men vinkede tilbage med et lille smil.

Jeg lukkede og låste døren, hvor jeg derefter gik over til Taemin. "Tae-", "Jeg er lidt træt, så jeg tror jeg vil ligge mig til at sove. Godnat hyung.", sagde han og smilede til mig. Og igen føltes alt det her forkert. Taemins søde smil, nåede ikke til øjnene.

"Godnat.", svarede jeg. Taemin gik ind på sit værelse og lukkede døren efter sig.

Mit hjerte hamrede stadig afsted af Taemins ord.

"Kibum og jeg er bedste venner, mine følelser for ham er kun venskablige."

Så var det nok den rigtige beslutning, at jeg begyndte at se andre, så jeg kunne få Taemin ud af hovedet. Hvis jeg havde fortalt ham, hvad jeg virkelig følte for ham, ville han nok have undgået og afvist mig.

Mit blik blev en smule sløret, og før jeg vidste af det, gled et par tårer ned ad kinderne på mig.

Jeg sukkede og gik ind i køkkenet for drikke et glas vand.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...