Hurtful | SHINee

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2014
  • Opdateret: 12 okt. 2014
  • Status: Igang
Forelskelse, huh? Det er ikke altid nemt, især ikke hvis man bliver forelsket i sin bedste ven, som ikke ved noget om det og som bliver ved med at sårer dig, uden at vide det. Det er lige præcis sådan Taemin har det, men hvad kan han gøre? Han prøvede alt på at glemme, men intet hjalp. Så længe man er ved personens side, selvom det kun er som en ven, er det bedre end at personen ville komme til at undgå dig, fordi personen ikke kan elske dig tilbage. Derfor er der nogle personer der bare ikke tør tage chancen, og fortælle om hvad personen virkelig føler, men man bliver jo alligevel såret på en eller anden måde. Key kommer til at såre Taemin meget dybt, vil han kunne holde det ud? #Kan indeholde anstødeligt sprog#

5Likes
15Kommentarer
534Visninger
AA

7. A Bad Hangover And Confessions - Part 2

Taemins synsvinkel

Jeg havde lige været ude på toilettet og fik børstet mine tænder og vasket mit ansigt, da jeg stadig stank lidt af alkohol fra aftnen før.

Jeg sad på en stol ved spisebordet og ventede på, at Key kom med de smertestillende. Jeg lukkede mine øjne i og lænede mig tilbage på stolen, jeg sad på, da jeg stadig havde ondt i hovedet.

Jeg rynkede mine øjenbryn, da jeg kunne høre en lille hulken fra gangen, hvor jeg derefter hørte døren lukke med et smæk.

Flere minutter senere kom Key ind i lokalet, med noget kimchi, et glas vand og noget smertestillende. Jeg smilede taknemmeligt og begyndte at spise. Key satte sig foran mig og begyndte også at spise.

"Hvor er Eunji?", spurgte jeg ham om, da jeg ikke kunne se hende.

"Hun.. Tog hjem.", svarede han kort og holdte blikket på sin mad.

"Wae? Har I været oppe at skændes?", spurgte jeg ham forsigtigt om og puttede noget ris i min mund.

"Ani.. Ser du, vi er ikke sammen mere.", sagde Key og drak noget vand.

Jeg så en smule overrasket på ham. "Hvorfor det? Er du okay?"

Jeg burde være glad, burde jeg ikke? Hun var væk, så hvorfor følte jeg mig ikke lettet? Keys sorget blik, jeg hadede det. Jeg ville ikke tillade det, han skulle være glad.. Med eller uden mig.

"Ja jeg har det fint.", sagde han med et smil og kiggede mig i øjnene.

Jeg nikkede og undrede mig lidt over, hvordan han tog det. Var det ikke her, hvor jeg skulle være en god ven og trøste ham? Men intet skete, kun et tomt blik der hvilede på sine hænder kunne ses.

En stilhed lagde sig over bordet.

Da vi begge blev færdig, og jeg havde slugt pillen og drukket noget vand, brød Key stilheden.

"Jeg skal nok tage mig af opvasken, bare lig dig og hvil dig i stuen."

Jeg gik ind i stuen og lagde mig på sofaen, men jeg kunne ikke falde i søvn. Jeg havde dog mine øjne lukket og tænkte på lidt af hvert.

Måske skulle jeg bare få det hele overstået, og fortælle Key hvad jeg virkelig følte for ham? Så kunne han måske tage hensyn til mine følelser, og ikke være sammen med en når jeg var i nærheden. Jeg kunne trods alt også spørge Minho hyung, om han ikke havde noget i mod at bo sammen med mig. Nu hvor jeg tænkte over det, havde han egentlig ikke spurgt mig om det før?

"Jo hør her. Hvis det virkelig bliver så slemt at du ikke kan mere, så flyt ind hos mig. Så skal jeg nok hjælpe dig med at glemme ham, okay?"

Scenerier fra aften poppede op i mit hoved, og jeg huskede pludseligt hvor fuld jeg egentlig var.

Efter et stykke tid hvor jeg var på kanten til at falde i søvn, kunne jeg mærke en hånd på min kind. Jeg fokuserede på at holde mine øjne lukket, men jeg var stadig tæt på at åbne dem.

"Taemin..", mumlede Key lavt og kærtegnede min kind. Jeg nød øjeblikket og gjorde intet.

Han fjernede pludselig sin hånd fra min kind, og længslen af følelsen af hans varme hånd var pludselig blevet stærk.

Jeg kunne føle et tæppe blive lagt over mig, jeg åbnede mine øjne og så at Key stod med ryggen til mig og skulle lige til at gå.

Jeg tog fat om hans hånd. Det var nu eller aldrig.

"Hyung.. Der er noget, jeg bliver nød til at fortælle dig.", sagde jeg en smule lavt og bed mig kort i min underlæbe.

Han nikkede og vendte sig om.

Jeg gav slip om hans hånd og lagde tæppet til siden og rejste mig op.

"Jeg.. Kan lide dig.", sagde jeg kort og holdte øje med hans reaktion.

"Årh Minnie jeg kan da også godt lide dig.", sagde han og smilede og tænkte sikkert, at det var nuttet sagt af mig.

Jeg sukkede og kunne allerede mærke tårerene samle sig i mine øjne. Mit hjerte hamrede hurtigt af frygt og angst af hvordan han ville tage det. Måske ville han tænke, at det var klamt og forkert?

"Nej hyung, det er ikke det jeg mener. Jeg.. Elsker dig, som mere end en ven.", sagde jeg og kiggede ned, da et par tårer gled ned ad kinderne på mig.

Jeg så ikke hvordan han tog det, men da han ikke svarede mig, kendte jeg allerede svaret.

Jeg trådte et skridt fra ham og gik langsomt mod døren.

Tårerene var endnu ikke stoppet med at løbe, og da jeg lige skulle til at tage fat om dørhåndtaget, kunne jeg mærke en hånd tage hårdt fat om min arm, og jeg blev trukket ind i et varmt og stramt kram.

Mit hjerte hamrede af sted som aldrig før. Jeg lagde også armene om min hyung og smilede, selvom tårerene stadig løb ned ad kinderne på mig.

"Jeg elsker også dig Minnie.", sagde Key og strammede grebet om mig.

Han trak sig lidt fra mig og borede sine smukke øjne i mine mørke tårefyldte nogle. Key lænede sig tættere på mig, og vores læber mødtes i et varmt længeventet kys.

Jeg troede aldrig, at jeg skulle føle mig så lykkelig, som jeg gjorde på det tidspunkt.

 

Hvor jeg dog elsker dette billede ♥.♥

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...