Better change


1Likes
3Kommentarer
513Visninger
AA

12. Kapitel 12

Kira og Harry var endnu engang på vej til skolen. De var efterhånden ved at blive gode venner, og hver eneste dag, kom Harry over for at hente Kira, for at give hende et lift til skoen. Han kørte hendes også hjem bagefter, med mindre hun havde aftaler med nogle af sine andre venner eller veninder.

Det var begyndt at gå godt for Kira i skolen igen, hun havde fået en masse nye venner og veninder, der i blandt nogle af Kelsies veninder, der havde været meget i mod den måde Kelsie havde været mod Kira, på Kiras første skoledag. De havde derfor droppet Kelsie uden tøven, og ville nu ikke have noget som helst med hende at gøre mere. Kira var endnu engang blevet en af de populære piger på skolen, en titel hun var ligeglad med, det eneste der betød noget for Kira var, at hun havde fået en masse nye venner og veninder, og at hun havde fundet sig godt til rette i den nye by.

Det var nu fire uger siden at Kira havde haft samtalen med sin far, oppe på sit værelse, og deres forhold havde ændret sig en hel del siden da. De var meget mere sammen nu, fordi hendes far havde bedt om fri i weekenderne, for at tilbringe mere tid sammen med Kira, han havde endda fået faste arbejdstider, for at kunne være så meget som muligt sammen med Kira.

Alt i alt, var det hele næsten perfekt nu. Det eneste der kunne gøre det hele helt perfekt, ville være, hvis Kiras mor stadig levede. Kiras savn til sin mor, var der stadig, hun havde efterhånden bare lært at leve med det, så hun ikke tænkte på det helt lige så meget som hun havde gjort det til at starte med.

Kira vidste, at savnet til hendes mor altid ville være der, for når man mister en person man havde meget kært, vil man altid kunne mærke hullet, hvor personens plads plejede at være. Og selvom tiden vil læge såret en smule, vil det aldrig hele helt, der vil altid være et lille hul, der minder en om, at man har mistet noget fantastisk og dyrebart. Det minder en om, at man engang havde noget fantastisk i sit liv, noget som betød mere end noget andet for en.

 

"Hvad skal du efter skole i dag?"

Spurgte Harry, da de parkerede på skolens parkeringsplads. Kira så undrende på ham, men svarede, at hun ikke skulle andet end hjem og lave lektier.

"Hvorfor?"

Spurgte hun, og så endnu mere undrende på ham. Han plejede ikke at spørge om hvad hun skulle efter skole, han vidste altid hvis hun skulle være sammen med nogen, så at han pludselig spurgte hende om det, fik hende til at undrer sig.

"Fordi at vi to så skal ud og kører, inden jeg kører dig hjem."

Kira så endnu mere undrede ud nu, men nikkede bare som svar, hun vidste at det ikke ville nytte noget at modsige ham, eller at forsøge at få ham til at sige hvad de skulle. Det kendte hun ham efterhånden nok til at vide, var umuligt. for når Harry havde sat sig noget i hovedet, blev det som regel sådan det gik til.

"Okay, så kommer jeg bare ud til din bil efter skole, vi skal jo ikke have de sidste to timer sammen."

Harry nikkede, og sagde at han ville stå ved bilen og vente på hende. Liam vidste godt hvad Harry havde i tankerne, men havde lovet ikke at sige noget til de andre. Det havde været Liams idé som Harry havde fået lov til at låne, som han nu ville vise Kira, han håbede bare at hun ville kunne lide det, og at det ikke var for tidligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...