Wicca ~ PAUSE ~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jan. 2014
  • Opdateret: 12 feb. 2014
  • Status: Igang
Georgina Lullaby er ond. En ond heks fra Belevura. Da dette blev afgjort, på hendes 13 års fødselsdag, vendte alle hende ryggen. Selv hendes familie. Og efter det lod hun aldrig hende selv elske nogen. Hun sank længere og længere ned i det mørke, der var bestemt hun skulle leve i. Hun levede på sit værelse. Og hun endte med at blive farlig. Hun var på kanten til at blive et monster. Faktisk var hun så tæt på et monster, at hendes håndled bar på hver sit jernarmbånd, der sad en lænke fast til, som sad fast i væggen. Men en dag besluttede hun sig for noget andet. På hendes syttenårs fødselsdag besluttede hun sig for at lave om på sig selv. Hun besluttede sig at tage til Jorden og bevise, at hun ikke var ond. Men noget stod i vejen.

13Likes
30Kommentarer
684Visninger
AA

6. 5. Hvis blikke kunne dræbe

Jeg vågnede ved lyden af en klokke. ''Åh..'' hviskede jeg og tog mig på hovedet, der dunkede og føltes som om det brændte indvendigt. Jeg kiggede rundt, og så til min store forbløffelse, at jeg lå inde i en mindre skov, lige tæt nok på til at jeg kunne se piger og drenge på min alder, og mindre, gå ind i en stor bygning, og langt væk nok til at de ikke kunne se mig.

Jeg vendte mig om på den anden side og skulle til at sukke, da et par blågrå øjne mødte mine.

''Aar-'' begyndte jeg, da drengen, der tilhørte øjnene, lagde en hånd for min mund, og pegede mod skolen. Jeg nikkede forstående, og så gav han slip.

''Hvem fanden er du egentlig?'' spurgte jeg så, for det var vel ret så vigtigt, så jeg ikke startede mit 'nye liv' med at blive venner med en øksemorder.

Han svarede ikke, men stod bare og betragtede mig, så jeg kiggede lidt nærmere på ham. Han havde et par sorte joggingbukser på, sort hættetrøje, som var lynet op så jeg kunne ikke se hvilken trøje han havde indenunder, og hvid- og sort stribede Converse.

Jeg kiggede op på hans ansigt; Han havde almindelig farvet hud, eller hvad man nu ville sige. Jeg studerede hans hår, der var rodet og utroligt mørke brunt. Næsten sort.

Han kørte en hånd op til mit ansigt, og knipsede foran det. Jeg blinkede og kiggede på hans øjne.

''Undskyld, hvad?'' sagde jeg. Han grinte kort.

''Jeg spurgte, har du ikke hørt om mig?'' Han tog et græsstrå fra den endnu fugtige jord, og ødelagde det, til små stumper, som han lod flyve ud af hånden på ham, og følge med en ny kommet vind.

Jeg rystede på hovedet, og så flovt ned. Hvad nu hvis han var en eller anden populær bad boy, som alle seje chiks kendte her på egnen? ''Næh,'' nærmest hviskede jeg.

Men hans næste svar skuffede mig alligevel, af en uforklarlig grund; ''Det tænkte jeg nok. Det er jo high school.. Man skal have bygget op til det hele sit liv, hvis man vil være noget derinde. Theodor,'' sagde han, og rakte mig sin hånd. Jeg tog imod den. ''Okay, Theo. Jeg hedder Georgina,'' sagde jeg. Han gav slip og kiggede mærkeligt på mig.

''Hvad er der?''

''Du lytter faktisk til hvad jeg siger.'' sagde han, stadig med et smil på læberne.

''Ja selvfølgelig. Men nu til noget andet..'' begyndte jeg, ''skal du ikke til time? Jeg regner med at det er den berygtede high school du snakker om,'' sagde jeg, men jeg var knap nok færdig, da han tog en sort computertaske han havde haft liggende på jorden, og løb ud af skoven. Jeg så ham prøve på at komme igennem den store flok elever, der masede sig gennem en ellers ret store indgang, da alle lige pludselig flyttede sig ud til siden.

En gruppe drenge i sort tøj og med piercinger, kom gående på grusstien på den måde, der fik en til at tænke på en af de der melodier der er i film, så snart en gruppe badboys, træder ind ad døren.

De gjorde mig i dårligt humør, og det er aldrig en god idé at gøre en heks sur, som har siddet fanget i et lille mørkt rum mutters alene, med lænker om hænderne.

Jeg stilte mig lydløst op, og holdte øje om, de gjorde noget slemt ved nogen.

Alle trådte usikkert et par skridt tilbage, og stod som om de skulle til at sætte sig på knæ, og bede til drengegruppen.

Ej men altså, hvad er der galt med de her mennesker? De er totalt langt ude.

En af medlemmerne af The Devils, som jeg nu havde døbt gruppen, trådte til side, og kiggede truende på en lille, tynd dreng med briller og orange hår. Jeg gjorde mine øjne til smalle sprækker, og så at medlemmet udtalte nogen få ord, der gjorde den lille dreng bange, og han kiggede usikkert op på medlemmet. Det var der jeg trådte frem.

En anden dreng af medlemmet, en, med piercinger i kinderne, fik øjenkontakt med mig. Jeg skulede ondt til ham, og viste at jeg ikke var bange for kamp.

Han skubbede let til en anden dreng i gruppen, og pegede grinende over på mig.

Den anden dreng grinede med ham. Nu skal de få. Jeg brød mig ikke om at blive grinet af, og da slet ikke af en hel flok, for nu havde de andre også flyttet deres øjne fra den lille uskyldige dreng, til hende, og var i fuld gang med at klaske sig på lårene. Jeg gik hen imod dem.

''Nåå, kommer der en lille frue her?'' sagde ham med piercinger i kinderne, efterfulgt af ham der havde løftet op i den lille dreng. Han spurgte, hvad de kunne hjælpe med, og så lavede de alle sammen kysse munde, og gjorde mig endnu mere rasen.

Jeg kunne nu se et skær af usikkerhed i deres øjne, da jeg ikke vendte om, men bare fortsatte med at gå lige imod dem.

''Hvad bilder i jer ind?'' spurgte jeg hånligt, og stoppede op foran dem, tæt nok på til at kunne lugte deres ånde, der gav mig lyst til at kaste op. Jeg rynkede på næsen.

''Øh.. Hvad bilder du dig selv ind?'' var det bedste de kunne finde på. Jeg lagde armene over kors, og trampede med foden ned foran dem, så de vaklede et skridt tilbage. Jeg formede et lille, lydløst Gard med munden, og kiggede efter Theodor.

Han var ingen steder at se.

''Må jeg komme forbi?'' spurgte jeg iskoldt. Drengene kiggede bare på mig. Jeg gik hen imod dem, for at komme hen til døren, da en af dem trådte hen foran mig.

''Hvad f-'' begyndte jeg, da han let slog mig på brystet. Jeg kiggede op på ham, med mit ondeste blik. Hvis blikke kunne dræbe. Så trådte jeg tilbage, og svingede mit ben op i luften, og ned for at ramme ham. Han væltede om, og jeg kiggede på de andre drenge, der pludselig var blevet mundlamme. De skulle til at sige noget, da en gammel kvindestemme lød ud af højtalerne.

''Rufus, Magnus, William, Mathias, Sebastian og den nye pige, kom op på mit kontor.''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...