Wicca ~ PAUSE ~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jan. 2014
  • Opdateret: 12 feb. 2014
  • Status: Igang
Georgina Lullaby er ond. En ond heks fra Belevura. Da dette blev afgjort, på hendes 13 års fødselsdag, vendte alle hende ryggen. Selv hendes familie. Og efter det lod hun aldrig hende selv elske nogen. Hun sank længere og længere ned i det mørke, der var bestemt hun skulle leve i. Hun levede på sit værelse. Og hun endte med at blive farlig. Hun var på kanten til at blive et monster. Faktisk var hun så tæt på et monster, at hendes håndled bar på hver sit jernarmbånd, der sad en lænke fast til, som sad fast i væggen. Men en dag besluttede hun sig for noget andet. På hendes syttenårs fødselsdag besluttede hun sig for at lave om på sig selv. Hun besluttede sig at tage til Jorden og bevise, at hun ikke var ond. Men noget stod i vejen.

13Likes
30Kommentarer
686Visninger
AA

3. 2. Den gamle mand

Jeg rejste mig fra gulvet, og tog mit hår ud så det hang løst ned over mine skuldre. Jeg puffede lidt til det, og gik så hen mod døren, da noget slog mig.

Hvad ville folk ikke tænke når jeg kom vandrende ud af døren, som om ingenting nogensinde var hændt?

De ville sandsynligvis tænke mine forældre var sindssyge, at de havde lukket et monster som mig ud. Også selvom jeg vidste det ikke var dem der havde gjort det.

Hvis det ikke havde været for det, at jeg vidste der stod to forbandede vagter, omme bag døren, som man ikke kunne dræbe, ville jeg bare have løbet ud af bygningen, så langt væk som muligt fra alting. Men der stod to vagter der ude. Og hvis jeg trådte ud fra værelset, ville de benytte chancen til at dræbe mig. Så den dør var udelukket. Men så fik jeg en idé.

Mit blik fløj hen på lænkerne, som jeg samlede op og kastede hen mod vinduet, så glasset gik i tusind, små stykker. Som diamanter.

Jeg tog tilløb og hoppede ud fra vinduet. Der gik nogen sekunder, før jeg landede igen, men da jeg gjorde, gispede jeg lavt, da min fod sagde knæk, og fik mig til at falde ned på den tørre jord.

Jeg trykkede forskellige steder på foden, vrikkede den frem og tilbage, indtil jeg var hundrede procent sikker på, at den ikke var brækket. Jeg stilte mig forsigtigt op, uden at støtte på foden, og gjorde klar til at løbe da en gammel mand med et hyggeligt hvidt fuldskæg, og gråt hår lagde en hånd på min skulder. Det gav et lille sæt i mig, da det var fire år siden jeg havde haft nogen form for nærkontakt til mennesker, eller dyr, eller noget som helst levende.

''Hvad vil du mig?'' snerrede jeg, da jeg ikke kunne se nogen grund til høflighed. Jeg kunne se i hans brune øjne, at han et halvt sekund så chokeret ud.

''Hvad laver en smuk, ung kvinde som dig, her ude, alene?'' spurgte han høfligt. Jeg kunne allerede ikke lide ham.

''Hvad kommer det dig ved?'' spurgte jeg, en anelse blidere, men jeg sørgede for at understrege, at han ikke var velkommen hos mig, ved at sende ham et truende blik, ligesom dem min far havde en periode med at give mig, da jeg var fjorten. Selv når jeg ikke havde gjort noget.

''Følg du bare med mig, unge kvinde.'' Han flyttede sin varme hånd, fra min skulder, til min ryg, og fulgte mig ind i et rum fyldt med dyreskind og en slags voodoo glaskugle, i midten af rummet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...