Wicca ~ PAUSE ~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jan. 2014
  • Opdateret: 12 feb. 2014
  • Status: Igang
Georgina Lullaby er ond. En ond heks fra Belevura. Da dette blev afgjort, på hendes 13 års fødselsdag, vendte alle hende ryggen. Selv hendes familie. Og efter det lod hun aldrig hende selv elske nogen. Hun sank længere og længere ned i det mørke, der var bestemt hun skulle leve i. Hun levede på sit værelse. Og hun endte med at blive farlig. Hun var på kanten til at blive et monster. Faktisk var hun så tæt på et monster, at hendes håndled bar på hver sit jernarmbånd, der sad en lænke fast til, som sad fast i væggen. Men en dag besluttede hun sig for noget andet. På hendes syttenårs fødselsdag besluttede hun sig for at lave om på sig selv. Hun besluttede sig at tage til Jorden og bevise, at hun ikke var ond. Men noget stod i vejen.

13Likes
30Kommentarer
681Visninger
AA

2. 1. Hvad skal jeg gøre nu?

Ingen kom for at besøge mig. Selvfølgelig ikke. Sidste gang jeg havde fået besøg, var det fordi min egen søster skulle sætte håndjern på mig. Lucie. Den eneste i familien der ikke var bange for mig, selvom jeg dag for dag, kom tættere og tættere på at blive et monster.

Jeg talte aldrig med nogen, jeg så aldrig lyset, og jeg var blevet vant til tanken om smerte. Så det var vel ikke mærkeligt jeg var på kanten til at blive et uhyre? Nej, det var ikke mærkeligt. Men det var ukendt, og det var derfor alles maver slog knuder, når de tænkte på mig. Derfor alles blikke stivnede og deres hjerter galoperede hvis nogen nævnte mit navn. Og det ændrede sig ikke på min fødselsdag. Ingen kom, for alle var for bange, for bange for det ukendte.

Og så en dag, efter lang tid hvor jeg havde prøvet at komme ud af de forbandede lænker, skete det. På min syttenårs fødselsdag, tog jeg fat i lænkerne, og rev dem ud af muren.

Nogen minutter stod jeg bare og beundrede mine hænder, jeg ikke havde set i lang tid, da de havde hængt omme på ryggen. Beskidte, med jord mellem nogen lange negle. Mine fingre havde de her små grønne pletter, drysset ned langs fingrene, ligesom mine skuldre og mine kinder, som var de malet, til et fastelavns kostume.

Jeg gik rundt i rummet, kiggede på det hele, og vendte mig til tanken om at gå igen. Hvis jeg ikke var en heks, ville jeg være død nu. Jeg havde ikke spist i flere år, så jeg var godt slank. Men jeg havde perfekte former. En del af at være heks, var at være.. perfekt. Men jeg var en anden form for perfekt, for jeg så farlig ud. Et gammelt knust spejl, stod på gulvet lænet op af væggen, med det nedrevet hvide tapet.

Jeg satte mig ned og samlede det op, så jeg kunne se mig selv. Jeg lignede faktisk et monster. Mine øjne var glødende røde. De mindede lidt om en vampyrs. Hvis man kiggede på mine øjne, meget tæt på, kunne man se at min iris var kulsort.

Mit hår sad i en form for to fletninger, på hver sin side af mit hoved der så endte i en rodet hestehale omme på nakken. Mit hår var lyst, men det så mest helt hvidt ud. Ligesom min hud. Min hud.

Jeg smed forskrækket spejlet fra mig, så det igen endte i to dele, og en masse små glasskår skar rifter i mine bare fødder. Så kiggede jeg ned ad min krop. Hele min krop var fuldstændig hvid. Farven mindede om mit hår, der også kunne antydes som hvidt.

Så tog jeg mig sammen. Det var bare hud, så nu skulle jeg til det vigtige spørgsmål.

Hvad ville jeg gøre, nu da jeg var sluppet løs?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...