Vanviddet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jan. 2014
  • Opdateret: 31 jan. 2014
  • Status: Færdig
"Vanviddet" er mit bidrag til konkurrencen omkring psykisk sygdom i familien.

3Likes
2Kommentarer
295Visninger
AA

2. Vanviddet

Jeg er syg. Syg i hovedet. De siger at jeg ikke ser ting, som jeg ser. Det giver ingen mening. Jeg syg, så uendelig syg men jeg vil aldrig blive rask. Jeg er uhelbredelig. Jeg vil altid være syg. Jeg vil altid se hende. Isabel. Det hedder hun.

 

Jeg er hjemme for første gang i 7 måneder. Jeg har været langt væk, medicin har holdt mig fra virkeligheden, Fra mit hoved, fra det jeg ser, men som ikke der. Fra Isabel. Men jeg er hjemme nu. De siger jeg er stærk nok, de siger jeg ikke behøver at være langt væk. De. Min mor. Min far. Og Andie. De siger de tror på mig. De siger at de nok skal passe på mig. Beskytte mig. Beskytte mig mod det jeg ser, men som ikke sker.

 

Jeg har været hjemme en måned nu. De tror på mig. Jeg har set Isabel. Hun gemmer sig i hjørnet, men jeg siger det ikke for jeg er stærk nok. Mor og far og Andie beskytter mig. De siger jeg er okay.

 

Jeg går alene hen vejen. Mor sagde at luft er sundt for mit sind, sund for min sygdom. Jeg går hen mod byen. Byen med masser af mennesker. Masser af raske mennesker. Mennesker der ikke er som mig. Jeg er ikke et menneske. Jeg er et nedbrudt et. Det siger Andie. At jeg er nedbrudt. Hun siger at jeg skal være stærk. De siger jeg er stærk.

 

Men den dag, i den by, med de mennesker er jeg ikke stærk nok. Det hele sker. Det som jeg ser men de siger jeg ikke ser, sker. Isabel.

 

 

hun er over alt

Der.

Og der.

Jeg går væk. hun forsvinder ikke

men kommer igen

i mine drømme

i mine mareridt

i mine skrig

i mit hoved

i hvert af mine åndedrag

hun var i spejlet

- var du ikke?

hun var i den bil

- Var du ikke?

hun var derover på den gaden

- Var du ikke?

Jeg flygter

Jeg må væk

 

Hun er overalt

Overalt jeg går

 

Klippens kant under mine sko

Vinden i mit hår

Tårerne i mine øjne

Vandet bruser under mig

Skal jeg ?

Nej

hun træder frem

 

Vinden suser i mine ører

Vandet køler min krop

Luften forsvinder

min luft forsvinder

jeg forsvinder

ned i mørket

ned i dybet

sammen med lyset

sammen med vanviddet

sammen med hende

farvel

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...