25 days to be loved - 1D - PAUSE -

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 21 mar. 2015
  • Status: Igang
Niall Horan og Jessica Dawson er to helt forskellige personer. Niall lever det søde liv, er berømt og har succes, mens Jessica må knokle sig til tops. Men selvom de er så forskellige, får de en dag begge et tilbud, de ikke kan sige nej til. De skal begge finde en kæreste inden 25 dage. Niall, fordi der går rygter om, han er en dårlig kæreste, fordi han ikke har haft en i utrolig lang tid, og Jessica fordi hun skal skrive en artikel for teenvogue om, at få en fyr til, at blive forelsket i sig på 25 dage og så droppe ham bagefter. En helt tilfældig aften sidder de begge på samme bar i London og ender som hinandens "ofre". Hvordan vil det gå? Finder Niall ud af han bliver brugt? Går alt som forventet? - Og vigtigst af alt, kommer der uventede følelser? Har selv lavet coveret! Yaaay! :)

27Likes
46Kommentarer
3581Visninger
AA

9. >>>You can do this<<<

Nialls synsvinkel:

"Eh Zayn... Hvad laver du her?" Spørger jeg akavet og klør mig i håret. Zayn løfter to dvd'er op i luften og svarer så "Jeg skulle bare aflevere dem her, men jeg vidste ikke du havde damebesøg?". Han smiler skævt, og jeg sukker. Nogen gange fortryder jeg virkelig, at jeg har givet drengene nøgler til min lejlighed.

De har et eller andet med bare at brase ind. Jeg smiler svagt til Zayn og ser så på Jessica, der sidder med røde kinder, og betragter Zayn. "Men eh.... Jeg tror også bare, jeg går igen..." Mumler Zayn akavet, og jeg nikker, mens jeg stadig ser på Jess. "Vi ses mate!".

Jeg hører en dør smække, og Jessica drejer sig så, så hun ser mig i øjnene. Vi sidder begge i en akavet stilhed og ser hinanden i øjnene, men så sker det. Hun blinker.

Vi begynder begge at grine helt vildt, og jeg tager mig for maven. "Hvorfor kommer de egentlig altid brasende ind?" Griner hun, og jeg smiler til hende. "Jeg gav dem nøgler, da det ville være lettere... De har bare ikke helt forstået, at ringe inden de kommer!". Jessica griner og rødmer så. "Det må du nok sige!".

Jeg griner med, men stopper da Jess's mave knurrer. "Skal vi ikke få bestilt de pizzaer?" Spørger jeg, og hun nikker med et stort smil. 

"Jeg skal bare have en hawaii." Siger hun, og jeg går ud i køkkenet, for at finde brochuren, så jeg kan ringe til pizzariaet og bestille. Jeg tager min mobil op ad lommen, og skal lige til at ringe pizzariaet op, da jeg ser, der er kommet 11 nye beskeder inde i drengenes og jegs gruppesamtale.

"Niall har damebesøg. -Zayn"

"Uh, det er noget, du har glemt at fortælle, Nialler? -Liam"

"Det er sikkert Jessica igen?! -Louis"

"Hvor kender i Jessica fra? -Harry"

"Jeg kom hjem til Niall dagen efter deres heftige nat!;) -Louis

"Jeg åbnede døren for hende hjemme ved Niall, og troede hun var en fan, der var sneget sig op til hans lejlighed! -Harry"

"Er jeg den eneste, der ikke har mødt hende? -Liam"

"Jep Limse!<3 -Zayn"

"Jeg er såret:'( -Liam"

"Skal du ikke være, det var vildt akavet, Niall kunne ikke tage øjnene fra hende!:) -Zayn

"Vores lille Nialler er in looooove! Men jeg forstår ham godt, hun er en sød pige, det er hun! -Louis"

Jeg sukker, og læser samtalen igen. Hvorfor er sådan noget der bare typisk drengene? Jeg har da tit besøg af piger, hvorfor er det så vildt? Okay, tit og tit, men det sker da. Amy og Laura er her da somme tider...

Hvilket minder mig om, jeg altså snart skal se Laura igen. Det er alt for længe siden, men vi har jo også begge travlt. Hun har sit tv program og jeg har One Direction.

"Drenge slap af, det er bare Jessica, og jeg skal bare have hende med til awardshowet intet andet. -Niall"

Okay, det lød hårdt, ik? Men det er jo på en måde rigtigt, for det er jo derfor, jeg vil se hende så tit. Altså jeg skal jo have hende med til awardshowet. Men hun er en sød pige, det er hun, og det er nok også en af grundene til, jeg helt klart vil holde kontakten med hende bagefter.

Det behøver drengene bare ikke vide nu, for så tror de bare alt muligt forkert. Sukkende ringer jeg pizzariaet op, og skubber tankerne om drengene væk lidt.

"Jeg skal have en nummer 4 og en nummer 31" Siger jeg i røret, og pizzamanden svarer "Skal de have drikkevarer med?". Jeg ryster på hovedet, og er lige ved at give mig selv en lussing.

Han kan ligesom ikke se, jeg ryster på hovedet. Du er dum Niall. Dum. Dum. "Eh nej tak!" Svarer jeg, og pizzamanden siger så "20 minutter" og lægger på. Jeg ser forvirret ned på mobilen. Okay, ikke noget farvel eller sådan noget? Waow. Haha! Høflighed x 1000.

Jeg kan ikke forstå, hvordan det lykkedes Jessica at overtale mig til, at droppe min kur for en aften, og jeg kan ikke lade være med at fortryde, at jeg lod mig overtale så let. Hele kuren har været forgæves nu...

Hun har bare en fantastisk, træls overtalelsesevne, og når hun først begynder at blinke kikset med det ene øje, kan man ikke lade være med at falde for det, og elske at man kender hende. Hun er virkelig det mest mærkelige og dejlige menneske, jeg kender. Og jeg har endda kun kendt hende i 5 dage! Jeg forstår det ikke, men sådan er hun bare.

Det kom virkelig bag på mig, da hun pludselig flirtede med mig i parken. Ikke at det gjorde mig noget, men alligevel... Det virkede ikke så Jessica-agtigt. Men okay, hvad ved jeg om det, jeg kender hun jo nærmest ikke. Eller jo, men nej.... Jeg kender hende, men ikke 100%.

Det var forvirrende, men det gav mening... Tror jeg nok... Jeg lægger min mobil i lommen (Min iphone 6!! Sejt, ikke? Det er en af fordelene ved at være kendt. Man har næsten altid, det nye) og går ind til Jess igen.

Hun sidder optaget af sin mobil, og jeg rømmer mig. Hun ser spørgende på mig og jeg siger "Pizzaaerne kommer om 20 minutter, så skal vi ikke bare starte Saw 1 nu?".

Hun sender mig et smil og nikker så. "Jo, selvfølgelig!". Jeg går hen og sætter filmen på, og sætter mig så i sofaen ved siden af Jessica. Hun smiler forsigtigt til mig, og jeg er hurtig til at gengælde hendes smil.

Filmen starter og jeg læner mig op af ryglænet i sofaen. Saw er egentlig ret klam. Altså ikke sådan uhyggelig, men bare sådan... Ulækker og kvalmende...

"Niall....?". Jeg ser spørgende på Jessica, der smiler nervøst til mig. "Må jeg ikke lægge op ad dig, og se den?". Hun ser ned på sine fingre, der leger med hendes "diamantring". Jeg smiler og rykker mig så, så jeg sidder lige i hjørnet af sofaen. Det er en hjørnesofa, sjovt nok. "Selvfølgelig smukke!".

Hun ser op, og hendes øjne møder mine. Hun har de smukkeste brune bambi øjne, der bare ikke udviser andet en uskyldighed. Jeg sprede benene og læner mig tilbage, hun griner tøvende af mig, men lægger sig så mellem mine ben. Hendes hoved ligger på mit bryst, og jeg kan ikke lade være med at kigge på hendes hår. Det ser blødt ud.

Jessica drejer sig, så hun kan se filmen, og jeg ser kort på skærmen, det er dog ikke så spændende lige nu, så jeg giver mig til at nusse Jess' hår. Hun læner hovedet heeeeeelt tilbage og ser mig i øjnene med et smil.

"Du må godt blive ved med det der..." Hun blinker med det ene øje til mig med et drillende smil på læben. Hun har lært i dag, at hun får sin vilje, når hun blinker med det ene øje. Haha... Måske jeg burde stoppe nu?

Bare så hun ikke tror, hun kan få mig til alt med dét blink? Hun blinker endnu en gang, og jeg griner lavt. "Okay så...". Hendes smil bliver med det samme større, og hun begynder så at se film igen. 

Hvorfor sagde jeg okay? Suk... Jeg er for dårlig til at sige fra altså... Overvej, hvis en fan bad mig om at give en gave, og så blinkede med det ene øje, så ville hun jo blive overdynget med gaver. Haha. Jeg kunne faktisk godt forestille mig det. Lol.

Jeg kan faktisk ikke lide ordet 'lol'. Det lyder bare dumt. Det ringer på døren, og Jessica sukker. "Jeg henter, så skal du ikke til at bevæge dig, og så mister jeg ikke min gode plads på dig!" Hun smiler, og sætter sig så op. Jeg griner, da der bliver ringet på igen, og hun sukker højlydt inden, hun går ud af stuen, og sikkert ud i gangen for at åbne døren og tage i mod pizzaerne.

Jeg sætter mig op, og drikker lidt af mit glas vand. Nu skal jeg spise usundt... Det tager lang tid at tabe igen... Alt for lang tid... Men jeg har lovet hende det, og jeg holder hvad, jeg lover.

"Så er der pizzaaaaa!" Lyder Jessicas hvinende stemme, og hun kommer ind i stuen med to bakker pizza. Jeg smiler prøvende til hende, men det bliver bare til en grim grimasse.

Kvalmen stiger i mig, og jeg ser ned på mig glas vand istedet for pizzabakkerne. Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen? Det er bare én pizza. Det behøver ikke at være en hél, men bare to stykke måske. Kom nu Niall. 

"Er du okay?" Lyder det bekymret fra Jessica, og jeg ser op på hende og nikker tøvende.

"Det går..." Sukker jeg, men det overbeviser hende langt fra, så hun sætter sig ned på gulvet foran mig, som en der er ved at fri.

"Niall? Du ved godt, at du kan snakke med mig om alt, ikke? Måske kender vi ikke 100% hinanden, men jeg vil gerne lytte og være her for dig..." Hun sender mig et svagt smil, som jeg stille gengælder.

"Jeg... Jeg har bare så svært ved at skulle spise det her..." Sukker jeg frustreret, over det kan være så svært, at komme ud af en kur én aften. Hun ser nervøst på mig og nikker så.

"Hvordan svært?" Spørger hun roligt, og jeg trækker på skuldrene.

"Det giver mig bare dårlig samvittighed... Det var lige netop dét her, som kuren ikke gik ud på... Det kommer ikke til at lykkes, hvis jeg ikke tager mig sammen, jeg... Jeg har bare så svært ved at skulle spise den pizza, Jess...".

Hun ser medfølende på mig, og tager så min hånd. Et stød går igennem mig, og jeg ser ned på vores hænder.

"Niall, hvor meget spiser du i den kur?" Spørger hun alvorligt, og jeg ser tænkende ud i luften.

"Det ved jeg ikke, men de".

"Hvad har du spist i dag?" afbryder hun mig, og jeg ser hende i øjnene. 

"Jeg tror, jeg har spist to æbler og en halv rugbrød..." Siger jeg så.To æbler og en halv rugbrød. Det er alligevel ikke så meget, men det har hjulpet på kuren indtil videre, så det er vel fint.

"Du... Du er nødt til at spise noget mere Niall, det der er langt fra nok..." Kommer det chokeret fra hende, og jeg ryster på hovedet, mens jeg igen ser på vores hænder.

"Jeg er nødt til at tabe mig Jess." Siger jeg bestemt, og hun aer roligt min hånd med hendes tommeltot.

"Hvorfor? Du ser ud, som man skal?". Jeg ryster med det samme på hovedet. Hun lyver.

"De andre drenge er de pæne, Jessica. De lækre. Det er dém, alle kan lide. Jeg spiste for meget, så nu vil jeg tabe mig. Jeg vil være ligesom dém. Jeg vil være hám, alle elsker. Hám der er den pæneste. Hám alle, selv drenge beundrer. Jeg vil være dém...". Ordene går først op for mig, som de forlader min mund.

Jeg er jaloux. Jeg er jaloux på mine bedste venner. Jeg vil ændre mig selv for mennesker, jeg ikke engang kender. Men de kender mig. Sådan er det, når man er kendt, og det må jeg bare indrette mig efter, ikke?

"Niall... Se på mig..." Siger Jessica, og jeg ser tøvende op på hende.

"Du skal ikke være som de andre drenge Niall, du er perfekt, som du er. Du skal ikke ændre dig pga din karriere, heller ikke, selvom den betyder alt for dig. Dine fans accepterer dig, som du er, og ikke som den, du vil være. De støtter dig, og elsker dig. Ja, der findes folk, der 'hader' dig, men det er jalousi Niall. Det er folk, der ikke kender dig, men som bare får det bedre med sig selv, hvis de kommer med grimme kommentarer til dig. Niall, jeg er sikker på, drengene holder af dig, som du er, og de ønsker ikke, at du skal ændre dig. Det gælder om at få dem, der hader dig, til at holde dig oppe. Vise dem, at du er ligeglad. De betyder intet for dig, og det ved jeg, at du også ved, og ja, det er hårde ord, de kommer med, men de kender dig ikke. De kender ikke sandheden. Du er overhovedet ikke tyk Niall, du er normal, og måske forventer alle 'normale' mennesker, at alle kendte ligner guder med sixpack og hvad ved jeg, men de ved ikke at halvdelen af de personer, de ser i bladene med det, er photoshoppet. Du er perfekt, som du er, og det skal de ikke ødelægge. Du har en fin form, og den skal ikke ende, som en tynd pind, for er der noget mere usexet end regnorme, så er det en mand, der ligner en pind!". Siger Jessica ud i én lang køre, og jeg smiler over hendes ord.

"Mener du det?" Spørger jeg nervøst, og hun nikker med det samme.

"Kom her!" Siger hun og åbner sine arme til et kram. Jeg smiler og holder hende ind til mig.

"Tak... Jeg skal nok prøve, at spise af den..." Sukker jeg og hun hvisker i mit øre.

"Jeg tvinger dig ikke, det er dit valg..". Jeg nikker, og trækker hende så ud af krammet.

"Jeg ved det godt... Og jeg har tænkt mig, at spise lidt af den...". Hun smiler med det samme stort, og jeg kan ikke lade være med gengælde hendes smil.

"Du er nu sød nok Jessica Dawson...". Hvisker jeg, og hun smiler svagt.

"Jeg kan kun sige i lige måde Niall Horan." Hvisker hun tilbage, inden hun placerer et kys på min kind.

"Skal vi ikke få set den film, og spist pizza nu?" spørger hun, og sender mig et svagt smil. Min kind brænder efter kysset, men jeg ignorer det, og nikker med et nervøst smil.

"Du kan godt Niall...".

Jeg åbner roligt pizzabakken og ser tøvende på den fedtede pizza i bakken. Så er det nu. Jeg tager et stykke op, og mærker et klem på mit ben. Jessica smiler støttende til mig, og jeg spiser så en bid af stykket. Den savnede smag kommer, og jeg kan ikke lade være med at smile svagt.

Men uanset hvad, så må og skal jeg ikke ryge helt ud af min kur. Jeg ser på Jessica, der smiler stort til mig, inden hun også tager et stykke. Jeg kan godt. Jeg skal bare spise måske to-tre stykker og så er det fint. Så kan jeg holde mit løfte og kuren samtidig. 

*************

''''''''''''''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...