25 days to be loved - 1D - PAUSE -

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 21 mar. 2015
  • Status: Igang
Niall Horan og Jessica Dawson er to helt forskellige personer. Niall lever det søde liv, er berømt og har succes, mens Jessica må knokle sig til tops. Men selvom de er så forskellige, får de en dag begge et tilbud, de ikke kan sige nej til. De skal begge finde en kæreste inden 25 dage. Niall, fordi der går rygter om, han er en dårlig kæreste, fordi han ikke har haft en i utrolig lang tid, og Jessica fordi hun skal skrive en artikel for teenvogue om, at få en fyr til, at blive forelsket i sig på 25 dage og så droppe ham bagefter. En helt tilfældig aften sidder de begge på samme bar i London og ender som hinandens "ofre". Hvordan vil det gå? Finder Niall ud af han bliver brugt? Går alt som forventet? - Og vigtigst af alt, kommer der uventede følelser? Har selv lavet coveret! Yaaay! :)

27Likes
46Kommentarer
3584Visninger
AA

3. >>>Awkward<<<

 

Jessicas synsvinkel:

Jeg ser rundt i rummet, og tager mig til hovedet, da lyset fra solen lyser direkte ind på mig, hvilket giver en ufattelig smertefuld hovedpine. Av! Hmm..... Nå men altså hvis du skulle være i tvivl, så er jeg altså ved Niels..... Ni...... Niiii.... Niall! Der var den! Og jeg er lige vågnet.

Irriterende nok, så trak han ikke gardinerne for i går. Org, prutskid man! Altså Niall, ikke mig eller gardinet, eller hvad du nu troede. Shit det gør oooondt! Jeg har hovedpineeee. Snøft! Hvorfor mig?! Hvorfor, gud?! Jeg er altid den uheldige. Snøft.

Åh gud, jeg har brug for noget vand nu, ellers kan jeg godt mærke, jeg besvimer snart. Okay, det passer fint for jeg ligger i en seng, så jeg får ikke hjernerystelse eller noget, men altså Niall får nok et chok, hvis han vågner op til en besvimet, sød, smuk, lækker, dejlig, sexet og virkelig tiltrækkende pige, tror du ikke? 

Det tror jeg! Men okay, jeg er også bare for sej! Okay det havde intet med hinanden, at gøre, men ja... Jeg er sej... Heldigvis har jeg aldrig tømmermænd, så ja.... Jeg er en heldig prut! Jeg sætter mig træt op i sengen og ser på Niall, der ligger og sover. Det er ondt af mig, bare at bruge ham for en artikel. Det er ondt af mig bare, at knuse hans hjerte, men jeg er nødt til det, ellers står jeg uden job og hjem.

Ja, altså så har jeg ikke råd til regningerne. Jeg kigger ned ad mig selv, og opdager jeg stadig har kjole på. Jesus det føles ubehageligt. Den er endda helt krøllet. Okay, det er da også mærkeligt, når jeg har sovet med den. Nooooot! Jeg ser på Niall, der stadig sover som en sten, og ser overvejende ud i luften.

Kan jeg tillade mig, at åbne hans tøjskab og låne  en af hans t-shirts og nogle joggingbukser? Altså jeg kender ham ikke rigtigt, så det er måske lidt uhøflig, men den her er bare for ubehagelig. Jeg åbner hans høje skab, så tavs jeg nu kan præstere og finder hurtigt nogle grå joggingbukser og en hvid t-shirt.

Jeg lukker skabet og vender mig om, for at se på Niall, der har vendt sig om. Hurtigt lyner jeg min kjole ned og trækker den ned til hoften. Jeg tager t-shirten og sukker, da den vender forkert. Jeg skal lige til, at vende den rigtigt, da en stemme stopper mig "God morgen.... Er det mit tøj, der ligger der?"

Jeg nikker og ser mod skabet for, at undgå hans sikkert irriterede blik. Ja, jeg ville altså blive irriteret, hvis der var en fremmed, der rodede i mit skab, uden at få lov. "Hmm.... Skal jeg lave morgenmad til os?" Spørger han og jeg vender mig om, for at se forvirret på ham.

"Så du er ikke sur, over jeg bare tog det?": Han ryster på hovedet og afbryde øjenkontakten for, at se på mit bryst. "Ehm... Du har kun bh på...." Forklarer han og bider jeg akavet i underlæben. Jeg ser flovt ned af mig selv, og vender mig hurtigt om, og får hurtigt t-shirten på.

"Undskyld! Det havde jeg virkelig glemt!" Undskylder jeg frustreret og ser så på ham igen. "Jeg er en dreng, det gør ingenting for mig!". Mumler han og rejser sig så op. Jeg griner af ham og lægger først nu mærke til, at han KUN har boxers på.

Sjeise han har en lækker mave. Uf! Lad mig røøøøøøre!!! Uh jeg ku' godt den mave. Okay, drop det Jess! Du fortjener det ikke, du knuser ham, så nej! Men ser man det på den anden side, så får han fis (tihi det lyder så sært) som undskyldning. Mhm.... Den sidste synsvinkel er den mest fair!

"Jeg går ud og laver morgenmad til os." Smiler han, hvorefter han går ud fra soveværelset, og ind i køkkenet (vil jeg gætte), haha. Altså ikke fordi soveværelset er lige indtil køkkenet, men han ville jo lave mad, og det gør men som regel. Ikke at jeg ved, om soveværelset er indtil køkkenet, for jeg kan overhovedet ikke huske, den lille del af hans lejlighed, jeg så i går.

Ja, jeg var nok riiiiimlig fuld og træt for den sags skyld. Jeg trækker kjolen helt ned, og tager så Nialls joggingbukser på. Jeg ser ned af mig selv og smiler svagt af resultatet. Selvom det er liiiidt for stort, så er det faktisk okay til mig. Men altså det er jo ikke så sært, jeg er jo hooooot Yay!

Jeg går ud af værelset og ser forvirret rundt, da jeg er endt i en laaaang gang. Ja, og tro mig, den er virkelig LAAAANG! "Ehm... Niaaaallllllllll?!" Råber jeg og ser rundt i den lange gang. Seriøst, kom og hjælp mig nu! "Jeg er lige heeeerrrrr!" Bliver der råbt, og jeg følger lyden. Jeg drejer nede for enden af gange og skriger højt, da Niall springer ud foran mig, mens han råber noget alla "Bøhhø" eller sådan noget.

Jeg tager hånden på hjertet og ser skræmt på ham. "Din spasser, du var ved, at give mig et hjertestop! Hvis jeg havde fået det, så endte det ikke godt for dig selv nej!" Råber  jeg frustreret og han griner sødt af mig. Ja, uanset hvor sur jeg er lige nu, så ændrer det ikke på, hans grin er sødt.

 "Hvor er køkkenet?" Spørger jeg, da han ser spørgende på mig.

Haha, jeg spørger ham, fordi han ser spørgende på mig. Omg det giver ingen mening, men sådan er det altså. "Denne vej frøken!" Smiler han fornemt og går så forbi mig. Jeg "løber" efter ham og ender ud i et lækkert køkken, der går ud i et køkkenalrum og en videre til en stue.

Ja, altså stuen ligger på et andet led, men der er stadig åben indtil køkkenet og køkkenalrummet. Ja, kompliceret, men du forstår det sikkert, hvis ikke så er jeg ligeglad. Hehe, jeg er oooond! Muwhahaha! Jeg ser rundt og min mund former sig som et "o", da jeg ser sofaen.

Jesus, den ser lækker ud. Altså både lækker at ligge i og pæn. Jeg løber hen til den og kaster mig i den. Aaaarh, den er dejlig! Måske jeg bare skulle date den istedet for Niall? Så knuser jeg heller ikke Niall og jeg får det endda fantaaaastisk! Jep, måske jeg skulle gøre det.

Oh my god, den her sofa er jo fantastisk! Amazing! Forstil dig, at have sex i den. Uff! Ej, okay stop din tankegang Jess! "Oh my god Niall! Den her sofa er jo AMAZING!" Råber jeg og der lyder et grin fra køkkenet. "Så bliv her resten af dagen." Lyder Nialls stemme, der pludselig er tættere på end før.

Jeg ser tænkende ud i luften. "Så kan vi også lære hinanden at kende? Kom nu!" Tigger han og jeg nikker så tøvende. Hvis den her opgave skal virke, er jeg nødt til at kende ham bare lidt. 

Desuden har jeg flest grunde til at blive end jeg har til at tage hjem.

Grunde til jeg burde gå hjem istedet:

1. Det går for hurtigt i vores "forhold".

2. Vent der er ingen to'er....

Grunde til at jeg burde blive her:

1. Jeg har kun 25 dage til, at få ham til, at være forelsket i mig, så jeg kan lige så godt starte så hurtigt som muligt.

2. Niall er faktisk ret sød og sjov, og hvis det ikke var fordi, jeg skal knuse hans hjerte, så havde vi så meget været venner.

Det var vidst grundene... "Okay... Jeg bliver her, men kun hvis vi kan gå en tur i parken!" Svarer jeg bestemt og Niall fniser, mens han nikker. "Så gør vi det... Er du sulten?". Jeg nikker og Niall lyser op i et smil "Det er godt, for der er mad nu!".

Jeg går med et stort smil efter ham og hen til det store spisebord, hvor der er dækket op og der står en skål med jordbær, en med mango, der er rundstykker og der er en omelet. Jeg sætter mig smilende ned og ser på Niall, der sætter sig overfor mig.

"Du tager bare..." Smiler han og jeg nikker ivrigt (Lidt FOR ivrigt), hvorefter jeg tager en halv omelet, et rundstykke, og en masse jordbær og mango. Ja, altså hvem elsker ikke jordbær og mango? - Kun weird mennesker!

Okay, så burde jeg ikke, kunne lide det, men det kan jeg, hvilket bare betyder jeg ikke er weird, selvom jeg faktisk er det........ Okay det gav absolut ingen mening.... Suk.... Jeg burde måske købe en ordbog, så mit ordforråd kan blive løftet fra 2 års niveaet, til 4 års niveaet. Arrrrrg det kunne være rart, at kunne tale! Haha!

Omg nu er jeg færdig med, at kritisere mig selv! Det er ikke godt! Så får man bare dårlig selvtillid, synes man er grim og fed, og man bliver måske en af de der anoreksi piger, hvilket jeg IKKE har tænkt mig! Ergo stopper min selv-kritisering fra nu af!

Jup, im done! Haha det lyder som om, jeg slår op med mig selv, hvilket jeg altså ikke har tænkt mig. Men altså det er også kun idioter, der vil slå op med mig. Duuuuh!

Jeg ser på Niall, der ser underligt på min tallerken og jeg sukker. Endnu en fyr der finder det sært, jeg ikke kun spiser én banan på en dag. "Jeg ved godt, jeg æder meget, men jeg vil altså ikke, være en tynd anoreksi pige, der lever af vand og frugt hele dagen! Sorry.." Sukker jeg en smule fornærmet og Niall griner af mig.

"Nej, nej det er ikke dét, det er bare det, at jeg aldrig har mødt en pige, der er så ærlig og ikke går op i, at ligne en pind! - Og ærlig talt, så tænder jeg ikke på pinde! Sorry!" Griner han og jeg kan ikke, holde mit smil tilbage. Wow det var nyt... Og virkelig ultra cute! "Aww du smigrer mig.." Mumler jeg genert og ser ned i bordet.

Han griner og jeg ser så op igen. "Skal du ikke have noget?" Spørger jeg og hentyder til, at han ikke har noget mad på sin tallerken endnu. Han bider sig i læben og nikker så langsomt. "Jo..... Jo det skal jeg..." Mumler han og jeg ser undrende på ham. Han virker ikke så..... Eh.... Glad for, at spise eller hvad man nu skal sige....

Han tager to jordbær på sin tallerken og begynder så, at spise af det. Skal han ikke have mere? Vi sidder i noget tid i stilhed, mens jeg bare spiser af min mad. Først da jeg har spist et halvt rundstykke, bryder Niall stilheden. "Undskyld.... Jeg er bare ikke så sulten.... Du ved tømmermænd..... Skal vi ikke gå i parken, når du har spist færdig?"

Jeg ser tænkende ud i luften. Hvis han skal være mit offer, så er det vel bedst, at gå en tur med ham? Men alligevel.... Jeg har ikke rigtig lyst til dén opgave..... Hvad nu hvis jeg bare kan slippe for den? Hvis nu jeg spørger min chef pænt.... "Desværre.... Jeg har en aftale og jeg er nødt til, at komme hjem og skifte tøj inden, så jeg skal snart gå." Smiler jeg til ham, og han ryster på hovedet. "Du sagde, du ville blive, så det skal du." Siger han bestemt og jeg fniser. "Desværre.... Det er ret vigtigt.." Forklarer jeg mig med.

"Kan jeg så få dit nummer, så vi kan finde en dag og lave et eller andet?" Spørger han om med et nervøst smil, og jeg fniser. "Selvfølgelig". Han følger mig ud til gangen og jeg smiler akavet. Burde jeg kramme ham farvel eller hvad? Jeg ser nervøst på Niall, men så rækker han hans arme ud, så jeg kan få et kram.

Jeg krammer ham og det er en rar følelse. Han har et rart kram. Måske fordi han er rar? Jeg kunne blive stående her hele dagen. Han begynder at ae mig på ryggen og jeg smiler. Brug han burde seriøst få en guineas rekord for at være en fantastisk kram- "Hey Niiiiiiiall!" -mer. Jeg vender mig forskrækket om og ser en dreng på ca. Min alder stå med et kæmpe smil på læben.

"Jeg afbryder vidst?" Spørger han og jeg ryster med det samme på hovedet, hvilket Niall også gør. "Vi sagde bare farvel..." Siger Niall og jeg nikker akavet. "Jeg skal også.... Til at gå nu...". Jeg læner mig frem for, at tage min taske på gulvet, da jeg rejser mig op og går hen mod døren, tager drengen blidt fat i min arm. "Bliver du ikke lidt længere? Det kunne være hyggeligt!" Smiler han og jeg ser nervøst på ham. "Eh.... Jeg skal faktisk noget vigtigt....." Mumler jeg, og han nikker med et skævt smil "Ja, du skal være sammen med os!". Jeg fniser over hans sære forsøg på at få mig til at blive, men tænker så lidt. "Hvornår skal det 'vigtige' gøres senest?" Spørger drengen, og jeg når ikke at tænke før "Bare inden i aften" forlader min mund.

Jeg tager min hånd op til munden og hører Nialls grin. Hvorfor sagde jeg det? Nu er jeg ligesom tvunget til at blive. Flot Jess! Flot! Drengen smiler stort "Så kan du jo sagtens blive her!".

 

***********************************************************************************************************

''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

2.Kapiteeeeeeel yay! Ihh tusind tak for jeres støtte allerede! Det er virkelig skønt, at se jeres kommentarer, likes og farvoritlister!:) 

Hvad synes i om novellen indtil videre? Tager gerne imod konstruktivt kritik og selvfølgelig også ros!
Xoxo Emi

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...