Stay With Me Forever {JB/1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2015
  • Status: Igang
Viola Bonasera er en helt almindelig pige på 17 år, som går i skole. En helt almindelig dag stødder hun tilfældigvis ind i Justin, og de ser ud til allerede og kunne lide hinanden. Men kan de nu også virkelig stole på hinanden? Hvad sker der når Viola møder de kendte drenge fra One Direction? Og endnu mere vigtigt, hvad sker der når Viola rejser til Miami, skifter navn, og volder sig ud i problemer hun slet ikke kan styre? Find ud af det! Bare læs :) //Justin er ikke kendt //One Direction er kendt ***Historien kan forandre sig hen af vejen, og den læses på eget ansvar***

49Likes
40Kommentarer
6260Visninger
AA

19. Vi mødes ikke igen

Liams P.O.V.:

 

"Snakke med Liam" sagde Viola og Zayn kiggede over på mig, jeg så bare totalt forvirret ud.

"Under 4 øjne" sagde hun imens hendes øjne var fyldt med vand, og så gik hun ud, "Jeg... Må nok hellere" sagde jeg og pegede mod døren og gik ud, jeg lukkede forsigtigt døren bag mig og kiggede rundt.

"Vio?" spurgte jeg imens jeg kiggede rundt, igen, hvor var hun? "Her" svarede en svag stemme ikke langt fra hvor jeg stod. Viola.

Hun sad med sine fødder trukket helt op under sig og sit hovede ned i sine knæ.

"Hey" sagde jeg og satte mig ved siden af hende, "Hvad så?" spurgte jeg og lagde mine arme om hende.

"Min... Skyld" sagde hun og kiggede lidt op, "Min... Skyld" sagde hun igen.

Altså jeg kunne godt forstå hun var ked af det men helt ærligt, han havde bare banket sit hovede ind i et søm fordi hun ikke tog sin mobil da han ringede til hende.

Okay? Når man siger det på den måde, lyder det som om det er hendes skyld. Men det er det jo slet ikke!

"Nej... Shh" sagde jeg da hun begyndte at hulke.

"Jeg har snakket med min mor" sagde hun pludselig, "Okay..." sagde jeg da jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle sige.

"Hun skal rejse" sagde hun og kiggede ned i sine knæ igen, "Forretningsrejse?" spurgte jeg og hun nikkede.

"Hvor skal hun rejse hen" spurgte jeg, det var sikkert ikke så langt måske, ja... Det ved jeg ikke, "Miami" svarede hun så og græd lidt.

Miami? Okay der var langt!

"Jeg... Skal med" sagde hun så og kiggede op på mig, "Jamen, hvad med drengene? Hvad med Zayn? Hvad med Justin?" spurgte jeg. Hun kunne da ikke bare forlade os? Eller kunne hun?

"Jeg tror det er bedst hvis vores forhold slutter her," sagde hun "Altså vores venneforhold" sagde hun så.

"Nej! Du kan ikke bare rejse!" sagde jeg bestemt og lagde en hånd på hendes skulder, "Jeg bliver nød til det Liam, nød til at komme væk" sagde hun og fjernede min hånd.

"Jamen det kan du ikke!" prodestede jeg igen, hun kunne ikke! Vi elskede hende alle for højt til kunne give slip!

"Liam, du forstår ikke. Vi mødes ikke igen efter det her... Måske vil jeg komme til en koncert, men ikke personligt..." sagde hun og lagde sine arme om mig, "Måske aldrig" hviskede hun i mit øre.

"Hvad drengene og Zayn og Justin?" spurgte jeg og kiggede på hende, "Jeg ved det ikke og jeg ved det ikke og jeg ved det ikke" svarede hun, haha meget morsomt , NOT!

"Mig og min mor rejser i morgen" sagde hun smilede lidt men fjernede det dog hurtigt igen, "Sig det til dem" sagde jeg og lavede et nik over mod døren hvor drengene var.

"Det har jeg også tænkt mig" sagde hun så og rejste sig, jeg rejste mig og vi gik derover.

Da vi åbnede døren stoppede alle med deres snakke og vendte deres blik mod os, mega akavet, men jeg prøvede at fokusere.

"Drenge" sagde jeg og havde øjnekontakt med dem alle, et kort øjeblik "Vio har noget hun vil sige" sagde jeg så og kiggede på hende.

Hun lukkede stille døren bag hende og sank en klump...

 

Violas P.O.V.:

 

Jeg lukkede stille døren bag mig og sank en klump, hvordan skulle jeg fortælle min kæreste og mine bedste venner at jeg forlod dem? Jeg kunne jo ligesom ikke sige "Når men det var hyggeligt at møde jer drenge, men jeg kan ikke lide at se at i lider begrund af mig så jeg rejser til Miami med min mor og bliver de næste to år. Og vi ses aldrig mere, farvel!" det ville være hjernedødt!

"Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det" sagde jeg stille og fældede en tåre, "Jeg skal rejse" fik jeg frem "og vi mødes ikke igen" sagde jeg og kiggede ned på mine sko.

Fuck det var hårdt at sige! De fem personer der betød mest for mig her i livet, skulle jeg forlade og aldrig møde igen.

Jeg kiggede over på Zayn der så fuldstændig sønder kunst ud, "Nej Zayn ikke græde, så græder jeg også bare!" sagde jeg til Zayn da jeg så han så stille græd, jeg gik over til ham og krammende ham.

"Du kan ikke..." sagde han og hulkede lidt "Forlade mig..." sagde han, og jeg trak mig væk fra ham.

"Det er bedste sådan" sagde jeg og gik hen til de andre, "Det var hyggeligt at kende jer" sagde jeg og gav dem alle et stort kram imens jeg... Nej, imens vi alle græd...

Det var totalt forfærdeligt!

Da jeg gik ud kunne jeg høre Zayn græde og kalde på mig og alle de andre græd også, kunne de virkelig holde så meget af mig allerede? Jeg mener, jeg holder jo også af dem, men alligevel...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...