Stay With Me Forever {JB/1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2015
  • Status: Igang
Viola Bonasera er en helt almindelig pige på 17 år, som går i skole. En helt almindelig dag stødder hun tilfældigvis ind i Justin, og de ser ud til allerede og kunne lide hinanden. Men kan de nu også virkelig stole på hinanden? Hvad sker der når Viola møder de kendte drenge fra One Direction? Og endnu mere vigtigt, hvad sker der når Viola rejser til Miami, skifter navn, og volder sig ud i problemer hun slet ikke kan styre? Find ud af det! Bare læs :) //Justin er ikke kendt //One Direction er kendt ***Historien kan forandre sig hen af vejen, og den læses på eget ansvar***

49Likes
40Kommentarer
6297Visninger
AA

63. Oh ja, så meget ikk med vilje

Harrys P.O.V.:

 

 

"Måske vi skulle give dem noget ro" sagde jeg og kiggede ned på Louis som halv sov. "Jaer" sagde Justin og kyssede Viola på panden, og så rejste sig. Niall gjorde det samme.

De gik alle sammen ud, selv Zayn, uden at sige et ord.

Jeg kiggede ned på Louis og kyssede kort hans kind, han smilede af det og det samme gjorde jeg. Jeg rejste mig forsigtigt op, listede ud og lukkede forsigtigt døren bag mig.

"Hvad kigger vi på?" Spurgte jeg da jeg kom ud, og så alle bare stod og stirrede mod indgangen. Jeg trådte midt til siden så jeg bedre kunne se noget.

Over ved indgangen stod Liam med hænderne rundt om livet på en køn mørkhåret pige, og kiggede fortvivlet over på døren ved siden af os. Der stod Taylor, helt klar til at bryde sammen hvert øjeblik det skulle være.

Ingen af os vidst hvad vi skulle gøre, jeg mener ingen af os kunne sådan trøste Taylor "rigtigt", det var kun Viola der kunne det og hun lå jo i koma. Og ingen af os var en pige, sååå...

"Taylor jeg-" sagde Liam men stoppede sig selv, "H-" Taylor kunne ikk få et ord ud. Hun vendte sig om og gik ind på værelset, Liam undskyldte kort til pigen han holdte om og løb efter Taylor ind på værelset.

Jeg gik over til pigen - som den første til at bevæge sig efter Taylor og Liam var gået -, og hun kiggede såret på mig.

"Var det hans... Kæreste?" spurgte hun, med væmmelse i stemmen ved ordet 'Kæreste'. "Øhm, det ved jeg ikk helt" sagde jeg og smilede skævt til hende, "Men har de så noget sammen?" spurgte hun. "Øhm ja, de har vidst-, ved du hvad? Hvorfor spørger du ikk Liam" hvis jeg nu kom til at sige noget forkert?

"Fordi han lige er løbet efter en anden pige" svarede hun ærligt, jaer okay, jeg så problemet. Jeg gav hende kort elevator-blikket, "Kender jeg ikk dig?" spurgte jeg og tog mig til hagen.

Hun kiggede skræmt på mig, "Nej!" sagde hun hurtigt og rystede stærkt på hovedet. "Joooouuu..." sagde jeg og trak ud i det.

"Nah, lige meget, jeg kan ikk huske det, så er det ikk vigtigt" sagde jeg og rystede ligegyldigt med hånden, hun pustede lettet ud og rakte mig hånden.

Jeg tog i mod den "Harry" sagde jeg da jeg rystede hendes hånd, "Sophia" sagde hun med et smil.

Jeg gav langsomt slip på hendes hånd, den følelses dejlig at røre ved, som om jeg fik en varm følelse i maven når jeg rørte den.

Ligesom med Louis. Vent! Hvad er det jeg tænker!? Louis er min gode ven, ikk andet! Jeg er jo ikk gay or something?!

"Er du okay" spurgte Sophia og slap min hånd, "Ja, hvorfor" spurgte jeg og kiggede lidt underligt på hende. "Du så bare lidt underlig ud i dit ansigt" grinede hun, "Hvordan 'underlig'" spurgte jeg og fattede ærlig talt ikk noget af det hele.

"Sådan like:" sagde hun og lavede et underligt ansigtsudtryk, jeg grinede af hende og hun grinede med. "Okay jeg forstår dit spørgsmål, det så ret underligt ud" grinede jeg, "Jaer" grinede hun.

"Hvad fanden laver du Styles!" blev der råbt et sted fra, jeg stoppede med at grine og kiggede rundt. Over ved den dør hvor Liam og Taylor var gået ind i, stod Liam i døråbningen og så riiiimelig vred ud.

"Hvad mener du Liam" spurgte jeg og løftede det ene øjenbryn, han stormede over til mig og gav mig en knytnæve lige i midten af mit ansigt, så jeg faldt til jorden.

Sophia gispede, og Liam stod bare over mig med sin hænder knyttet.

"Argh man!" stønnede jeg nede fra gulvet af, "Hvad fuck har du gang i Payne!?" sagde jeg og lagde tryk på 'du'. Når vi var sure brugte vi nogen gange hinandens efternavne, i stedet for fornavne.

"Av for satan!" stønnede jeg, Liam kom tilbage til real life og kiggede chokeret ned på mig. "Ej undskyld man-" "Fuck dig" afbrød jeg ham, han skal fandme ikk komme her og give mig en knytnæve i fjæset, og så siger undskyld og så regne med at alt er godt igen.

Fandme nej.

Jeg kom op og stå og tog mig blidt til min næse, den gjorde ondt, men den var ikk brækket, heldigvis.

"Ej Harry det var ikk med vilje" undskyldte han, "Nårh nej, ved et uheld stormede du hen til mig, og ved et uheld gav du mig en knytnæve lige i fjæset" sagde jeg sarkastisk.

"Ja lige- vent, var det sarkasme?" spurgte Liam, omg, han var dum som en dør nogle gange. "Nej, overhovedet ikke" sagde jeg - igen sarkastisk -.

"Rolig nu" sagde Sophia og gik ind i mellem os, "Piger, skaber kun problemer" sagde jeg og kiggede ondt på Liam, "Er du sikker? Hjemme i England fuckede du squ da med alle de piger der gik forbi!" svarede han vredt igen.

Denne gang var det min tur til at slå, jeg foldede mine hænder sammen til en knytnæve, og svang min hånd ind på hans venstre side af sit oh så grimme fjæs.

Han røg til siden - han overdrev - og faldt til jorden, just like me.

"Den bad du selv om, Payne" jeg spyttede nærmest ordet 'Payne' ud af munden.

Jeg lod ham bare ligge, jeg skulle finde en sygeplejske eller noget, som kunne kigge på min næse.

 

- Hey folkens, jeg kan nok godt nå at skrive et kapitel mere inden men jeg lover intet, love ya! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...