Stay With Me Forever {JB/1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2015
  • Status: Igang
Viola Bonasera er en helt almindelig pige på 17 år, som går i skole. En helt almindelig dag stødder hun tilfældigvis ind i Justin, og de ser ud til allerede og kunne lide hinanden. Men kan de nu også virkelig stole på hinanden? Hvad sker der når Viola møder de kendte drenge fra One Direction? Og endnu mere vigtigt, hvad sker der når Viola rejser til Miami, skifter navn, og volder sig ud i problemer hun slet ikke kan styre? Find ud af det! Bare læs :) //Justin er ikke kendt //One Direction er kendt ***Historien kan forandre sig hen af vejen, og den læses på eget ansvar***

49Likes
40Kommentarer
6292Visninger
AA

2. Mor, det er Justin!

Justins P.O.V.:

 

Jeg havde endelig fået overtalt min mor - Pattie - til at tage med mig i byen. Vi fandt langt om længe en parkeringsplads, og fik en billet. Jeg lukkede og låste bilen - da det var mig der havde kørt - og stoppede brat op da jeg så den bil Viola var kørt væk i, holde lige ved siden af vores.

Okay! Nu vidste jeg hun var her, nu skulle jeg bare finde hende, og uden at min mor opdaget at jeg ledet efter hende. Eller bare ledte efter noget. "Justin!" råbte min mor, og vækkede mig fra mine tanker. Hun var allerede noget et godt stykke hen, og havde opdaget at jeg stod og gloede på deres bil. "Hvad er der med den bil?" råbte hun og begyndte stille og roligt at gå hen til mig, "Ikke noget!" sagde jeg hurtigt og løb hen til hende. "Skal vi ikke shoppe lidt tøj til dig først?" spurgte jeg bare, for at komme hen på et andet emne, "Okay så" svarede hun, og gav mig et blidt skub i ryggen som tegn til at vi skulle gå hen til den første butik.

 

***

 

"Det er da rigtig hyggeligt, det her! Det burde vi gøre noget oftere!" sagde min mor inde fra omklædningsrummet. "Ja" svarede jeg bare, og kiggede ned på min mobil. Jeg låste den op, og gik ind og fandt Viola under kontakter. Skulle jeg ringe til hende? Nej, så ville jeg bare virke desperrat, men det var jeg jo også. "Jeg ringer lige hurtig!" sagde jeg til min mor og gik lidt ud for butikken, ikke at det hjalp på larmen, men bare så hun ikke kunne høre hvem jeg snakkede med. Jeg trykket på hendes nummer, og den ringede.

"Biiib, biiib, biiib..." sagde den.

"Hej det er Viola." kunne jeg høre hendes dejlige stemme sige, jeg ved godt det er et hurtigt at blive forelsket i nogen, men det tror jeg er blevet.

"Hej det er Justin" sagde jeg hurtigt

"Åh, hej Justin! Hvad så?"

"Jeg... øh... har vidst tastet forkert" Jeg turer ikke

"Hvad?"

"Det var ikke dig skulle ringe til, sorry." Jeg kunne ikke

"Åh... Okay..." hun lød lidt trist

"Nårh, men... ses!"

"Ja vi ses Justin"

"Bib bib bib bib bib..."

Jeg sukkede. Jeg var jo håbløs! Jeg mærke en hånd på min skulder "Er du okay Justin?" hørte jeg min mor sige bag mig. "Ja fin" sagde jeg bare og viftede hendes hånd væk. 

 

***

 

Vi havde nu været i utallige butikker og jeg havde ikke set Viola nogen steder! Jeg begyndte faktisk at give lidt op. Måske var hun taget hjem? Klokken var jo halv 6. "Skal vi ikke gå ind og få noget at spise?" spurgte min mor, "Jo" svarede jeg, i det mindste var jeg ikke alene, jeg havde min mor.

Vi gik ind på McDonald, fandt en plads og fik bestilt.

Da vi sad og spiste var jeg ret nedtrykt, hvorfor havde jeg ikke set Viola på noget tidspunkt? "Justin?" spurgte min mor, lagde sin mad fra sig, og kiggede bekymret på mig, "Hm" svarede jeg bare med burger i munden. "Hvad er der galt? Du har været nedtrykt hele dagen" sagde hun, "Ikke noget" sagde jeg hurtig og rejste mig op. "Hvad skal du?" spurgte hun, "Der er bare ikke nok isterninger i min cola" løj jeg og gik op til kassen med min cola i hånden, for at få nogen flere. Der var godt nok ikke ret mange mennesker herinde i dag. Men det var jo også en hverdag. Da jeg stod oppe ved kassen mærke jeg pludselig en stå tæt bag mig, og en bekendte stemme sagde: "Justin?"

 

Violas P.O.V.: 

 

Mig og min mor havde besluttet os for at spise på McDonald, eller McD som vi kaldte det. Min mor havde sagt til mig hvad hun skulle have, fundet en plads, også gik jeg op og bestilte. Jeg gik op mod kassen, og så... Justin? Var det virkelig ham? Mit hjerte hoppede af sted, mens jeg gik mod ham. "Justin?" sagde jeg til ham, da jeg stod næsten helt op af hans ryg. Jeg kunne se at han stivnede lidt, og vendte sig så langsomt om som muligt. Jeg smilede da jeg så hans ansigt, "Hej!" sagde jeg til ham, ".. Hej..." sagde han med et stadig skramt blik, som om jeg havde noget siddende i hele mit ansigt. "Hvad er der?" spurgte jeg og kiggede underligt på ham, "Jeg skulle bare lige fatte at det var dig!" sagde han hurtigt og smilede hans søde smil. "Deres cola" blev der sagt fra kassen, Justin vendte sig om, tog sin cola, og gik så til siden så jeg kunne bestille. Jeg smilede lidt, og bestilte. Han kom helt hen og stod bag min ryg, "Du kan bare gå, du skal ikke vente" sagde jeg til ham, "Men det gør jeg" hviskede han i mit øre. Det gav kuldegysninger over hele min krop. Jeg vendte mig om, og kiggede direkte ind i de flotteste bruneset øjne! Omg, han kunne smelte mig med de øjne!

Han trak sig væk fra mig, og smilede til mig. Jeg smilede tilbage. "Deres mad. Det bliver 100 kr." blev der sagt bag kassen. Jeg vendte mig mod kassedamen, gav hende pengene og tog bakken med mad på. Jeg vendte mig om få at finde min mor, og så at hun var faldet i snak med en dame på lidt under hendes alder, som sad ved bordet lige ved siden af. "Der!" sagde jeg til Justin og pegede over mod min mor, som vinkede til mig. Jeg vinkede tilbage og kiggede over mod Justin. Han smilede lidt lumsk til mig, og gik med mig over til hende. Han satte sig - underligt nok - overfor den dame min mor havde snakket med før, og smilede stort til mig. Damen kiggede bare skiftevis på ham og mig. "Justin?" sagde hun til ham, kendte hun ham? "Hvad?" svarede han til hende, uden at flytte sit blik væk fra mig. "Her mor, din mad" sagde jeg til min mor og rakte hende hendes mad, Justin flyttede for første gang sit blik fra mig og over damen. "Jorden kalder Justin?" spurgte damen ham, "Hvad?" spurgte Justin igen, og drak af sin cola. "Øh mor? Det her er Justin!" sagde jeg til min mor og nikkede over mod Justin "Justin, det her er min mor" sagde jeg så til Justin. Min mor rakte ham hånden "Henriette" sagde hun "Justin" sagde Justin og gav hende hånden. Damen sad bare og så underligt på Justin, "Justin? Er der noget du ikke har fortalt?" spurgte hun ham. "Mor?" var det hans mor? "Det her er Viola!" sagde Justin og kiggede over på mig. "Viola, det her er min mor" sagde Justin og smilede over hele hans ansigt. "Pattie" sagde damen, - som så hed Pattie - og rakte mig hånden. "Viola" sagde jeg og gav hende hånden.

 

 

- Hey folkens. Det var så andet kapitel, håber I kan lide den! <3 Næste kapitel kommer mandag :)

Like gerne :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...