Stay With Me Forever {JB/1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2015
  • Status: Igang
Viola Bonasera er en helt almindelig pige på 17 år, som går i skole. En helt almindelig dag stødder hun tilfældigvis ind i Justin, og de ser ud til allerede og kunne lide hinanden. Men kan de nu også virkelig stole på hinanden? Hvad sker der når Viola møder de kendte drenge fra One Direction? Og endnu mere vigtigt, hvad sker der når Viola rejser til Miami, skifter navn, og volder sig ud i problemer hun slet ikke kan styre? Find ud af det! Bare læs :) //Justin er ikke kendt //One Direction er kendt ***Historien kan forandre sig hen af vejen, og den læses på eget ansvar***

49Likes
40Kommentarer
6269Visninger
AA

15. Indtil alt blev sort og stille

Violas P.O.V.:

 

"Jeg elsker også dig Vio" sagde Justin til mig og vi mødtes i et kys.

Vio? Jeg trak mig og satte mig i sofaen, Vio var det kælenavn Niall plejede at kalde mig. Niall, jeg savede ham allered, selvom jeg lige havde kørt ham hjem, så ønskede jeg han skulle blive.

"Noget galt?" spurgte Justin satte sig ved siden af mig og lagde bekymret en arm om mig. "Nej..." svarede jeg og tvang et smil op på mine læber, jeg savnede virkelig drengene.

Måske skulle jeg ringe til dem? Nej, eller argh...!

Mine tanker blev afbrudt da min mobil ringede.

 

Zayns P.O.V.:

 

Vi var endelig sluppet ud af hospitalet, og væk fra alle de fans.

De havde revet i vores tøj og de fleste af os havde mistet et eller andet, som f.eks: Bluse, sko, armbånd, trøje osv...

Vi sad nu alle hjemme ved Harry og Louis, og vi var alle trætte og forpustede.

"Oh god!" fik jeg sagt, "Ja... Det må du nok sige" sagde Harry og kiggede på mig.

"Er i hjemme?" kunne jeg høre en stemme sige uden foran døren, og derefter lød en banken, det var Niall. Man kunne tydeligt høre den accent han havde.

"Ja..." sagde Louis, sukkede og kiggede over på mig. "Jaja, jeg åbner!" sagde jeg til ham og slog opgivende ud mig armene, jeg rejste mig stille og gik langsomt over til døren og åbnede. En enormt glad Niall kom gående ind, "What up boys?" sagde han glad eller nærmest råbte glad, og smed sig sofaen.

"I ligner noget katten har slæbt ind..." grinede Niall og holdte sig på maven, vi kiggede alle irriteret over på ham men grinede så med, det var jo rigtigt, vi lignede noget man skulle tro var løgn!

"Hvad fanden er der sket?" spurgte Niall og grinede stadig, "Vi var på hospitaltet og der kom fans" sagde Liam og sukkede, "og resten kan du gætte dig til!" sagde Louis, en smule flabede men what the fuck!

Fans. Fan. Størreste fan. Kærlighed. Viola. Viola! VIOLA! "VIOLA!" udbrød jeg og løb ud i køkkenet for at finde min mobil, lidt efter kom Niall ud.

"Hvis du ikke kan finde din mobil, kan du bruge den her i stedet for!" sagde Niall, grinede en smule og gav mig min mobil. "Thanks bro!" sagde jeg og smilede, hans smilede også og gik så ud.

Jeg fik hurtigt indtastet hende nummer - jeg kunne det i hovedet, awesome me! No - og den ringede...

Biiiiib, biiiiib, biiiiib... Hej det er Viola, jeg kan ikke snakke lige nu. Men du er velkommen til at ringe tilbage på et andet tidspunkt! Hej hej!

Hun tog den ikke!

 

***

 

Jeg tror jeg må have ringet omkring 1000 gange og hun tog den ikke, jeg blev liiidt bekymret! "En sidste gang" sagde jeg opgivende til mig selv og ringede hende op igen.

Stadig intet svar, men det var ikke fordi hun ikke tog den. Nej, der var optaget, hvilket vil sige at hun snakkede en anden. Jeg sukkede, lagde opgavende mobil fra mig og slog nit hovede i mod væggen.

"Av. Av. Av. Av. Av." sagde jeg hver gang, men jeg fortjente det, det var forkert af mig at slås, og så endda - næsten - uden grund.

Det eneste grund der lå bag var, at alle drengene kunne li' hende, og ja på den måde!

Liam og Louis havde lovet de ikke ville prøve på noget - i mens vi var kærester - men Harry, nej nej, han havde sit eget lille show kørende. Han ville squ prøve at score hende!

Hvis hun kendte den rigtige grund, ville hun blive lige så sur som mig! Det tror jeg i hvert fald, men altså...

"Hvad fanden har du gang i?" spurgte Harry da han kom ind, "Av. Av. Av. Av. Av." sagde jeg bare og blev ved med at slå hovedet mod væggen. Fuck jeg havde ondt i hovedet nu, og hvis jeg blev ved så endte det sikkert ikke godt, men jeg blev ved, og ved og ved og ved og ved og ved.

Lige indtil alting blev sort og stille...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...