Stay With Me Forever {JB/1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2015
  • Status: Igang
Viola Bonasera er en helt almindelig pige på 17 år, som går i skole. En helt almindelig dag stødder hun tilfældigvis ind i Justin, og de ser ud til allerede og kunne lide hinanden. Men kan de nu også virkelig stole på hinanden? Hvad sker der når Viola møder de kendte drenge fra One Direction? Og endnu mere vigtigt, hvad sker der når Viola rejser til Miami, skifter navn, og volder sig ud i problemer hun slet ikke kan styre? Find ud af det! Bare læs :) //Justin er ikke kendt //One Direction er kendt ***Historien kan forandre sig hen af vejen, og den læses på eget ansvar***

49Likes
40Kommentarer
6289Visninger
AA

66. Farvel til dem jeg elskede

Liams P.O.V.:


"Det er et meget svært valg det her, men det står faktisk meget klart for mig hvem jeg vælger. Den person jeg vælger er... Ingen" sagde jeg, og kiggede på de to meget chokeret piger. "Undskyld, jeg skal lige sikre mig jeg hørte rigtigt, kunne du sige det igen?" spurgte Taylor flabet, og kiggede på mig som hun helt seriøst ikk hører det - hvilket jeg jo godt vidste hun gjorde -.
"Ingen, jeg kan ikk vælge mellem jer. Jeg kan ikk skjule at jeg stadig har følelser for Sophia, men man kan nå at li' en person rigtig meget på kort tid" sagde jeg, og kiggede skiftevis på dem, når jeg snakkede om dem. 
"Hvad fanden er det for et svar!?" råbte Taylor op i fjæset på mig, jeg trådte skræmt et skidt tilbage og kiggede rimelig chokeret på hende.
"Taylor rolig, det er jo kun godt han ikk kan vælge i mellem os, det betyder bare han elsker os lige meget" smilede Sophia til hende, og lagde en hånd på hendes skulder, for at berolige hende.
"Det der søde" sagde Taylor og vendte sig langsomt og truende mod Sophia, "Kaldes at fedte" sagde hun og børstede Sophia hånd væk fra hendes skulder, som om det var noget mega klamt.
"Girls, rolig!" sagde jeg, og gik ind i mellem dem. "Sophia" sagde jeg, og lagde begge mine hænder på hendes skuldre. "Tak for støtten, du har altid og vil altid være en stor hjælp" smilede jeg til hende, og kyssede hende på begge hendes kinder.
"Taylor" sagde jeg, vendte mig mod hende og lagde mine hænder på hendes skuldre.
"Du er mega flabet lige nu, og egoistisk. Men du er også en af de sødest mennesker jeg har mødt, efter Sophia. Så prøv lige at vis at du ikk er en dårlig taber. Jeg elsker jer begge lige højt-" "og der har vi problemet" afbrød hun, hun så rimelig irritabel ud.
"Du kan ikk elske os begge, eller jo det kan du, men. Du bliver nød til at vælge! Jeg kan ikk leve med, at du ikk kan vælge mellem mig og en anden pige? Vælg mig eller hende, for hvis du ikk kan, så går jeg selv. Jeg er sikker på at der en anden der ude der vil have mig, og som ikk har noget problem med at vælge!" råbte hun sådan lidt halv højt, "Jeg giver hende ret Liam" sagde Sophia, og trådte hen ved siden af Taylor.
"What!?" sagde jeg forvirret. "Jeg giver hende ret, hvis du ikk kan vælge, så kan-" hun stoppede, hun kunne ikk forsætte. "Så kan hvad?" spurgte jeg, Taylor kiggede på Sophia og de udvekslede blikke. "Så kan vi" afsluttede Taylor for Sophia, "Farvel Liam" sagde Taylor alvorligt og gik så med haste skridt ud.
Sophia stod tilbage, hun kiggede bare ned i jorden. Jeg kiggede kort efter Taylor, men kiggede så på Sophia.
"Har du..." jeg sank en gang, "Det på samme måde?" spurgte jeg, og håbede inderligt at hum sagde nej. Hun kiggede op på mig, og jeg kunne en tåre ned af hendes kind, og der var vidst flere på vej.
Jeg vidste at når hun var ked af det, og grad, var hun helt ude i stand til at snakke. "Sophia kom så" sagde Taylor, som pludselig stod over ved os igen. 'Undskyld, jeg elsker dig' mimede hun, i det Taylor trak hende væk.
Hvad fuck sker der?
Jeg kastede mig nærmest ned i sofaen - ikk bogstavelig talt -, og kørte en hånd gennem håret.
"Gider du lige holde din kæft!?" sagde jeg irriteret da en lille dreng længere henne, begyndte at larme, "Jeg har slet ikk sagt noget endnu?" sagde en forvirret Harry, der pludselig stod foran mig.
"Nej det var, ikk til dig" sagde jeg, og kiggede kort op på ham. "Jeg ville bare sige undskyld" sagde han og kiggede ned i gulvet, "Det er okay Harry, men det er mig der skal undskylde, jeg opførte mig barnligt, jeg ved ikk hvad der gik af mig" jeg smilede kort til ham, men fik ikk andet end et koldt ansigt tilbage.
"Det er okay" sagde han, og gik.
Jeg vendte mit ansigt mod de andre, som stadig gloede med hvidt åbne øjne. Jeg sukkede af dem, og lukkede øjnene.
Måske skulle jeg bare tage hjem, meget lettere...


Justins P.O.V.:


Jeg var gået ind til Viola igen, og Louis, men hen til Viola, og satte mig ved hendes seng.
Jeg tog hendes hånd, og selvom hun lån koma, kunne jeg stadig mærke varmen i den.
Jeg håbede sådan at nå hun vågnede, vi kunne være sammen igen. Jeg elskede hende jo stadig. Ja hende og Zayn havde været sammen, og jeg kunne sådan set ikk sige "være sammen igen", for vi havde ikk været sammen før. Ikke rigtigt ihvertfald.
Vi havde kysset en gang - eller noget -, men den eneste tidspunkt hvor vi havde været sammen, var efter Niall havde givet mig en form for hjernerystelse, og jeg sagde til lægen var at vi kærester. Men det var jo ikk rigtigt, for vi havde aldrig været sammen, og på det tidspunkt var hun jo sammen med Zayn. Som hun så fik overfaldet af fans, da hun fandt ud af noget, jeg stadig ikke ved.
Det var ret sjovt.
"Justin?" jeg kiggede hurtigt på Viola, men hun lå stadig som hun plejede, så jeg vendte mig om og så Louis kigge på mig. Det var ham, ikk hende.
"Det var bare mig" sagde han stille, han havde sikkert set, at jeg troede det var Viola.
Jeg nikkede til ham, "Så-" han blev afbrudt af døren der gik op, og en læge kom ind. "Louis. Jeg mener, Hr. Tomlinson?" spurgte hun, det var hende rengøringsdamen.
"Ja" hostede han, "Du skal lige ind til et sidste tjek, og hvis alt ser fint ud, kan du tage hjem" smilede hun. "Tak, Eleanor" sagde han stille, og smilede til hende.
Hun gik hen til hans seng, og kørte den ud af værelset, og hen til et eller andet rum, jeg fulgte jo ikk efter så jeg ved ikk hvor de kørte hen.
Jeg vendte mig mod Viola igen, som bare lå og, lå.
Hun lignede en af de der Disney prinsesser som sover i 100 år, og så kommer der en prins eller noget, jeg ved ikk lige hvad hun hedder. Altså prinsessen.
"Viola, hvis du kan høre mig, så er der mig Justin. Du skal bare vide at... Jeg elsker dig"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...