Stay With Me Forever {JB/1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2015
  • Status: Igang
Viola Bonasera er en helt almindelig pige på 17 år, som går i skole. En helt almindelig dag stødder hun tilfældigvis ind i Justin, og de ser ud til allerede og kunne lide hinanden. Men kan de nu også virkelig stole på hinanden? Hvad sker der når Viola møder de kendte drenge fra One Direction? Og endnu mere vigtigt, hvad sker der når Viola rejser til Miami, skifter navn, og volder sig ud i problemer hun slet ikke kan styre? Find ud af det! Bare læs :) //Justin er ikke kendt //One Direction er kendt ***Historien kan forandre sig hen af vejen, og den læses på eget ansvar***

49Likes
40Kommentarer
6297Visninger
AA

12. Du skal lade som om Viola

Justins P.O.V.:

 

Jeg vågnede, og fuck hvor havde jeg havde ondt i baghovedet.

Jeg kunne ikke huske meget fra i går, næsten ingenting.

Jeg kunne mærke at jeg lå i en seng, en dejlig blød seng. Jeg prøvede stille at åbne mine øjne da jeg hørte en velkendt stemme "Han vågner nu!" den stemme var ikke til at tage fejl af, Viola.

Jeg fik med besvær åbnet mine øjne helt, og så at jeg lå i et form for hospitals værelse. "Hvor er jeg?" spurgte jeg hende og kiggede mig omkring.

Hun var ikke alene, ved siden af hende stod 4 drenge: Harry, Louis, Liam og Zayn.

Jeg var glad for at se dem alle lige undtagen en, Zayn.

Jeg var faktisk sur på ham jeg kunne ikke huske hvorfor, det var jeg bare. men jeg gad virkelig ikke bruge kræfter på at tænke på ham.

Men vent, hvor var Niall "Hvor er Niall?" spurgte jeg.

"Justin... Tag det roligt" sagde Viola, og smilede til mig.

"Du er på hospitalet" fortalte Louis, hospitalet? "Og Niall er på Nandos, fordi han har... skyldfølelse" fik Viola fremstrammede, skyldfølelse? Hvorfor dog det?

Hvad skete der lige her?

"Hvorfor er jeg på hospitalet? Og hvorfor har Niall skyldfølelse? For hvad?" spurgte jeg, jeg fattede virkelig ikke en brik af det hele.

"Jo nu skal du høre," sagde Viola, og den Zayn gik bag om hende, og holdt om hendes mave. Jeg tror måske mine øjne lynede af vrede for Viola så underligt på mig.

"Noget galt Justin?" spurgte hun, "Nej, bare fortæl videre" sagde jeg og kiggede hende i øjnene.

"Jo, jeg ved ikke hvad der var galt med dig, men du havde nogle meget store pubiler! Du kom hen til mig i går aftes på stranden og begyndte at kysse mig, og ville ikke stoppe, og hvis Niall ikke var kommet havde du måske skadet mig! Niall har skyldfølelse fordi han slog dig i baghovedet med en ølflaske så du faldt om..." jeg var fuldstændig lam slået, ude af den, chokeret, bange, vred, mundlam, hvordan kunne jeg øre sådan noget mod Viola? Min egen kæreste?

Jeg var sur på mig selv, og Niall havde ingen grund til skyldfølelse, han rede Viola og gjorde hvad der skulle til!

Der var blevet helt stille på værelset "Justin?" spurgte Liam og jeg kiggede bare over på ham med et hvad? blik. "Er du okay?" spurgte han så, "Hvordan..." jeg fattede stadig ikke en brik af det jeg havde gjort. Hvordan kunne jeg finde på sådan noget? "Er jeg endt her?" spurgte jeg til dem.

"Niall kørte dig her hen, da du var faldet om" sagde Viola og kiggede ned i sine hænder og fældede en tåre.

Jeg skulle til at sige noget da døren til værelset blev åbnede og en sygplejske kom ind.

"Justin Bieber?" spurgte hun, og jeg nikkede stille til hende, "Du skal til undersøgelse," Viola kiggede chokeret på hende, "For at se om alt er okay" sagde hun til Viola som slappede af igen,

Hun tog fat i sengekanten og kørte sengen ud af rummet, det sidste jeg så var Violas smil på mig. Oh god hun så godt ud!

Min kæreste!

 

Violas P.O.V.:

 

Jeg smilede til Justin i det han blev kørt id af døren, jeg sukkede og kiggede på de andre.

"Hvad?" spurgte jeg dem, da jeg så at de kiggede på mig, men det gjorde Zayn ikke.

Han stod over ve vinduet og kiggede ned på gaden, vi var oppe på 4 sal, så lidt langt ned var der nok.

"Du kan stadig li' ham" sagde Liam, lidt nedtrykt, de blev alle nedtrykt da han sagde det, hvilket jeg fandt meget underligt.

"Jeg spørger lige hvornår han er tilbage" sagde jeg til dem, og gik ud af rummet, der gik ikke længe før jeg kunne høre dem begynde at snakke.

Jeg bestemte mig for at blive for at høre hvad de sagde, du ved, smuglytte, det var ikke for at spionere men jeg kunne godt tænke mig at høre hvad de snakkede om, når jeg ikke var der.

"Hør her drenge" sagde Harry, "Vi kan squ ikke blive ved med det her!" sagde han bestemt, hvad kunne de ikke blive ved med?

Jeg lænede mig op af døren, så det ligende at jeg slappede af, men faktisk smuglyttede jeg.

"Blive ved med hvad?" spurgte Zayn, havde de hemmeligheder for ham? "Zayn" mere nåede Liam ikke at sige før Harry afbrud ham.

"Nej Liam!" sagde han, "Jo Harry! Han fortjener at vide det!" sagde han hårdt, "Vent!" sagde Louis, "Jeg kigger lige om der er nogen der lytter med" sagde han, og jeg kunne hære skridt mod døren. Shit!

"Viola!" blev der sagt fra disken, tak! Jeg løb derover for ikke at blive opdaget, "Du bedes følge med" sagde damen og gik mod et lokale.

Louis kiggede ud af døren og vinkede til mig, "Jeg kommer om lidt" sagde jeg til ham som om jeg ikke vidste hvad de havde snakket om.

Han lavede tommel op og lukkede døren igen, pis! Nu for jeg aldrig at vide hvad de snakkede om.

Jeg vendte mig om for at se om damen var væk, hvilket hun var. Jeg små løb hen til døren, og lyttede.

"Zayn, jeg ved ikke om du har lagt mærke til det. Men... Vi er alle vilde med Viola..." sagde Liam, "WHAT?!" råbte Zayn.

Mere nåede jeg ikke at høre før damen kom hen til mig "og det var nu!" sagde hun surt og gik mod lokalet igen.

Jeg fulgte bare med, helt chokeret, var de alle vilde med mig? Også Niall? Men... Jeg var ikke vilde med dem. Eller var jeg? Jo jeg var! Oh shit, this is not good!

Jeg var kærester med Zayn og det var ham jeg elskede, eller... Nej! Det var det! Men hvis jeg nu skulle sige sandheden, så var faktisk lun på dem alle!

Men hallo. De er One Direction? Hvem er ikke vilde med dem alle? Se dem lige!

Zayn med hans dejlige krop, Harry med hans krøllede hår, Louis med hans rolige være måde, Liam med hans dejlige personlighed og Niall, dejlige, søde, lækre, Niall, han har alt!

Måske var jeg mest lun på Niall? Ej jeg ved det ikke!

"Justin har det bedre og er klar til ar tage hjem! Men..." sagde damen og arbejd mine tanker, vent, sagde hun lige men? Et men er aldrig godt! Eller jo nogen gange, men tit ikke godt.

Jeg bed mig nervøst i underlæben, "Han skal have ro, hvile, og omsorg. Har han en kæreste eller nogen der kan passe på ham?" jeg tænkte mig, jeg havde jo ikke haft så meget kontakt til ham da han fucker det hele op i restauranten, men den måde han kiggede på sagde at han stadig kunne li' mig, og var alene, og savnede mig.

"Hvor længe snakker vi om her? 1 dag, 1 uge?" spurgte jeg hende, for altså så kunne jeg jo passe ham, så kunne han også selv forklarer hvad der skete!

"3 måneder." sagde hun, hvad? 3 MÅNEDER?! Oh god! Det er jo en evighed, men! Det var jo med Justin, og selvom han var en idiot, er jeg stadig vild me ham.

"Okay, øhm... Nej han har ikke nogen, men jeg vil gerne passe ham!" sagde jeg bestemt og smilede til damen.

"Okay så! Justin! Kom!" råbte hun mod en døren ved siden af.

"Men der er en ting du skal vide inden han kommer!" sagde damen og kiggede alvorligt på mig, jeg kiggede nervøst på hende, hvad kunne det være? Noget slemt? Noget godt?

"Du skal lade som om du er hans kæreste!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...