Stay With Me Forever {JB/1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2015
  • Status: Igang
Viola Bonasera er en helt almindelig pige på 17 år, som går i skole. En helt almindelig dag stødder hun tilfældigvis ind i Justin, og de ser ud til allerede og kunne lide hinanden. Men kan de nu også virkelig stole på hinanden? Hvad sker der når Viola møder de kendte drenge fra One Direction? Og endnu mere vigtigt, hvad sker der når Viola rejser til Miami, skifter navn, og volder sig ud i problemer hun slet ikke kan styre? Find ud af det! Bare læs :) //Justin er ikke kendt //One Direction er kendt ***Historien kan forandre sig hen af vejen, og den læses på eget ansvar***

49Likes
40Kommentarer
6237Visninger
AA

13. Det var måske lidt ondt?

Violas P.O.V.:

 

What? Skulle jeg lade som om? Hvorfor dog det?

"Han husker kun få ting, og han husker at i var kærester. Det kan også være noget han bilder sig ind, men for ikke at gøre skade på Justins hjerne psykisk er du nød til det, indtil den kommer til sig selv igen. Det var et meget hårdt slag han fik, med den ølflaske!" sagde damen og smilede til mig "Kan du gøre det?" spurgte og lagde en hånd på min skulder, "Ja!" sagde jeg og smilede stort.

Hun klappede min skulder, og tog så sin hånd væk for at åbne døren, og Justin kom ind.

"Hey babe!" sagde han, og lagde en arm om min skulder, og gav den et klem.

"Skal vi smutte hjem?" spurgte Justin og kyssede mig på kinden, jeg grinte lidt "Vi skal lige have drengene med også." sagde jeg og vi gik ud af rummet.

"Hent dem lige så, jeg for mig checket ud" sagde Justin og smilede til mig, "Okay" sagde og gik mod værelset.

De snakkede ikke mere så jeg gik bare ind, og hvad finder jeg?

2 drenge - Harry og Zayn - i totterne på hinanden og 2 andre drenge - Louis og Liam - der prøver at for dem fra hinanden.

"HVAD FANDEN SKER DER HER?!" råbte jeg så højt jeg kunne, og smækkede døren efter mig.

De kiggede alle 4 chokeret på mig, chokeret over at de ikke havde hørt jeg var kommet.

Harry og Zayn rejste sig op, de havde begge fået nogle hudafskrabninger men det var også det. Heldigvis!

"I kan tage hjem nu!" sagde jeg surt til dem, gik ud, og smækkede døren efter mig.

Hvordan kunne de finde på det? Var det bare fordi de alle var vilde med mig? Jeg var ligeglad! Luge nu kunne de alle rende mig! Undtagen Nialll. Han gjorde aldrig noget galt, eller, næsten aldrig.

Justin kom løbende hen til mig og gav mig det størreset kram, "Hey, babe, hvad er der?" spurgte han, og fjernede en tårer der var kommet frem.

"De sloges. Jeg vil bare hjem!" sagde jeg og græd ind i hans skulder, han nikkede forstående.

Justin forstod alting! Han var den bedste!

Vores... Krammetid - hvilket der ikke er noget der hedder - blev afbrudt af en masse skrigende piger. Fans. Nu skulle drengene få!

"Øjeblik Justin!" sagde jeg til ham og gik over til pigerne.

"Hey piger, er i fans af One Direction?" spurgte jeg, og de skreg alle sammen.

"Det tager jeg som et ja," de blev helt stille, jeg kunne se at de vare ventede på at jeg sagde hvor de var henne. Og længe skulle de ikke vente.

"Kan i se den dør derover?" spurgte jeg, og pegede over på det værelse de var i. - Jeg var måske lidt onde ved dem, men helt ærligt, det var sjovt! -

De kiggede alle derover og nikkede, "Harry, Zayn, Louis og Liam, er derover! LØB LØB LØB! INDEN DE FORSVINDER!" råbte jeg og lavede tegn til at de skulle løbe.

De skreg alle sammen og løb derover, døren til værelset blev flået op, og pigerne skreg da de så dem.

Nu havde de fået hvad de havde godt af! Selvom jeg havde lidt ondt af dem, men pyt!

"Lad os gå" sagde jeg til Justin, tog fat i hans håndled og trak ham ud mod bilen.

Jeg kørte, hvis nu Justin havde glemt hvordan - hvilket jeg ikke tror - så endte det ikke godt!

Justin begyndte pludselig a bryde ud i grin "Hvad så?" spurgte jeg ham, kiggede kort på ham, for derefter at kigge på vejen igen.

 

Justins P.O.V.:

 

Jeg flækkede af grin, det så så sjovt ud da de piger nærmest havde 'overfaldet' drengene, Viola kiggede på mig "Hvad så?" spurgte hun.

"Jeg kan bare ikke lade være med at grine over, det du gjorde mod drengene" sagde jeg og fik 'afsluttede' mit grin.

Hendes mobil ringede, "Hey, hvad så?" spurgte hun ind i telefonen, "Ja han er her," og jeg gættede på at hun hentydet til mig "Vil du have et lift?" spurgte hun.

"Hvem snakker du med?" spurgte jeg hende, hun tyssede bare på mig, "Okay, vi kommer nu så. Ses" sagde hun ind i telefonen, og lagde på.

"Så? Hvem var det?" spurgte jeg nyseriget, "Nialller" sagde hun glad, lidt for glad synes jeg.

"Og hvor skal vi så hen nu?" spurgte jeg hende da hun drejede ned af en vej jeg ikke kendte, "Hente ham selvfølgelig!" sagde hun og kiggede dumt på mig, som om det var SÅ tydeligt. Piger.

Lidt efter holdt vi ude foran en... Restaurant? Tror jeg? Jeg ved det ikke, jeg havde aldrig været her før.

Nandos, stod der på et skilt.

"Jeg henter ham, bare bliv her!" sagde hun og steg ud bilen, "Okay babe" sagde jeg og smilede til hende, hun smilede tilbage og gik ind.

Jeg havde virkelig dårlig samvittighed over at kalde hende babe, jeg havde jo ikke hukommelsestab, jeg kunne tydeligt husk at hun var blevet sur over at jeg havde stået med tungen nede i halsen på hende pigen, som hed... Øh... Ja det ved jeg ikke!

Jeg ville bare ikke miste hende, jeg elskede hende jo!

Det bankede på bilruden og jeg fik sådan et chok at jeg hoppede og slog hovedet op i bil, av!

"Sorry bro" sagde manden udenfor, jeg rullede vinduet ned, "Hvem er du?" spurgte jeg ham, da jeg ikke lige genkendte ham.

"Kender du mig ikke?" jeg rustede forvirret på hoved "Skulle jeg det?" jo måske kendte jeg ham, men jeg kunne ikke lige sætte navn på ham.

"Jeg Ryan, du købte nogle stoffer af mig i går aftes" sagde han men hviskede dog ordet 'stoffer' for der ikke var andre end os der skulle høre det, "Jeg var ikke mig selv i går" sagde jeg og rustede på hovedet.

"Nårh men, du skylder lidt" sagde han og grinte en smule, "Hvor meget?" spurgte jeg ham og fandt min pung frem, jeg kunne lige så godt få det ud af verden, og hvorfor ikke nu?

"100000 dollars" jeg kiggede på ham med store øjne "100000? Hvor meget købte jeg?" spurgte jeg ham og gav ham de 100000 dollars, han grinte lidt "Du købte noget til nogle venner, og lidt til dig selv. Og det var så dig der betalte" sagde han og tog pengene.

"Nårh men det var hyggeligt at møde dig!" sagde jeg og rakte ham hånden, hvilket var ret akavet for det var jo ud af vinduet, han tog dog i mod den "I lige måde ...?" sagde han og kiggede spørgende på mig.

"Justin" sagde jeg og gav slip på hans hånd, "Jamen vi ses Justin" sagde han og gik ind på Nandos, "Jep!" sagde jeg efter ham.

Lidt efter kom Viola ud af døren med Niall i hånden, jeg blev lidt trist og kiggede ned i mine hænder, jeg tror hun opdaget at jeg havde set det, for hun slap ham hurtigt.

"Hey Justin!" sagde Niall og satte sig bag i, "Jeg er ked af det med ølflasken..." sagde han, men jeg afbrød ham. "Det er squ okay Niall. Du redet min søde skat her!" sagde jeg og kyssede Viola på kinden, så hun rødmede.

Vi kørte hjem til Viola, alle tre, "Må jeg bliver her lidt, bare til drengene kommer og henter mig?" spurgte Niall da Viola stoppede bilen foran hendes hus, jeg håbede sådan hun sagde nej, så vi kunne være alene men... "Selvfølgelig må du det Nialler!" svarede hun, lige det modsatte af det jeg håbede, men Niall var okay, så det gjorde mig ikke så meget.

Jeg begyndte at flække af grin og de kiggede begge underligt på mig, jeg sendte Viola et de-har-lidt-travlt-med-deres-fans blik - hvilket jeg ikke tror findes - og og grinede også meget, "Er der noget jeg er gået glip af?" spurgte Niall og kiggede på os som vi var idioter.

"En hel del!" sagde jeg og prøvede at få pusten igen.

Vi gik alle ind og satte os i sofaen og snakkede, indtil vi besluttede os for at gå i seng.

Niall blev dog og sov, da drengene ikke var sluppet ud af hospitalet endnu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...