Stay With Me Forever {JB/1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2015
  • Status: Igang
Viola Bonasera er en helt almindelig pige på 17 år, som går i skole. En helt almindelig dag stødder hun tilfældigvis ind i Justin, og de ser ud til allerede og kunne lide hinanden. Men kan de nu også virkelig stole på hinanden? Hvad sker der når Viola møder de kendte drenge fra One Direction? Og endnu mere vigtigt, hvad sker der når Viola rejser til Miami, skifter navn, og volder sig ud i problemer hun slet ikke kan styre? Find ud af det! Bare læs :) //Justin er ikke kendt //One Direction er kendt ***Historien kan forandre sig hen af vejen, og den læses på eget ansvar***

49Likes
40Kommentarer
6276Visninger
AA

16. Det fucking søm!

Harrys P.O.V.:

 

Jeg gik ind i køkkenet.

"Av. Av. Av. Av. Av." sagde Zayn i mens han bankede sit hovedet mod væggen, "Hvad fanden har du gang i?" spurgte jeg ham, men han lod til at ignorere for han blev bare ved.

"Av. Av. Av. Av. Av." sagde han igen, argh... Bare han ikke gjorde noget dumt som at ramme et søm der sad i væggen, det ville ikke blive kønt!

Jeg gik ind i stuen igen hvor drengene sad "Hvor langt nede er han?" spurgte Liam, "Langt!" svarede jeg og satte mig ved siden af Louis i sofaen.

Der lød pludselig et mindre brag fra køkkenet og Zayn var stoppet sin av-ting, "Hvad skete der?" spurgte Louis og kiggede over mod køkkendøren, "Han faldt sikkert bare" sagde jeg lettere ligeglad og kiggede på tv'et.

"Jeg tjekker lige!" sagde Niall og gik med hasteskridt mod køkkenet, 2 sek. efter han var gået lød et skrig og Niall kom løbende ud. "Ring 911! NU!" udbrød han og løb ind i køkkenet igen.

Vi kiggede alle forvirret på hinanden og gik ud i køkkenet, jeg ved ikke helt hvad vi regner med at finde, men det vi finder er... Ja, Zayn der ligger på gulvet med blod i hovedet, og en Niall ved siden af. Liam ringede straks 911, eller han ringede, så jeg gætter på at det var 911, men altså, ja, glem det...

Liam ringede - 911 - Niall og Louis sad ved siden af Zayn der lå på gulvet, og jeg, ja, jeg vaklede hen til den nærmeste stol.

Jeg var fuldstændig svimle, alt var helt forkert lige nu!

Vi havde ikke hørt fra Viola siden hospitalet, og nu lå min bedste ven der, på gulvet, og jeg vidste ikke engang om han var død...

Pludselig lød der ambulance hyl ude fra vejen og næst efter en banken, Liam var hurtigst til at løbe ud, åben og vise dem vej til køkkenet.

Liam kom hen til mig og klappede mig på skulderen, jeg tror også han sagde noget, men hvad, hørte jeg ikke. Ambulancefolkende fik hurtigt Zayn ud i ambulancen og kørte mod hospitalet, Liam var kørt med ambulancen og ville skrive til os når vi måtte komme, eller altså, når han vågnede og vi kunne snakke med ham.

Jeg ville gerne have taget med ambulancen men jeg var så chokeret, forskrækket, ked af det og svimle at jeg ikke kunne få sagt et ord. Jeg hørte hellere ikke hvad de andre sagde, jeg var helt indelukket, i min helt egen verden.

 

***

 

Der var nu gået ca. 4 timer siden det med Zayn og vi var alle kede af det, hverken mig, Niall eller Louis havde sagt et ord siden ambulancen var kørt med Zayn og Liam.

Vi sad bare inde i stuen og så tv, vi så nyhederene. Og selvfølgelig havde nogle paperazzier i nærheden hørt ambulance og taget en masse billeder, som så kom med i nyhederene.

"Skru lige op" sagde jeg til Louis og pegede mod tv'et, han nikkede kort og skruede så op, så vi kunne høre hvad de sagde.

"Zayn Malik blev i dag hentet af ambulancemænd i Harry Styles og Louis Tomlinsons hus. Vi ved endnu ikke årsagen, men vi fik det her billede, hvor vi kan se Zayn med blod i hovedet. Vi tror det er meget alvorligt men vi kan ikke få nogen kommentar fra hverken læge eller drengene" hvad fanden? De havde da ikke... Nårh jo de havde, glem det!

"Vi regner med at finde ud af mere i denne mystiske sag, men nu til vejret" Louis skruede ned og lænede opgivende sit hovedet tilbage så han kigge op i loftet.

"Hvad med sangen?" spurgte jeg om, - vi er igang med at skrive en sang til Viola, for at vise hende hvor meget hun betyder for os - både Niall og Louis kiggede dumt på mig.

"Er det det eneste du bekymrer dig om? EN FORBANDEDE SANG? VORES VEN ER PÅ HOSPITALET OG VI VED IKKE OM HAN ER DØENDE, OG DET DU TÆNKER PÅ ER EN SANG?!" råbte Niall som nu stod op og kiggede ned på mig, "Rolig Niall" sagde Louis og lagde en hånd på hans skulder. "VEL GIDER JEG EJ VÆRE ROLIG!" råbte Niall til Louis men flyttede ikke sit blik fra mig, hans øjne lynede af vreden, hvilket ikke var normalt fra Nialls side.

Jo han kunne blive sur, men så sur... Det var ikke sket før!

Jeg kiggede chokeret på ham da han hævede sin hånd over sit hovede, skulle han til at slå mig?

Han sænkede den langsomt igen og satte sig med et bump i sofaen, han så opgivende ud i, ja, ingenting. Og så han begyndte at græde...

Louis satte sig ved siden af ham "Niall..." sagde han og Niall kiggede med tåre fyldte øjne på ham, "Hvad går dig på?" spurgte han og lagde arm om hans skulder.

Niall kiggede ned i hans hænder der stadig var fyldt med Zayns blod, han begyndte at ryste.

"Hvad-d... H-hvis h-h-h-han ikke-e kla-aere den-n?" fik Niall fremstammede, han havde ret, hvad hvis Zayn ikke klarede den? Så ville vi ikke være One Direction mere, det ville vi ikke kunne klare, det ville JEG ikke kunne klare!

Jeg fik også tårer i øjnene og kiggede over på drengene, "Det gør han!" svarede Louis og kiggede over på mig, "Vi skal bare tro på det" sagde han og gav Niall skulder et klem.

"Jeg vasker-r lige fing-g-gere" sagde Niall og gik ud i køkkenet.

"Drenge" sagde Niall ude fra køkkenet "Kom og se" sagde han og vi gik derud, han stod over ved den væg Zayn havde banket hovedet ind i.

"Se!" sagde han og pegede på noget der sad i væggen, Louis blev stående men jeg skulle se hvad det var, så jeg gik helt hen til det "Et søm?" sagde jeg og kiggede på Niall, som bare nikkede.

"Det var derfor han blødte i hovedet, han må have banket sit hovede ind i sømmet!" sagde Louis og pegede truende mod sømmet.

"Det fucking søm!" udbrød jeg og hamrede min hånd i det så en voldsom smerte skød gennem min hånd.

"Av forhelvede!" råbte jeg og tog mig til hånden, oh god det gjorde ondt!

Jeg kiggede på min hånd og så at der kun var en lille smule blod. Puha, ikke noget voldsomt, ikke noget et plaster ikke kunne klare!

Jeg gik ud på badeværelset, nej, jeg vaklede ud på badeværelset, og fandt et plaster som jeg tog på.

 

- Oh god! Over 200 læsere! Tusind tak alle sammen! Er så glad!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...