Stay With Me Forever {JB/1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2015
  • Status: Igang
Viola Bonasera er en helt almindelig pige på 17 år, som går i skole. En helt almindelig dag stødder hun tilfældigvis ind i Justin, og de ser ud til allerede og kunne lide hinanden. Men kan de nu også virkelig stole på hinanden? Hvad sker der når Viola møder de kendte drenge fra One Direction? Og endnu mere vigtigt, hvad sker der når Viola rejser til Miami, skifter navn, og volder sig ud i problemer hun slet ikke kan styre? Find ud af det! Bare læs :) //Justin er ikke kendt //One Direction er kendt ***Historien kan forandre sig hen af vejen, og den læses på eget ansvar***

49Likes
40Kommentarer
6254Visninger
AA

1. Det der helvede...

Violas P.O.V.:

 

"Viola, det er nu hvis du skal køres!" kunne jeg høre min mor råbe nede fra stuen af, "Jeg kommer!" råbte jeg.

Endnu en dag i det helvede, som min mor kaldte skolen... Ja, jeg har kun min mor, min far døde da jeg var lille, altså sådan rigtig lille. Så jeg har aldrig rigtig kendt ham, eller jeg kan ihvertfald ikke huske ham.

Men I skal jo også lige vide hvad jeg hedder, og hvem jeg er ikke? Jo! Okay så. Jeg hedder Viola Bonasera, jeg er 17 år, og ja jeg går stadig i skole. Min mor hedder Henriette og er rigtig sød.

Da vi sidder i bilen siger ingen af os et ord, og det var ret trætnede. Jeg lagde mit hoved mod vinduet, og lukkede øjnene. Fuck jeg var træt! Jeg havde ikke lukket et øje i nat, fordi en af mine "veninder" - Sofie - havde skrevet til mig hele natten om hvordan hun kunne høre hendes forældre have sex.

#Så klamt!# Havde jeg bare skrevet til hende, hver gang hun skrev noget nyt, for at beskrive hvordan hun  tydeligt kunne høre alt hvad de lavede. Ad!

Jeg slog øjnene op igen, og opdaget at vi var ved skolens parkeringsplads. Jeg gik hurtig ud af bilen, tog min taske på skulderen, sagde farvel og lukkede bildøren.

Jeg blev glad ved tanken om at jeg ikke skulle gå hjem, men at min mor ville hente mig efter skole. Hun havde nemlig sagt at hun ville tage mig med i byen, som en slags mor-og-datter-tur.

Det skulle nok blive hyggeligt, men jeg skulle lige overleve skolen først!...

 

***

 

De første timer gik  langsomt, men derefter gik det faktisk meget hurtig.

Skoleklokken ringede, og jeg løb nærmest ud på parkeringspladsen. Min mor holdte der allerede, så det var bare om at sætte sig ind i bilen og køre. Jeg hoppede ind i bilen, da jeg kom i tanke om at jeg havde glemt min taske inde i klassen. Jeg undskyldte hurtigt til min mor, og løb ind og hentede den. På vejen ud gik jeg, for jeg var ved at være ret forpustede af alt det løberig.

Jeg roede med noget nede i min taske, så så derfor ikke hvor jeg gik, og kom med et uheld til at støde ind i en dreng så vi begge lå på gulvet. "Ej det må du virklig undskylde!" sagde vi begge på samme tid, vi grinte begge over det, og han hjalp mig med at få samlede de ting, der var fadt ud af min taske. "Jeg hedder Viola, Bonasera" sagde jeg hurtig og rakte ham hånden, da vi begge stod op igen. "Justin. Justin Bieber" sagde drengen.

"Når men, er du ny? Jeg synes ikke jeg har set dig før" spurgte jeg til ham, "Ja, ja jeg er ny" svarede han med en anelse stolthed i stemmen, hvorfor ved jeg ikke. "Skal jeg vise dig rektors kontor?" spurgte jeg hurtigt og nikkede derefter i den retning han lige var kommet fra, "Nej tak. Jeg har lige været derinde, men det kunne du jo ikke vide" svarede han og et lille grin undslap hans læber. Hans dejlige fyldige læber. Nej, det kunne jeg ikke vide noget om. "Nej..." sagde jeg og grinte også en smule.

"Når men du skal vel også videre?" spurgte han efter lidt tid med stilhed, "Jo det skal jeg!" svarede jeg hurtigt og gik over mod udgangen. Han nåede lige at gribe fat i mit håndled, inden jeg var helt ude af døren "Må jeg ikke få dit nummer?".

Omg! Det spurgte han ikke lige om! Mit nummer! Is this real life?

"Jo, selvfølgelig!" Svarede jeg glad, måske lidt for glad, for han kiggede bare underligt på mig i mens han tog sin mobil op af lommen. Han fik hurtig indtastet det, og puttede sin mobil tilbage i lommen, igen. "Det var hyggeligt at møde dig!" sagde han og lavede gestus til et kram. Det var måske lidt underligt at kramme en man lige have mødt, men hvorfor ikke? "I lige måde!" sagde jeg hurtig og krammende ham. Omg, jeg kunne bare mærke hans mavemuskler i gennem hans tanktop, jeg havde ikke rigtig lyst til at give slip, men jeg gjorde det nu alligevel. Ellers vr det nok blevet lidt akavet.

Da jeg gik ud af døren kunne jeg mærke hans blik på mig, lige indtil døren smækkede i.

 

Justins P.O.V.:

 

Jeg kiggede bare på hende hele vejen ud af døren, indtil den smækkede i. Jeg gik smilende hen imod det skab, rektor havde sagt var mit. Bare tanken om at hun var så glad over at jeg spurgte efter hendes nummer, ja, det gjorde mig bare glad! Ja, jeg kendte hende ikke. Men hun havde det smukkest navn, det flotteste lange brune halv krøller hår, det pæneste ansigt på jorden og den dejligste personlighed ever! Af hvad jeg lige kendte til. Hvilket jo ikke var så meget, men jeg var sikker på hun er sød!

Hun var seriøst: My Dream Girl! Lidt vildt at sige allerede nu, men jeg følte det bare sådan.

Jeg fik lagt mine ting i skabet og gik hurtigt ud mod parkerings pladsen, måske fordi jeg lidt håbede hun stadig var der.

Da jeg kom udenfor var det sidste jeg nåede at se, en bil der kørte i retning af byen. Jeg vinkede bare da bilen dyttede til mig. Et smil kom frem på mine læber, ja... Måske skulle jeg tage i byen i dag, alligevel?

 

 

 

- Hey folkens, det var så første kapitel, håber meget I vil læse videre på denne movella!

Det var et lidt kort kapitel, I know. Og korte synsvinkler, I know.

Men der er altså bare min måde at skrive på :) Giv den like hvis den er god, og skriv meget gerne en kommentar om hvad du synes! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...