Stay With Me Forever {JB/1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2015
  • Status: Igang
Viola Bonasera er en helt almindelig pige på 17 år, som går i skole. En helt almindelig dag stødder hun tilfældigvis ind i Justin, og de ser ud til allerede og kunne lide hinanden. Men kan de nu også virkelig stole på hinanden? Hvad sker der når Viola møder de kendte drenge fra One Direction? Og endnu mere vigtigt, hvad sker der når Viola rejser til Miami, skifter navn, og volder sig ud i problemer hun slet ikke kan styre? Find ud af det! Bare læs :) //Justin er ikke kendt //One Direction er kendt ***Historien kan forandre sig hen af vejen, og den læses på eget ansvar***

49Likes
40Kommentarer
6244Visninger
AA

57. Det ansigt der skulle blive mit sidste

Louis's P.O.V.:

 

 

Jeg tror jeg var blevet kørt ind på stuen, for jeg kunne høre Liam, og vidst også Harry nu. Jeg var vågen, men jeg kunne ikk åbne mine øjne. "Jeg kan ikk holde det ud!" kunne jeg høre Harry råbe, døren blev åbnet, for flere stemmer lyder. Det er Zayn og Justin.

"Rolig Harry, vi kunne høre dig på gangen, hvad sker der?" sagde Zayn, "Jeg kan ikk klare det! Han skal vågne NU!" råbte han, jeg kunne mærke nogen røre min kind forsigt. Jeg prøver at åbne øjene, eller sige noget, så de ved jeg er vågen. Men jeg kan ikk?

"Harry slap af. Du var selv med til samtalen, lægen sagde han nok skulle overleve..." sagde Zayn, "Jeg ved det" sagde Harry, og hånden blev fjernet. "Men se ham lige" sagde Harry, og jeg kunne mærke nogen tage fat i seng, eller holde den, og nogen der satte sig i sengen - bare lige ved sengekanten - så jeg gættede på de alle stod og gloede på mig lige nu.

Hvilket faktisk var lidt ubehageligt, da jeg jo ikk kunne se dem. Men jeg kunne mærke deres øjen på mig.

"Han ser sød ud!" mumlede Harry, "Uuuhhh, Larry Stylinson is back!" sagde Zayn og de griner alle. Jeg smilte. Men kun over det Harry sagde. Vi var ikk noget, men vi var nok de to i gruppen der var tættest. Jeg kunne fortælle Harry alt, og omvendt. Men noget der undere mig var ,at Zayn sagde "is back" for han vidste godt, vi ikk var real. Men han skulle altid køre i det... Der er ikk hans ting, det er vores fans's ting, og vi har skam ikk noget imod det, det er da sjovt, bare det ikk går for vidt!

"Se! Han kan høre os!" sagde Harry, "Hvorfor tror du det?" spørger Justin. "Han smiler!!" sagde Harry glad, og aede mig på kinden. Eller, jeg gætter på det var ham.

"Jeg sagde jo Larry var rigtigt" sagde Zayn og grinede igen, "Zayn, stop" sagde Harry meget alvorligt. Men derefter begyndte de alle og grine.

Jeg prøvede at åbne øjnene igen, men mislykkedes. Jeg huskede ikk hvorfor jeg lå her. Ikke lige nu i hvertfald.

Døren blev åbnet igen, og ind kom... Vent, jeg ved ikk hvem der kom ind, hvorfor? Fordi jeg stadig ikk kan åbne mine øjne!!! De føles som cementblokke!

"Hr. Tomlinson?" spørger en person som lyder som en dame, så jeg gætter på det er sygeplejeske. "Han er ikk vågnet endnu" svarede Harry, "Eller jo, han kan høre os, men han snakker ikk, og han åbner ikk sine øjne" rettede Harry, hvilket jo så var sandt.

"Okay, jeg skal bare sige at han har fået en mindre hjernerystelse af slaget, og skal forholde sig i ro i et par dage. Derfor er det vigtigt han ikk synger i mindst en uge, for jeg ved jo hvor glad han er for at synge, så det skal I lige holde øje med han ikk gør" sagde hun, som jeg ikk ved hvem er. "Okay, det skal vi nok holde øje med" sagde Harry ansvarligt. Lol, hør det lige, "Harry" og "ansvarligt" i samme sætning, lol siger jeg bare lol.

Der er en der stryger mig over hovedet, jeg gætter på det er Harry eller sygeplejsken, for hvem ellers?

Alt der er sket kommer stille tilbage til mig, og jeg husker langsomt hvad der er sket.

 

 

Flashback

 

"Her er uhyggeligt!" sagde Taylor og knurrede sig ind til Ryan, "Ssshhh!" tyssede Liam, "Undskyld" hviskede hun. Justin gav Ryan en albue i siden og blikkede, han smilede bare og lagde en arm om Taylor, som for at sige, "Min pige".

Vi gik ned af en lille trappe for at komme ned til kælderen, her var helt mørkt og koldt. De andre var nu nede, men jeg blev stående på trappen. Jeg vidste godt det var at dolke dem i ryggen, men jeg gjorde det jo for at beskytte dem jeg elskede.

Et skrig fik de andre til at stivne, men jeg vidste godt hvem det var. Viola. Jeg listede det sidste stykke ned af trappen, og drejede hurtigt ned af en anden gang, som lå bag trappen. Jeg tror ikk de havde set mig, for de gik bare videre.

Jeg tog stille det stykke papir jeg havde fået, op af lommen. Det vidste vejen tIl der hvor jeg skulle være, fortælle "status". Jeg fulgte den vejledning der var og stod nu foran en dør, længere henne, end der de andre var. Jeg faktisk gået hele vejen udenom trappen og de andre, sikkert for de ikk skulle se mig, hvilket nu også var meget godt.

Jeg bankede stille på så mange gange der stod på papiret, og gik ind.

Inde i rummet var der et fint skrive bord, og en stol bag som vendte om så man - jeg - ikk kunne se hvem der sad i.

"Se hvem der valgt at dukke op" sagde ham der sad i stolen, - eller jeg gætter på den var en der sad i stolen, for stole kan jo ikk tale? - som jeg udemærket godt vidste hvem var.

"Jeg er her nu, og jeg har gjort hvad du sagde, så lad dem være!" sagde jeg og prøvede på at virke truende, men det mislykkedes, ret meget endda.

"Nej, det skal du så ikk bestemme. Jeg allerede hyrede folk" sagde han, og blev ved med at have ryggen til mig. "Je, je... Jeg gjorde jo... So, som du sagde" stammede jeg.

"Ja, men du var ikk hurtigt nok" sagde han pegede over mod et vindue, der var i væggen. Jeg drejede hovedet og så, Viola blive skåret med en kniv, og hun skreg hver gang, kniven ramte hende.

"NEEEJ!!! Jeg gjorde som du sagde, så ikk gør dem fortræd!" sagde jeg hårdt, og tørrede nogle små tårer væk, som var kommet frem. "For sent, dine venner vil snart se dagens lys for sidste gang. Og det vil du også" sagde han, og knipsede.

Jeg vendte mig hurtigt om, hurtigt nok til at se det ansigt som skulle blive det sidste jeg så, inden jeg fik et slag i hovedet. Og sort, var hvad jeg så

 

Flashback slut

 

 

- Hvem mon det var? Ansigtet han så? Og manden i stolen? Hvorfor vil han dræbe Louis's venner? Hvad har han, eller de nogen sinde gjort ham manden?

Følg med! Følg med! Følg med!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...