Stay With Me Forever {JB/1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2015
  • Status: Igang
Viola Bonasera er en helt almindelig pige på 17 år, som går i skole. En helt almindelig dag stødder hun tilfældigvis ind i Justin, og de ser ud til allerede og kunne lide hinanden. Men kan de nu også virkelig stole på hinanden? Hvad sker der når Viola møder de kendte drenge fra One Direction? Og endnu mere vigtigt, hvad sker der når Viola rejser til Miami, skifter navn, og volder sig ud i problemer hun slet ikke kan styre? Find ud af det! Bare læs :) //Justin er ikke kendt //One Direction er kendt ***Historien kan forandre sig hen af vejen, og den læses på eget ansvar***

49Likes
40Kommentarer
6260Visninger
AA

5. Date med selveste One Direction

Violas P.O.V.:

 

Han stoppede langt om længe bilen, og jeg kiggede ud. Det er da løgn! Vi var på byens mest dyreste og fineste restaurant, havde han råd til det? Ej hvad han havde råd til en Ferrari så havde han nok også råd til det er... Jeg kiggede over på ham "Cool..." sagde jeg bare, da jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle sige. Vi gik ud af bilen, og jeg stod bare og kiggede på restauranten. "Kom!" sagde han og tog min hånd, jeg fulgt med ham ind.

"Har de reserveret et bord?" spurgte manden bag disken, han så virkelig sur ud, som om han ikke gad. "Ja. Bieber, Justin Bieber" svarede Justin ham.

 

Justins synsvinkel:

 

"Ja. Bieber, Justin Bieber" svarede jeg manden bag disken, der virkelig så sur ud. "Ja, det er her hr. Bieber." sagde manden, og lavede tegn til at vi skulle følge med. "Her er deres bord hr., og menukortene" sagde han og lage to menukort på bordet. "Nyd jeres aften" sagde manden og gik så over til disken igen, for at betjene de næste kunder. "Wow, det må jeg nok sige Justin! Her er virkelig pænt!" sagde Viola og kiggede ud af vinduet, "Ligesom dig!" sagde jeg, det røg bare ud af munden på mig. Jeg kunne se at hun rødmede, "Tak" sagde hun stille og kiggede ned på sit menukort. Jeg kiggede også ned på mit, og inden længe havde vi fået bestil og fået vores mad. "Det er virkelig lækkert!" sagde jeg med munden fuld af kød, "Jeg ser på noget virkelig lækkert" sagde hun og kiggede over på mig. Jeg smilede til hende, men vi blev hurtig afbrudt af en masse skrig. Vi kiggede begge skifte vis på indgangen, og hinanden. Udenfor indgangen stod en masse skrigene og grædende piger, med skilte hvor på der stod "Omg vi elsker dig" "Love u!" "Elsker jer!" osv. "Øhm..." var det eneste jeg lige kunne få sagt, "Et øjeblik!" sagde hun, rejste sig og gik over til den nærmeste tjener. Jeg kunne mundaflæse at hun spurgte ud til pigerne, men jeg kunne ikke se hvad han svarede. Viola fik pludselig et mega stort smil på læberene, og begyndte nærmeste at hoppe af glæde. Hvad skete der lige her? Hvem var det? Hvorfor var hun så glad? Argh alle de spørgsmål! Hun kom endelig over til mig igen, "Når?" spurgte jeg og så på hende. "Det er bare fans" sagde hun og drak lidt vand, fans? Fans af hvem? Hende? "Fans af hvem?" spurgte jeg så, "Du ved..." sagde hun stille og smilede stort "One Direction!" sagde hun og kæmpede med at holde et skrig inde. What? Var One Direction? Her? Nu? What? Hvordan kunne det være muligt? Men når jeg nu så mig omkring kunne jeg godt se hvorfor, de lige havde valgt det her sted. Her var kun voksne og ældre mennesker, - og så lige os - men ingen af dem der sad er så ud til at være fans.

Pludselig blev Violas smil større og jeg vendte mig om, og ind af bagdøren kom 5 drenge gående.

De havde havde alle 5 jakkesæt på. 4 af dem havde brunt, eller næsten sort hår, den sidste skilte sig dog ud ved at have lyst hår. Jeg vendte mig om mod Viola der sad og var ved at savle, seriøst? Så hotte er de da ikke! Jeg vendte mit blik mod de 5 drenge igen, og så at de satte sig ved bordet ved siden af os, suk! Nu kom jeg ikke til at snakke med Viola, resten af aften! Hun sad bare og gloede på dem. Hvad havde de som jeg ikke havde?

 

Violas synsvinkel:

 

Jeg sad bare der, på date med Justin, og var ved at savle over 5 andre fyre. Hvad bildte jeg mig endelig ind? Men hel ærligt, jeg kunne altid få en date med Justin. Men One Direction, nej se der var ca. 0,0000000000000000000001% chance få at jeg kom til at møde dem "personligt" igen!

Jeg vågende op fra min tanke, af nogen drenge der grinte. Det var drenge der sad og morede sig over et eller andet. Jeg vågende ordenligt op, og indså at det var mig de sad og grinte af.

De må have set at jeg havde siddet og kigget på dem, som de bar det helligste og lækreste på hele jorden. Hvilket de også var! Sorry Justin...

Den lyshåret - Niall Horan - kiggede over på mig, og i et øjeblik fik vi øjnekontakt. Indtil han flækkede sammen af grin.

Jeg sad stadig og stirrede over dem, stop Viola! Jeg fik mig selv til at kigge den anden vej, men kun et kort øjeblik. Hvem kunne holde sig fra at kigge på dem? Se dem lige! Omg, jeg kunne dø! Igen, sorry Justin!

Jeg vågende igen op fra mine tanker da en hånd lagde sig på min skulder. Jeg måtte stoppe med at tænke så meget, men det kan man vel ikke bare sådan lige stoppe med? Se! Nu gør jeg det igen! Jeg tænker hele tiden! Men nogen gange kan jeg godt sige noget, uden at have tænkt over det først.

Jeg kiggede på personen der stadig havde sin hånd på nu skulder, og så det var Niall. "Hej" sagde han glad, som om vi var bedstevenner eller noget.

"Du lækker!" fløj det ud af munden på mig. Fuck! Det sagde jeg bare ikke lige, se der skete det så: jeg sagde noget uden at have tænkte over det først. Stupid! S-T-U-P-I-D!

Han grinte lidt igen, "Jeg er Niall Horan" sagde han. Altså helt ærligt, hvor dum tror han jeg var? Jeg vidste squ da godt at han var Niall Horan! Ellers havde jeg nok ikke savlede over ham?

"Det ved jeg" kom jeg til at sige, tænk før du snakker, tænk før du snakker, tænk før du snakker! Jeg må snart have det lært. "Okay, hvad hedder du?" spurgte han så, "Undskyld, nogen gange tænker jeg mig bare ikke om, før jeg snakker" undskyldte jeg hurtigt, uden at svare på hans spørgsmål.

"Det gør ikke noget." sagde han og smilte som han kendte det al for godt, "Jeg hedder Viola" sagde jeg hurtig, da det var blevet lidt stille. "Smukt navn" sagde han, og smilte et smil der kunne smelte end hver! "Vil du møde de andre?" spurgte han, og lavede et nik i den retning deres bord var, "Det ville jeg elske!" sagde jeg hurtig og rejste mig op. Hvilket var lidt akavet, da han stadig havde sin hånd på min skulder. Han tog den væk "Så kom!" sagde han og gik derover. Omg hvor var jeg nervøs! Jeg skulle møde selve One Direction!

 

- Hey folkens, jeg er så glad for at der er så mange der læser med! Jeg er meget taknemlig, tusind tak! Husk at like hvis du kan lide den, og smid gerne en kommentar også. Men hvis du ikke er meget får at smide med ting, kan du også bare ligge den. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...