Stay With Me Forever {JB/1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2015
  • Status: Igang
Viola Bonasera er en helt almindelig pige på 17 år, som går i skole. En helt almindelig dag stødder hun tilfældigvis ind i Justin, og de ser ud til allerede og kunne lide hinanden. Men kan de nu også virkelig stole på hinanden? Hvad sker der når Viola møder de kendte drenge fra One Direction? Og endnu mere vigtigt, hvad sker der når Viola rejser til Miami, skifter navn, og volder sig ud i problemer hun slet ikke kan styre? Find ud af det! Bare læs :) //Justin er ikke kendt //One Direction er kendt ***Historien kan forandre sig hen af vejen, og den læses på eget ansvar***

49Likes
40Kommentarer
6279Visninger
AA

37. Chefen

Zayns P.O.V.:

 

Org mit hovede, hvorfor havde jeg ondt i hovedet? Jeg tog stille min hånd om til mit baghoved, blod. Underligt. Jeg var ikke blevet slået i hovedet? Eller var jeg? Det kan jeg ikke huske.

"Hey. Han vågner!" hørte jeg en sige, jeg prøvede at åbne mine øjen for at se hvem det var, men mine øjenlåg føltes så tunge at jeg til sidst gav op. "Nej han gør ej!" sagde en anden, "Når." sagde den først, haha, ej, det var ikke sjovt! "Men hun gør!" sagde den første efter lidt tid, hun? Når ja! Viola, det har jo hende jeg skulle rede, selvfølgelig! "Hvor... Er jeg?" kunne jeg høre hende sige, jeg ømmede mig lidt og prøvede at åbne mine øjen igen men, - igen - forgæves. "Zayn. Zayn? ZAYN!?" råbte Viola pludselig, "Hvad har i gjort ham?! Han bløder!" råbte Viola, argh, det gjorde ondt i hovedet når hun råbte. "Ikke råbe. Ondt i hovedet" fik jeg sagt og tog mig til baghovedet igen, neeej, nu var blodet størknet, hvad fanden? Gik det så hurtigt? Never mind. "Hey, dit... Øhm... Øøhh..." sagde den første, han lød pænt dum nogen gange, så jeg gætter på at det var ham Mick. "Dit paphovede" sagde den anden og slog Mick, eller jeg tror han slog ham, det lød sådan, den anden lød ikke så dum, han måtte være Brok.

Efter en del besvær fik jeg åbnet mine øjne, Viola sad op af en væg omkring 2 meter fra hvor jeg lå, jeg fik sat mig langsomt op.

"Hvor?" spurgte jeg og kiggede rundt, her var jo ikke flere end mig og Viola, men jeg svævede på at jeg havde øget nogle stemmer, "Hey, hvorfor er han ikke bundet? Din torsk!" sagde Brok, eller ham jeg tror var Brok.

I det han sagde bundet, lo jeg mærke til at Viola var bundet på hænder og fødder, jeg kiggede ned af mig selv, jeg var kun bundet på fødderne. Underligt.

Jeg kiggede - igen - rundt i rummet for at finde en ud vej, eller noget jeg kunne skære rebet over med. Jeg lo mærke til at det var en dør over i den anden ende af lokalet, og i det jeg kigger på den, går den op.

Brok og Mick kom ind, så nu ved I det, jeg er en sand stemmekender.

"Hold ham, jeg gør det" sagde Brok pg pegede på mig, en meget selvsikker Mick kom hen og tog mig hårdt i armene, og så bandt Brok mine hænder. Flot, nu var vi totalt lost.

Der var ingen chance for at drengene ville finde os nu, måske en lille en på omkring de 0,000000000001% men nok ikke mere.

"Er det, det her skvat du kalder din kæreste?" spurgte Brok håneligt og sparkede lidt til min fod, "Lad vær, please!" tiggede Viola og prøvede at trække sig hen til mig.

Men mislykkede dog da Mick gav hende en fod i siden og hun fladt, eller faldt og faldt, hun lå jeg allerede ned, så hun væltede eller noget...?

"Jeg tror gerne chefen vil se ham" grinede Mick og pegede på mig, "Så skal vi da gøre chefen glad" sagde Brok og smilede et klarmt smil, chefen? Hvem er det?

"Chefen? Hvem er det?" spurgte Viola, wow, den pige kunne læse mine tanker,

drengene svarede hende ikke, men smilede bare lumsk.

 

Violas/Jesscias P.O.V.:

 

"Chefen? Hvem er det?" spurgte jeg, seriøst? Var der en der havde hyret dem til kidnappe mig? Den person måtte være syg! De svarede mig ikke, de smilede bare lumsk.

"Drenge, kom lige" lød det fra en højtaler der sad i rummet et eller andet sted, stemmen lød bekendt, men fordi den skrattede kunne jeg ikke lige sætte min finger på, hvem det var.

"Kommer" råbte Brok tilbage, de gik begge hen mod døren og de grinede begge lumsk, og gik så ud.

Og derefter: Stilhed... En masse stilhed... Det var pænt akavet...

Man skulle ikke tro vi sad to i dette rum, men heldigvis blev stilheden brudt da døren åbnede igen.

Ind kom Mick og Brok, "Chefen" sagde Mick og lavede tegn mod døren som lige havde lukket af sig selv, haha, ej, ikke et tidspunkt at grine.

Vi kiggede alle - mig, Zayn, Brok og Mick - over mod døren og ind kom... Det var løgn! Nej, nej, nej, okay, jeg tuder seriøst nu...!

 

- Der fik I et okay langt kapitel og det var da også spændene - synes jeg selv - gad vide hvem den såkaldte "chef" er? Ved du det? Eller er du helt lost? Følg med, håber jeg kan nå at lave et mere til i morgen, men jeg lover ikke noget! :)

Elsker jer!! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...