Stay With Me Forever {JB/1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2015
  • Status: Igang
Viola Bonasera er en helt almindelig pige på 17 år, som går i skole. En helt almindelig dag stødder hun tilfældigvis ind i Justin, og de ser ud til allerede og kunne lide hinanden. Men kan de nu også virkelig stole på hinanden? Hvad sker der når Viola møder de kendte drenge fra One Direction? Og endnu mere vigtigt, hvad sker der når Viola rejser til Miami, skifter navn, og volder sig ud i problemer hun slet ikke kan styre? Find ud af det! Bare læs :) //Justin er ikke kendt //One Direction er kendt ***Historien kan forandre sig hen af vejen, og den læses på eget ansvar***

49Likes
40Kommentarer
6244Visninger
AA

33. "Bevis det!" og vi kyssede

Violas/Jessicas P.O.V.:

 

Jeg lukkede forsigtigt døren efter mig, og gik langsomt hen til sengen, "Du behøver ikke at liste, jeg sover ikke" kom det fra Justin. Narrøv. Ej, han er ikke en narrøv, han er bare irriterende, nogen gange, men på den gode måde! Tror jeg...? Glem det!

Jeg kom helt hen til sengen og satte mig - forsigtigt - på sengekanten, og kiggede på Justin, som bare lå, totalt afslappet, med lukkede øjene.

"Hvorfor stirrer du sådan?" kom det fra Justin, jeg fik sådan et chok sø jeg hoppede lidt. Hvilket jeg tror Justin kunne mærke, for han begyndte at grine.

Justin stoppede sit grin og kiggede på mig, jeg synes det var lidt akavet så jeg kiggede væk, "Sig noget" kom det pludselig fra Justin. "Som hvad?" svarede jeg bare, jamen hvad skulle jeg sige? "Det ved jeg ikke? Hvorfor kom du?" spurgte han, hvorfor jeg kom? Okay, jeg var chokeret over det der!

 

Justins P.O.V.:

 

Jeg stoppede med at grine og kiggede på hende, jeg tror hun synes det var lidt akavet, for hun kiggede i hvert fald væk. "Sig noget" sagde jeg og lagde mit hovede lidt på skrå for at se hende bedre, hvilket - til jeres information - over hoveder ikke hjalp, på nogen måde.

"Som hvad?" spurgte hun bare, jamen det ved jeg da ikke? "Det ved jeg ikke? Hvorfor kom du?" spurgte jeg og kiggede afventede på hende, jeg tror lidt det kom som et chok - det jeg spurgte om - for hun kiggede virkelig underligt på mig. "Jamen hvis du ikke vil have mig her, så går jeg da bare" svarede hun og rejste sig hurtigt fra sengen og gik med haste skridt over mod døren, "Hvorfor går du?" spurgte jeg inden hun nåede håndtaget. Hun vendte sig - halv irriteret - om og gik - igen - med haste skridt, bare over mod mig den her gang. "Jeg var til koncert, hvor jeg glædede mig hel vildt, men så siger de fandme at du er på hospitalet, og så efter koncerten er jeg jo så "nød" til at komme her op og se til dig. Så snakker jeg med dig, og du får hjertestop, og så sidder jeg i to timer hvis ikke længere og stor tuder over det ude i venteværelset, og når jeg så kommer ind til dig igen, så er du totalt ligeglad. Er det sådan det hænger sammen?" sagde hun ud i en køre, havde hun seriøst stor tudet over mig? Okay, måske havde jeg ikke tænkt mig he om der, inden jeg sagde noget. Ups...

"Altså det var jo ikke ondt ment" svarede jeg hurtigt, jeg ville faktisk ikke have hun skulle gå. Hun sukkede og satte sig på sengekanten igen, "Justin. Elsker du mig?" spurgte hun ligeud, jeg tog hendes hånden og gav den et klem "Mere end noget anden!" svarede jeg ærligt og kiggede hende i øjenene.

Jeg kunne ikke helt tyde hendes øjne, "Bevis det!" sagde hun og kiggede afventede på mig, jeg satte mig langsomt op i sengen og rykkede mig så tæt som overhovedet muligt ind til hende. "Viola, jeg elsker dig mere end noget andet! Da vi to mødets første gang, var det som kærlighed ved første blik! Eller for vores tilfælde: kærlighed ved første styrt" sagde jeg og vi grinnede begge, det var jo rigtigt! Første gang vi mødtes var ved at støde ind i hinanden...

Jeg lænede mig langsomt frem mod hende og kyssede hende blidt på læberne, jeg lagde virkelig alle mine følelser i det kys! Jeg tror ikke der gik mere end 5 sek. så kyssede hun også med, og jeg kunne tydeligt mærke at hun lagde lige så mange følelser i, hvis ikke flere.

 

- Undskyld for de korte kapitler, men lige nu passer det bedst :) Tal for at I læser med, det betyder meget!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...