Superstition|One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2014
  • Status: Igang
Zayn og Aimee havde, i som hvad der føltes som altid, været bedste venner, men siden Zayn var blevet medlem af bandet, One Direction, havde deres venskab ændret sig meget. Bla. så de ikke så meget til hinanden længer, og de havde begge fået mange ting at tænke på. Aimee, der altid havde været ret overtroisk, havde fået sit første faste forhold med en der hed Logen. Samt havde Zayn rigtig travlt med bandet og deres tredje album. Hvad sker når de to gamle venner, genfinder kontakten, og gamle følelser begynder at stige op til overfladen igen. Kan deres venskab holde, og er der nogle af dem, der tør tage chancen og risikere deres genfundet venskab?

6Likes
4Kommentarer
420Visninger
AA

4. Kapitel 3.


Aimees synsvinkel

 

 

Vi kørte i lang tid, før vi holdte foran restauranten/diskoteket, som Logen havde snakket om. Det viste sig, at den lå midt i London. Logen hjalp mig ud af hans BMW M3 sort, og vi begav os mod indgangen. Ved indgangen viste vi vores ID, og der efter blev vi lukket ind i klubben. Selv udefra havde jeg hørt den høje musik, men jeg fik stadig et chok af den høje musik, selve inde i klubben. Klubben var fuld, og jeg mener virkelig fuld, der var mennesker over det hele. Jeg vidste ikke engang om vi kunne finde en plads af sidde.

Efter en times tid, fandt vi en plads ved et af de hundrede borde, der var ud mod væggene af klubben. Vi satte os og bestilte vores mad, hvilke ved mig blev en kyllingesalat med et stykke stegt kylling ved siden af. Mens vi ventede på maden, snakkede vi om arbejde og familie. Logen ejede sit egent firma her i London by, hvilke han elskede at arbejde med. Han har en tvilling, som hedder Isobel. Deres forælder døde i en bilulykke, da de var 16 år gamle. Der efter var de flyttet ind hos deres Onkel Bob og deres tante Pia, som var to rigtig søde mennesker, de var som forælder for dem, nogle af de sødeste mennesker jeg nogensinde har mødt.

Logen vidste dog ikke så meget om mig, jeg havde altid fortrukket at holde min barndom lidt hemmelig, af visse grunde f.eks. at jeg kendte den verdensberømte Zayn Malik, eller nærmere havde kendt...Vi snakkede ikke så meget sammen, siden han var blevet berømt. Vi havde snakket lidt sammen mens han havde været med i X-Factor, men efter at de var blevet det helt store, havde vi slet ikke snakket sammen. Hvilke vil sige, at vi ikke havde snakket sammen i 3 års tid. Jeg savnede han, men det var ikke noget der skulle ud til medierne. Jeg havde aldrig været i nogen blade, fordi vi ikke var "Officielt" venner. Jeg vil lyve, hvis jeg sagde, at jeg gerne ville være i bladene med Zayn, for jeg havde altid fortrukket at være normal, hvis man kan sige det på den måde. Jeg ville gerne være venner med Zayn igen, men jeg ville ikke være det nye sladder i alle blade, det var bare ikke min stil.

Nå men, tilbage til virkeligheden, hvilke var Logen.

Efter at mig og Logen havde spist, lænede han sig frem mod mit øre, så jeg kunne høre over musikken. "Vil du med ud på dansegulvet, Smukke."

Jeg lænede mit hoved tilbage og smilede, han vidste at jeg elskede at danse, det havde jeg gjort siden jeg var 17 år gammel. Jeg måtte jo finde noget af lave, mens min bedsteven var i gang med, at beskæftige sig med sin nye berømmelse. Jeg er glad på hans vegne, men jeg hader, at vi ikke ser hinanden længere.

Mig og Logen gik ud på dansegulvet, hvor sangen "Stamp on The Ground" spillede, en sang med masser af rytme, og hvor jeg kunne få en masse bevægelser ind i. Logen holdte om mig, mens jeg dansede imod ham. Mens jeg var på dansegulvet, glemte jeg helt alt omkring mig, samt tiden. Lige pludselig havde jeg vent min ryg mod Logen, og kiggede hen mod baren, hvor jeg fandt de smukke brune øjne, jeg kendte fra min barndom. Jeg vidste at øjnene også havde fundet mine, og at de skannede mig fra top til tå, ligesom Logen havde gjort tideligere på aften, da han havde set min påklædning.

Jeg ved ikke hvad der skete, men det ene øjeblik var jeg helt fanget i de smukke brune øjne og i det andet øjeblik vendte jeg mig om og stødte ind i Logens brystkasse.

Jeg lænede mig op til hans øre, og råbte over musikken "Skal vi ikke gå over til vores bord."

Logen nikkede over musikken og sagde "Det kan vi vel godt, men jeg tror at vores bord er blevet taget."

Jeg vendte mig igen om og så de samme brune øjne igen, de havde ikke flyttet sig det mindste, men det var stadig som om de kom tættere på mig. Jeg vidste ikke hvad der var galt med mig, jeg savnede Zayn, men jeg vidste, at det ville bringe en masse spørgsmål frem, hvis han kom hen til os.

"Måske, skulle vi tage hjem, det er ved at blive sent." sagde jeg til Logen, selv om jeg stod med ryggen til.

"Hey, Aimee. Er det ikke Zayn Malik henne ved baren, som kigger rigtig meget på dig?" spurgte Logen. Okay, Logen kendte til Zayn, det kunne da ikke blive bedre, kunne det?

Ohh, jo det kunne det, for Zayn begyndte så småt at bevæge sig over til os. Jeg hadede ikke at jeg skulle til at møde ham igen efter 3 år, men at det lige skulle være her? Sammen med Logen, mens vi var på en date. Hvorfor sker det her altid for mig? Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte på, men jeg lænede mig ind mod Logen og kyssede han i et lidenskabeligt kys. Jeg skimtede lige til siden, og så at Zayn var stoppet på sin færd hen til os. Havde jeg såret ham? Hvordan skulle jeg have kunnet såre ham, han var kun min ven? Måske, vidste han, at jeg ikke lige gad møde ham lige nu? Ahhh alle de spørgsmål. Jeg trak mig væk fra Logen, og lænede mig min til hans øre og sagde "Skal vi ikke se at komme hjem?" Han nikkede tilbage og sagde "Jo, lad os smutte."

Lige som mig og Logen var på vej ud, mærkede jeg en hånd på min skulder. Logen måtte have fornemmet, at jeg havde stoppet med at gå, han havde vendt sig. og det så ud, som om at han var i gang med en kamp mellem at være overrasket og forvirret. Jeg vendte mig om, og stod og så ind i de selv samme øjne, som jeg havde vokset op med. Jeg var på en date, og jeg stod nu og ansigt til ansigt med min bedsteven og mit barndom crush......Skønt, der var den spænding, som jeg havde søgt efter hele dagen.

 


Zayns synsvinkel

 

Jeg sad på barstolen på det nye officielle spisested. Det var en blanding af et diskotek og en restaurant, alle var helt oppe i skyerne med dette sted, jeg syndes bare at det var lige som alle de andre steder man besøgte. Det ene øjeblik var de populære, og det næste var de "Hvilke sted?"- egnet. Nå, men jeg havde spurgt drengene om de ikke ville med hen og tjekke stedet ud, men ingen af dem havde tid, de havde jo alle kvinde på undtagnes Niall, men han havde andre ting at give sig til her til aften.

Mens jeg sad, der ved baren med min øl, skimtede jeg dansegulvet for nogle af danse med, jeg skulle jo have lide sjov her til aften. Mine øjne gled over brunetter og blondiner, men ingen af dem havde jeg lyst til. Men til sidste endte mine øjne på en blondine med krøllet hår. Hun havde en kort sort kjole med blonder på, og uden over havde hun en læderjakke, jeg måtte sige, at jeg havde noget for piger med læderjakker. Men hun stod og dansede med en høj, brunhåret fyr, det var ikke for at han var helt muskuløs, men jeg var sikker på at han kunne gøre noget skade. Da pigen vendte sig væk fra ham, og dansede med hendes ryg op over fyrens overkrop, fik jeg det største chok i mit liv. Pigen, jeg havde tjekket ud det meste af aften, viste sig at være den lille langhåret pige fra min barndom, hende som havde været min bedsteven, indtil jeg var blevet berømt, og vi havde mistet kontakten.

Jeg kunne huske hvordan vi havde mødt hinanden. Det var da jeg var otte år gammel, at jeg havde mødt Aimee, hun var lige flyttet ind i huset ved siden af os. Min mor havde sendt mig over for at hjælpe vores nye naboer. Jeg havde så stødt på en lille pige med lyst hår og store blå øjne. Jeg fandt hurtigt ud af, at hun også havde det smukkeste smil man nogensinde kunne støde på. Jeg havde hjulpet hende med at få sin ting op på hendes nye værelse, og derefter havde jeg inviteret hende hjem til varm kakao. Selv den første dag jeg havde mødt hende, havde jeg lært en masse om hende. Hun var alt godt samlet i en person, hun var altid sød, kærlig, smuk og fredelig.

Gennem årene havde vi vokset tættere og tættere sammen. Jeg vidste alt om hende, eller næsten alt, jeg vidste det meste, men jeg kunne se i hendes øjne, at hun havde nogle ting hun holdte hemmelige, men jeg ville ikke presse det ud af hende. Gennem tiden havde mine følelser for hende også vokset, jeg så hende som den bedste selvfølgelig, men det var ikke det der havde vokset mellem os, jeg vidste, hvad jeg følte for hende, men jeg var ikke sikker på at det var okay for mig at føle det. Jeg prøvede aldrig at sige det til hende, fordi jeg troede at det ville ødelægge ting mellem os, men det at jeg havde rejst, havde måske allerede ødelagt det mellem os. Jeg havde prøvet at holde kontakten, men det var som om at hver gang jeg prøvede, blev vi bare skubbet mere og mere fra hinanden. Vi forstod ikke rigtig hinanden længere.

Jeg kiggede igen på Aimee, men denne gang mødte jeg de smukke blå øjne, som jeg elskede. Nu kunne jeg ikke holde igen længere, så jeg skimtede hende fra top til tå, så hun vidste at jeg kunne lide, hvad jeg så. Det ene minut var hun helt fanget i mig, men det næste var hun i panik. Hun brød vores kontakt og sagde et eller andet til drengen hun var med. Hun kiggede sig svagt over skulderen for at se mig og vendte så tilbage til fyren igen. Fyren så mig og sagde et eller andet til hende. Gad vide om han vidste noget om mig og Aimees forhold?

Jeg valgte at finde ud af det, så jeg rejste mig og gik imod dem, men lige da jeg var ved at være henne ved dem, begyndte hun at kysse fyren hun var med. Jeg kunne ikke hjælpe mig selv, men jeg kunne mærke jalousien stige op til overfladen, og jeg foldede mine hænder sammen, jeg kunne mærke mine knoer blive hvide. Jeg vidste, at jeg ikke havde ret til at blive jaloux, det var jo ikke sådan, at jeg var i et forhold med hende. Aimee trak sig væk fra fyren og sagde et eller andet til ham. som jeg lige kunne tyde frem til, at have noget med at komme ud her fra.

Lige da Aimee var på vej ud, fik jeg fat i hendes skulder og fik hende til at stoppe. Fyren hun havde været sammen med vendte sig om og så mig i øjnene, et udtryk af overraskelse og forvirring gled over hans ansigt. Aimee vendte sig om og så lige ind i mine øjne. De var lige så smukke som jeg husker dem, men nu var de fyldte med en blanding af panik, overraskelse og glæde.

"Så, du troede, du kunne gå uden af sige hej til en gammel ven?" det var hvad der kom ud af min mund, man skulle jo starte et eller andet sted.

"Gammel ven?" sagde fyren hun var med. Okay, så han vidste ikke noget om mig og Aimees forhold.

" Zayn der her er Logen, min kæreste. Logen det her er Zayn, en gammel ven." de var hvad Aimee sagde. Hvad skete der lige for det gammel ven halløj? Mig og Logen gav hinanden hånden, men man kunne sagens se at han var forvirret. Det ville jeg nok også havde været.

"Så, hvor kender i hinanden fra" spurgte Logen.

For jeg kunne nå at svare, sagde Aimee "Vi har bare mødt hinanden, en gang eller to da vi var yngre" Hvad blev der lige af det om at vi havde været bedstevenner næsten hele vores liv? Okay, jeg har rigtig mange spørgsmål, nogle jeg ville have svar på.

"Så, jeg tænkte på, om du ville have noget imod at mødes med mig i morgen på den Starbucks der ligger nede på hjørnet?" spurgte jeg hende, med et løfte om at hvis hun ikke sagde ja, ville jeg finde en måde af få hende til at komme, i mine øjne.

Hun havde selvfølgelig set det i mine øjne og sagde så "Selvfølgelig, vi se."

Inden jeg kunne sige mere, var hun i gang med at trække Logen ud af døren og forsvandt ud gennem døren.

Lykkearmbåndet? Jeg havde set det på hendes håndled, da jeg havde kigget på hende henne fra baren. Hun havde det stadig, et af de mysterier jeg aldrig havde fundet ud af. Hvor havde hun det armbånd fra, og hvorfor betød det så meget for hende?

Det var vel bare noget jeg måtte finde ud af?

 


Jeg har lovet et kapitel 3, så her er det.

Jeg håber, at i kan lide det.

Jeg vil bare lige sige, at det gør mig rigtig glad, at i læser min historie.

Der skete en masse ting i dette kapitel, hvad kunne i bedst lide?

Knuz @Song4ever.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...