Superstition|One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2014
  • Status: Igang
Zayn og Aimee havde, i som hvad der føltes som altid, været bedste venner, men siden Zayn var blevet medlem af bandet, One Direction, havde deres venskab ændret sig meget. Bla. så de ikke så meget til hinanden længer, og de havde begge fået mange ting at tænke på. Aimee, der altid havde været ret overtroisk, havde fået sit første faste forhold med en der hed Logen. Samt havde Zayn rigtig travlt med bandet og deres tredje album. Hvad sker når de to gamle venner, genfinder kontakten, og gamle følelser begynder at stige op til overfladen igen. Kan deres venskab holde, og er der nogle af dem, der tør tage chancen og risikere deres genfundet venskab?

6Likes
4Kommentarer
419Visninger
AA

3. Kapitel 2.


 

Aimees synsvinkel

 

År 2013.

 

Da jeg kom ind i min lejlighed, i London, smed jeg mine nøgler og min mobil på køkkenbordet. Jeg var lige kommet hjem fra en travl dag på universitetet, hvor jeg var i gang med at tage en uddannelse til dyrelæge. Som jeg altid plejede, at gøre når jeg kom hjem, tog jeg nok mad, i dag blev det grov pastasalat med skinke, og satte mig foran tv'et for at se min yngling serie " The Vampire Diaries". Alle vidst, at når jeg kom hjem, sad jeg foran tv'et, for at se min serie, og at jeg ikke ville forstyrres. Men alligevel ringede min mobil over på køkkenbordet.

Selv om jeg ikke gad, rejste jeg mig op, og gik over efter mig mobil. Jeg kiggede på mobil og så Logens navn svæve over skærmen. Jeg trykkede svarknappen og tog mobilen op til mit øre, hvor jeg blev mødt til Logens glad stemme.

"Hej, Skat. Jeg ved at du lige er kommet hjem, og at jeg forstyrrer dig midt i dit ynglings serie, men jeg tænkte på, om du vil med ned på det nye diskotek i aften. Det skulle vis være en blanding mellem en restaurant og et diskotek. Så, hvad siger du?" Spurgte Logan.

Logen var mit første rigtige faste forhold, jeg havde haft. Vi havde mødt hinanden i en cafe for 3 måneder siden. Han havde spildt kaffe latte ned af min cremehvide trøje, og havde undskyldt millioner af gange. Som undskyldning havde han inviteret mig ud og spise, og vi havde snakket rigtig godt sammen. Da vi sluttede middagen af, havde han spurgt om mit nummer, hvilkede jeg gav ham, og sagt at han "ville ringe". Typisk dumpe sætning, men i skulle se hvor overrasket jeg blev, da han faktisk ringede og inviterede mig ud igen. Siden da var vi blevet kærester, og han var simpelthen den sødeste, jeg mener det virkelig.

"Det lyder skønt, skal vi sige klokken halv syv?" svarede jeg. "Klokken syv er det. Jeg kommer op og henter dig. Vi ses, smukke." sagde han og lagde på.

Jeg satte mig igen hen i min sofa, og så videre på mit afsnit.

 

Da afsnittet var færdig, gik jeg over på ITN, for at se hvad der skete rundt omkring. Jeg blev så mødt af det velkendte ansigt, som jeg havde kendt hele mit liv, men som jeg ikke havde set i 2 et halvt år. De smukke brune øjne, det rodet sorte hår, og de smukke kindben. Jeg havde set det en masse gange i min barndom, og de bragte de bedste minder frem. Det var Zayn......

Jeg kunne huske, da vi var 16 år gamle, og vi havde siddet på hans værelse. Han havde spillet på sit keyboard og havde sunget, med hans smukke stemme. Wow, hvor jeg elskede den stemme. Jeg kunne huske, hvordan han stille og roligt gled fra hver node, og hvordan hans stemme fulgte smukt efter rytmen. Han havde spillet sangen "Let me Love you" af Mario.

Et andet minde dukkede op i mit hoved, det var af der, han havde fortalt mig, han ville stille op i X-Factor. "Jeg tror, jeg stiller op i X-Factor" havde han sagt. "Det har, jeg jo sagt, at du skulle gøre i land tid, du er jo fuld af talent." havde jeg sagt igen til ham. "Det ved jeg, at du har." havde han sagt og smilede. Vi havde været ude foran mit hus. Han vendte sig om og begav sig mod sit hus. Jeg tog fat i hans håndled, og trak ham ind i et kram, mens jeg hviskede "Please, lad vær med at glemme mig." havde jeg hvisket ham i øret, ikke sikker på at han havde hørt mig, men stadig i håb pm at han havde. Vi havde skilles og havde hver gået hjem til vores familie. Det var på det tidspunkt, at jeg indså, at vores venskab aldrig ville blive det samme igen.

I stedet for at tænker på flere af mig og Zayns minder sammen, slukkede jeg tv'et, og begav mig ind på mit værelse for at finde noget af tage på til i aften. Jeg roede hele mit klædeskab igennem og fandt til sidst det perfekte sæt tøj, at tage på.

 


 

Da klokken var seks, havde jeg været i bad, havde lagt min naturlige make-up og havde fået mit tøj på. Mit tøj bestod af en kort kjole, med blonder og lange ærmer, min ynglings. Så havde jeg selvfølgelig også mit lykkearmbånd på med en terning, et syvtal, en kløver, en hestesko og et anker, hvert vedhæng med sit egen betydning, ikke nogle jeg ville fortælle jer om nu. Jeg stod nu og var i gang med at krølle mit hår, hvilke jeg ikke var speciel god til, kom nok til at brænde mig selv et par gange eller to, men det gik vel. Jeg gik hen til spejlet og så, en pige med langt lyst, let krøllerede, hår, lille næse, store blå øjne og et lille smil på læberne. Hun var iført en sort kort kjole, med blonder og lange ærmer. Uden over den havde hun en læderjakke, og på fødderne havde hun sorte stiletter. Hun havde lang ben og brun hud, som hun havde fået, da hun havde været på besøg i Kreta.

Ved lyden af en banken på hoveddøren, vendte jeg tilbage til virkeligheden. Det måtte være Logen, som var kommet for, at tage mig med på den restaurant/diskotek, han havde snakket om. Jeg så frem til en aften med spænding og sjov.

Jeg gik hen og åbnede døren. Ind kom Logen, han gav mig et kram og et kys på kinden. Hans øjne skimtede mig fra top til tå, hvilke bragte en let kuldegysen frem på mine arme, ikke noget han kunne lægge mærke til, da jeg havde min læderjakke på. Hans øjne vendte tilbage til mine, og han trak mig ind i et kram igen. Han hviskede mig i øret "Er du sikker på. at jeg kan tage dig med i byen, i det tøj?". Jeg nikkede mod hans skulder og hviskede stille "Du ved, jeg kun har øjne for dig."

Efter at jeg havde taget min jakke på, og min taske med min mobil, lipgloss og mine nøgler med, låste jeg af, og vi gik ned til hans bil, hvor han hjalp mig ind i bilen og lukkede døren efter mig. Han var en rigtig gentleman, ikke nogle jeg havde mødt mange af, men jeg holdte stadig af at blive behandlet på så flink en måde. Logen satte sig ind i bilen, og vi begav os stille af sted mod restauranten/diskoteket. 

 


Så er andet kapitel færdigt!

Jeg er rigtig glad for at i har læst med indtil nu, og jeg håber, at i vil fortsætte.

Jeg vil også elske at få et par kommentarer btw.

Er der noget jeg kan gøre bedre?

Knuz @Song4ever.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...