Bag facaden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jan. 2014
  • Opdateret: 11 aug. 2014
  • Status: Igang
Jeg gemmer mig. Jeg vil ikke ses som den jeg er! Lina er en pige på 17, hun gemmer sig bag humor, men hvad lægger der bag hendes "maske"?

0Likes
0Kommentarer
286Visninger
AA

2. "maske" afsløret?!

 

"Masken" er på men hvem kan nå, at afsløre dens glans, som var det en dans. Om hvem der vinder og taber bare de ikke ser den "Maske" som jeg skaber.

 

Klokken ringede ind for sidste gang da min numse hamrede ned i stolen. Jeg pustede ud gemmen sammenbidte tænder. Sveden løb ned af min ryg og det kildede på en irriterende måde.

Betina, som sad til venstre for mig storsmilede.

"Nåh du plejer da ikke at komme forsent." Hendes brune øjne og skindende læber fangede, som altid mit blik. Hendes Mørke brune hår var sat op i en hestehale med glitrende spænder og hendes parfume var, som altid, alt for sød.

Jeg trak på skulderene.

"Det gjorde jeg da heller ikke."

Hun skulede og nikkede for at genoptage sin tidligere snak med sin anden sidemand.

Hun var den eneste i klassen, som jeg rigtigt snakkede med. Hun gik ikke op i andet end sig selv og det havde jeg det helt fint med, for så handlede det jo ikke om mig.

Med varme hænder fiksede jeg min dansk bog op af tasken og forberedte mig til Bents  dansk time.

Jeg havde gået på gladsaxe gymnasium i et år og var stadigvæk godt med. Man sagde at det var hårdt at følge med og man måtte bide sammen for at komme igennem det, men når man, som jeg ikke har venner eller nogle interesser, andet end musik, er lektier noget man altid laver.

Da Bent trådte ind i klassen med sit altid gråt hår og klasiske lærer briller kom Daniel lige efter. Han vinkede til klassen, og som jeg forudså rødmede de fleste af pigerne uden undtagelse af min sidemand, Betina. 

"Alle sammen dette er Daniel han er blevet overflyttet hertil tag nu godt imod ham." 

Vi smilede alle sammen, som det var på sin plads at gøre og jeg gruede for det næste som ville ske. På min højre side var bordet tomt og jeg ville væde min bedste cd på at det var der Daniel blev placeret?

Bent pegede.

"Daniel sæt dig derover ved siden af Lina, så kan hun også var den som sætter dig ind i tingene." 

Daniel nikkede og kom storsmilende hen mod mig. Mit indre sukkede og kiggede på vinduet for en mulig udvej, mens mit fysiske jeg strakt trak hans stol ud og klappede på den. Det hele var blevet en rutine for mig at jeg slet ikke tænkte over det.

Da Daniel havde fået sat sig gik Bent igang med bogen som vi skulle have læst "Søskende planeten"

"Nåh alle sammen sidst vi forlod historien skulle de rende nøgne rundt og hvad kunne det indikerer?"

Jeg rakte ivrigt hånden op. 

"Jah Lina?"  Jeg fik rejst mig med mit falske smil.

"Jo ser du det kunne indkere at hovedpersonerne skal lære mere om at være frie og dem selv."

Bent nikkede energisk og gik videre så jeg satte mig ned med et indre nik til mig selv. 

Et prik på skulderen fik mig til at dreje hovedet mod Daniel.

Hans blå øjne mødte mine og han skulede.

"Så du havde ikke lavet lektier huh?"
ups jeg trak på skulderene og fortsatte med at lytte til timen, som galt det mit liv, selvom jeg kunne  mærke de blå øjne brænde sig ind i siden på mig. Hvad fanden var hans problem? 

 

Klokken ringede endelig ud og jeg rejste mig op som om stolen brændte mig. Mit psyke kunne ikke klare mere af de blå stirrende øjne. 

Men inden jeg overhovedet fik nået et skridt videre klemte en hånd sammen om mit ene håndled. Jeg vendte mig om for at se på synderen og Daniel sad og så forventningsfuldt op på mig.

"Skulle du ikke visse mig rundt?" Han lavede det der tandpasta smil igen og det gav min myrekryb. 

Betina måtte have set min tøven for hun fløj op, som en raket.

"Jeg tager gerne den glæde væk fra Lina, hvis hun ikke vil." 

For første gang var jeg taknemelig for Betinas indgriben.

"Det var en super god ide, for der er denne bog, som jeg skal ned og hente. tak Betina."

Uden et blik på Daniel rev jeg hånden til mig og løb som var min nye stedmor bag mig. 

Jah okay jeg kunne ikke lide min nye stedmor big deal.

biblioteket var det eneste sted på skolen eller rettere på jorden, hvor jeg følte mig afslappet. bøger skønne bøger fyldt med alle disse personer og deres historier, som bare ventede på at jeg skulle få fingerne i dem.

Jeg gik ned til den bagerste del af biblioteket og gled kærligt mine fingre over nogle af bøgernes titler. Mit smil var ægte denne gang og glæden var skøn.  

" Se det kalder jeg et smil." 

Jeg fór sammen af stemmen og så Daniels dumme smil bryde frem. 

" Du forskrækkede mig!" udbrød jeg og fortrød for Lene bibliotekaren kiggede strengt op fra sin skranke.

Jeg vendte blikket mod Daniel igen.

"Skulle du ikke vises rundt af Betina?" Min "maske" var ved at få sprækker så jeg vendte mig om mod bøgerne og trak vejret dypt ind og satte den på plads igen. Jeg var ved at falde for meget af på den. 

"Tjo det var nu dig, som fik opgaven at vise mig rundt og jeg ville nødig se dig krype udenom unge dame." det sidste blev sagt med streng stemme. han var da vildt provokerende!

" Godt så jeg finder lige min bog så kan vi smutte." 

Jeg mærkede en hånd på min skuldre og blev vendt om mod Daniel. hans blik fangede mit han så så alvorlig ud.

"Det smil du havde før var så smukt til dig gid jeg kunne se det hver dag og ikke det andet pis du klistre på!" 

vrede og forvirrede tanker fløj igennem mit hoved. Hjertet bankede lidt hurtigere og fødderne ville ikke flytte sig. 

Det blå blik havde fastklemt mig. Hva fanden var han for en gut?!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...