Rocky Blue

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2014
  • Opdateret: 19 sep. 2014
  • Status: Igang
En bøsse, en badboy, en drama queen og en blondine. 4 mennesker, 4 egoer, én drøm. Og desværre også kun én skole. Så da de fire træder ind på Rocky Blue Music Academy i den tro, at de skal eje skolen som de plejer, uvidende om hinandens eksistens, får de sig noget af et chok. For de bliver sat på den umulige opgave at starte et band op, -sammen. Året bliver noget af en tumult, fyldt med kærlighed, udfordringer og ikke mindst musik. Et år, ingen af dem nogen sinde vil glemme.

34Likes
26Kommentarer
1578Visninger
AA

2. Training secrets

Alt var startet godt ud for de fire egoister. På de seneste par dage havde allesammen indtaget hver deres lille del af skolen, -og det sagde ikke så lidt endda. Ally tilbragte alt sin tid med Sheila og hendes veninder, og hun nød hvert sekund af at være forbillede for de andre piger på skolen.

Tyler havde lynhurtigt allieret sig med Dylan og nogle af de andre grødhoveder som Dylan hang ud med, og han var allerede ved at indtage sin position som uopnåelig. Men de var ikke de eneste.

Kaylee, Rhonda og Miles var blevet en totalt lukket trekløver, der styrede hele pop-siden af skolen. Kaylee havde ikke undervurderet det med at være bedsteveninde til en bøsse, -det var virkelig hyggeligt, selvom de kunne blive en smule uenige. Og det skabte rygter. Og hvis der var noget Kaylee kunne lide, var det rygter. 

Problemet var, at det kun var Kaylee og Miles der havde snerten af hinandens eksistens. Alle tre parter havde glemt alt om hinanden i løbet af ugen, og ingen af dem var klar over, at de delte deres magt. Til gengæld havde de ikke glemt deres optagelse.

Optagelsen var egentlig ikke en optagelse. Eleverne der kom ind på Rocky Blue var for længst blevet optaget. Men folk kunne bare ikke finde et andet ord for at blive sat i bås. Alle skulle sættes i bås, og få en årsopgave, som skulle være parat inden semestret var omme.

Det kunne være at lære 34 af Mozarts melodier baglæns, gå fra at synge tenor til sopran, eller at kunne den fulde musikhistorie. Alle mulige ting som alle nye elever frygtede, for de vidste, at dommerne kunne være nok så hårde. Dommerne havde været de samme i flere årtier, sagde rygterne. At det altid var Quinn Dynaström, Georgia Silencí og Pharrel Megans.

Men i år skulle det være anderledes. De ældre elever hviskede om, at gamle Megans var skiftet ud til en yngre og mere moderne. Stephen Jones.

 

"Stephen Jones?!" Udbrød Ally og var lige ved at spytte sin muffin ud over Sheila. Det kunne ikke passe. Da ikke Stephen Jones der havde arbejdet med både Avril Lavigne og Bruno Mars, vel? Hun vidste, at Rocky Blue var en famøs skole. Ellers ville hun ikke være her. Men Stephen Jones? Hvor mange dollars havde de betalt for ham?

Sheila nikkede nervøst, så hendes slangekrøller hoppede.

"Han sender mig sikkert hjem igen," sukkede hun, og kiggede sørgmodigt ud af vinduet.

Ally smilede skævt.

"Selvfølgelig gør han ikke det. Du har talent, og jeg vil vædde på, at han fælder en tåre. "

Hun vidste godt at hun smurte tykt på, men når det gjaldt popularitet og allierede, gjaldt alle kneb.

Sheila kiggede op på hende, og tog et lommetørklæde op af den pink Burberry taske. Så tog hun sin bakke, og sammen rejste de sig. Pludselig fik Ally øje på en lyshåret pige. Hun havde tårnhøje stiletter på, og en marinablå spadseredragt. Hun gik arm i arm med en mørkhåret pige og en dreng, som Ally gættede på ikke var helt hetero. Hun genkendte hende straks. Det var pigen fra receptionen. Ally puffede til Sheila.

"Hvem er hende der?"Hviskede hun, og pegede, mens hun hankede op i sin taske.

Sheila lagde vurderende hovedet på skrå, og rettede sig så op igen.

"Hende? Det er den nye snob. Det siges, at hendes mor er bedsteveninde med Beyoncé. Jeg tror hun hedder Kiwi eller sådan noget," fnøs Sheila, og Ally kunne ikke lade være med at grine, selvom hun var pivnervøs for Optagelsen.

"Shei... Jeg bliver nødt til at gå nu. Der er to timer til min Optagelse, og jeg vil gerne være parat. Vi mødes efter Evaluering, ikke? Knæk og bræk."

Ally smilede, og udvekslede kindkys med sin nye veninde. Så spurtede hun op på værelset.

 

Kaylee og Miles havde aldrig været så nervøse før. Selvfølgelig hjalp det, at de havde hinanden og Rhonda, men det her var stadig afgørende for deres kommende skoleår. Det der bekymrede Miles og Rhonda mest, var Stephen Jones. Men for Kaylee var han ikke nogen stor trussel.

"Hey. Helt ærligt," sukkede hun, og proppede et jordbærtyggegummi i munden, mens de alle tre gik igennem kantinen.

"Han er slet ikke så farlig som i tror. Jeg tror jeg har drukket kaffe med ham og min mor, engang. Han er ligesom alle andre producere," fortsatte hun henkastet, og scrollede rastløst op og ned på Instagram.

"Ja, det siger du. " Fnøs Miles, og tog en fejlfri skala, Kaylee var helt sikker på gik både højere og dybere end klaveret.

Hun stirrede irriteret ud i luften, og besluttede sig for at skifte emne. Hvis folk bare kunne lade være med at filtre hendes glamourøse liv ind i alting.

"Rhonda, hvad skal du fremføre?" Smilede hun sukkersødt.

Rhonda fumlede med sin computer, og tog høretelefonerne ud. Hun så ud til at være glad for at blive talt til.

"Your song. På klaver!" Smilede hun ivrigt. "Hvad med jer?"

Miles lænede sig ind over Kaylee.

"Jeg skal synge What Are Words!" Han klappede i hænderne, og afslørede et tandpastasmil.

Kaylee kiggede fra den ene til den anden med et overbærende smil, som Miles straks gennemskuede, men som Rhonda faldt pladask for.

"Jeg skal synge Unbreak my heart. Jeg har hyret en pianist," smilede hun, og rettede på sit hår. Ud af øjenkrogen betragtede hun Rhondas mund på vid gab, og Miles hånlige blik.

"M-måtte man godt det?" Rhonda kiggede på Kaylee med store øjne.

Kaylee vidste godt hun var unfair, hvis hun kørte den videre. Rhonda havde ikke mange penge, og havde gjort alt selv hele sit liv. Og så gik der noget andet op for hende.

"Nej, selvfølgelig må man ikke det," hun grinede nervøst, og klappede slattent sin veninde på skulderen.

"Jeg må smutte, jeg skal jo gøre mig klar!" Hun fnisede, og efterlod sine venner på trappen.

Da hun nåede ind i aulaen, satte hun farten op. Det var lige gået op for hende, at hvis hun skulle gennemføre det her skoleår, skulle hun droppe alle de ting, hun plejede at tage for givet. Champagne, jacuzzi, stylist, alting.  Hun spurtede op af trapperne, og kiggede på uret. Hun kunne lige nå det. Og ganske rigtigt. på den anden side af Rocky Blue holdt der en sort limousine, som de forbipasserende elever sendte lange blikke efter. En mand i smoking var ved at træde ud, men Kaylee var hurtig.

"Nej! Skrid! Det er aflyst, der er ikke brug for dig alligevel!" Råbte hun, da hun nåede op til manden. Forpustet stak hun hånden ned i lommen, og trak nogle dollars op.

"Det må du meget undskylde. Virkelig."

Og så løb hun ned igen, stolt over sin tilbageholdenhed.

 

Tyler var klar. Han havde fjollet med Dylan og Rupert og de andre grødhoveder hele dagen, og alligevel havde han nået at terpe. En hel del. han havde klimpret løs på sin guitar mens han sang Endless love med Lionel Richie i et af de tusinde musiklokaler. Han havde godt hørt den fnisen der kom ude fra gangen, og han var også ved at blive godt træt af de cheerleaders der smuttede ind og ud fordi de lige skulle hente noget, men han blev stædigt ved, indtil det var hans tur. Han var en af de første, så ved tre-tiden samlede han sine noder og guitartilbehør, og smuttede ud på gangen. Pigerne der lige før havde stået og hvisket uden for døren, var ikke at se, og det måtte Tyler altså give dem: De var nu diskrete.

Han svingede guitaren om på ryggen, og begyndte at sjoske hen af gangen. Han var stadig ikke helt faldet til, selvom han allerede havde fået sit ry, - han var ligesom ikke blevet en del af puslespillet endnu. Han følte sig ikke rigtig hjemme. Måske skyldtes det det faktum, at han overhovedet ikke kunne finde rundt. Måske fordi grødhovederne han hang ud med, var alt for meget grødhoveder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...