Rocky Blue

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2014
  • Opdateret: 19 sep. 2014
  • Status: Igang
En bøsse, en badboy, en drama queen og en blondine. 4 mennesker, 4 egoer, én drøm. Og desværre også kun én skole. Så da de fire træder ind på Rocky Blue Music Academy i den tro, at de skal eje skolen som de plejer, uvidende om hinandens eksistens, får de sig noget af et chok. For de bliver sat på den umulige opgave at starte et band op, -sammen. Året bliver noget af en tumult, fyldt med kærlighed, udfordringer og ikke mindst musik. Et år, ingen af dem nogen sinde vil glemme.

34Likes
26Kommentarer
1578Visninger
AA

8. Queen of Prom

”Rolig nu, er det virkelig det bedste der kan ske for dig?” Grinede Kaylee og kastede med sit lange gyldne hår. Miles stønnede, og åbnede sin taske for at åbne et lille spejl.

”Er du gal?” Han lavede trutmund drejede sit hoved en anelse. ”Det er festudvalget, søde. Og ikke nok med det. De laver hot or not lists, bestemmer stort set alt fedt på skolen….,” Hvis Kaylee ikke havde lukket munden på ham, var han nok blevet ved i al evighed.

”Og den magt har du tænkt dig at hjælpe mig med at blive Baldronning, ikke?” Smilede hun, og dumpede ned ved et bord i kantinen. Miles tyggede på sin underlæbe.

”Jeg kan altså ikke snyde, men jeg vil med glæde puffe lidt. Altså, plakater, og PR.” Han stillede sin lædertaske på gulvet, og klappede i de velplejede hænder. Kaylee løftede svagt skuldrene, og rejste sig for at hente en frugtsalat.

Da hun kom tilbage havde Julia og Gemma slået sig ned, og Miles sad nu og sludrede henrykt med dem. Kaylee satte sig ned, og gav dem begge to et kram.

”Er du klar til kampen om at blive skoleballets dronning?” spurgte Gemma, og gik i gang med at tweete et eller andet.

”Selvfølgelig er jeg det. Men jeg har masser af tid. Der er jo en måned til.” Hun trak let på skuldrene, som om hun først ville begynde at tænke på det tyve minutter før. Julia sendte hende et beundrende blik, og Kaylees første teori om hun var lesbisk blev for tredje gang bekræftet. Hun havde flere gange taget hende i at stirre på hendes røv, og hvis hun ikke tog meget fejl, blev hun svedig af at være i nærheden af omvandrende brystbomber som Chili og Madison.

”Hvem er jeg oppe i mod?” Spurgte Kaylee Gemma, der altid havde styr på alt og alle. Lidt ligesom Rhonda, Gemma var bare lidt mere… Tjekket. Gemma lagde langsomt sin iPhone fra sig, og vred sig underligt mens hun udvekslede et blik med Miles, som Kaylee ikke kunne tyde. ”Altså..,” begyndte hun, og pillede nervøst ved stroppen af hendes xRay top. ”Der er jo en helt masse uvidende tabere fra deres klike..” Hun pegede sigende over mod det længste bord i lokalet, hvor 14-20 nørder sad og udvekslede mærkelige meninger mens de pillede næse eller undersøgte deres tånegle. ”Og så Adalie Rodd, Minnie Twan og-” Miles afbrød hende med en sigende bevægelse med pegefingeren.

”Ally stiller også op.” Kaylee mærkede varmen stige til hovedet, da hun hørte det grimme navn. Hun knyttede sine hænder, men rystede sin vrede ud af hovedet. ”Hende? Den kælling kan umuligt få mange stemmer.” Hun lo stille, men stoppede hurtigt, da hun indså at hun nok ikke ville kunne narre nogle af de tre mennesker der sad omkring hende.

”Miles.” Hun dæmpede stemmen, og lænede sig helt over til ham, så hun næsten rørte hans næsetip. Han nikkede langsomt, men uforstående. Ud af øjenkrogen kunne hun se Julia og Gemma forsøge at høre så meget som muligt, men det rørte hende ikke. Hvis Gemma var interresseret i at dele sin viden med andre, gjorde det hende ikke noget. Alycia fuckign Wallis måtte gerne vide hvem der styrede på Rocky Blue Music Academy. ”Hvis den ko vinder.., Ja, jeg tror du ved det.” Hun rettede sig hurtigt, og plantede med det samme et smil på sin mund, som om den kølige stemning der lige havde mast sig ind mellem de to ellers bedste venner aldrig havde været der.

Miles rejste sig, og svang elegant sin taske over skulderen. ”Nå, hvem vil med på Baresso i eftermiddag?”

 

Tyler stod med sedlen i hånden, mens han ventede på Stephen. Ally havde beordret ham til at aflevere sedlen, der fortalte deres nye manager, at Popcrackers var et aldeles underligt og overhovedet ikke tjekket navn. Faktisk havde hun ikke beordret ham, men bare det at hun var blevet inspireret af Kaylee og i dagens anledning havde taget en noget nedringet trøje på, - ja det havde fået ham til frivilligt at gå op til Elvis og finde på et nyt navn til deres band.  Og der stod han. Foran kontoret, i en afslappende stilling, hvor han helt sikkert også tog sig godt ud, mens han betragtede den selvfede, berømte Stephen Jones, der i dette øjeblik sad med blikket fæstnet til en CD med et billede af ham selv på. Tyler gik ud fra, at det var fra hans yngre dage, og han konkluderede, at manden havde en lige så dårlig tøjsmag som nu. Han kiggede op på mandens blik. Det så nærmest bedrøvet ud, som om han savnede de gamle tider. Tyler var indvendig ved at dø af grin. Hvor kliché var det lige?

Endelig lukkede Elvis døren op, og han vinkede Tyler ind med en sørgelig grimasse. ”Sæt dig ned, sukkerkringle. Nu skal jeg fortælle dig..-” Tyler rystede stærkt på hovedet, inden Stephen overhovedet nåede at guldføre sætningen. ”Jeg har ikke brug for din livshistorie, sorry.” Han lod fingrene tromle hen over det blankpolerede skrivebord, og Stephen rømmede sig. ”Du er kvik, hva’?” Han kiggede fraværende ud i luften, og Tyler stønnede. Hvor lang tid skulle det her tage? Han havde en aftale om en halv time. ”Jeg hører fra din lækre honey, at i er utilfredse med navnet jeg så barmhjertigt har givet jer.” Elvis så nysgerrigt på ham, og først nu opdagede Tyler, at manden havde lilla-grønne kontaktlinser i.  Han kiggede væk af forskrækkelse. ”Hun er ikke min honey,” irettesatte Tyler ham, og rodede op i sit hår. Stephen rystede på hovedet og løftede hånden.

”Nej nej, men siden du er her må i være utilfreds. Har du andre idéer?” Han gloede så intenst på ham, at Tyler måtte kigge ned i jorden. Han skulle jo finde på et eller andet. Han havde en app på sin telefon.. Men nej, han havde lovet sexede Ally at finde på noget selv, og det ville han gøre. Men hvordan fandt man egentlig et bandnavn? Et skulle beskrive personlighederne i bandet. Tyler var ved at sprutte af grin da tanken bitches dukkede op i hovedet på ham. Han ville helst ikke forbindes med en kælling. Så kom han i tanke om noget andet.

 ”Hvad med.. Unreachables?” Udbrød han, og ville straks tage ordene tilbage. Men ord var ikke noget man bare kunne proppe op i tankerne igen. Nu flød de rundt på Elvis’ lille, pussenussede bord. Stephen spærrede øjnene op.

”Selvfølgelig, sukkerkringle! Der var det! Jeg ser det lige for mig, store glimtende bogstaver overalt, Wall Of Fame, det er fabouless!” Han kunne næsten ikke trække vejret, og Tyler blev helt pinlig til mode, langsomt som Elvis’ armbevægelser blev større og større. Hans lilla øjne dirrede helt, da han satte sig ned. Han rettede forpustet på sin spadseredragt, og smilede så let. ”Jeg skal nok ændre det.” Han havde nærmest julelys i øjnene, og Tyler rykkede en smule væk fra bordet, som om alt hvad Stephen rørte ved var giftigt. Det var det måske også. Af parfume.

”Jeg må hellere se at komme tilbage til de andre,” løj han og rejste sig. Elvis løftede pegefingeren. ”Unge herre, vent lige lidt. Der er skolebal om en måned, ikke?” Stephen nærmest hviskede, som om der var andre i rummet end dem. Tyler nikkede langsomt. Han var jo ikke dum, vel? ”Jeg vil bare sige… Vælg den rigtige.” afsluttede Elvis, og løftede sigende øjenbrynene. Tyler valgte at ignorere det og gå direkte ud af døren.

 

Ally var i overdrevet godt humør, da hun satte sig i kreds med sine veninder, omsluttet af glimmer, karton, sakse lim og udkast til søde citater. Lige ved siden af hende havde Sheila placeret sig, og nu viste hun Ally en stor plakat hun havde lavet. Med store glitrende bogstaver stod hendes navn skrevet, og over de to l’er var der tegnet en guldkrone. ”Den er jo perfekt,” hvinede hun, og roste igen de andre piger og udtrykte, hvor taknemmelig hun var for deres hjælp. Inderst inde var hun fuldstændig ligeglad. Hun kunne sagtens have gjort det selv.

Selv havde hun gjort alt for at få folk til at stemme på hende, når dagen oprandt. Hun havde allerede købt en kjole, ligesom de fleste andre på skolen nok også havde. Der hang lange skilte med hendes navn på, og snakken om hende ville absolut ingen ende tage. Det eneste der stak hende i maven om aftenen, efter det normale ritual med at skrive videre på sine sange, det var tanken om hende. Lyshårede, stripperagtige, bitchy, Kaylee Hudson, der også stillede op, og endda havde undet sig den frækhæd at dække nogen af Ally’s skilte med sine egne. Hun ville absolut vinde. Der var ikke en eller anden der bare skulle stjæle pladsen som ballets dronning fra hende. Næh nej. Og det var ikke engang det værste.

Hvis Ally ikke blev inviteret med til ballet af Tyler, så havde han nok valgt Kaylee. Den tanke kunne hun ikke bære, og slog den ud af hovedet hver gang den faldt hende ind. Hun havde fået mange tilbud, -et fra den ultimative taber Ray Wilson, der havde udsmykket kortet med røde hjerter, og havde skrevet ALLY i panden.  Så var der Uhriah Cray, der egentlig var okay, men han havde alt for meget voks i håret og havde udsmykket kortet med lillae blomster. Hun hadede lilla blomster. Hun gik faktisk lige forbi ham, og senere på dagen gik der rygter om at han havde smadret sin saxofon. Sådan en emo. Hun ville inviteres af Tyler Truehamon. Han var den rette. Det vidste hun, og efter at hun var begyndt at have meget nedringet tøj på, var hun sikker på at han også var interesseret i hende. Hun kunne nærmest forestille sig selv spankulere ned ad gangen tæt omslynget med ham, mens pigerne på gangen sendte hende misundelige blikke når hun kastede med håret, og han smilede og kyssede hende på kinden. Ikke en position Kaylee nogensinde skulle nærme sig.

Wendy rev hende ud af hendes drømmeri. ”Var det ikke det?” Hun så op på Ally, og smilede skævt, mens hun prøvede at få noget glimmer af sine fingre. Ally nikkede, og rejste sig op. ”Rude og Wendy, lægger i tingene op på hylderne igen?” Hun smilede sukkersødt, og lagde hovedet på skrå. Rude nikkede hurtigt, og samlede glimmer-dåserne sammen. Sheila løftede tilfredst skuldrene og tog sin veninde under armen. ”Baresso i eftermiddag? Hvem er frisk?”

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...