Rocky Blue

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2014
  • Opdateret: 19 sep. 2014
  • Status: Igang
En bøsse, en badboy, en drama queen og en blondine. 4 mennesker, 4 egoer, én drøm. Og desværre også kun én skole. Så da de fire træder ind på Rocky Blue Music Academy i den tro, at de skal eje skolen som de plejer, uvidende om hinandens eksistens, får de sig noget af et chok. For de bliver sat på den umulige opgave at starte et band op, -sammen. Året bliver noget af en tumult, fyldt med kærlighed, udfordringer og ikke mindst musik. Et år, ingen af dem nogen sinde vil glemme.

34Likes
26Kommentarer
1579Visninger
AA

5. Let's meet again.

"Hvordan har hun det?" Der lød stemmer. "Hun er fuldstændig slået ud," lød svaret. Kaylee kunne ikke kende stemmerne fra hinanden. De kom langt væk fra, som om hun stadig var i drømmeland. Hun forsøgte at åbne det ene øje, men forgæves. Hele hendes krop skreg efter at falde i en dyb søvn igen, men den modbydelige dag ventede hende.

"Kaylee." Nu kunne hun høre det. Det var Miles. Han ruskede blidt i hende. "Du har sovet laaaangt over din skønhedssøvn." Han lød sarkastisk.

Hun udstødte en høj lyd, og trillede sig sammen i fosterstilling. Hendes hoved dunkede, mens hun tænkte. Nu kunne hun huske det. I hvert fald noget af det. 

Hun løsnede sig lidt fra sin stilling, og kiggede op på et perfekt men også forkert babyansigt med lyserød rouge på kinderne. Miles kiggede medfølende ned på hende. 

"Hv-hvad gjorde jeg?" Stønnede hun, selvom hun ikke rigtig ville høre svaret. At dø virkede mere tiltalende end at stå til regnskab for at være kendt som en bangebuks. 

Miles sukkede, og Rhonda kom til syne fra overkøjen. Hendes lange hår rørte næsten Kaylee's hoved, og hun fik sådan en lyst til at røre ved det.

"Altså.. Starten kender du.., hey, vidste i at Jessica vi mødte synger falsk? Hun har sikkert købt sig ind..," Miles forsøgte at skifte emne, men Kaylee var hurtig. Hun for' op og greb fat i hans lyseblå T-shirt.

"Hvad gjorde jeg?" Hvæsede hun sammenbidt, og sendte ham et dræberblik. Miles kiggede misfornøjet væk, og Rhonda kom ham til undsætning. Hun puffede Miles væk, og tog hans plads i fodenden.

"Altså, Miles stod og snakkede med ham der fyren, og jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle tage mig til, så jeg gik hen for at få mig en af de der fake Fish Bowls, der smage af s..-"

Kaylee tyssede irriteret på hende. "Kom nu til sagen!" hun gned sig i øjnene, uden at tænke over at hun havde makeup på. Som en refleks fik Miles' skønhedsgener ham til at lave en underlig grimasse, som om han led under trangen til at gribe sin makeuptaske. Hun ignorerede ham og koncentrerede sig om Rhondas fortælling.  "..Godt. Pludselig hørte jeg nogen råbe og jeg.." 

Hun fik røde kinder og tog en dyb indånding. "Jeg skyndte mig derover hvor at se hvad der foregik, og da jeg så at det var dig, råbte jeg på Miles og hans fyr... var det Dexter?" hun kiggede spørgende på Miles, og han nikkede uden at vige blikket fra en åbenbart meget spændende samtale på mobilen.

 

 

 

Kaylee nikkede, og ventede på at hun skulle fortsætte.  Rhonda bed sig i læben, som om hun ikke rigtig kunne komme i tanke om hvad der egentlig skete. Men det var egentlig også okay, hun havde nok også drukket en hel del.

”Nårh ja! ” Udbrød hun, og gav et lille spjæt fra sig. ”Dexter og Miles kom så og sammen baksede vi med at få dig op på værelset. Du blev underligt nok ved med at græde og kalde på din far…”

Kaylee rystede forvirret på hovedet. Hun havde ikke set sin far i mange år. ”Du må have hørt forkert.” Konstaterede hun og lænede sit hoved tilbage på puden. Rhonda trak på skuldrene. ”Vil du høre resten, eller hvad?” Sukkede hun, og Kaylee nikkede.

”..Så skulle jeg på toilettet, og jeg lod Dexter og Miles passe på dig mens jeg var væk. Men da jeg kom tilbage stod du igen foroverbøjet og havde kastet op for anden gang over en eller anden slut med alt for kort nederdel. Hun blev skidesur og var lige ved at give dig en lussing, men så gav hun sig til at græde mens hun gik ud på toilettet sammen med en Ginger der hed Sheila eller sådan noget,” Rhonda lavede en fejende bevægelse med hånden, som om hun var ligeglad med hvem det var.

Men det var Kaylee ikke. Hun kiggede forskrækket op på Miles, og han kiggede på hende med et sørgmodigt blik. Kaylee begravede hovedet i sine hænder, og begyndte at tænke.

”Hey! ” Råbte hun, og kiggede med ét op. De to hoveder vendte sig mod hende.

Kaylee trak vejret dybt.

”Hvorfor vækkede i mig? Jeg troede ikke vi havde undervisning i den første time. ” Hun kneb øjnene sammen til to smalle striber. Hendes to venner begyndte at vride sig før Miles slyngede det ud:

”Der er nogen vi skal møde.”

 

Tyler vågnede med en underlig og ubehagelig følelse i maven. Det var ikke en følelse der var ny for ham, -tværtimod. Han havde tømmermænd. Og tømmermænd som aldrig før. De buldrede og bragede inde i hans hoved, og gav ham mest af alt lyst til at blive liggende i sin dejligt varme seng. Han stønnede, og rullede sig om på den ene side. Hans stoppede ører opfangede svagt Dylan rejse sig og gå ud på badeværelset, og det mindede ham om at han også burde tage sig sammen. Han svang udmattet det ene ben over sengekanten og svang sig kejtet op at stå. Han hoved dunkede, og han vendte sig slukøret om for at finde sine bukser.

”Dylan! ” Råbte han hæst idet de ikke lå inden for hans åsyn. I det samme kom hans ven til syne i døråbningen med noget der lignede et ton gelé i den ene hånd.

 

”Hvad? ” Snøvlede han, og gned noget af voksen op i håret.

 

Tyler gik en enkelt gang rundt om sig selv, og kiggede så op. ”Hvor er mine bukser? ”  Stønnede han og pillede ved sømmen i sine sorte boxershorts. De var gamle og han vidste at de nok snart skulle smides ud, men de havde været ved hans side i mange år, og de han kunne ikke få sig selv til at skille sig af til dem. I det samme lød der en fnisen, og Tyler kiggede forskrækket op mod Dylans før tomme seng. En pigekrop kun iført en løs skjorte tittede frem. Hendes hår var knaldrødt, og lignede noget af en fuglerede. Hun kiggede med et frækt blik ned på Dylan, der stod som forstenet mens han betragtede hende. Tyler var arrig af raseri.

”Hvorfor fanden skal hun være her? ” Skældte han, og skyndte sig at dække sig med noget af sin dyne. Dylan kiggede undskyldende på ham, og gav signal til knaldhætten om at hun nok skulle til at smutte.

Tyler bed tænderne sammen for ikke at kigge da hun steg ned af stigen. Trods hans vrede havde han jo nogle utæmmelige dyriske instinkter.

”Vi ses, ” hviskede hun fnisende, mens hun hurtigt fik sit tøj på, og smuttede ud af døren.

Dylan sukkede fortabt med blikket fæstnet til døren hans elskede lige var forsvundet ud af, men så kom han til sig selv med et fjoget smil om læberne mens han forsøgte at se cool ud.

Tyler blødte lidt op. ”Så? ” Grinede han, og hoppede i bukserne. Dylan så et øjeblik forvirret ud.

”Ja altså, hvordan var hun? ” Han løftede øjenbrynene to gange, og klappede sin ven på skuldrene. Dylan klarede straks op.

”Nårrrh! Ja for helvede, hun var satans god! ” Han grinede og lagde hovedet på skrå, som om han forsøgte at spole tiden tilbage.

”Det bliver ikke sidste gang, ” påpegede han, og Tyler nikkede fraværende.

”Bare i holder jer til din seng. ” Smilede han, sprayede deodorant ind i armhulerne og gik i gang med at børste tænder.

 

”Nåh, jeg skal møde de ukendte lige om lidt. ” Tyler kiggede på sit ur.

Dylan sendte en venskabelig thumbs-up, og trak den kiksede highschool-jakke på.

”Vi ses!” Lød det da Tyler smækkede døren i, og begav sig mod musiklokalet.

 

”Hvor har du været? ” Var det første Sheila hørte, da hun listede ind af den lille dør. Ved det store skrive bord sad Ally og klimprede løs på en guitar som om hun aldrig mere skulle høre lyden af musik igen. Ved siden af hende lå en åbnet nøddemix med wasabismag, hvis Sheilas øjne ikke tog helt fejl. Ally vendte sig fra sin guitartrance og kiggede bebrejdende på hende, hvilket blussede Sheilas kinder helt op.

 ”Jeg.,” hun begyndte at suge på sine tænder, mens hun ledte efter ord. Men Ally kom hende i forkøbet med en høj latter.

”Så dum er jeg ikke.” Hun smilede, og gik hen og krammede sin veninde, der tydeligvis var glad for, at naget Ally havde båret var skuespil. Hun sukkede let.

”Men Sheila, jeg troede..” Ally slap hende og lod sine arme falde ned igen. Hun rømmede sig. ”Du skal passe på. Væggene her er tynde.” Hun kiggede mistænksomt rundt i rummet som om der skulle være skjulte kameraer. Sheila kiggede på hende med en blanding af et skræmt og uforstående udtryk, og Ally stønnede lydløst for ikke at såre hende.

”Det jeg mener er, at du nemt kan få et ry som en billig tøs… Det forstår du godt, ikke?” Hun smilede overbærende, men stoppede straks das hun så tårerne i øjenkrogende på Sheila. Hendes overlæbe bævrede en smule, og Ally skyndte sig at forsøge at gøre det godt igen ved at slå en høj latter op.

”Men det ved du jo godt.” Hun smilede men alligevel følte hun, at hun burde sige noget mere. Bare et eller andet.

”Du er alt for god til at gå i seng med fremmede fyre,” Hun fnøs. ”Men bare du tænker over det, søde. Det er godt det ikke var din første gang!”

Hun skulle lige til at rejse sig, da Sheila pludselig brød ud i gråd.

”Det var det! Det var det!” Hulkede hun ned i sine hænder. ”Han tog min mødom. Åh nej,” Tårerne strømmede uafbrudt ned af hendes kinder, og fugtede hendes krusede pandehår.

Ally gispede, men fik så en idé.

”Sludder. Det er bare noget du tror. Du er stadig jomfru.” Konstaterede hun, og Sheila kiggede op. ”Jamen..,”

”Ikke noget jamen! Du skal være glad for at jeg overhovedet gør det her for dig.” Hun løftede bestemmende pegefingeren, og Sheila nikkede langsomt. Ally greb sin nøddemix og tog en peanut.

”Husk det nu. Stadig jomfru. Jeg klarer alt med ham fyren der. Jeg tror jeg ved hvem det er.”

Sheila tørrede tårerne væk, og kiggede med klare øjne beundrende på sin helt i stiletter.

”Og nu går jeg ned og ser taberne i øjnene,” mumlede Ally, og så var hun ude af døren.

 

Ned ad trappen, hen ad gangen, igennem kantinen og ind ad døren til helvede. Ned af..

Ally gentog det igen og igen så hun var sikker på ikke at blive overrasket når hun stod ved sit mål. Hun gad ikke. Hun gad virkelig ikke. Faktisk ville hun hellere smide tøjet foran rektoren eller kysse Tom Clay der lugtede af rådden sild og løg, end at skulle tilbringe et helt år med noget pjaltede tabere. Hun sukkede højt, så hun var sikker på at Gud ville høre det og standsede op. Måske ville Georgia Silencí komme løbende og sige at det hele var en fejl, og at hun var alt for dygtig til at skulle dele det med andre, måske ville brandalarmen i dette øjeblik lyde, mens vandet fossede ned fra loftet. Men nej. Ingenting skete. Gud havde forrådt hende.

”Fuck dig,” mumlede hun, mens hun trak dørhåndtaget ned.

Der var overraskende koldt derinde, og de eneste instrumenter der stod var en gammel guitar og et stort flygel. Men det var ikke det Ally lagde mærke til. Oven på flygelet sad den smukkeste dreng hun nogensinde havde set. Hans hår var mørkt og pjusket, hans grønne øjne skinnede de løftede hånden til hej. Hun smilede tilbage. ”Hej.”

 

Tyler havde siddet i lang tid og ventet på at der skulle komme nogen. Han håbede faktisk, at de alle sammen kom så meget for sent, at ’timen’ allerede var ovre, når de engang kunne få deres fede røve herind. Men døren åbnede sig for første gang præcis på slaget ni, og til Tylers store ærgrelse sad den store røv overraskende godt på pigen. Hun havde mørkt hår ligesom ham selv, og det var krøllet i fine slangekrøller.

Nok var hun lækker, men han var Tyler Hawkins. The Icecold Heartbreaker, kaldte de ham altid. Derfor trådte han ikke ned fra flygelet for at sige goddag, han formede ikke engang ordene med sine læber, han løftede bare hånden.

”Hej,” lød svaret fra pigen da hun elegant dumpede ned på en af de små velourpolstrede stole. Tyler smilede for sig selv, for nu kunne han ud af øjenkrogen betragte hende, uden at hun fandt ud af det.

Hun havde en hvid skjorte på med et tykt bælte der skjulte overgangen til den sorte nederdel. Hun havde bare ben der forneden var udstyret med et par høje plateaustøvler med blomstret mønster.

Han skulle lige til at skyde en eller anden smart bemærkning ud, da døren pludselig gik op. Ind listede en dreng iført et par lyserøde shorts og en alt for stram T-shirt. Hans babyfjæs var limet fast i et stort smil, og Tyler stønnede. En bøsse. Skønt. Lige hvad han manglede. Han havde ikke noget imod dem –men helt ærligt- lyserøde bukser?

Han kiggede over på pigen, men han kunne overhovedet ikke få nogen som helst kontakt. For pigen med det mørke hårs blik var fæstnet til blondinen der i dette øjeblik også trådte ind af døren. Det var bestemt ikke et venskabeligt udtryk der gled over deres ansigt da de fik øje på hinanden.

Pludselig kunne Tyler se et mønster. Han gispede. Det var de to piger fra skranken, og bøssen der ligesom ham selv havde stået og kigget på…

Pigen med det mørke hår rejste sig arrigt fra stolen, og pegede bebrejdende på blondinen, der trådte ind foran hende med korslagte arme.

”Du.. Du ødelagde min kjole!” Skreg brunetten mens hun trådte et skridt tættere på sin modstander. Tyler vendte begejstret blikket mod blondinen der i dette øjeblik blot stod og kiggede på brunetten som om hun kedede sig. Hun gabte let, og kiggede på bøssen der hånende støttede sin veninde.

”Vi har vidst et damp-barn her…,” hun smilede overbærende og gik besværet forbi hende. Bøssen spankulerede efter med et bekymret blik. Tyler derimod det utroligt underholdende, og han kæmpede for at holde latteren inde.

Brunetten skiftede taktik, og blev pludselig helt kold. Hun pustede lidt luft ud imellem læberne, og hvis blikket kunne dræbe, var Tyler sikker på at blondinen lå død lige nu. Lige da hun skulle til at slynge endnu en iskold bemærkning ud, hoppede bøssen ind foran dem. Han forsøgte så godt som muligt at skille de to piger ad, men hans tøsekræfter rakte ikke længere end pigernes, så Tyler hoppede modvilligt ned for at hjælpe. De var jo trods alt ikke kommet for at skændes. Det lykkedes drengene at få pigerne placeret så langt væk fra hinanden som muligt, men desværre stoppede de ikke den mentale kamp der foregik i mellem dem. Pludselig åbnede døren sig. Først fór bøssen sammen fordi han var sikker på at det var et spøgelse. På en måde havde han ret.

For ind trådte Elvis.

”Dejligt! ” Udbrød han og klappede begejstret i hænderne da han gik ind. I dagens anledning havde han taget noget der mest af alt lignede en grå og blåstribet sparkedragt, men Tyler vurderede at det nok var på mode.

”Jeg går ud fra at i har udvekslet navne? ” Han bøjede sig frem og lavede en sjov bevægelse med hånden, som om han tilbød os alle et stykke konfekt fra en bakke på én gang.

Da ingen andre orkede at reagerede, begyndte bøssen kraftigt at ryste på hovedet.

”Nå, mine tavse undulater, så kom i gang. ” Han smilede og afslørede en tand af guld. Tyler vrængede ansigtet af foragt.

Brunetten rømmede sig. ”Jeg hedder Ally. ” Hun kastede med det lange hår.

Blondinen hævede øjenbrynene. ”Hvad? Undskyld, jeg synes det lød som billig. ” hun fnes en smule.

Brunetten, eller Ally, som Tyler nu havde erfaret at hun hed, himlede med øjnene og fnøs.

”Skal jeg stave det for dig? ” Snerrede hun sammenbidt, men blondinen rystede bare leende på hovedet. ”Jeg hedder Kaylee. Til din oplysning, K-A-Y-L-E-E. Det var så lidt. ” Hun smilede.

Elvis begyndte overraskende at grine.

”Fremragende, babies. Hvad med herrerne der? Eller herren... ” Han kiggede nedværdigende på bøssen, der fornærmet rettede sin ryg.

”Miles. ” Hvislede han, og Kaylee hviskede et eller andet beroligende i øret på ham. Elvis nikkede ikke engang, men gik videre til Tyler, der synes at det var hylende morsomt. Troede Elvis at han så godt ud?

”T-yler. ” Hikstede han og gemte sit ansigt i sit ansigt mens han grinede af.

”Godt så. ” Elvis var åbenbart færdig med sit forhør, og satte sig ned med krydsede ben.

”Det her bliver hårdt for jer. Men sjovt for mig. I kan være mine små marionetdukk-” Tyler mistede tålmodigheden.

”Kom nu til sagen, for helvede. ” stønnede han, og kiggede ud af vinduet. ¨

Elvis løftede opgivende hænderne.

”I tror at i er perfekte. I tror at i overhovedet ikke kan blive bedre. I tager fejl. ” Der kom forskellige reaktioner. Miles lyttede koncentreret. Kaylee himlede konstant med øjnene, og Ally var stadig irriteret.

”Derfor, ” fortsatte han.

”Derfor skal i ikke bare være et band. I skal skrive sange. I skal være sammen så meget som muligt. Jeg er ligeglad med jer to, ” han pegede på Kaylee og Ally der surmulede.

”Jeg regner med at i er klar til afslutningsshowet til juni. ” Han smilede bredt og rejste sig for at finde nogle ark i sin taske.

”Jeg vil ikke kede jer mere med min snak. Så her er papirerne der rummer alle regler og oplysninger. Jeg tillader mig at være jeres manager, så mit nummer er skrevet allerøverst. ” Han rakte dem hver et sæt på mindst 4 sider. Tyler skimmede det kort, og var lige ved at vælte bagover.

”Husk det nu! ” Elvis løftede advarende fingeren, inden han spankulerede ud af døren.

”Altid sammen. ”

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...