Rocky Blue

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2014
  • Opdateret: 19 sep. 2014
  • Status: Igang
En bøsse, en badboy, en drama queen og en blondine. 4 mennesker, 4 egoer, én drøm. Og desværre også kun én skole. Så da de fire træder ind på Rocky Blue Music Academy i den tro, at de skal eje skolen som de plejer, uvidende om hinandens eksistens, får de sig noget af et chok. For de bliver sat på den umulige opgave at starte et band op, -sammen. Året bliver noget af en tumult, fyldt med kærlighed, udfordringer og ikke mindst musik. Et år, ingen af dem nogen sinde vil glemme.

34Likes
26Kommentarer
1573Visninger
AA

13. At a hotel

Larm. Kaylee holdt sig irriteret for ørene. Ved siden af sig lå Ree Thompson og sov. Hun havde udnyttet hans manglende date, og overtaget den ene side af dobbeltsengen. Han havde prøvet at gøre hende vild i varmen, men hun havde irriteret stukket ham en lussing, og han var faldet i søvn. Han lugtede af sprut og hvidløg, og Kaylee vidste at hun ikke ville kunne komme til at sove. Næsten alle par på akademiet havde valgt dette hotel, og hun forbandede beliggenheden. Dexter og Miles havde lige ved siden af, og hun synes det var underligt at høre sin bedste ven gå til den. Og under hende på den lille etage kunne det sagtens være at Ally lå og stønnede over Tyler. Den beskidte – Hun lod være med at tænke ordet. Hun var egentlig ikke interesseret i Tyler, hun var bare ikke så interesseret i at være single.

Hun rejste sig op, og børstede moralsk sine skuldre. Der var klamt og fugtigt i rummet, og hendes hår var i uorden. Hun tog sin taske, og hev en postit frem af den. Med en spritpen skrev hun et farvel ned.

Hey, sorry jeg smuttede men jeg havde det dårligt.

Ses snart.

 

Hun undlod at skrive noget i stil med: ”Din Kaylee, ” eller hvad andre måske gjorde. Hun lagde den bare på det lille IKEA-nat bord, og så lukkede hun lydløst døren.

Der var koldt udenfor. Efteråret var ved at gå på hæld, og Kaylee havde kun sin tynde sommerjakke på. Hun slog armene omkring sig, og trippede på sine høje hæle. Heldigt, at hun ikke havde sin kjole på længere. Nu kunne hun i det mindste lade som om hun var almindelig gæst på hotellet, og ikke en der var blevet efterladt. Et sted kunne hun høre en svag hiksten, men hendes ynkelighed fik hende til at lade være med at gøre noget ved det. Hun trøstede sin samvittighed med John Mayers sang: You’re no one, till someone lets you down.  Pigen ville rent faktisk lære noget af det. Men hikstelyden blev højere, og den skar i Kaylee’s ører.

Det var der hun fik øje på ham. Det var ikke ham der sad og græd. Det var ham der med faste og rolige skridt bevægede sig hen mod pigen der sammenkrøbet sad og hulkede nede i sin silkekjole. Hun kiggede op da han forsigtigt rørte ved hendes skulder. Drengen kiggede bebrejdende over på Kaylee, men hun lod som om hun ikke så ham.

Drengen, der i lygtepælens skær havde lyst hår begyndte langsomt at tale til pigen med en dyb og beroligende stemme. Hun kiggede op på ham med tårevædede øjne og udtørret mascara ned af kinderne.

Så begyndte hun at hulke endnu mere, og drengen med det lyse hår kiggede nu for anden gang bedende hen på hende. Hun kiggede på pigen, sukkede, og gik hen til dem. Hun følte et stik i hjertet da hun så at pigen holdt sine sko i sine hænder. Det var så direkte efter alle teenage filmene, at det skar i hjertet.  

”Bare rolig, ” fløj det ud af hendes mund, uden at hun ænsede drengen et blik. Det var en pige-til-pige ting. Pigen strøg sit mørke hår væk fra ansigtet og snøftede. ”Hvad vil du mig? ” Spurgte hun, og hendes stemme knækkede over. Kaylee lagde en hånd på hendes skulder, og satte sig ned på fortovet ved siden pigen.

”Du ligner en der er blevet droppet, ” sukkede Kaylee og kiggede direkte ind i pigens ekstremt grønne øjne. Hun så koreansk ud, med den olivenfarvede hud, og de specielle øjenforme. Pigen svarede ikke, men en tåre faldt ned af hendes kind, og bekræftede Kaylees teori.

Drengen med det lyse hår satte sig ned ved siden af dem, og rakte en pakke med cigaretter frem. Kaylee kiggede overrasket på ham, og tog en. Ligeså gjorde koreanerpigen. ”Tjah, siden jeg ikke ved en skid om piger, må jeg vel gøre noget andet. ” Han smilede skævt, og blinkede til Kaylee. Hun smeltede, men sendte ham alligevel sit dræberblik. Drop det, makker.

 

Og de blev ved. Kaylee snakkede hele natten med Wendy, og drengen med det lyse hår. Det mystiske ved ham var, at han ikke ville oplyse sit navn. Ikke engang sit fornavn. Han var mærkelig, men det gjorde ham også charmerende.

Efter flere timers rygen og snakken og drikken fra en vodkaflaske Kaylee havde stjålet fra baren, rejste hun sig op og tog Wendy under armen. ”Jeg har egentlig aldrig lagt mærke til dig før. Skal vi ikke bare gå tilbage til akademiet? ”

Wendy nikkede, tog et hiv, og glattede sin korte kjole. Kaylee vendte sig om mod drengen med det skæve smil.

”Godnat, Dig-uden-navn, ” hviskede hun sarkastisk, og begyndte at gå mod den nærmeste parkerede taxa.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...