Rocky Blue

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2014
  • Opdateret: 19 sep. 2014
  • Status: Igang
En bøsse, en badboy, en drama queen og en blondine. 4 mennesker, 4 egoer, én drøm. Og desværre også kun én skole. Så da de fire træder ind på Rocky Blue Music Academy i den tro, at de skal eje skolen som de plejer, uvidende om hinandens eksistens, får de sig noget af et chok. For de bliver sat på den umulige opgave at starte et band op, -sammen. Året bliver noget af en tumult, fyldt med kærlighed, udfordringer og ikke mindst musik. Et år, ingen af dem nogen sinde vil glemme.

34Likes
26Kommentarer
1576Visninger
AA

3. 4 x admissions

"Alycia Wallis!" Lød rektor Antlocks skingre stemme igennem højtalerne i optagelsessalen. Alt, alt, for højt, efter Allys mening. Hendes nyligt lagte pink neglelak var for længst kradset væk af bare nervøsitet, og hendes blik flakkede nervøst fra Sheila der sad og sendte tommel op, til døren.

"Jeg gentager, Alycia Wallis," lød det igen, og det satte hendes ben i gang. Klik-klak-klik. Hun sendte en stille bøn til sine støvletter om at holde op med at tage så meget opmærksomhed, mens hun mumlede sangen for sig igen. Så stod hun foran døren. Et øjeblik overvejede hun bare at skride op på sit værelse og spille guitar for sig selv, men så mindede hun sig selv om at hun allerede var optaget på skolen, og at hun under ingen omstændigheder ville blive bortvist. Helt ærligt? Det var jo bare en opgave.

Hun tog fat om det fedtede håndtag, og trak ned i det. Så åbnede hun døren på klem, og smuttede ind. Ved et aflangt bord sad to kvinder, som Ally gættede på var Quinn Dynaström og Georgia Silencí. I midten sad en solbrændt mand, som mildest talt lignede en flødebolle i Elvis kostume. Han havde den traditionelle hvide buksedragt på, med de farvede diamanter på. Han havde mørke solbriller på, så man ikke kunne se hans øjne, og hans hår var strøget tilbage med noget der lignede 10 tons gelé. Så Stephen Jones virkelig sådan ud?

Quinn rømmede sig og klirrede med sine guldarmbånd. "Velkommen, All-" hun nåede ikke at tale færdig før Elvis tog ordet. "Begynd," mumlede han og lavede en underlig bevægelse med hånden. Ally nikkede langsomt og stillede sig op på scenen. Forspillet til Under The Surface startede, og langsomt som verset kom tættere og tættere på, blev hun endnu mere nervøs. Hun var helt sikker på, at hendes strube var bundet så meget sammen, at hun ikke kunne sige noget, men da den sidste tone stilnede ud, kom ordene alligevel boblende ud. Hun hørte ikke sig selv, så ikke andet end tre dommere der kiggede interesseret på hende, mens der kom brummende lyde fra hendes hals. Fuck nej, tænkte hun for sig selv mens den brummende lyd fortsatte. Den blev mere klar, men hun lød stadig som en bi. Hun kunne ikke høre ordene eller melodien, kun en brummen. Hun gik helt i panik. Hun havde aldrig før hørt om folk der lød som bier af bare nervøsitet. Åh gud nej. Sig det var løgn. Og det var det.

Den sidste tone tog af, og Ally åndede lettet ud, men foldede så hænderne sammen, og kiggede bedende på de tre dommere. "Det må i altså meget undskylde, jeg plejer slet ikke at lyde sådan.," mumlede hun, og kiggede ned i gulvet.

Stephen Jones kiggede måbende på hende.

"Hvad snakker du om, snuske? THIS WAS AMAZING BABY!" Grinede han, og klappede i hænderne. De to ældre damer ved siden af ham nikkede, men Rocky Blues nye Elvis så  ikke ud som om hzan ville have taget deres mening i betragtning, uanset hvad.

"Og.. Jeg har den perfekte opgave til dig!" Smilede han, og knækkede med fingrene.

Ally forberedte sig på det værste.  At kunne spille på alle instrumenter, eller at skrive 10 hits. At kunne musikhistorien uden ad,  eller arbejde sig op til at være på i top 5 på kendte musikere.

"Seriously honey, jeg elsker dit ego, men jeg har fået at vide at jeg skal nedbryde alt af den slags..." Stephen holdt en kunstpause, og Ally udnyttede den til at blive stiktosset og godt fornærmet. Alligevel holdt hun sin kæft.

"Du skal starte et band op! Lyder det ikke cool? Med tre andre smækre unreachables som dig, vi har fundet. Glæder du dig ikke? Ses sukkergris!"

Så gav han tegn til at hun skulle gå ud af døren. Men Ally stod som forstenet. Først da Quinn gik op og pegede på døren for hende, vågnede hun op.

Et..

 

"....band!? Et fucking band? Er de totalt blinde mand?" Råbte Tyler, efter at han havde smækket døren til optagelsessalen i. Han var helt rød i hovedet, og hvis han ikke tog meget fejl, var alt hans hårvoks for længst smeltet af sved. De elever der ikke havde været inde endnu, krympede sig og kiggede forskrækket på ham, men Tyler skænkede dem ikke et blik. Vred og forvirret styrtede han ud af venteværelset, og tog bagdøren der vendte ud mod springvandet. Tyler tog en dyb indånding, og satte sig ned på kanten af en Gefion statuette. Han tørrede hænderne i bukserne, og satte sig til rette.

Et band? De kan de da ikke mene, mumlede han og sukkede højt. Havde han ikke bevist at han var skolens bedste solist? Nu skulle han sikkert spille døds-metal med nogle andre selvmordspunkere, der tvang ham til at gå med eyeliner, og lade sit hår gro. Han rystede på hovedet og fandt sin mobil frem. Han var efterhånden blevet venner med storset alle på skolen, og der gik derfor intet forbi hans blik. Han åbnede sine notifikationer, og scrollede nedad, indtil han fandt andet en andetårspiger der havde prikket ham.

Du er inviteret til en begivenhed af Rocky Blue Academy!

Tyler livede straks op, og trykkede på begivenheden. Overskriften lød: 

 

VILDESTE FEST PÅ ROCKY BLUE!

Har du fået en træls optagelse?

Don't worry, det her får dig til at glemme alt!

 

Tyler smilede. Det her lignede noget Dylan havde arrangeret. Og efter hvad rygterne sagde, om at man måtte holde ligeså mange fester man ville, så det ud som om det var blevet godkendt af lærene. Han kiggede på hvem der ellers deltog. Og det var ikke så få endda. Faktisk var det alle, undtagen dem det var allermest synd for. Jessica Wales, en af blondinerne skrev med jævnlige ulykkelige smileyer: Kan ikke. Gæt hvem der skal kunne spille på alle instrumenter inden et år? Snøft.

Under hende havde hendes tvillingesøster tilføjet;

Jeg ved hvordan du har det, sådan en opblæst nar til dommer!

Tyler måtte minde sig selv om, at han var heldig. Hun skulle bare lave noget musik med nogle andre? Det kunne vel ikke være så svært. Så trykkede han på deltager-knappen.

 

Hverken Miles eller Kaylee havde lyst til de muffins de lige havde købt sig. Hele deres verden og karriere stod på hovedet, og de var frustrerede. Men lettede over, at de skulle gennem det sammen. 

Kaylee smed sin lyserøde cupcake ned i skraldespanden, og betragtede Rhondas forbløffede ansigt. Hun sukkede, "I er da heldige at i ikke skal kunne musikhistorien fra ende til anden, " leede hun men latteren var tam og kom ikke indefra. Miles trak på skuldrene med blikket fæstnet til sin iPhone.  Han smilede, da hans notifikationsbanner blev rødt. "Kay? Har du set det her?"  Han vendte skærmen mod hende, og zoomede ind på begivenheden. Kaylee studerede det et øjeblik, og trak så på smilebåndet. "Så er der da endelig en fordel ved den her skole! R, tager du med?" Hun lagde hovedet på skrå. Egentlig var det ligegyldigt for hende. Rhonda betød ikke noget for hende, ikke ligeså meget som Miles gjorde, i hvert fald. Hun følte, at Miles udgjorde en del af hendes popularitet, og det ville få ydmygende konsekvenser hvis hun pludselig begyndte at spille solo. Rhonda tog et tyggegummi i munden, tjekkede det på sin computer. Hun tyggede langsomt. 

"Gratis drinks?" 

"Tjek."

"Jeg er på."

"Jeg skal kaste op,"

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...