~UnacceptableLove~ 

Indledning: Justin bliver barnepige for mig, da mine forældre skal på forretningsrejse, og de ville ikke have at jeg var alene i 2 måneder. Jeg mener dog selv, at jeg kunne, men da jeg ser det er Justin som skal 'passe' mig har har jeg intet imod det. Det skulle nok blive hyggeligt, når han var omkring min alder. - Justin er ikke kendt, bare en lækker fyr der går random rundt i Canada. Jeg er dog bare en helt almindelig pige, ved navn Sofie.  *** Jeg forsætter desværre ikke denne her mere, men der kommer en ny movella Bieber soon❤️ Tak for for at i læste med❤️

16Likes
15Kommentarer
408Visninger
AA

2. 2. Imagines

Han var ikke så gammel, nok omkring min egen alder. Han var nok et år ældre, så 17 var han altså. Eller måske. Aner det jo ikke.

"Hvad hedder du?" Spørger jeg ham. Han rejser sig fra sofaen, og går hen og giver mig hånden. Hans læber former sig ind til et stort smil, så en lang række hvide, blanke tænder kommer til syne. Okay, jeg er jaloux. Perfekte tænder.

Jeg tjekker ham kort ud, uden at være for offensiv. Han var virkelig lækker, altså som i virkelig, virkelig, virkelig lækker.

"Jeg hedder Justin, og dit navn er?" Hans blik kører hurtigt op og ned af min krop. Okay, så han tjekkede altså også mig ud.

"Mit navn er Sofie" Jeg kører hånden op af mit lår, og ned i min lomme. Omg, lyder som om jeg har en vildt lang arm, har jeg altså ikke, men årh, håber du forstod det!

"Smukt, jeg skal så se efter dig, håber du har det fint med det. Jeg tog jobbet fordi at, ja du så sød ud, og hvis jeg skulle have sådan en gammel dame til at gå og se efter mig, ville jeg flippe ud, så hvorfor ikke lade dig få det hyggeligt istedet," han blinkede med sit højre øje, og sendte et varmt smil.

,"

Vi stod virkelig akavet. Bare midt i stuen.

"Omg, du min lifesaver," sagde jeg, med en stemme fyldt af glæde. Vi griner begge kort.

"Kommer lige om lidt," siger jeg på vej ud af stuen. Skulle sådan tisse, virkelig. Min blære springer næsten.

Jeg tissede og gik ind i stuen igen. Justin var der ikke, underligt. Jeg gik ud i køkkenet, og så han stod og lavede mad. Klokken var vel også blevet aftensmad tid.

"Det går altså ikke så godt," siger han, da han ser jeg står i døren. Han står og fumler med en bøf, som mere ligner kul.

"Har du brug for en hånd?" Jeg lyder venlig, men altså, jeg skal leve med ham i 2 måneder, så vi må da få det godt sammen, ellers bliver det satme nogle sørgelige måneder.

Han nikker, "tjek til pomfritterne," siger han panisk, og vender bøfferne hvert sekund.

"Måske skulle du tage dem af panden?" Sagde jeg, og et grin slap ud af mine læber. Han nikkede og udgav en 'nååårh' lyd. Han grinte kort med, og lagde bøfferne på en tallerken.

"Pomfritterne er vist færdige," jeg tager pladen ud af ovnen, og stiller dem på risten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...