Summer love 2 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Dette er 2'eren til Summer Love (Læs Summer love, for bedre forståelse)
Og de endte sammen til sidst! Nina og Niall kæmpede sig igennem det hele og er nu klar til at have et rigtigt forhold sammen.
Nina skal være sammen med drengene hele sommeren i USA og ser meget frem til det sammen med Niall... Men når de endelig tror det hele er ok, og de kan elske hinanden, så tager de fejl. For hvad sker der når de sociale medier går endnu tættere på Kærligheds-pigen og gamle venner dukker op, så Nina tvinges ud i et endnu større hvivar af drama og når Niall virkelig elsker Nina af hele sit hjerte og vil beskytte hende i mod alt?

Læs det i den ventede toer på Summer Love <3

196Likes
426Kommentarer
100763Visninger
AA

6. Wondering

"Det er eddermandme ikke fair!" Råbte hun, mens jeg gned mig i tindingen med min anden hånd.

"Sadie, please.." Prøvede jeg, men hun afbrød mig bare igen.

"Nej, Nina! Jeg går her hjemme og regner med at dig og Niall lever i en smuk og vidunderlig kærligheds-verden, indtil jeg finder det her! Og du havde ikke engang advaret mig!" Råbte hun, så jeg gned mig opgivende i øjet.

"Undskyld, der kom bare meget i vejen... Jeg glemte det." Sagde jeg. Hun vrissede hurtigt, og om det var af mig, hende selv eller noget helt tredje, kunne jeg ikke tyde, selv om det nok mest hældte til mig.

"Du er for meget, Nina!" Sagde hun og sukkede af mig.

"Det var jo bare et rygte, Sad... Ikke andet end dum sladder.." Prøvede jeg, men hun vrissede igen:

"Derfor kan du da godt lige ringe til mig og informere mig om din tilstand alligevel. Jeg blev bange! For slet ikke at tale om dine forældre... Nina, din mor ringede til mig... TIL MIG!" Råbte hun igen, så jeg måtte tage hovedet væk fra telefonen, så jeg ikke fik sprængt mine trommehinder.

Jeg sad i bussen i en af sofaerne. Klokken var omkring kvart i 11 om aftenen, og jeg havde siddet og snakket med Sadie i telefonen i hvert faldt en time. Jeg ikke havde fået ringet til hende før, så jeg havde meget at fortælle, men de irriterende rygter havde været hovedemnet. Jeg havde ellers siddet med en god bog, da hun havde ringet mig op, og nærmest havde givet mig det største hjerteanfald. Jeg var den eneste i hele bussen, så telefonens brummen havde været den eneste lyd på det tidspunkt og havde skræmt mig fra hvid og sans. Drengene var inde og spille og ville højest sandsynligt komme tilbage om nogle minutter.

"Undskyld Sadie, jeg ved jeg burde have ringet, men ærligt talt, så glemte jeg det. Der var så meget andet.." Undskyldte jeg og kunne høre hvordan hun sukkede igen, men dog ikke så ophidset denne gang.

"Det er okay... Jeg burde heller ikke blive så sur, jeg var bare bekymret." Sagde hun mere roligt. Jeg smilede lidt lettet og trak så mine ben op til mig, for at sidde lidt mere komfortabelt.

"Men hvordan er livet så som ung celebrity-kæreste i USA, indtil videre?" Spurgte hun, så jeg grinede.

"Fint fint... Jeg tror vi rejser til Washington i morgen. De er begyndt at indspille lidt og af hvad jeg har set og hørt, så tror jeg det bliver godt." Sagde jeg og smilede lidt, da jeg hørte hende hvine.

"Ihh, du er så heldig! Du kan få en forsmag før alle andre... Hvilket er ret snyd, så fuck dig, Miss Horan... Men ja, Fedt! Her er bare det normale. Dine forældre savner dig." Sagde hun. Jeg smilede lidt.

"Jeg savner også dem... Lige så meget som jeg savner dig." Sagde jeg hurtigt, og kunne så høre hende sukke.

"Jeg savner også dig, Nina, men jeg vil meget hellere have at du er der og oplever verden... Plus, jeg regner med en T-shirt eller to." Sagde hun grinende, så jeg grinede.

"Ja ja, du skal nok få noget. Jeg har faktisk mødt to piger." Sagde jeg.

"Virkelig? Var de søde?" Spurgte hun hurtigt. Jeg tyggede mig lidt i kinden først:

"Ja, de er søde nok. Drengene mødte dem sidste år under UAN. Den ene er totalt overglad over alting, men hende den anden... Jeg ved ikke, men på en eller anden måde, så ligner hun mig.."

"Sådan en dobbeltgænger?" Spurgte Sadie.

"Haha, Ja måske?.." Sagde jeg, inden døren ind til bussen gik op og Harry, Louis, Niall, Liam og Zayn trådte ind. Vi hilste på hinanden.

"Hvem snakker du med?" Spurgte Zayn, der satte sig ned overfor mig.

"Sadie." Svarede jeg, inden Niall lige strejfede min skulder og smilede til mig, og gik ind til køjerne sammen med Harry.

"Hils." Sagde Liam og smilede til mig, da han tog en vand fra skabet.

"Er drengene der nu?" Spurgte Sadie hurtigt.

"Ja, de er lige kommet tilbage." Sagde jeg og så Niall, der trådte ud fra køjerummet med et par sweatpants og sin grønne hoodie over sig. Jeg rakte min hånd ud til ham og hev ham over til sofaen, hvor han forsigtigt lagde sig ned på ryggen med sit hoved i mit skød.

"Okay, men det er vel også ved at være sent ovre ved jer nu?" Spurgte hun hurtigt. Jeg kiggede lidt på klokken, og forstod hende ikke helt. Kun indtil jeg kom i tanke om tidsforskellen mellem England og USA.

"Jo lidt, jeg er i hvert fald træt." Sagde jeg og gabte, og modtog så et fingerstrejf på min kind fra Niall, så jeg hurtigt nussede ham i håret.

"Fint, så vil jeg ikke forstyrre mere. Savner dig!" Sagde hun det sidste i en skinger tone. Jeg grinede lidt og sagde det samme tilbage til hende, inden hun lagde på.

"Noget spændende?" Spurgte Harry i dørkarmen ind til køjerne. Jeg gabte igen. så Niall grinede. Jeg kunne mærke latteren gennem hans nakke og ned i mit lår.

"Bare det med artiklen... Hun var bekymret." Sagde jeg og gned mig i øjet, indtil jeg følte Niall sætte sig op. Jeg kiggede hurtigt på ham, og så han havde det samme lidt anspændte udtryk, som han havde haft da vi fandt ud af det med artiklen. Harry afbrød mine tanker, da han grinede.

"Burde du ikke gå i seng, unge dame? Du gaber hele tiden." Sagde han og kiggede på mig.

"Behøver du lege storebror?" Spurgte jeg og kiggede grinede på ham, selv om mit grin hurtigt blev afbrudt af endnu et gab. Han, Niall og Zayn grinede hurtigt, indtil jeg mærkede Nialls hånd oven på min.

"Kom, vi går i seng." Sagde han og smilede til mig. Jeg sukkede, men nikkede og rejste mig fra sofaen sammen med ham.

"'Nat Nina!" Sagde Zayn og vinkede til mig. Jeg vinkede tilbage til ham og gik hen mod sovekabinen med Niall. Harry krammede mig på vejen og så lukkede Niall døren bagefter. Jeg gabte endnu en gang og hørte så Niall grinede lavt af mig. Jeg havde allerede nattøj på, så jeg gik ud på toilettet for at børste mine tænder, mens Niall fumlede lidt, inden han kom ud for også at børste sine tænder. Jeg smilede hurtigt til ham i spejlet og mærkede hans ene arm, der hurtigt sneg sig ind foran min mave og hurtigt krammede mig, inden jeg blev færdig, spyttede tandpastaen ud og så gik ind og lagde mig i køjen. Niall kom ud fra toilettet kort efter og smed hurtigt sin hoodie og rykkede sig ind ved siden af mig. Jeg vendte hurtigt min front mod hans bare overkrop, da han lagde sin arm rundt om mig.

"Hvordan gik koncerten?" Spurgte jeg og kiggede op på ham, for at starte vores samtale, som vi altid havde, inden vi lagde os til at sove. Hvilket faktisk var virkelig hyggeligt, fordi hvis Niall havde haft travlt med koncerter, opvarmninger, lydprøver eller indspilninger, så var det her den tid på dagen, hvor vi lige kunne snakke sammen. Ikke om noget specielt, mest bare om hvordan dagen var gået og sådan. Helt normale hverdags samtaler, som alligevel var en af de små værdier som jeg værdsatte.

"Det var fedt, det er sjovt så stor en forskel der er mellem Europa og Amerika." Sagde han med et smil på læben. Jeg smilede selv og lagde mit hoved mellem hans hals og hans skulder. Jeg tegnede små cirkler på hans skulder, mens mit hoved kørte rundt omkring Niall og hans anspændte udtryk med artiklen. Jeg forstod ikke hvorfor han havde opført sig så mærkeligt siden vi hørte om det, og slet ikke hvorfor han på en måde havde holdt sig lidt fra mig en gang i mellem, som når vi var udenfor mellem fans og sådan...

"Niall?" Spurgte jeg og fokuserede på min hånd.

"Er du ked af det med artiklen?" Spurgte jeg hurtigt og kunne mærke, at han satte sig lidt op og kiggede forundret på mig.

"Hvad mener..."

"Du virker bare så mærkelig.. Altså, når nogle nævner det bliver du underlig, og du trækker dig væk når vi..."

"Nina.." Prøvede han, men jeg rystede hurtigt på hovedet.

"Niall. Jeg mener det... Er du ked af artiklen? For der skete jo ikke noget ved det?" Sagde jeg og satte mig op, så jeg kunne kigge ham i øjnene.

"Jeg synes bare ikke så meget om tanken... Et er at alle de rygter der foregår en gang i mellem er død irriterende, men hvis de omhandler dig... så.."

"Jeg er okay." Huskede jeg ham på igen, og så at han grinede lidt, men alligevel rystede kort på hovedet.

"Det er ikke det... Jeg tror bare jeg kom til at tænke på, hvordan det ville være, hvis det var... Du ved... Rigtigt." Sagde han og kiggede tøvende på mig. Jeg rynkede brynene.

"Troede du det var sandt?" Spurgte jeg forundret. Han grinede, men rystede på hovedet.

"Nej nej, jeg kom bare til at tænke på, at hvis det nu var... Så... Jeg tænkte på hvor vred jeg faktisk ville føle mig, hvis sådan en privat sag, kom ud før jeg selv vidste det. Plus, at hvis det skulle ske en dag... Hvordan du så ikke ville have det.."

"Men.." Sagde jeg lavt. Han rystede på hovedet igen.

"Jeg blev bare... Chokeret, tror jeg. Jeg kom vel til at tænke på at sådan nogle rygter, kan komme flere gange, og måske i værre omgange. Så... Jeg vil bare beskytte dig." Sagde han og strøg mig fra nakken og om til min kind, hvor han holdt den. Jeg sukkede lidt, men smilede til ham.

"Men det forklarer stadigvæk ikke din opførsel... Hvorfor har du været så... mærkelig?" Spurgte jeg. Han lagde hurtigt sin anden hånd oven på min og nussede min håndryg med sin tommelfinger.

"Jeg ville bare ikke have at der skulle komme flere rygter, så jeg troede at det måske ville stilne lidt af, hvis jeg nu lod vær med at holde mig så tæt på dig, når vi var ude." Sagde han og sukkede lidt. Jeg sukkede også og lagde mig så ned mellem hans hoved og skulder igen.

"Lad vær med det... Jeg blev faktisk ret bekymret. Jeg troede du var sur på mig, eller sådan noget." Sagde jeg og knugede mig lidt ind til ham. Han grinede lidt, inden han lagde begge arme om mig og holdt tæt om mig.

"Undskyld. Jeg mente det ikke." Sagde han og flyttede sin hånd op til mit hoved, for at nusse mig i håret. Jeg sukkede lidt og smilede så.

"Det ved jeg godt. Du lovede mig at være en ordentlig kæreste." Sagde jeg og grinede lidt. Han grinede også, inden han hev mit ansigt op så vi kiggede hinanden i øjnene, og han så kyssede mig på munden. Jeg lagde mine hænder i hans nakke, og han lagde sin hånd ned om livet på mig, så han kunne vende os om og lægge sig over mig, så kysset blev mere intimt. Jeg førte mine hænder hen til hans kinder, og mærkede hvordan han smilede, hvilket fik mig selv til at smile, så han slap mig og lagde sin næse og pande mod min.

"Jeg elsker dig." Sagde han med det søde glimt i øjet og hans perfekte smil, som altid havde gjort mig blød i knæene.

"Jeg elsker dig mere." Sagde jeg og smilede tilbage til ham. Han kyssede mig på næsen, inden han lagde sig ned ved siden af mig igen. Jeg lagde min ryg ind mod hans front og holdt om hans arme, der holdt rundt om mig. Han lænede sit hoved tættere på mit, så jeg mærkede at hans stemme var lige ud for mit øre, da han sang:

"So baby say you'll always keep me, truly madly crazy deeply in love with you." Og så efterfulgt af et kys på kinden, så jeg kunne falde i søvn med et smil på læben.


Jeg vågnede næste morgen ved at en lyd lød højt i mine ører, og en varme omkring mig forsigtigt fjernede sig. Jeg åbnede øjnene og kiggede om på Niall, der slog sin alarm fra på sin telefon og kiggede på den, med det ene øje åbent og det andet mast lidt sammen. Jeg tog forsigtigt dynen og hev op under min hage mens jeg puttede mig ind til ham igen, hvilket udstødte et hæst grin fra ham.

"Er du vågen?" Spurgte han hviskende. Jeg kiggede op på ham og nikkede, så han sendte mig et sødt smil og strejfede min næse kort med spidsen af sin pegefinger. Jeg strakte mig og satte mig så op mens han trak gardinet fra omkring vores køje, så vi hurtigt så Liam, der lå lige overfor og gned sig i øjnene, men så smilede til os.

"Er alle vågne?" Spurgte Paul, mens han kom frem fra dørindgangen og trak alle gardinerne fra, hvilket fik Louis til at pruste opgivende nedenunder Liam. Niall og Liam trådte ud fra deres køjer på samme tid, og jeg rykkede mig lidt ud til kanten og gabte hurtigt, inden Niall rakte sin hånd hen til mig for at hjælpe mig ud. Jeg klagede lidt, da jeg trådte ud, hvilket hurtigt fik ham til at grine lidt. Jeg var ikke det bedste morgenmenneske!

"Tag den her." Sagde han og rakte mig sin grønne hoodie. Jeg smilede til ham og trak den store hættetrøje over mig og lynede den op, så vi kunne gå ud og få noget morgenmad. Jeg vinkede hurtigt til Harry, der som sædvanlig sad med sin telefon og en kop te i hånden. Jeg havde efterhånden vænnet mig til drengenes morgenrutiner, så jeg vidste at Liam ville gå over og tage en vand fra skabet som det første, for så at sætte sig ned ved siden af Niall, som ville sidde med en toast. Louis og Zayn ville komme ud samtidig og sætte sig ved siden af hinanden. Louis ville tjekke Twitter og Zayn ville højst sandsynligt prøve at lægge sig til at sove igen. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde altid elsket de små vaner, som folk havde om morgenen. På en måde, fandt jeg dem fascinerende.

Jeg gik over og tog en kop te, sammen med en skål cornflakes eller hvad der lige var, for så at sætte mig hen ved siden af en af drengene og spise min morgenmad. I dag satte jeg mig ved siden af Harry.

"Sovet godt?" Spurgte han. Jeg trak ærligt på skuldrene. Køjerne var gode, men alligevel, kunne de være bedre.

"Jeg forstår dig godt, jeg kunne også godt trænge til en almindelig seng." Sagde han og smilede til mig. Jeg smilede hurtigt tilbage og tog min telefon ud fra laderen, som havde siddet i stikkontakten i løbet af natten. Jeg havde en besked. 

#Hey Ninapigen, fik dit nummer af Harry, da i tog hjem fra festen, håber det er okay? Knus Becca. Jeg smilede hurtigt og svarede tilbage, at det var helt okay. Det ville være ret hyggeligt, hvis jeg under touren kunne skrive til Rebecca og Emily.

"Uhh, Rebecca har skrevet til dig." Sagde Harry, som havde kigget med over min skulder. Jeg sukkede opgivende af ham og slog ham på skulderen, så han med det samme beklagede sig. Han var på en måde den der irriterende storebror en gang i mellem. Han grinede lidt og uglede mig i håret, så jeg måtte puste for at få det væk fra mine øjne.

"Hvor er vi egentlig nu?" Spurgte jeg og kiggede ud på verden, der susede forbi bussen.

"Washington D.C!" Sagde Liam storsmilende, da vi nåede grænsen ind til hovedstaden af USA.

____________________________________________________________________________

I får lige kapitlet som det er for nu, da jeg ikke kunne finde en sang der passede.

Men ellers, så tak for det meget store fremskridt med favoritter og likes allerede!!

Plus tak for over de 120 favoritter på Summer Love, jeg er meget glad for det.

Ellers, så fortsæt god læselyst !! <3 <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...