Summer love 2 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Dette er 2´eren til Summer Love (Læs helst Summer love, inden denne, for bedre forståelse) Og de endte sammen til sidst! Nina og Niall kæmpede sig igennem det hele og er nu klar til at have et rigtigt forhold sammen. Nina skal være sammen med drengene hele sommeren i USA og ser meget frem til det sammen med Niall... Men når de endelig tror det hele er ok, og de kan elske hinanden, så tager de fejl. For hvad sker der når de sociale medier går endnu tættere på Kærligheds-pigen og gamle venner dukker op, så Nina tvinges ud i et endnu større hvivar af drama og når Niall virkelig elsker Nina af hele sit hjerte og vil beskytte hende i mod alt? Læs det i den ventede toer på Summer Love <3

192Likes
449Kommentarer
88127Visninger
AA

34. Truly Madly Forever Deeply - Part 2

Sangen der bliver nævnt, er sangen til kapitlet

December

Nina P.O.V

Kulden havde efterhånden taget godt til, plus at der nu lå det tykkeste og smukkeste hvide lag sne hen over hele UK. Men oven i at det var smukt, så var det dog virkelig koldt, så jeg løb nærmest hen til døren for at slippe væk fra kulden og lukkede den hurtigt efter mig.

"Hej!" Råbte jeg hurtigt, mens jeg gnubbede mine arme gennem min jakke, inden jeg hurtigt tog den af og hang den op på knagen, da en lidt ældre kvinde kom ud i gangen til mig.

"Hej Nina." Sagde hun smilende og gik hen og rettede forsigtigt på min kjole, fordi den havde bukket sig nede ved bunden. Jeg smilede hurtigt til hende, inden jeg lod hende lægge sine arme om mig i en kærlig omfavnelse, så jeg ikke kunne lade vær med at smile.

"Hej Maura." Sagde jeg og rettede mig op, da hun ikke var meget højere end et par centimeter under mig.

"Åh, dine kinder er helt røde. Kørte knægten dig ikke?" Spurgte hun hurtigt , så jeg ikke kunne lade vær med at grine, men nikkede alligevel.

"Jo jo, vi kørte skam." Sagde jeg forsikrende, så det bekymrede blik forsvandt fra hendes blide øjne og ændrede sig til et smil.

"Ja ja, men kom dog indenfor, søde Nina." Sagde hun, så jeg ikke kunne lade vær med at rødme lidt i mine kinder.

"Jeg har en inde i stuen, som ser ud til at have savnet sin yndlings pige ret så meget, de sidste dage." Sagde hun, da hun hurtigt vendte sit hoved mod mig, inden vi nåede ind i stuen. Jeg grinede hurtigt, da jeg som det allerførste, så den her lille tumling, som sad med et stykke legetøj inde i munden, mens han tog det ud for at kigge lidt på det, inden han så vendte hovedet i min retning og derefter lyste op i et kæmpe smil og straks rakte sine små arme op i luften. Jeg smilede stort og gik så over og satte mig ned på hug og strakte mine arme ud til den lille dreng, så han hurtigt grinede, inden han en meter fra mig, vendte sig om på hænderne og knæene og en smule usikkert, kravlede de sidste par meter hen til mig, så jeg ikke kunne andet end at smile.

"Årrh! Lille Buddy, hvor er du dygtig!" Sagde jeg og tog ham op i mine arme, så han grinede og mit hjerte næsten smeltede ved lyden af hans bedårende baby-latter.

"Oh my god, hvor er du dejlig!" Sagde jeg grinende af ham og vuggede ham lidt i mine arme, så han smilede over hele ansigtet.

"Jeg tror, han har kunnet fornemme at i kom i dag. Han har været helt umulig." Sagde en høj, smilende mand med klare blå øjne og mørkt hår, som kom gående over til mig ude fra køkkenet, hvor Maura kom tilbage med en bakke med te, mælk og småkager. Jeg smilede hurtigt til ham.

"Det er fordi jeg er bedre end alle andre!" Sagde jeg og kildede den lille dreng, så hans bedårende og klukkende latter med det samme kunne høres i mine ører og fik mig til at smile af ham.

"Har han bevæget sig mere siden sidst?" Spurgte jeg, mens jeg vuggede ham lidt i mine arme, mens han meget fokuseret pillede lidt ved kraven på min kjole.

"Jeg må indrømme han er ligesom sin onkel. Han er i bevægelse hele tiden." Sagde Greg grinende, så man sagtens kunne høre sammenligningen mellem hans og Nialls grin.

"Aww, lille Theo!" Sagde jeg og smilede endnu mere, da Theo lagde sine små hænder på mine kinder og grinede af mig. Der fandtes intet bedre end små nuttede babyer! Bortset fra at Theo bare var meget bedre end alle andre.

Han kiggede meget koncentreret på min hvide krave, mens jeg vuggede ham lidt frem og tilbage, inden han kiggede på mig og lyste op i et kæmpe smil og derefter aede mine kinder, så mit hjerte med det samme smeltede.

"Aww, lille skattebasse!" Sagde jeg og krammede ham, så han lagde sine små arme om min hals og klukkede lidt igen.

"Åhh Nina, du bliver nok den sødeste mor, jeg nogensinde har kendt!" Sagde en ung kvinde, der med det samme gik over til mig, sammen med Maura. Denise.

"Vil du ikke ned, Theo-Basse?" Spurgte Denise hurtigt sin søn, så jeg satte Theo ned på jorden, men han kiggede dog hurtigt op på mig og strakte armene ud, for at indikere at jeg skulle tage ham op igen. Jeg kunne ikke lade vær med at grine og tog ham bare op i mine arme igen, så han tog fat i lidt af mit hår og kiggede meget koncentreret på det.

"Se.. Tante Nina er bare meget bedre end mor!" Sagde Denise og kiggede surmulende på Greg, der bare grinede og hurtigt kyssede hende. Jeg kunne blive så glad af at se dem sammen, de var virkelig det sødeste. I sær når man så dem kigge på hinanden. De havde altid begge de samme glimtende øjne. Et ægte kærlighedsfyldt blik.

"Bare vent... Favoritten er her om 2 sekunder, så er Nina ren luft." Sagde Maura grinende. Jeg smilede hurtigt og mærkede så at Theo straks slap mit hår og kiggede til siden, da en stemme råbte:

"Hey!"

"Åh nej, du må hellere sætte ham ned, inden han selv springer ned derfra." Sagde Greg med en grinende tone, så jeg hurtigt satte Theo ned, da hoveddøren gik op og skridt ude fra entreen kunne høres kom ind i stuen.

Og ligesom jeg havde dagdrømt den dag i parken i Amerika, så vendte jeg mig om og så den her lille nuttede dreng lyse op i et kæmpe smil og så sprælle stort med armene, da en smuk ung fyr, med blond hår og de klareste blå øjne, trådte ind i rummet, med et stort smil og med det samme slog armene ud til den lille dreng, der lyste op i det største smil, inden han kluntet kravlede hen til den unge fyrs arme.

"Hey Buddy!" Sagde fyren og kastede den lille dreng op i luften, og lavede de kæreste ansigter til ham imens, så jeg ikke kunne andet end at smile.

"Se!" Sagde Greg hurtigt, mens han grinede. Niall kiggede hurtigt grinende på sin storebror og satte Theo ned på jorden, inden de krammede.

"Se hvad?" Spurgte han , inden han satte sig ned på hug foran Theo og viftede lidt med noget legetøj foran ham.

"Theo er superglad for jer begge to, men det er meget tydeligt hvem der er favoritten." Sagde Greg, mens at Maura hurtigt gik hen og aede Niall på skulderen, inden vi alle gik over til sofaerne og satte os ned, så Maura begyndte at hælde te op i kopper til os.

"Uhh, det må være Nina!" Sagde Niall hurtigt, hvilket hurtigt fik Denise til at grine, mens jeg selv kiggede på at han sad og vippede Theo lidt på sit lår, så han grinede klukkende.

"Naah, Nina er dejlig, men intet slår onkel Niall." Sagde Denise, så Niall grinede og derefter hurtigt kiggede hen på mig med glimtende øjne.

"Hun er også allerede taget." Sagde han lavt og kiggede lidt ned. Det så ikke ud til at nogle af dem hørte det, men jeg vidste godt at det var fordi det kun var mindet til mig. Jeg mærkede hurtigt, hvordan mit hjerte sprang et lille slag over, inden jeg rakte min hånd over og lagde den i hans, hvorefter han hurtigt klemte den blidt og holdt den på sit lår.

De sidste uger havde været absolut fantastiske. Et var at jeg siden jeg fik juleferie, ikke havde lavet andet end at opholde mig hjemme hos Niall. Indtil vi nåede over jul, og jeg var taget hjem til Portsmouth i to dage, for at fejre julen, men så også hurtigt var taget tilbage til Niall igen. Men det var slet ikke det vildeste, ikke engang tæt på.

Nej, det bedste ved det hele var Nialls "Julegave"... Eller jeg så det som en gave, fordi det var det vildeste en nogensinde havde givet mig. Men han blev stadig ved med at sige, at det ikke var min rigtige gave. Men stadigvæk... Irland, var en ret fantastisk gave i sig selv.

Niall havde snakket en smule om, et par gange før, at han altid gerne ville have vist mig Mullingar, så jeg kunne se, hvor han var vokset op, plus møde hans venner og familie. Og jeg måtte da indrømme, at det havde været et kæmpe eventyr. I sær sådan at gå gennem Mullingars gader, hånd i hånd, mens han helt overgearet og glædeligt som et lille barn, havde vist mig alle de steder han plejede at hænge ud ved. Skolen han havde gået på, musikbutikken han tit havde hængt ud med sammen med sine kammerater og en masse andre steder, som havde betydet en del i hans yngre dage. Og under det hele, kunne jeg nærmest ikke holde op med at smile og føle hvordan en bankende varme spredte sig i min krop.

Specielt fordi at det her var noget specielt for ham. Det var så tydeligt, hvor omhyggelig han var med at fortælle mig alle de forskellige detaljer om alle historierne fra hans barndom, mens han øjne funklede med sådan en stor glæde, at jeg nærmest tvivlede på at jeg nogensinde havde set ham sådan før... Alt i alt, mens han altid holdt mig i hånden, havde armen om mig, eller hele tiden sørgede for at være ved min side.  

Det var så specielt. Jeg havde jo selv gået sådan her med ham før, den gang vi mødte hinanden og han kom til Portsmouth og jeg fortalte ham om min barndom... Men denne her gang, var der noget helt specielt over det. Det kunne jeg tydeligt se, da han et par dage tideligere havde nævnt, at vi skulle besøge hans familie, og jeg nærmest var blevet helt nervøs selv, over hvor nervøs han selv virkede den dag... Lige indtil vi mødte dem, og jeg med det samme nærmest blev behandlet som var jeg en Horan selv. Jeg havde set ham stå og snakke med Greg, mens han havde smilt på den mest lykkelige måde, jeg nogensinde havde set.

Og det var der jeg vidste, hvorfor det her var specielt.

Fordi han elskede mig.

"Men i kører vel lige så snart i er færdige her, ikke?" Spurgte Maura hurtigt, så jeg vågnede op og vendte mit blik fra Niall og mod de andre igen. Niall prustede hurtigt, inden han nikkede.

"Jo... Vi er inviteret til en kæmpe fest i London i morgen. I ved, Nytår." Sagde han, så jeg hurtigt kom i tanke om nytårsfesten aftenen efter, hvor One Direction var blevet inviteret og alle havde fået lov at bringe så mange de ville. Jeg var Nialls førstevalg.

"Så rejser i snart." Sagde Denise og lavede en trist mund. Niall prustede hurtigt og slap så hurtigt min hånd, for at tage sin telefon op af lommen og tjekke klokken.

"Vores fly går i aften, ja." Sagde han, så jeg hurtigt sukkede lidt. Jeg ville godt være blevet lidt længere.

Vi blev dog heldigvis et par timer mere, inden at Niall blev ringet op og var gået ud for at tale i ro, og derefter så var kommet ind og havde informeret om, at vi var nødt til at køre hen til det hotel vi boede på, så vi kunne få pakket, da flyet gik om nogle timer. Vi hjalp alle hurtigt med at tage tingene ud fra stuen, inden at Niall og jeg gik ud i entreen, for at tage vores frakker på.

"Det har virkelig været hyggeligt, min kære." Sagde Maura og rakte armene om mig i et kærligt og langt kram. Jeg smilede hurtigt til hende, inden jeg krammede Greg og Denise også, mens at Niall hurtigt snakkede med sin mor.

"I er altså virkelig søde." Sagde Denise hurtigt til mig, og kiggede hurtigt på Niall og så på mig igen. Jeg rødmede lidt og takkede hende, inden at Greg lagde armen om sin kone.

"Tro mig, Nina. Du er meget mere end bare en eller anden pige, for den knægt." Sagde han smilende til mig, så jeg hurtigt kiggede over på Niall, der krammede sin mor farvel.

"Ja... Det tror jeg snart jeg har indset." Sagde jeg og smilede så hurtigt til Greg og Denise, inden Niall tog min hånd i sin og åbnede døren, så vi kunne gå ud.

"Jeg tror også det er godt, at i tager hjem nu." Sagde Greg hurtigt, så både Niall og jeg kiggede forvirret om på ham.

"Det er ikke så slemt, kun en lille smule... Men du er begyndt at få lidt irsk accent, Nina.." Jeg måbede hurtigt, mens at Niall hurtigt brød ud i latter, mens de tre andre fniste lidt.

"What... Vel har jeg ej.." Sagde jeg og kiggede så spørgende over på Niall, der smilende bekræftende.

"En lille smule." Indrømmede han, så jeg hurtigt rullede med øjnene, inden jeg gik ud i bilen, hvor Niall satte sig over i den anden side.

Vi vinkede alle hurtigt farvel til hinanden, mens at Niall startede bilen og langsomt kørte væk fra byen. Jeg klikkede mig fast, inden jeg tændte lidt for varmen, da der var et stykke vej tilbage til hotellet. Niall kiggede hurtigt på mig, inden han rakte sin hånd over og tog min hånd i sin, så jeg kunne mærke hvordan hans hud brændte mod min. Jeg smilede lidt, inden jeg vendte min hånd, så jeg kunne flette vores fingre sammen.

"Jeg elsker dig." Sagde han, mens han drejede på rattet. Jeg mærkede varmen pumpe sig hurtigt rundt i brystet på mig.

"Jeg elsker også dig." Sagde jeg, mens vi begge holdt vores blikke rettet mod vejen.

Åh gud, hvor jeg dog elskede ham.

 

* * *

 

"Oh my god... Nina, din irske accent driver mig til vanvid!" Sagde Harry smilende, inden han krammede mig. Jeg gav snart op. Vi var taget til nytårsfesten dagen efter, og selv om den ikke engang var startet, var jeg allerede tonsvis af gange, blevet kommenteret på min nye "accent" Men jeg kunne altså ikke høre forskel, så jeg forstod slet ikke hvad de mente.

"Hey Ninni!" Sagde Louis, da han kom over og krammede mig. Jeg rullede hurtigt øjne, da jeg huskede på alle de gange, han havde kaldt mig det i Amerika.

"Hej Tommo." Sagde jeg hurtigt tilbage, så han blinkede til mig.

Festen blev holdt i en klub i en taglejlighed, så når klokken ville slå 12, ville vi kunne se alt fyrværkeriet så tydeligt, og jeg glædede mig som et lille barn. Jeg fik hurtigt tilbudt en drink, fra en af de mange servetricer, der gik rundt og servicerede alle de mange gæster. Jeg havde fået af vide, at vi var tæt på omkring 200.

Det var vist en rigtig fest!

"Hvordan var Irerne så?" Spurgte Harry, så jeg grinede lidt, mens jeg hurtigt tog en tår af min drink. Og for en gangs skyld, fik jeg det ikke galt i halsen. Go Nina!

"De var alle virkelig søde! Theo er det kæreste... I sær sammen med Niall. Han er så sød ved ham." Sagde jeg, så Louis grinede.

"Ja, vi har allerede drøftet, at han sikkert bliver den kæreste far i hele verden." Harry nikkede sig enig, og jeg mærkede hurtigt varmen stige op inden i brystet på mig omkring. Ja... Niall ville være verdens bedste far.

"Tænk at det allerede er nytår.." Sagde Harry, så jeg hurtigt vågnede op og nikkede sammen med Louis.

"Ja, har det ikke lige været det?" Spurgte Louis, så vi grinede, inden at et par arme hurtigt lagde sig om Louis' og Harrys skuldre.

"Arrgh, hvor jeg dog har glædet mig til den her fest!" Sagde Liam, så vi grinede lidt. Han havde virkelig også været oppe at køre hele dagen.

"Det er godt du glæder dig, Liam." Sagde jeg smilende til ham, inden at et par arme hurtigt sneg sig ind foran mig, så jeg hvinede forskrækket, mens at jeg blev svunget rundt.

"Niall!" Skreg jeg grinende, da jeg hørte hans latter tæt ved mit øre, inden han satte mig ned og hurtigt lagde sit hoved ved krumningen mellem mit hoved og min skulder.

"Har jeg fortalt dig, hvor utrolig dejlig du ser ud i aften?" Spurgte han hurtigt, så jeg smilede lidt og kiggede ned på min hvide blonde kjole, inden jeg vendte mig om og kiggede på ham. Han var selv klædt i en tætsiddende hvid T-shirt, et par sorte bukser og en læder jakke.

"Du ser hellere ikke særlig ringe ud selv." Sagde jeg og holdt lidt i siderne på hans jakke.

"Kun for dig." Sagde han smilende, så jeg kiggede op på ham.

Hvad havde jeg nogensinde gjort, for at fortjene den dreng?

Musikken i klubben gik i gang, så alle jublede højt og Niall og jeg hurtigt kiggede grinende på hinanden, inden vi sammen med de andre, løb ud og begyndte at danse.

"Åh gud, hvor jeg glæder mig!" Udbrød Liam hurtigt igen, så vi alle grinede af ham, inden vi lod festen gå i gang.

 

Klokken var nok omkring halv 12, da vi alle efter nogle drinks, stadig stod og dansede. Men musikken blev pludselig stoppet, så vi alle kiggede op mod den lille scene, hvor dj-pulten hurtigt blev fjernet, så festens afholder hurtigt trådte op på scenen og stillede sig foran en mikrofon, mens at nogle begyndte at rode bag ved ham.

"Hvad så venner, er i trætte?" Spurgte han, så alle hurtigt skreg nej eller grinede og han så stak sine hænder i sine lommer, inden han kiggede på klokken.

"Vi er jo så heldige, at have 5 fantastiske unge drenge her i aften, og jeg spurgte om de ikke ville gøre os alle sammen den dejlige ære, at underholde os lidt. Og fordi jeg er så lækker som jeg er, så sagde de ja lige med det samme... Så alle mine venner, byd velkommen til verdens bedste boyband: One Direction!" Jeg vendte mig hurtigt rundt og kiggede overrasket på Niall, mens at alle rundt omkring os huede og klappede.

"Jeg vidste ikke, at i skulle synge.." Sagde jeg overrasket. Han nussede mig hurtigt på skulderen, inden han kyssede mig på kinden.

"Surprice, baby." Sagde han og fulgte så efter de andre drenge op mod scenen. Jeg kiggede lidt forvirret på ham og gik lidt længere frem, for at se at de alle fem trådte der op og fik rakt fem stativer ind til sig med mikrofoner på til dem hver.

"God aften." Sagde Harry hurtigt, så vi alle huede.

"Vi er meget glade, for at have fået lov til at synge for jer i dag, så mange tak, Tom!" Råbte Liam og vinkede hurtigt til fyren fra før, der nu stod ovre i baren med to andre fyre og en pige.

"Sangen vi vil synge for jer i dag, er faktisk en af mine personlige favoritter, da den er en af de sange, der er skrevet af os selv... Niall, vil du fortælle?" Sagde Harry hurtigt og blinkede over til Niall, der hurtigt grinede.

"Ja... Det her er vel, hvad man kan kalde en ret personlig sang, da jeg faktisk har skrevet den..." Han stoppede hurtigt, da hele rummet hurtigt jublede og klappede, mens jeg selv stoppede med at trække vejret i et kort sekund.

Sangen... Niall havde jo skrevet en sang, men jeg havde aldrig rigtigt fået af vide, hvilken en det var... Men det gjorde jeg måske nu?

"Sangen er meget personlig for mig, fordi jeg skrev den på et tidspunkt, hvor alt virkede lidt håbløst og jeg kun havde en' ting i hovedet... Eller, rettere sagt... En' person." Han kiggede hurtigt hen på mig, og jeg kunne med det samme føle hvordan flere omkring mig, hurtigt kiggede spændte på mig.

"Jeg sagde en gang til hende, at jeg ville ønske jeg kunne dedikere alle kærligheds-sange til hende, men ingen ville aldrig rigtigt kunne hamle op med hvad jeg egentlig føler... Så derfor tænkte jeg: Hvorfor så ikke prøve selv." Sagde med et lille grin til sidst, så jeg hurtigt tog hånden op til min mund, for at skjule min sitrende læbe, mens at mine øjne langsomt løb i vand.

"Men ja... Den her er til dig, Babe." Sagde han hurtigt, så jeg trak vejret kort, inden at musikken begyndte, og hele min krop nærmest stivnede og gik i chok. Jeg genkendte straks sangen og mærkede forsigtigt, hvordan en enkelt tåre trillede ned af min kind, da Liam som den første gik hen til mikrofonen og startede sangen:

"You tell me that you're sad and lost your way. You tell me that your tears are here to stay, but I know you're only hiding, and I just wanna see you..." Han tog en hurtigt pause, inden han stillede sig hen til mikrofonen igen.

"You tell me that you're hurt and you're in pain, and I can see your head is held in shame, but I just wanna see you smile again. See you smile again." Han kiggede hurtigt over på Niall, der bed sig lidt i læberne, inden han flyttede sit blik ned mod mig.

"But don't burn out, even if you scream and shout. It'll come back to you, and I'll be here for you." Jeg mærkede hurtigt tårerne, da de alle stillede sig hen til mikrofonerne og sang omkvædet, inden at det blev Zayns tur:

"I wish that I could take you to the stars, I'd never let you fall and break your heart. And if you wanna cry or fall apart, I'll be there to hold you." Jeg smilede hurtigt med tårer ned af mine kinder, da Louis fortsatte sangen, mens mit hjerte bankede hurtigere for hvert ord, og for hver mening jeg forstod i sangen.

"You tell me that you heard it's all in vain, but I can see your heart can love again. And I remember you laughing, so let's just laugh again." Jeg smilede hurtigt, inden jeg næsten helt tryllebundet kiggede over på Niall, der kiggede mig i øjnene, mens han sang igen:

"But don't burn out, even if you scream and shout. It'll come back to you... Back to you!" Jeg grinede hurtigt lidt for mig selv, da jeg kunne se han hurtigt klappede sig selv på brystkassen, der hvor hans hjerte sad og så pegede på mig, inden de sang omkvædet igen, og Zayn sang:

"And you don't need, you don't need to run. And you will see it's easy to be loved, I know you wanna be loved." Sangen blev lidt stille, inden at Liam hurtigt sang:

"Oh, I will carry you over fire and water for your love" Men dog var det ikke ham jeg fokuserede på... Men Niall. Da han mimede med, mens Liam sang, inden de alle sang omkvædet:

"Oh, I will carry you over fire and water for your love. And I will hold you closer, hope your heart is strong enough. When the night is coming down on you, we will find a way through the dark." Jeg mærkede hvordan tårerne blev lidt flere, mens at Niall kiggede ned på mig og sangen var ved at nå til vejs ende. Zayn, Liam, Louis og Harry trådte væk fra mikrofonerne, så de lod Niall synge de sidste linjer selv:

"When the night is coming down, we will find a way through the dark." Alle huede med det samme, mens at festens afholder hurtigt løb over til scenen for at kramme drengene, og de alle hurtigt snakkede sammen, mens at andre kom hen og lykønskede dem. Jeg snøftede bare hurtigt, inden jeg kiggede mig omkring og smuttede forbi nogle, der også var på vej over for at lykønske drengene, inden jeg kom over til nogle døre, der førte ud til en kæmpe altan. Den kolde december luft mødte mig hurtigt, men det ændrede ikke meget på den varme, der brændte i min krop fra mit bankende hjerte.

Hele mit hoved kørte rundt med 1000 i timen, lige der i det øjeblik. Og alt sammen kun på grund af ham.

Jeg tørrede mig hurtigt under øjet, inden at jeg lænede mig op af muren ved altanen og kiggede ned over Londons gader.

Dog var jeg kun alene i 10 minutters tid, inden at musikken inde fra festen, hurtigt blev lidt højere, men så også blev lav igen, som hvis at en dør blev åbnet og lukket. Og jeg vidste med det samme hvem det var, bare ved lyden af hans fodtrin. Jeg hørte ham hurtigt rode lidt ved et eller andet, inden at han kom tæt på, og noget stof blev lagt omkring mine skuldre. Jeg kiggede hurtigt på mine arme, hvor hans læderjakke nu lå.

Han stillede sig forsigtigt ved siden af mig, så jeg hurtigt kiggede ind i hans vidunderlige, smukke blå øjne. Han smilede hurtigt, inden han lænede sig lidt frem og kiggede ud over byen sammen med mig.

"Tak." Sagde jeg kort efter, så han hurtigt kiggede på mig.

"For hvad?" Spurgte han, så jeg snøftede lidt.

"Sangen... Jeg elskede den." Sagde jeg hurtigt, så han kiggede lidt ned og smilede lidt.

"Det håbede jeg også." Sagde han, mens jeg hurtigt rettede mit blik lige ud igen. Der var stille et stykke tid, inden jeg hurtigt sagde:

"Sikke et år." Han nikkede grinende.

"Ja, det har været lidt vildt." Sagde han, så det var min tur til at grine.

"Det er stadig svært at fatte en gang i mellem." Sagde jeg, mens jeg kiggede ned på gaden. Han nikkede hurtigt, inden han lænede sig forover ligesom mig, så han kunne læne sine albuer op af muren.

"Jeg er ked af jeg slog dig... Du ved.. Dengang.." Sagde jeg og kiggede forsigtigt på ham, men han fnyste bare hurtigt.

"Jeg fortjente det." Sagde han og holdt blikket ud over byen, mens jeg hurtigt kiggede sukkende på ham, inden jeg kiggede lige ud igen.

"Jeg stadig ked af alt det der skete, Niall... Det er jeg virkelig." Sagde jeg og sukkede opgivende, men kiggede så ned, da hans hånd lagde sig i min og jeg kunne mærke hvordan hans hud brændte.

"Men vi klarede det igennem mørket, gjorde vi ikke?" Spurgte han og kiggede så på mig, så jeg ikke kunne lade vær med at smile. Og samtidig med det, så kunne jeg heller ikke lade vær med at tænke. Tænke på hvor heldig jeg var, for at stå her og se på ham og vide at jeg havde været igennem så meget med ham. Ja, der var dårlige tider... Men alligevel, så fokuserede jeg på de gode. Alle de gode stunder, hvor jeg havde følt mig mere lykkelig end nogen anden person i hele verden... Og kun på grund af ham.

"Niall, jeg..."

"Nina, jeg elsker dig." Sagde han hurtigt og rettede sit blik mod mig, så hans blå øjne kiggede dybt ind i mine.

"Og jeg havde aldrig nogensinde troet, at jeg skulle komme til at elske en person så meget, på så kort tid... Men det gør jeg, Nina. Jeg elsker dig virkelig.." Sagde han og rettede sig så i ryggen og vendte sin front mod mig.

"Niall, jeg.." Prøvede jeg, men han afbrød mig hurtigt igen:

"Nina, jeg elsker dig mere end du aner, og jeg ved at en sang ikke kan ændre på særlig meget... Men jeg mener hvert et ord. Du er alt, hvad jeg nogensinde har kunnet tænke mig... Alt hvad jeg nogensinde kunne drømme om... Du er den, Nina..."

"Niall..." Prøvede jeg, men han flyttede hurtigt sine hænder op til mine kinder, for at holde vores øjenkontakt, så jeg kunne se ærligheden i hans glimtende øjne.

"Nina, lige siden du kom ind i mit liv, har du vendt op og ned på alting... Og det her lyder måske cliche', men lige siden den allerførste dag, så har du ændret noget i mig... Du har vist mig, at de største overraskelser virkelig sker lige for næsen af os, og jeg er mere end taknemmelig for, at du er kommet ind i mit liv. Det her ville aldrig nogensinde, havde været det samme uden dig." Sagde han, så jeg kunne se hvordan hans øjne funklede og fik mit hjerte til at banke hårdt mod mit bryst og mine øjne til at fyldes med tårer igen.

"Nina, jeg ved at jeg har svigtet dig på de værst tænkelige måder, flere gange det her år... Og jeg ved, at du har hadet mig og jeg har virkelig også fortjent det... Men baby, jeg lover dig, at jeg vil gøre alt for at rette op på det igen. Jeg vil rette op på det hele. Jeg vil gøre alt i hele den vide verden, for at vise dig at jeg virkelig elsker dig, for det gør jeg, Nina... Jeg elsker dig.." Han stoppede hurtigt og grinede lidt, inden han kiggede på mig igen.

"For fanden, hvem helvede prøver jeg at narre? Nina, jeg elsker dig mere end noget som helst. Du får mit hjerte til at banke vildt, samtidig med at du kan få det til at stoppe helt. Du kan få hele min krop til at gå i chok, samtidig med at du kan få den til at føles som gele. Men mest af alt, så kan du få mig til at elske dig mere end nogen anden person... Nina, jeg vil gøre alt for dig. Ja... Jeg vil en dag vil gå så langt, at jeg vil gå ned på knæ for dig." Jeg kiggede ham hurtigt i øjnene, mens at mit hjerte hurtigt sprang et slag over. Havde han lige...

"Og ja, kald mig tosset... Men jeg er ligeglad. Så længe jeg elsker dig, så er jeg ligeglad. Så længe du er glad, sund, rask, okay... Lykkelig, så er jeg ligeglad, for så længe jeg ved at jeg elsker dig, så ved jeg det nok skal gå... For så længe jeg elsker dig, så ved jeg, at der er bare en' som altid ville sætte dig før sig selv. En' som altid vil sørge for, at du er Okay før sig selv, og som altid vil sørge for at du føler dig elsket og er sikker..." Han tog hurtigt en dyb indånding, mens jeg fældede et par tårer, inden han hurtigt smilede lidt og så førte hånden ned til lommen på hans jakke, der hang om mine skuldre. Jeg kiggede hurtigt på, at han tog en lille rød æske frem, som han hurtigt holdt frem foran sig.

"Hvad er det?" Spurgte jeg forsigtigt, mens han vendte æsken lidt i sin hånd, inden han kiggede sig omkring, men derefter hurtigt lagde hænderne om livet på mig og derefter løftede mig op på kanten af muren og stillede sig ind foran mig, så han kiggede mig op i øjnene. 

"Nina, jeg ved det her har været et helvedes år, hvor vi begge har udsat hinanden for en masse problemer... Men jeg lover dig, at hvis bare du giver mig den her sidste chance, så vil jeg gøre alt for aldrig nogensinde at såre dig så hårdt igen... Og ja, jeg ved du har givet mig mange chancer, men Baby, jeg lover dig... At hvis jeg ikke klare det denne gang, så er det her den allersidste chance... Bare lov mig, at du giver mig en chance, så jeg virkelig kan bevise, at jeg er det hele værd... Bare en' chance." Sagde han og åbnede så æsken, så indholdet viste sig og jeg kiggede chokeret ned på de to diamant besatte hjerter, der flot og smukt sad fast til en lille kæde.

Et armbånd.

"Oh Niall, hvor er det smukt.." Sagde jeg helt chokeret, mens han hurtigt hev det ud af æsken og hjalp mig det på, så det sad helt perfekt på mit håndled.

"Du manglede jo et armbånd, så... Glædelig Jul." Sagde han og så kunne jeg ikke holde mig tilbage mere, så jeg smed nærmest mine arme om halsen på ham og pressede mine læber mod hans i et langt og intimt kys, som fik mig til at føle at jeg var et puslespil, der efter alt for lang tid, endelig fandt den manglende brik, så jeg var hel igen.

Niall gjorde mig hel.

"En ny chance?" Spurgte han smilende, da vi trak os væk fra hinanden efter et par kys mere. Jeg fniste lidt.

"Vi har haft en ny chance før.. Det her er faktisk den anden nye chance." Sagde jeg grinende, så han smilede lidt.

"Alle gode gange tre?" Jeg kunne ikke lade vær med at smile over hele femøren af ham, så jeg lænede mig hurtigt frem og kyssede ham igen.

"Alle gode gange tre." Sagde jeg, så han hurtigt tog fat om livet på mig og svang mig rundt på hele altanen, så jeg grinede og kiggede ind i hans funklende lykkelige øjne. Jeg ved ikke hvad det var, der gjorde det, men i det øjeblik, hvor jeg kiggedde ind i hans øjne, så kunne jeg se, at det var de øjne som jeg så, når jeg stod oppe på et podie og fik et afgangsbevis rakt i hånden, mens han stolt var en af de første til at rejse sig og klappe højt med stolte tårer i øjnene, når mit navn blev råbt op.

Det var hans øjne jeg kiggede ind i, når jeg efter en halv time havde diskuteret om hvem, der skulle køre, men endelig stod foran universitetet i London og kunne studere det jeg elskede mest.

Det var hans øjne jeg kiggede ind i, da jeg den første nat i vores nye lejlighed, ville lægge os til at sove, for at vide at jeg efterfølgende, nærmest hver dag kunne vågne op eller gå i seng med ham. Men også hans øjne jeg kiggede ind i, når vi diskuterede møbler, men alligevel ville gøre det med latter i vores stemmer.

Det var hans øjne jeg kiggede ind i, når han modtog de mest eksklusive priser til diverse Awards shows, så jeg ville kigge ham i øjnene med så meget stolthed som jeg overhovedet kunne.

Det var for evigt hans øjne jeg ville kigge ind i.

Niall satte mig hurtigt ned på jorden igen, da vi lagde mærke til at folk inde fra festen begyndte at tælle ned fra 10. Jeg ville gå ind til dem, men hev han mig hurtigt tilbage og lagde armene om mig.

"Jeg elsker dig, Nina." Sagde han, så jeg mærkede hvordan at jeg nærmest blev forelsket på ny og smilede lykkeligt til ham.

"Jeg elsker dig mere." Sagde jeg tilbage, så han smilede, lige i det at folk inde fra festen skreg "0!" Og Big bens klokker kunne høres i det fjerne, og himlen derefter blev fyldt med det smukkeste fyrværkeri. Det var så smukt med alle farverne, og alligevel så føltes det så specielt. Alt det her, det var starten på et nyt år. 2013 var slut, og vi var alle klar til det nye år... En ny start.

Jeg kiggede hurtigt op på Niall og kunne ikke lade vær med at føle, at det her var vores nye start. Vores nye chance... Det specielle var dog, at jeg vidste, at denne her gang var anderledes. Denne her gang ville det gå, og det ville holde.

Det her var de nye Niall og Nina.

Og denne gang skulle det hele nok gå. Det vidste jeg.

Så jeg smilede hurtigt for mig selv, og lænede mig så ind til ham, så jeg kunne kysse ham. Han grinede let, inden vores læber mødtes og han så lod sine læber smelte sammen med mine, mens jeg blev hel. Han slap mig og lagde så armene om mig, mens vi kiggede op på fyrværkeriet, der fyldte den mørke himmel.

Jeg kiggede hurtigt ned på det nye funklende armbånd, der sad på mit håndled.

Ja, denne gang skulle det hele nok gå.

 

Slut.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...