Summer love 2 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Dette er 2´eren til Summer Love (Læs helst Summer love, inden denne, for bedre forståelse) Og de endte sammen til sidst! Nina og Niall kæmpede sig igennem det hele og er nu klar til at have et rigtigt forhold sammen. Nina skal være sammen med drengene hele sommeren i USA og ser meget frem til det sammen med Niall... Men når de endelig tror det hele er ok, og de kan elske hinanden, så tager de fejl. For hvad sker der når de sociale medier går endnu tættere på Kærligheds-pigen og gamle venner dukker op, så Nina tvinges ud i et endnu større hvivar af drama og når Niall virkelig elsker Nina af hele sit hjerte og vil beskytte hende i mod alt? Læs det i den ventede toer på Summer Love <3

192Likes
431Kommentarer
88300Visninger
AA

33. Truly Madly Forever Deeply - Part 1

(Sangene til kapitlet er de sange, der bliver nævnt)

Niall P.O.V

Vi kunne allerede høre skrigene fra fansene ude i salen, så jeg kunne mærke hvordan ruset efter at komme ind på scenen, bruste op i mig. Der var allerede kommet virkelig meget feedback på Midnight Memories, og jeg kunne bestemt ikke vente længere med at komme der ud og spille det nye album for dem alle sammen. Sådan havde vi det nok alle sammen. Vi sad alle og ventede utålmodigt på at tiden ville gå bare en smule hurtigere, mens at de sidste småting blev klaret. Lou var i gang med Louis' hår, mens Liam sad og snakkede med Zayn og Harry endnu en gang var gået udenfor for at snakke i telefon, hvilket nok var omkring tredje gang i dag. Nogle af hans venner kom vist også til koncerten, så han ville nok bare, som den venligtsindede person han var, sørge for at de kom ordentligt frem.

Jeg selv sad helt klar i det tøj som Jane(vores stylist) havde fundet frem til mig, mens at de andre drenge enten også havde det på nu, eller ventede til et par minutter før.

"Et kvarter, drenge!" Råbte Paul hurtigt, da han stak hovedet ind i omklædningsrummet, som han plejede på den her tid før et show. Vi smilede alle nikkende til ham, mens at Lou hurtigt gik over til bordet for at finde noget hårspray til Louis' hår.

Jeg sukkede lidt for mig selv og trak så min telefon op af min lomme.

Hvornår mon jeg ville lære, at hun aldrig ville komme ind i mit liv igen? Jeg vidste jo godt, at hun ikke ville ringe, så hvorfor blive ved med at håbe på det?

Jeg sukkede tungt og kiggede ned på min slukkede telefon, inden jeg lagde den i min lomme igen og rejste mig, for at gå op mod bag scenen og få styr på mikrofoner og øresnegle.

Jeg tog en dyb indånding, da der blev informeret om, at der var 5 minutter tilbage.

Jeg mærkede ruset i min krop, efter at komme der ud, og det blev bestemt ikke større, da vi fik besked på at nu var det nu, og alle fansene så skreg, da vi trådte ud på scenen og straks gik i gang med Midnight Memories.

 

Fansene var ellevilde! De sang og skreg med på næsten alle sangene, og det virkede så overvældende, at de allerede kunne nærmest alle sangene efter kun to sølle dage! Det var så vildt.

De både skreg, dansede, skreg lidt mere, sang og græd med på sangene. Harry takkede endda dem alle sammen i det der lignede nærmest tusind gange, mellem hver sang. Men jeg bebrejdede ham ikke, for jeg sagde også tak mange gange, ligeså de tre andre drenge.

Det her var jo nærmest en hver musikers drøm.

Vi var ved at nå enden, da vi gik i gang med Why don't we go there? Hvilket faktisk var en af de sange jeg syntes ret godt om. Beatet var fedt, men teksten var også god... Måske fordi den mindede mig om en hvis person. De fleste af sangene fik på en eller anden måde, mig til at mindes hende. Det skete når man valgte at skrive sangene selv, ligesom jeg selv havde gjort med en' af dem.

Harry gik i gang med at synge, så publikum skreg, da han begyndte at hoppe rundt til beatet.

"Cause we got all night and we're going nowhere. Why don't you stay, why don't we go there?" Sang Zayn i fronten i omkvædet, mens vi andre sang sammen med ham og kunne se hvordan fansene blev vildere og vildere. Sangen fortsatte til Liams solo, og jeg rettede lidt på min øresnegl, da jeg hurtigt så at Harry kiggede storsmilende på mig. Jeg grinede lidt og smilede så tilbage til ham, mens Liam sang:

"The secret's safe with me.." Og jeg tænkte hurtigt på Nina igen, selv om jeg prøvede at skubbe hende væk. Jeg burde stoppe med at tænke på hende... Hun ville alligevel aldrig komme tilbage til mig. Så jeg kunne lige godt droppe ideen.

Liam sluttede sin solo og sangen fortsatte til omkvædet igen, så jeg begyndte at gøre mig klar, da min solo, var efter dette omkvæd. Men jeg stoppede hurtigt mine handlinger, da jeg fik øje på Harry, der tog sine øresnegle ud af sine ører og hurtigt rakte sin mikrofon til Louis med et kæmpe smil på læberne, mens at Louis også smilede stort.

Hvad var der med dem? Hvad pønsede de på?

Omkvædet sluttede og beatet kørte lidt videre, mens jeg trippede lidt for mig selv, inden jeg kiggede ud på alle fansene. Jeg så hvordan nogle åbnede deres munde i chok og flere skreg højt, og jeg nåede kun lige at synge: "Hey.." Inden en anden, men lysere stemme kunne høres, og jeg frøs.

"Hey, I don't want you to be, the one that got away, I wanne be addicted to you, yeah.." Jeg vendte mig forsigtigt om, mens hun sang, så jeg kunne se at det rigtigt var hende. Hun gik tættere på mig, så jeg så hvordan hun smilede, mens hun sang ind i mikrofonen og fik publikum til at gå bogstaveligt talt... Amok!

"You're rushing through my mind, I wanna feel the high, I wanna be addicted, don't say no... Just let go." Hun trak mikrofonen væk fra sin mund, mens at de fire andre drenge gik hen ved siden af hende og fortsatte sangens sidste omkvæd. Jeg var i ren og skær chok, mens jeg kiggede på at drengene smilede stort, og Harry hurtigt lagde armen om livet på Nina og krammede hende ind til sig, mens de sang færdig og Nina sang med på de sidste linjer:

"Why don't you go there with me?" Sang hun, så hele salen gik amok og flere begyndte at skrige Ninas navn og jeg langsomt vågnede op.

Hun var der... Hun var lige der foran mig...

"Hej." Sagde hun, så næsten alt inden i mig smeltede ved lyden af hendes stemme.

"Nina..?" Spurgte jeg hurtigt, så hun bed sig lidt i læben og nikkede.

"Men... Hva... Hvad laver du her?" Spurgte jeg, mens jeg kunne mærke hvordan mit hjerte begyndte at banke hurtigere og hårdere mod mit bryst. Hun sukkede hurtigt, inden hun kiggede på Harry, der nikkede til hende og hun så rettede lidt på mikrofonen i sin hånd, inden hun gik lidt længere frem samtidig med mig.

"Jeg så blomsterne." Sagde hun, mens hun kiggede ned på sine hænder.

"Ja?" Spurgte jeg, mens jeg mærkede hvordan jeg stivnede lidt i kroppen. Det var godt at hun havde set blomsterne, men de var på en måde overflødige i forhold til det, der fulgte med dem. Jeg kiggede ventende på hende og måtte tage mig selv i, nærmest ikke at spurte over og røre hende lige på stedet.

Hun stod lige der... Lige der foran mig. Og hun var stadig den samme. Stadig lille og spinkel og klædt i det samme fine tøj, som jeg altid havde kendt hende i (Outfit findes i kommentar) Stadig det lange brune og letkrøllede hår, den samme stemme med den samme vidunderlige klang... Og de samme fortryllende brune øjne.

Hun var stadig den samme udenpå, men hvad med inden i? Det var det eneste, men også største spørgsmål, der kørte rundt i mit hoved. Selv om jeg sikkert kunne have kommet på en million spørgsmål, så var der kun et', der blev ved med at gentage sig selv inden i mit hoved:

Var hendes følelser ændret?

"Og... jeg så også kortet." Sagde hun og kiggede så op på mig, så hendes brune øjne mødte mine, og jeg i et splitsekund, var overbevist om, at der skulle mere end noget som helst til, ikke at få mig til at ønske at hun ville beholde dem rettet mod mine for evigt.

"Du overraskede mig virkelig, Niall." Sagde hun og kiggede alvorligt på mig, så jeg bed mig nervøst i læberne.

"Og jeg indrømmer gerne, at det kom som et kæmpe chok for mig... Og det tog mig også lidt tid at forstå dine ord, men..." Hun stoppede for at kigge ned i jorden igen, så jeg allerede længdes efter hendes brune funklende øjne, der kiggede ind i mine. Men min længsel var heldigvis ikke vedvarende, da hun sukkede og så løftede blikket op mod mig igen.

"Men alligevel... Så kender jeg dig og jeg ved hvordan du er. Jeg ved, at du vil det bedste for andre og at du bekymre dig om andres følelser og tanker, samtidig med at du ender med at sætte dig selv til side... Det er i hvert fald sådan du altid har gjort med mig." Sagde hun og bed sig nervøst i læberne, mens jeg trådte et skridt frem mod hende og kunne mærke hvordan mit hjerte bankede vildt, bare af at jeg var det stykke tættere på hende, end før. Men overraskende, så tog hun sin mirkofon op til munden og trådte forbi mig, for at kigge ud på det stadigt chokerede publikum.

"Hej Directioners." Sagde hun hurtigt på den der lidt nervøse og forsigtige måde, men som alligevel fik hele salen til at løsne op og skrige, så vi alle grinede lidt.

"I kender mig måske... Men for jer, der ikke gør, så hedder jeg Nina Andrews. I kan sikkert Google det, det har min veninde i hvert fald gjort et par gange.." Sagde hun, mens jeg kiggede over på drengene og vi alle grinede en lille smule, mens at Nina selv fniste lavt.

"For jer der kender mig, ved i måske at i allerede har set mig sådan her, i samme situation før... Og selv om i måske synes, at jeg virker opmærksomhedskrævende, så kan jeg ikke lade vær, fordi..." Hun stoppede og vendte sig lidt rundt, så hun kiggede på mig og lyste op i et forsigtigt smil.

"Man gør de underligste ting for kærlighedens skyld." Sagde hun, så jeg hurtigt følte mig helt lam i kroppen og greb lidt ekstra fat om min mikrofon, for at den ikke skulle falde ud af min hånd. Nina kiggede ud på publikum igen og flyttede nervøst på sine fødder.

"Jeg er virkelig ked af, hvis i synes jeg kommer til at ødelægge jeres aften, fordi i troede i bare skulle se de her helt vildt fantastiske drenge, men..." Hun stoppede og kiggede så ned i jorden igen og så ud til at fumle lidt med sine ord, så Harry hurtigt trådte frem, men både Louis nåede at gribe fat i hans arm, så han stoppede og fik øjenkontakt med Nina, der forsigtigt smilede nikkende til ham, inden hun tog en dyb indånding og kiggede ud over publikum igen.

"Jeg er kommet her i dag, for at fortælle jer noget.. Eller rettere sagt, så vil jeg fortælle jer en historie, og bare rolig.. Selv om historien virker håbløs og opgivende til tider, så hold ud... For det er min yndlings historie." Sagde hun og smilede, da et par enkelte skrig hurtigt kunne høres og en enkel endda skreg hendes navn.

"Jeg tror det er nemmest, hvis jeg fortæller det hele fra starten af. I må sige til, hvis jeg bliver for kedelig." Sagde hun og grinede lidt nervøst, mens jeg inden i havde lyst til at råbe, at hun skulle holde op med det pjat. Så længe jeg hørte hendes stemme, ville jeg aldrig kede mig.

"Jeg husker det stadig virkelig tydeligt: Det var lige omkring i slutningen af Maj, og jeg var ellevild, fordi jeg skulle til den her kæmpe store koncert med mit livs største idoler. I kender dem sikkert godt, ellers så vil jeg gerne vide, hvad i laver her?" Jokede hun, så næsten hele salen skreg, mens jeg selv grinede en lille smule også, men samtidig også kunne mærke hvordan mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere.

"Koncerten var på det tidspunkt, nok mit livs bedste øjeblik... I sær fordi jeg var overbevist om at min yndlings havde smilt til mig, flere gange... Men det tror alle fangirls vel? Også dem, der står omkring tredve meter væk som jeg gjorde... Men efter koncerten gik jeg på toilettet.. fordi jeg ligesom havde ventet udenfor i en varm kø i omkring fire timer, plus ventet i tre timer mere på koncerten, så jeg gik på toilettet, sammen med omkring en milliard andre, så da jeg endelig kom ud igen flere år efter, var jeg faret vild." Harry grinede lidt sammen med Liam, mens jeg selv stod og koncentrerede mig hundrede procent om hende.

"Og jeg er desværre en person, som farer vild ret tit... Bare spørg min mor. Men alligevel, så kan jeg ikke lade vær med næsten at elske mig selv, for at fare vild, lige netop den dag. Fordi den dag, er min absolut yndlings dag over alle dage... For det var den dag jeg mødte Niall James Horan." Folk skreg helt vildt, mens at jeg selv hurtigt tog en dyb indånding, da hun hurtigt kiggede sig hen over skulderen og hen på mig.

"Jeg siger jer, han er endnu lækre tættere på, end hvad man tror! Det er helt vildt... I sær hans øjne... Oh god." Sukkede hun, så jeg hurtigt hørte flere af fansene, som skreg mit navn, mens at flere huede.

"Hvis jeg skal fortælle det korrekt, så tror jeg at man kan sige at der i det øjeblik jeg mødte ham, skete et eller andet. Jeg er stadig forvirret omkring hvad, men jeg ved bare at det var specielt. Specielt fordi at da jeg kiggede på ham, så sprang mit hjerte et slag over, og jeg glemte at trække vejret for en stund, plus jeg var sikker på at jeg kunne bukke under i mine ben, når som helst. Jeg ved det så tydeligt, fordi jeg stadig får den følelse, hver gang jeg kigger på ham." Hun stoppede hurtigt, mens hun kiggede ned på sine hænder, der nervøst drejede mikrofonen i sine hænder.

"Der gik ikke længe, før at han begyndte at betyde noget helt specielt for mig. Han fik mig til at føle glæde, lykke... Kærlighed. Lige fra den allerførste dag, var han noget helt specielt, og det fortsatte han med at være... Også selvom det hele begyndte at gå ned af bakke. For når man er bange... så giver det konsekvenser. For ja, inderst inde, så var jeg jo hunderæd. Jeg var bare en ganske normal pige fra en kedelig by i England, men alligevel så fandt jeg mig selv langsomt falde for den her knapt så normale dreng, og det skræmte mig fra vid og sans. Han kunne jo få hvem som helst, og hvad nu hvis folk begyndte at kende til mig, og at jeg så småt var ved at blive en del af ham... De ville alle flå mig levende! Så selv om det sikkert pinte ham, så bad jeg ham om at holde det hemmeligt... Men det nåede ikke engang at være hemmeligt ret længe, før det røg ud... Og så eskalerede det hele..." Sagde hun, mens jeg straks huskede på alt det med artiklen, Josh, beskederne... Og bare alt lortet generalt. Det gjorde stadig ondt, af at tænke på det.

"Vi kom op at skændes, virkelig voldsomt faktisk... Det må have været forvirrende for jer, kan jeg tænke mig. Vi havde jo knapt nok været officielle, inden det var slut igen. Men heldigvis, så gik der ikke længe før det hele blev godt igen. Det var bare en del af livets rutsjebane. Har det først gået op af bakke... Så må det også gå ned af bakke på et tidspunkt. Vi kom til den nye del, hvor det gik op af bakke og jeg tog med ham på et kæmpe eventyr, som jeg aldrig i mine vildeste fantasier, ville have troet kunne ske... Jeg tog med ham til Amerika." Fansene skreg for hjertet løs og jeg smilede hurtigt for mig selv.

"Og jeg siger jer: Det var det vildeste og mest sindssyge, jeg nogensinde har oplevet! Jeg havde aldrig troet, at sådan en stor ting, kunne ske for mig... Men det gjorde det, og drenge... Jeg er jer evigt taknemmelig!" Sagde hun og kiggede om på os alle, så de fire andre drenge hurtigt nikkede til hende, mens hun kiggede lidt på mig, inden hun vendte hovedet igen.

"Jeg er sikker på, at Amerika er mit livs absolut mest vildeste tur. Jeg prøvede så meget sammen med gutterne, og det var en kæmpe stor rutschebane, som jeg i starten kunne følte kunne gå op ad... Indtil det hele styrtdykkede og det for evigt gik ned ad for mig..." Jeg rykkede hurtigt på mig og ville gå hen mod hende, da hendes stemme hurtigt knækkede over i en skinger tone, ved den sidste sætning. Men Harry rakte en arm ud, for at stoppe mig, så jeg trådte tilbage igen.

"Det er hårdt at sige farvel, det har aldrig været en af mine stærke sider... Skal jeg være ærlig, så er det det jeg hader allermest i hele verden, fordi det føles så knusende og det sårer... Jeg har sagt farvel et par gange... og det har knust mit hjerte så meget at se, hvordan jeg sårede dig hver gang, Niall." Sagde hun og kiggede så om på mig, så jeg kunne se hendes blanke øjne, mens jeg lyttede til hendes grådede stemme.

"Mest fordi, du er den person jeg hader allermest at sige farvel til... I sær fordi jeg lovede dig, at jeg aldrig ville sige farvel, men så fuckede det hele op og.." Hun stoppede, da hendes stemme knækkede, og så kunne jeg ikke holde det ud mere:

"Baby, hold op..."

"Det er okay, Niall... Jeg klarer det..." Afbrød hun, så jeg sukkede.

"Er du okay?" Spurgte jeg, og så var det som om, at hun stivnede i kroppen, hvorefter at hun kiggede på mig, med de øjne som hun altid havde gjort, når jeg indså, at hun skjulte noget for mig. Hendes letåbne mund, åbnede sig lidt mere, mens at hendes øjne blinkede en enkelt gang, inden hun ærligt sagde:

"Nej.. Men jeg ved at jeg vil blive det." Sagde hun og lyste så op i et smil, så alt inden i mig smeltede ved varmen fra det. Hun fniste kort, mens hun hurtigt tørrede sine øjne og smilede lidt større.

"Undskyld, jeg er ked af, hvis jeg er kedelig at høre på... Men jeg kommer til pointen nu." Sagde hun og snøftede kort, inden hun kiggede ud på publikummet igen. Jeg kunne ikke lade vær med at smile, fordi jeg så hvordan mange af dem fra publikummet, enten også græd eller smilede stort, mens de havde deres mobiler fremme for at filme eller tage billeder.

"For cirka et halvt år siden, mødte jeg den her helt vidunderlige og nærmest perfekte fyr, og jeg faldt for ham nærmest lige med det samme. Han viste mig så mange sider af sig selv, som jeg aldrig nogensinde havde troet, at jeg ville komme til at se... Sider som jeg slet ikke nogensinde havde troet, at en person ville komme til at vise mig på så kort tid. Han viste mig venlighed, forståelse, bekymring, omsorg, ydmyghed... Dog så jeg også de mindre glade sider, hans triste, vrede, frustrerede... Sorgfulde... Knuste... Men ingen af dem, kan slå min yndlings side af ham: Kærligheden." Hun blev nødt til at stoppe, fordi hele salen nærmest skreg så højt de kunne, så at de andre drenge grinede, mens jeg mere og mere kunne mærke, hvordan glæden spredte sig i mig.

"Niall, jeg er så taknemmelig for at du viste mig den side... Du elskede mig som ingen anden nogensinde har gjort. Du fik mig til at elske dig på en måde, som jeg slet ikke troede fandtes..." Hun stoppede, inden hun kiggede om på mig og derefter drejede hele kroppen mod mig.

"For ja, Niall. Jeg føler så meget for dig, at jeg slet ikke ved, hvordan jeg nogensinde vil kunne beskrive det, men..." Hun stoppede og kiggede så over på Harry, for at sende ham et stort smil, så han hurtigt nikkede med hovedet og rettede på sine øresnegle, mens han gik om bag ved. Jeg rynkede lidt på mine bryn, men vendte så min opmærksomhed mod Nina igen, da hun sagde:

"Jeg er ikke sikker på, hvor godt det her vil blive... Men jeg lover, at jeg vil gøre så meget jeg kan... Hvis bare i alle sammen vil hjælpe mig, bare en lille smule." Sagde hun og smilede så ud mod publikum, så de alle kiggede spændte på hende. Jeg kiggede hurtigt over på drengene, da jeg så at Nina lyste op i et kæmpe smil, da Harry kom tilbage, dog ikke alene... Men med Sadie, som overraskende nok stod og tørrede sig under øjnene hele tiden, mens hun hurtigt krammede alle drengene og så smilede stort til mig og så til Nina.

"Undskyld... Men det der er min bedste veninde, Sadie. Intet af det her ville have sket, hvis det ikke var for hende og Harry." Sagde hun, så Harry hurtigt lagde armen om Sadie, mens at alle ude i salen skreg. Nina fik dem til at tige ved at grine forsigtigt ind i mikrofonen.

"Niall, jeg husker tydeligt den dag, du sang den her sang for mig... Og jeg ved ikke engang om jeg overhovedet kan beskrive for dig, hvor overvældende det var for mig... Så jeg har tænkt på det... Og jeg kom frem til, at hvorfor sige det... Når man kan synge det?" Spurgte hun smilende, så hele salen nærmest gik amok.

"Vil i hjælpe mig?" Spurgte hun og kiggede først på publikum og så hen på drengene, der alle smilede stort, mens at Harry faktisk bed sig i læben og snøftede lidt, mens at Liam og Louis løb ud bag ved og hele bandet stillede sig klar, mens mit eget hjerte bankede vildt i brystet på mig.

Nina smilede en sidste gang, inden Harry fik den ene guitar af Liam, så ham og Louis langsomt begyndte at spille og derefter fik hele salen til at skrige for deres lungeres fulde kraft, mens at Nina tog mikrofonen tættere på munden og stille og roligt begyndte at synge. Jeg kunne mærke hvordan jeg langsomt begyndte at skælve lidt i underlæben og mærkede hvordan mit hjerte bankede ekstra meget, da Truly Madly Deeply begyndte.

"Am I asleep, am I awake, or somewhere in between? I can't believe that you are here and lying next to me." Startede hun og jeg kunne ikke andet, end at smile lykkeligt.

"Or did I dream that we were perfectly entwined? Like branches on a tree, or twigs caught on a vine?" Jeg følte at mine fødder nærmest blev sømmet til jorden, mens at de omme bag ved sænkede lyset en smule og derefter kun lod spotlysene være en smule tændt, så der kun var lidt lys i salen.

"Like all those days and weeks and months I tried to steal a kiss. And all those sleepless nights and daydreams where I pictured this, I'm just the underdog who finally got the boy, and I am not ashamed to tell it to the world." Sang hun og grinede lidt, fordi hun ændrede teksten, mens jeg stadigt smilede over hele femøren, men derefter kiggede på publikum, da de alle sang højt og tydeligt med på omkvædet:

"Truly, madly, deeply, I am. Foolishly, completely falling, and somehow you kicked all my walls in, so baby, say you'll always keep me, Truly, madly, crazy, deeply in love with you. In love with you." Nina bed sig hurtigt i læberne, mens hun hurtigt sukkede og kiggede ned i jorden, for så at kigge op på mig, mens at hun smilede og hele salen sang videre, fordi at hun var nødt til at stoppe på grund af sine tårer, indtil hun tog mikrofonen op til munden igen og sang:

"Wish I could freeze this moment in a frame and stay like this, I'll put this day back on replay and keep reliving it." Hun kiggede hurtigt ned i jorden, inden hun kiggede direkte på mig, så jeg følte mig helt tryllebunden i hendes øjne, mens hun sang:  

"'Cause here's the tragic truth if you don't feel the same, my heart would fall apart if someone said your name." Jeg bed mig hurtigt i læben, for at se om jeg kunne få den til at stoppe med at dirre, men jeg opgav da hele salen, drengene, Sadie og Nina sang højt på omkvædet:

"And truly, madly, deeply, I am, foolishly, completely falling, and somehow you kicked all my walls in, So baby, say you'll always keep me, Truly, madly, crazy, deeply in love with you." Jeg smilede stort, men det falmede dog hurtigt, da Nina med tårer ned af kinderne sang:

"I hope I'm not a casualty, Hope you won't get up and leave. Might not mean that much to you, but to me it's everything..." Og dog alligevel, så kunne jeg ikke lade vær med at smile stort igen, da publikum tog deres telefoner op og tændte for deres lygter, mens de svajede dem fra side til side. Liam, Louis, Zayn, Harry og Sadie gik over til Nina og stillede sig på begge sider af hende, så de kunne lægge armene om hinanden og alle i fælleskab sang:

"Truly, madly, deeply, I am, foolishly, completely falling. And somehow you kicked all my walls in, So baby, say you'll always keep me: Truly, madly, crazy deeply in love." De smilede alle kæmpe stort, mens de svajede lidt fra side til side. De smilede alle, da Zayn smilende lavede det velkendte "Ekko" I sangen, og de så holdt det en lille smule længere, indtil at de alle trådte et skridt væk fra Nina, for at hun så kunne træde frem mod mig og kigge mig i øjnene, mens hun klart og tydeligt sang:

"In love, with you." Hele salen skreg nærmest for deres lungers fulde kraft, men det overraskede mig lidt, at det ikke kun var publikum, der klappede, men også drengene, Sadie og Nina, som stod med tårer i øjnene, mens hun smilede stort.

"Den var til dig, Niall... Og jeg mente hvert et ord." Sagde hun, så jeg mærkede min underlæbe skælve lidt mere, og endelig fattede hvorfor den skælvede, da jeg mærkede en tårer falde ud af min øjenkrog.

Nina smilede, mens hun hurtigt prøvede at tørre sig under øjnene, for at fjerne det værste af den løbende mascara, og så var det at jeg ikke kunne holde mig tilbage og derfor rakte over og lægge begge mine hænder på hendes kinder, for let at køre mine tommelfingre hen under hendes øjne, så hun smilede til mig med blanke øjne, men som alligevel havde et lykkeligt glimt i sig. Hun blinkede kort, inden hun klart og tydeligt sagde:

"Niall, du er mit livs kærlighed, og selv om jeg prøver at benægte det, eller snyde mig selv til at tro det bare er indbildning... Så elsker jeg dig." Sagde hun, men rynkede så brynene og rystede opgivende på hovedet.

"For helvede, knægt! Jeg elsker dig mere end noget som helst, og selv om du måske ingen følelser har for mig, så vil jeg altid elske dig. Du er meget mere end bare en sølle popstjerne for mig, Niall. Du er den. Du er den, som jeg vil elske resten af mit liv... Du er ham, som skal være min første tanke om morgenen og også min sidste tanke inden jeg sover. Du er ham som jeg ser mig selv langt ud i fremtiden med, hvor vi diskuterer over latterlige små ting, men alligevel driller og elsker hinanden mere end ord nogensinde vil kunne beskrive... For fanden da også, Niall, du er min eneste ene... Så meget elsker jeg dig. Jeg elsker dig til månen og tilbage... Gange tusind! Jeg elsker dig mere end en eller anden sang nogensinde vil kunne beskrive. Uden dig er jeg ikke mig, uden dig er jeg ikke okay! Jeg vil være sammen med dig, Niall, nu og indtil den dag jeg ligger i graven!" Sagde hun og blev afbrudt af et højt hulk fra Sadie, der stod i Harrys arme lige bag hende, mens han strøg hende over ryggen og prøvede at berolige hende. Nina grinede lidt, men skiftede så over til en seriøs mine og kiggede på mig.

"Jeg elsker dig, Niall. Om du vil det eller ej, så elsker jeg dig... Og du slipper ikke af med mig, ikke denne gang." Sagde hun og trådte et skridt tættere på mig, så jeg følte den der åndeløshed, som jeg altid følte når hun kom tæt på mig.

Hun havde altid taget pusten fra mig... Hun havde altid været den eneste person, der kunne gøre mig mundlam, få mine knæ til at føles som gele', tage pusten fra mig, få mit hjerte til at sprænge et slag over, eller stoppe helt.

Det havde altid været hende.

Og selv om jeg var den, der altid fuckede op i det hele og knuste hendes hjerte gang på gang... Så var hun stadig alligevel der lige foran mig, og elskede mig på en måde som ingen anden nogensinde havde gjort.

Hvilket også var derfor at jeg var helt mundlam og derfor ikke kunne svare hende... Men i stedet greb fat om livet på hende og efter alt for lang tid, endelig følte hende tæt ind til mig igen.

Hun klamrede sine arme rundt om min hals, mens jeg kunne mærke hendes skælvende krop mod min. Tårerne flød ned af mine kinder i store strømme, mens jeg klamrede hende ind til mig og hun knugede sine arme rundt om min hals.

"Du vil aldrig nogensinde elske mig mere, end jeg elsker dig." Snøftede jeg.

______________________________________________________________________________________________

UNDSKYLD UNDSKYLD UNDSKYLD

Det skulle slet ikke være kommet ud så sent...

arrgh hader mig selv!!

Men ja...

Hvad skete der så?

Er de kærester/soulmates... Bare venner?

sidste kapitel til Summer Love 2 kommer snart!!

Og jeg er så spændt...

Kan i gætte, hvad der mon sker?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...