Summer love 2 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Dette er 2´eren til Summer Love (Læs helst Summer love, inden denne, for bedre forståelse) Og de endte sammen til sidst! Nina og Niall kæmpede sig igennem det hele og er nu klar til at have et rigtigt forhold sammen. Nina skal være sammen med drengene hele sommeren i USA og ser meget frem til det sammen med Niall... Men når de endelig tror det hele er ok, og de kan elske hinanden, så tager de fejl. For hvad sker der når de sociale medier går endnu tættere på Kærligheds-pigen og gamle venner dukker op, så Nina tvinges ud i et endnu større hvivar af drama og når Niall virkelig elsker Nina af hele sit hjerte og vil beskytte hende i mod alt? Læs det i den ventede toer på Summer Love <3

192Likes
449Kommentarer
88127Visninger
AA

27. Strange feelings

"Waist-deep in thought because
 When I think of you I don't feel so alone"

Owl City - Vanilla Twilight

 

Selvom det måske ikke havde været den bedste ide, fordi jeg jo var bag ud i skolen, så tog jeg mig den frihed, at holde fri om fredagen for at jeg så kunne tage toget til hvor end jeg ville. Pudsigt nok, så tog jeg det første tog, der gik, så jeg kom til intet mindre end... Brighton.

Der var så mange minder i den by. Jeg genkendte endda nogle af de steder, hvor vi havde været sidste gang... Og så kom gåsehudsfornemmelsen frem igen. Jeg havde faktisk tænkt lidt over, hvordan jeg kunne definere følelsen lidt mere end bare en "gåsehuds-fornemmelse"

Og hvis jeg skulle være helt korrekt, så føltes det som en følelse af stød, der gik igennem mig og sendte små minder omkring... ham, igennem mig. Problemet var bare, at jeg ikke kunne finde ud af om det var en god, eller dårlig følelse. For på en måde var den varmende, men jeg kunne stadig ikke lide den. Så jeg prøvede bare at skubbe den væk, som sædvanlig.

Vejret havde været virkelig koldt de sidste dage, og det var endda begyndt at sne. Vi var faktisk også ved den 18. November, så vi var jo nærmest snart inde i vinterperioden, så jeg havde fundet min vinterjakke og vinterstøvler frem, samt passende tøj. Og selv om jeg var mere en kjole/nederdel-pige... Så var jeg altså hoppet i et par lange bukser. (Outfit findes i kommentar)

Selv om vejret var koldt og sneen føltes klam, når det landede i ansigtet og smeltede, så var himlen stadig ubeskrivelig smuk. Den var helt blå med et enkelte par sneskyer hist og her... Men ellers så var den helt blå og solen kunne let ses. Det var smukt.

Jeg havde allerede brugt et par timer på at gå og kigge lidt i de forskellige butikker og ikke lave andet end bare at være alene med mig selv og alle de tusinde tanker, som underligt nok hele tiden dukkede frem i mit hoved. Der var så mange tanker. Tanker omkring skolen, derhjemme, lektier... Mark. Men ikke nær så store tanker som to andre: Mig selv og...

"Nina...?" Jeg blev hurtigt afbrudt fra min endeløse tankestrøm, da nogle sagde mit navn bag mig. Jeg frøs hurtigt.

"Nina Andrews?" Spurgte personen igen, så jeg langsomt vendte mig til siden og så ham. Han stod et par meter foran mig. Høj, bredskuldret, blond, de samme klare blå øjne og et lille forsigtigt smil.

"Niall?" Spurgte jeg overrasket og måtte faktisk tage mig selv i at måbe. Han kiggede med store øjne på mig, mens han trådte tættere på, så jeg blev mere og mere sikker i min sag.

Det var ham.

"Oh my god... Wow." Sagde han og lyste op i et smil, så jeg ikke kunne lade vær med at grine og selv gå tættere på ham.

"Oh my god, Niall... Hej!" Sagde jeg og prøvede at komme mig lidt over chokket. Han grinede hurtigt, mens han kom helt tæt på, så hans smil blev endnu større.

"Hey." Grinede han, mens at vi begge hurtigt trådte tættere på hinanden og han så forsigtigt og lidt nervøst lagde armene om mine skuldre, mens jeg lagde armene om hans brystkasse. Han var faktisk lige der... Lige der foran mig.

"Oh my god, hvor ser du godt ud." Sagde jeg hurtigere end jeg havde nået at tænke det igennem. Han smilede hurtigt, inden han nikkede grinende.

"Du ser også utrolig formidabel ud, men det burde jo ikke komme som en overraskelse." Sagde han, så jeg hurtigt mærkede en bølge af varme, der fløj igennem mig og endte op ved mine kinder, så de brændte. Jeg smilede hurtigt til ham og gned så mine hænder en smule.

"Hvad laver du her?" Spurgte jeg hurtigt, for at starte en samtale. Han grinede lidt, mens han stak sine hænder ned i sine lommer.

"Jeg har fri, så jeg chiller bare." Sagde han, så jeg hurtigt kom i tanke om at drengene jo for nyligt havde sluttet hele Take Me home-touren.

"Nåår ja... Hvordan var det, du ved de sidste dage?" Spurgte jeg, mens vi begge flyttede lidt på os selv.

"Virkelig fedt. Japan var så fedt... Du burde have set det.." Sagde han og stoppede så sin sætning og kiggede hurtigt på mig. Jeg smilede bare.

"Ja, jeg har hørt mange af pigerne fra skolen være helt oppe at køre over jer." Sagde jeg, så han hurtigt fniste lidt.

"Hvad med dig selv?" Spurgte han og kiggede smilende på mig. Jeg rullede hurtigt med øjnene, så han grinede.

"Hvordan går det ellers der hjemme?" Spurgte han og fugtede hurtigt sine læber, mens han kiggede interesseret på mig. Niall var den eneste jeg nogensinde havde kendt, som virkelig var interesseret i hvad folk sagde og satte sig helt ind i samtalen. Jeg smilede lidt og trak på skuldrene.

"Det går vel okay." Sagde jeg og kiggede lidt ned i jorden, så jeg opdagede at vi var begyndt at gå.

"Hvad er... okay?" Spurgte han og kiggede undrende på mig. Jeg mærkede hurtigt en ubekvemmelig følelse opstå inden i mig, så jeg hurtigt kiggede på ham og så at han kiggede ventende på mig.

"Jeg har det fint... Sadie er som hun plejer, alt der hjemme er normalt... Mark er..."

"Mark?" Spurgte han overrasket, så vi sænkede farten en smule. Jeg tog hurtigt en dyb indånding... Den ubekvemte følelse kom igen.

"Mark... Min kæreste." Sagde jeg og kiggede så på ham. Han spærrede overrasket øjnene op og stoppede.

"Har du fået en kæreste?" Spurgte han overrasket, men bed sig så lidt i læben. Jeg mærkede hurtigt hvordan gåsehudsfornemmelsen kom frem i mig, men lidt mere end de andre gange. Jeg nikkede.

"Han er virkelig sød. Vi taler godt sammen... Han er rar." Sagde jeg og bed mig så hurtigt i læben... Rar? Var rar den måde jeg beskrev Mark på? Åh Jesus! Niall smilede hurtigt og nikkede så, inden han fortsatte med at gå og jeg fulgte med ved siden af ham.

"Hvordan går det ellers, ud over det normale og at du nu har en "rar" kæreste?" Spurgte han, så jeg ikke kunne lade vær med at rulle øjne og hurtigt skubbe til ham med min hofte, mens jeg flyttede blikket ned mod jorden.

"Fint... Jeg har taget fri i dag for at tømme mit hoved..." Sagde jeg og pillede lidt nervøst ved snoren på min jakke. Jeg vidste godt hvor nervøsiteten kom fra... Nialls reaktion.

"Hvorfor? Er der sket noget?" Spurgte han og kiggede ned på mig. Jeg mærkede hurtigt en klump forme sig i min hals, mens jeg tænkte: Hvad var der ikke sket?

"Hey... Hvad er der sket?" Spurgte han hurtigt og gik så op foran mig, så jeg stoppede. Jeg mærkede hvordan han forsigtigt lagde sin hånd på min arm, og selv gennem den tykke jakke og min trøje, kom gåsehudsfornemmelsen straks frem ved hans berøring. Jeg kiggede hurtigt op på ham, så gåsehudsfornemmelsen nærmest blev forstærket, da jeg kiggede ind i hans blå øjne. Sidste gang jeg havde kigget ind i de øjne, var da...

"Jeg er bagud i skolen... Jeg er faldet i gennemsnit." Sagde jeg hurtigt, så hans hånd gled ned fra min arm. Han kiggede hurtigt ned i jorden.

"Det er jeg ked af." Sagde han og kiggede mig så i øjnene igen. Jeg følte mig på en måde lidt lettet og trak så på skuldrene.

"Jeg skal bare have tømt hovedet... Det er okay. Jeg er okay." Sagde jeg og smilede til ham, så han selv lyste op i et smil. Denne gang var det hans store Niall-smil, så jeg mærkede varmen bruse op i mig igen. Han lavede et lille nik med hovedet, for at indikere om vi skulle fortsætte med at gå og jeg smilede helt lettet og fulgte efter ham.

"Hvordan har du så haft det?" Spurgte jeg og kiggede op på ham. Han grinede lidt, mens han hurtigt trak den ene hånd op til sit hoved, for at klø sig i nakken.

"Travlt." Sagde han og kiggede på mig, så jeg smilede lidt.

"Men alligevel så er det hele også bare gået vildt hurtigt... Vi kommer jo ud med det nye album i næste uge." Sagde han og smilede lidt større, så jeg ikke kunne lade vær med at smile selv.

"Nåår ja, Ihh jeg glæder mig." Sagde jeg hurtigt og hvinede lidt for mig selv, så han grinede.

"Gør du?" Spurgte han og kiggede overrasket på mig. Jeg kiggede hurtigt overvejende op på ham.

"Jeg er altså stadig en fan... Jeg hader jer ikke." Sagde jeg, men så så godt at han hurtigt kiggede stift ned i jorden. Jeg sukkede hurtigt , inden jeg skubbede lidt til ham med min hofte.

"Hvad har du ellers lavet?" Spurgte jeg og kiggede smilende på ham. Han smilede skævt.

"Jeg har haft fødselsdag." Sagde han smilende, så jeg hurtigt stoppede op.

"Shit, det glemte jeg... Åh gud, hvordan kan jeg glemme sådan noget, det plejer jo at være over det hele? Ej, undskyld." Sagde jeg chokeret og kiggede undskyldende på ham, men han smilede bare stort til mig, inden han hurtigt lagde sin arm om min skulder.

"Bare rolig... Du kan sikkert gøre det godt en anden dag." Jeg smilede lidt, men kiggede så hurtigt på hans hånd, der lå på min skulder. Han opdagede hurtigt at jeg kiggede lidt for længe på hånden, inden han fjernede den og så puttede sin hånd ned i sin lomme igen. Og selv om noget inden i mig skreg at det var forkert, så ønskede jeg på en måde han havde ladet den ligge.

 

Efter godt og vel en time, eller måske nærmere to, gik vi gik stadig og snakkede. Vi havde været inde på en lille cafe' for at købe noget varmt at drikke og for at finde varmen igen, og da varmen så småt var kommet tilbage, havde vi fortsat ud igen. Jeg ved ikke hvad det var, men det var som om at noget i mig føltes... tungere. Ikke som en byrde... mere som hvis at noget så småt var ved at falde på plads, eller var ved at komme tilbage. Jeg grinede hurtigt, da Niall skubbede lidt til mig, indtil jeg pludselig mærkede noget imellem os.

”Far?” Spurgte en forsigtig stemme, så jeg hurtigt så at en lille hånd tog fat i Nialls, så han stoppede op og vi begge kiggede bag ud og ned på en lille lyshåret pige. Hun slap straks hans hånd og kiggede forskrækket på os.

”Oh… Jeg er ikke din far.” Sagde Niall med et forsigtigt grin. Den lille pige sagde ikke noget, men vendte sig så halvt rundt og kiggede rundt.

”Er du blevet væk?” Spurgte jeg og kiggede hurtigt rundt for at se om der kunne være tegn på en søgende forældre. Den lille pige kiggede forvirret rundt, indtil hun så helt bange ud og man kunne se hvordan hendes øjne blev helt blanke. Niall kiggede hurtigt bekymret på mig, inden han kiggede ned på den lille pige.

"Hey, hey... Lille ven, jeg er sikker på at din mor eller far er lige i nærheden. Vi skal nok hjælpe dig." Sagde han og satte sig ned på hug foran hende. Hun snøftede forsigtigt og gned sig så lidt i øjet, inden at Niall hurtigt tog fat om hendes liv og hev hende op i sine arme.

"Lad os se om vi kan finde dine forældre, lille ven." Sagde han og smilede til hende, så hun smilede forsigtigt tilbage. Han rejste sig og kiggede hurtigt rundt, mens jeg også prøvede at spejde efter nogle, der kunne se ud til at lede efter hende. Niall lagde hurtigt sin hånd bag på min ryg, for at få mig til at følge med ham. Jeg gik op på siden af ham og hørte hvordan han snakkede lidt med den lille pige, og selv om jeg ville ønske at jeg ikke tænkte det... Så kunne jeg ikke lade vær med at tænke på dengang ved søen. Tænke på et fremtidigt indblik i en verden, hvor en lille mørkhåret dreng løb over i mine arme, indtil Niall ville dukke op og den lille dreng så ville løbe over i hans arme og smile overlykkeligt. Jeg mærkede hurtigt at Nialls hånd forsvandt fra min ryg, så jeg kiggede hurtigt på den ved hans side, inden jeg snoede min arm sammen med hans.

"Hvor gammel er du, pookie?" Spurgte Niall og løftede den lille pige lidt op. Hun smilede lidt, inden hun med sine fingre viste tre.

"Årrh manner, det er mange... Næsten alt for gammel." Sagde han, så den lille pige hurtigt udslap et højt barnegrin, så man kunne se hendes små tænder. Jeg, der bare gik ved siden af, strammede mit greb om Nialls arm, mens jeg hurtigt smilede til pigen. Niall flyttede hurtigt sit blik fra pigen og ned mod mig, hvor han så hurtigt smilede lidt, inden han vendte hovedet for at lave grimasser til hende. Og skulle jeg være ærlig, så var der noget ændret ved Nialls øjne... De havde det der lille glimt, ligesom han havde haft... dengang.

"Sara!" Råbte en ung dame dog hurtigt, mens at lyden af hæle kom tættere på os. Niall og jeg vendte os hurtigt om, mens at vi fik øje på en høj blond kvinde, der løb hen mod os.

"Åh gud, i fandt hende." Sagde hun og sagtnede farten, da den lille pige viftede armene ud og kaldte på sin mor.

"Hun troede jeg var hendes far." Sagde Niall og overrakte den lille Sara til den unge kvinde. Kvinden smilede hurtigt.

"Du ligner ham også lidt til en forveksling bagfra... Men tusind tak fordi i hjalp hende. Hun løber altid væk fra mig, den lille skid." Sagde hun og krammede sin datter ind til sig. Niall og jeg smilede lidt, inden jeg mærkede Niall trække sin arm ud af min, for så at lægge den om min talje.

"Men stadigvæk... Tusind gange tak." Sagde hun og smilede taknemmeligt til os, inden hun løb så gik over til en høj mand, der rakte armene ud til den lille pige og så omfavnede hende. Jeg smilede lidt for mig selv, inden jeg hørte Niall fnyse hurtigt og klemme min arm, inden han slap mig igen.

"Hvad?" Spurgte jeg og kiggede op på ham, mens vi fortsatte. Han smilede lidt, men rystede så på hovedet.

"Det mindede mig bare om noget... En drøm, tror jeg." Sagde han. Jeg nikkede forstående og gik videre sammen med ham, indtil vi kom til nogle parkeringspladser og Niall hurtigt stoppede op.

"Nåår ja... Jeg kørte jo her hen. Jeg regnede med kun at være her et par timer." Sagde han og kløede sig hurtigt i nakken. Jeg mærkede min mave spænde, mens jeg fik øje på hans sorte bil holde i midten af parkeringspladsen.

"Ja... Jeg regnede heller ikke med en heldagstur... Så.."

"Altså jeg skal bare tilbage til London, så hvis det er... kan du måske tage med?" Afbrød han mig hurtigt, så jeg kiggede hen på ham.

"Jeg kan altid køre dig hjem, så du ikke behøver tænke på tog og sådan." Sagde han og kiggede ventende på mig. Jeg tænkte mig hurtigt om. Et eller andet sted, var der noget, der sagde mig, at jeg burde takke nej og bare tage hjem... Men samtidig, så var der også noget, der fik mig til at hælde meget over til hans tilbud.

Jeg kiggede hurtigt på ham, smilede og nikkede. Han lyste op i et forsigtigt smil og lagde så hånden ned i sin lomme for at trække sine bilnøgler op og låse bilen op, så vi begge kunne komme ind. Jeg satte mig hurtigt ind på passagersædet ved siden af ham og så til, mens han tømte sine lommer for nøgler, pung, telefon... og madpapir. Jeg grinede lidt, men hvad havde jeg forventet? Han havde endda Nando's papir liggende på bagsædet. Jeg smilede lidt for mig selv, mens han rakte hånden over og tændte for varmen.

"Du kan bare justere den som du vil." Sagde han og startede bilen, så han kunne køre ud. Jeg åbnede min jakke en smule og tog min hue af, så jeg kunne rette på mit hår.

"Du har ikke ændret dig særlig meget i forhold til tøjstil, kan jeg se." Sagde han, da vi kørte ud fra parkeringspladsen. Jeg fnyste hurtigt.

”Hvordan kan du vide jeg ikke har ændret mig?” Spurgte jeg og kiggede så ventende på ham, men kun kort, inden han kiggede på mig i øjenkrogen, mens han skiftede gear.

”Fordi jeg kender dig.” Sagde han med et smil på læben. Jeg kiggede undrende på ham, men mærkede så gåsehudsfornemmelsen inden i mig, så jeg kiggede væk igen.

"Hvad lavede du efter USA... Du ved, da i fik pause og sådan?" Spurgte jeg og kiggede på ham. Han kiggede hurtigt kort på mig.

”Lidt forskelligt. Noget godt... andet ikke. ” Svarede han og strammede så grebet en smule om rattet.

”Hvad mener du?” Spurgte jeg hurtigt, så han sukkede.

”Jeg begyndte at drikke, måske mere end hvad jeg behøvede, og måske længere end jeg burde...” Jeg kiggede hurtigt chokeret på ham.

”Hvorfor?” Spurgte jeg hurtigt.

”Jeg tror bare jeg havde brug for at komme lidt væk.” Sagde han og kiggede ned. Jeg sukkede overraskende vredt.

”Din idiot!” Sagde jeg og så så hvordan han hurtigt kiggede på mig.

”Du kan sgu da ikke bare drikke dig i hegnet, og så tænke på noget andet på den måde. Det er en idiotisk ide. ” Sagde jeg ret alvorligt.

”Nina… Har du glemt jeg faktisk er Irer? Det ligger ligesom lidt i blodet.” Sagde han med et lille smil på læben. Jeg rystede hurtigt på hovedet.

”Derfor behøver du ikke at drikke dit liv væk nu.” Sagde jeg og kiggede på ham.

”Siden hvornår er du begyndt at bestemme, hvad jeg skal gøre?” Spurgte han og kiggede på mig med et smil. Jeg grinede lidt, men rystede så på hovedet.

”Jeg bestemmer ikke… Jeg mener bare at du er bedre end allerede som 19 årig at indvie resten af dit liv, til en flaske alkohol.”  Sagde jeg og kiggede på ham. Han grinede og kiggede så på mig.

”Du tager fejl.” Sagde han hurtigt. Jeg kiggede hurtigt på ham, så han grinede igen.

”Jeg er 20, ikke 19.” Sagde han og blinkede til mig. Jeg grinede hurtigt.

”Og dog er jeg stadig 17… Du er næsten tre år ældre end mig!” Sagde jeg. Han trak på skuldrene.

”Du har fødselsdag den 25. Nina. Så er du 18… så er jeg kun 2 år ældre end dig, hvilket dog stadig gør mig bedrevidende og bare… Ja, bedre end dig.” Sagde han med en drillende tone. Jeg rullede hurtigt med øjnene og kiggede så på ham med sammenbidte læber, inden jeg hurtigt skubbede til hans skulder, så han drejede lidt i benet og grinede af mig, men jeg så godt han hurtigt skar ansigt.

"Knæet?" Spurgte jeg og kunne godt huske, at der havde været noget med hans knæ. Han fjernede hånden fra knæet og trak tøvende på skuldrene.

”Har du overhovedet været til lægen?” Spurgte jeg, så han kiggede smilende på mig.

”Jo jo, jeg skal bare lige finde tiden.” Sagde han. Jeg rystede på hovedet.

”Du er nødt til at få det ordnet. Det går ikke, at det gør så ondt hele tiden. Eller er du bange?” Spurgte jeg og kiggede på ham med et lille grin. Han rullede hurtigt øjne, men grinede så også selv og kiggede smilende på mig.

”Jep. Du fik mig, jeg er virkelig bange for at alt kan gå galt og jeg så ikke kan gå nogensinde igen.” Sagde han og grinede lidt. Jeg trak lidt på mundvigen og kiggede så hurtigt på hans hånd, der lå på gearstangen. Selvom det var forkert, så kunne jeg stadig mærke at det gamle stadig var der, så jeg rakte min hånd over og lagde oven på hans. Men som forventet kiggede han forbavset ned på min hånd, så jeg bare klemte den kort, inden jeg hurtigt fjernede den og lagde tilbage i mit skød.

"Vil du ikke love mig, at du snart får ordnet det. Det er bedst for dig selv." Sagde jeg og kiggede alvorligt på ham. Han smilede lidt.

"Jo jo, efter Jul... Mor." Sagde han grinende, så jeg hurtigt rystede på hovedet af ham.

"Tager du så med mig?" Spurgte han og kiggede over på mig. Jeg grinede lidt og mærkede så hvordan den varme følelse dukkede frem igen. Jeg smilede og nikkede så med hovedet.

"Kun fordi du er bange." Sagde jeg drillende og blinkede til ham. Han rystede smilende på hovedet og kiggede så lige ud på vejen. I det her vejr var der omkring en halv time til London, hvis vi kunne holde farten, for ellers så sikkert en time. Men det var lige meget, for det eneste jeg kunne fokusere på var følelsen af, hvor dejligt det endelig føltes at sidde over for Niall igen, også selv om vi sad i hans bil på vej til London.

For på en måde, så følte jeg mig hel igen. Som at noget inden i mig begyndte at samle sig sammen igen. Og som jeg inderst inde længe havde vidst, så var der kun en' måde, at den følelse kunne komme tilbage.

Men det var ikke det jeg fokuserede på nu. Det eneste jeg fokuserede på, var hvor rart det var at sidde her i bilen sammen med ham og bare grine over ingenting, mens vi snakkede om alt og intet.

Alt i alt mens han forsigtigt lagde sin hånd oven på mit lår og jeg så lagde min hånd oven på hans, for at holde den der resten af turen.

____________________________________________________________________________

Lige et længere kapitel som undskyldning for det forrige...

Hvad siger i så??

Jeg vil virkelig gerne høre jeres meninger omkring det her kapitel, da jeg er i tvivl om om det gik for stærkt..

Skriv gerne i en kommentar om hvad i tænker omkring hele kapitlet. Det ville betyde meget!!

Og hvad tror i så der sker når de kommer til London ;)??

KNUS, ses snart igen <3

 

P.S hvis i ikke allerede har gjort det, vil i så ikke lige kigge på Min Louis Tomlinson fanfic: Induratize, det ville betyde rigtig meget :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...