Summer love 2 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Dette er 2´eren til Summer Love (Læs helst Summer love, inden denne, for bedre forståelse) Og de endte sammen til sidst! Nina og Niall kæmpede sig igennem det hele og er nu klar til at have et rigtigt forhold sammen. Nina skal være sammen med drengene hele sommeren i USA og ser meget frem til det sammen med Niall... Men når de endelig tror det hele er ok, og de kan elske hinanden, så tager de fejl. For hvad sker der når de sociale medier går endnu tættere på Kærligheds-pigen og gamle venner dukker op, så Nina tvinges ud i et endnu større hvivar af drama og når Niall virkelig elsker Nina af hele sit hjerte og vil beskytte hende i mod alt? Læs det i den ventede toer på Summer Love <3

192Likes
449Kommentarer
88138Visninger
AA

12. Mobbed

"Are you ready for the perfect storm?"

Katy Perry - Dark Horse

 

~~Omkring et par timer efter, besluttede vi os for at gå hjem mod hotellet. Turen der hen var ikke så lang, vi snakkede max 2 kilometer. Og hele vejen, holdt jeg i hånden med Niall, der endda en gang i mellem lige kunne finde på at dreje mig rundt i en piuette, lægge armene om mig (Dog stadig uden at slippe min hånd) Eller hurtigt kysse mig. Jeg ved ikke hvad det var, men efter det i parken, så var det som om det hele havde ændret sig... Til det bedre. Jeg kunne ikke finde ud af om det var af, at min krop brændte næsten hele tiden ved hans berøringer, om det var hans ekstra store smil når han kiggede på mig, eller det glimt han havde i øjet. Ja, han havde altid haft det lille glimt i øjet... Men nu, så var det som om, at hvis jeg kiggede ind i hans øjne, så så jeg noget helt andet, end det jeg så før. Jeg så hvordan det lille glimt voksede sig større og fyldte hans øjne med... Glæde, kærlighed... Lykke.

Han var lykkelig.

Det var så overvældende at se det på ham, bare ved at kigge ham ind i øjnene. Se hvordan hans pupiller udvidede sig, se hvordan hans øjne funklede, mens de viste lykke. Hvilket bare fik mig selv til at tænke, at hvis hans øjne så sådan ud... Hvordan mon mine egne så ikke selv så ud? Jeg sukkede hurtigt og stoppede så os begge to, for at lægge mine arme omkring hans hals og så nuldre min næse mod hans. Han grinede lavt, inden jeg slap ham, så vi kunne gå hen om hjørnet til hotellet. Dog stoppede vi begge to med det samme, da en masse skrig og råb mødte os. Jeg frøs straks i hele kroppen, da flere hundrede fans stod ude foran den store bygning. Jeg mærkede hvordan min vejrtrækning steg, da et par af dem drejede deres hoveder, og så skreg Nialls navn, så flere med det samme løb over mod os.

"Niall!" Sagde jeg hurtigt, inden han slap min hånd, men kun for at lægge armen om mig og trække mig ind til sig.

"Jeg er her. Jeg er lige her, Nina.." Sagde han hurtigt, inden vi blev omringet af flere hundrede skrigende piger, der med det samme skubbede cd'er, bøger, notesblokke, plakater, eller lignende op i hovedet på Niall. Jeg kunne mærke hvordan angsten voksede frem i mig, så jeg prøvede at trække vejret lidt tungere, for at få så meget luft ind, som muligt.

"Please, kan i ikke..." Prøvede Niall, da vi blev nødt til at stoppe, fordi vi simpelthen blev mast og kun kunne se til mens flere samlede sig omkring os og rettede mulige autograf holdige objekter, kameraer med skarpe blitz og skrig mod os.

"Niall, vil du ikke tage et billede med mig?"

"Niall, please skrive her!"

"Niall!" Alle sammen på en' gang. Jeg prøvede at trække vejret og tage det roligt, mens Niall og jeg prøvede at komme forbi de flere hundrede mennesker, der syntes til at vokse sig større for hvert minut. Jeg så endda hvordan flere skubbede vildt til hinanden, for at komme over til os, og jeg kunne mærke hvordan jeg holdt vejret hurtigt, da en pige skubbede en anden pige hårdt i ryggen, så hun faldt forover. Jeg mærkede Nialls hånd holde hårdt fast i mig, men kun fordi jeg selv greb stramt fat i hans ærme. Vi fik endelig en chance for at rykke os lidt hurtigere frem, men det var kun kortvarigt, inden at jeg hurtigt mærkede hvordan der blev revet i mig, så jeg slap grebet om Niall.

"Få hende væk fra ham!" Hørte jeg en råbe bag mig, og jeg nåede lige at se Niall, der vendte sig om og kiggede forbavset på hende, inden han blev omringet af fans, der med det samme gik helt amok. Jeg blev igen skubbet af nogle piger, og jeg mærkede også hvordan flere rev i mit tøj... Endda mit hår. Dog prøvede jeg at finde lidt styrke frem, og skubbede tilbage, så jeg kunne komme over til Niall igen, der havde et bange udtryk i øjnene.

"Please... Bare lad os komme ind, så kan jeg komme her ud til jer bagefter." Sagde han, da han fik øje på mig og med det samme tog hårdt fat i min hånd og selvom det gjorde ondt, lod jeg ham gøre det, men kun fordi jeg kunne genkende panikken fra mig selv, i ham. Jeg greb fat om hans arm, og han lagde beskyttende sin anden hånd oven på min. Vi rykkede os lidt, men igen hørte jeg en råbe:

"Skil dem ad!" Og så hvordan der straks blev skubbet til mig, så jeg bankede ind i Niall.

"Please, flyt jer nu. Lad mig få hende ind." Bad han og jeg prøvede at forstå hvorfor hans eneste egentlige bekymring var mig. Dog ændrede det hele sig hurtigt, da ordet:

"Opmærksomhedstøs!" Blev råbt, og der så denne gang blev skubbet hårdt til mig i ryggen. Niall vendte sig straks om og gik i retningen mod personen, der havde skubbet mig, da en velkendt stemme råbte:

"Niall!" Og så så jeg straks Paul, der prøvede at nå hen til os henne fra indgangen, mens han skubbede flere fans væk, samtidig med at han råbte af dem. Jeg sukkede en smule lettet, da synet af Paul betød at vi måske kunne kom ind, så da han kom bare et par meter tættere på, slap jeg grebet i Niall... Og så brød helvede løs.

Jeg mærkede hvordan en smerte pludselig skød igennem mit hoved, da jeg blev banket i hovedet med et eller andet, så det gjorde at jeg med det samme vaklede på det ene ben, så jeg fik sluppet Nialls hånd og så blev revet i skuldrene, så jeg blev hevet ned mod jorden. Jeg så straks Nialls vilde blik, og nåede ikke engang at stoppe ham, inden han skubbede sig forbi alle fansene, mens hans vilde blik lå plantet på mig. Dog blev han straks stoppet, da flere fans samlede sig omkring ham og flere fyldte på, hvilket gjorde at hans blik blev vildere. Jeg rejste mig hurtigt, selv om den enorme smerte i mit hoved protesterede i mod og skubbede mig over til ham, hvor han straks kiggede på mig, så jeg kunne se hvordan han så helt vild ud i øjnene, mens han kiggede panikslagent rundt og hans bryst hævede og sænkede sig i en vild fart. Og der huskede jeg på hans klaustrofobi. Jeg tog forsigtigt fat i hans hænder og maste mig frem, selv om smerten fra mit hoved stoppede mig, så jeg standsede. Men kun kort for at et par store arme lagde sig om os begge, og Paul råbte til os gennem de mange skrig og råb. Jeg prøvede at trække vejret lettet, da Paul skubbede alle de vilde fans væk fra os, og vi så endelig kom frem til indgangen, hvor Harry og Liam løb over til os. Harry lagde med det samme sine arme om mig, mens Liam gik over til Niall, mens Paul fik os hurtigere ind, indtil skrigene blev lukket ude af de store døre, så der blev helt roligt. Dog var stilheden kun gansle kort, inden et par hænder voldsomt rev fat i mig, og Niall hev mig hen til sig, så jeg så ind i hans panikslagende øjne.

"Er du såret, hvor ondt gør det?! Hvor skete det? For satan, hvad gjorde de?... Baby, har du ondt?" Spurgte han hyperventilerende, mens han blev ved med at hive ud i mine håndled, arme, mit hår, mit ansigt og drejede mig rundt om mig selv flere gange, for at lede efter tegn på smerte eller skade.

"Niall, jeg har det fint!" Prøvede jeg, mens jeg prøvede at hive mine arme til mig. Dog havde han andre tanker, da han hurtigt lagde sin hånd på mit hoved og jeg så skar ansigt i smerte og straks mærkede Harrys hånd på min skulder.

"Niall, slap af." Prøvede han at sige stille og roligt til ham, for at se om det trængte ind. Men selv jeg kunne godt se, at Niall ikke kunne høre ham.

"Hvor gør det ondt?! Baby... Vi ringer til lægen! Vi... Fortæl mig, hvor det gør ondt!" Jeg prøvede at stoppe ham, men uanset hvad jeg gjorde, så blev han ved. Det skar i mig at se, hvordan han panikkede på den måde.

"Niall, rolig... Jeg er okay... Ni... NIALL!" Råbte jeg denne gang, for at se om jeg kunne trænge igennem, men hans vilde øjne søgte straks ned mod gulvet, mens hans hænder helt sitrende for op til hans hår, som han rodede uroligt rundt i.

"Niall, stop! Niall... FOR SATAN, JEG ER VANT TIL DET, STOP!" Råbte jeg hurtigt uden at tænke over, hvad det egentlig var, der kom ud af mig. Og lige i det sekund det røg ud, så jeg hvordan Niall stoppede og så endelig kiggede på mig, mens chok erstattede panikken i hans øjne.

"Hvad sagde du lige?" Spurgte han helt stille, så Harry kiggede stift på ham og skulle til at lægge sin hånd på hans skulder, men han bakkede hurtigt ud.

"Har de gjort det her før?" Spurgte han i et helt stille toneleje og jeg mærkede straks panikken blusse op i mig, mens jeg kiggede rundt på Harry, Liam, Paul og så ham.

"De har ikke..." Jeg nåede dog ikke at fuldføre min sætning, inden at han vendte om på hælen og løb hen mod trappen op til 1. salen.

"Nej, Niall... Nej, vent!" Råbte jeg hurtigt og måtte på vejen vride mig ud af Harrys greb i min arm, for at indhente Niall, der spurtede over mod værelset og smækkede døren hårdt i bag sig. Den nåede dog ikke at være lukket længe, inden jeg nåede den og åbnede den op, så jeg så Niall, der sad ovre ved dobbeltsengen, helt foroverbøjet og med hovedet rettet ned mod jorden. Jeg gik med det samme over til ham.

"Niall!" Spurgte jeg, mens han straks trak vejret voldsomt og jeg så prøvede at tage hans hænder væk, men inden jeg havde set mig om, rejste han sig fra sengen og gik væk fra mig.

"Det der skete der nede... Kendte du til det?" Spurgte han, mens han kiggede prustende rundt. Jeg sukkede hurtigt.

"Jeg..."

"Ja eller nej, Nina. Er det sket før?" Afbrød han med det samme med en mere hævet tone, så jeg næsten blev tvunget til at kigge op på ham.

"Det er ikke sket før på den måde... men..." Jeg prøvede at finde mine ord, men det føltes som om de sad fast.

"Hvad?!" Råbte han og trådte tættere på mig.

"Niall, stop! De har ikke været fysiske før... Det har mest været over Twitter og sådan..."

"Vis mig det." Sagde han og rakte sin hånd ud mod mig, og hentydede til min telefon. Jeg mærkede panikken vokse sig større.

"Nej." Sagde jeg og lagde hurtigt min hånd på min lomme, hvor min telefon lå, hvilket gjorde at han straks trådte tættere på mig.

"Nina." Sagde han advarende, hvilket gjorde at jeg tog en dyb indånding og så tøvende trak min telefon op og rakte den til ham, så han hurtigt låste den op og gik over mod vinduerne, mens han kiggede på skærmen. Efter omkring 3 minutter kiggede han vredt på mig, og jeg udbrød straks:

"Jeg ville have vist dig det... Men jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg prøvede at.." Han rakte dog hurtigt hånden i vejret, for at stoppe mig, mens han med et skævt smil kiggede på skærmen igen.

"Lad mig gætte. Du vil ikke bekymre mig med det?" Spurgte han og kiggede så opgivende på mig. Jeg sukkede frustreret.

"Niall, hold op... Jeg ville bare..."

"Har du helt glemt, hvad du lovede mig?" Råbte han hurtigt og pegede så vredt på mig. Jeg sukkede opgivende og kiggede undskyldende på ham.

"Niall, jeg..."

"Hvorfor fortalte du mig ikke, at det her omhandlede meget mere, end bare nogle vilde fans?!" Spurgte han vredt. Jeg kiggede ned i jorden.

"Jeg..."

"Og tænk at du ikke engang viste mig det... Min egen kæreste!" Råbte han, så jeg med det samme mærkede det der lille klik inden i mig, så det nu var min tur til at kigge vredt på ham.

"Du kunne da også selv have set det! Jeg troede faktisk at du vidste det også... Men nej, du ser kun de gode ting, ik?!" Råbte jeg hurtigt tilbage.

"Hey, jeg får altså også onde kommentarer, at du ved det!" Sagde han og gik tættere på mig. Jeg sukkede irriteret.

"Wow, så jeg skal vise dig mine kommentarer, men du skal ikke vise mig dine?" Spurgte jeg og kunne godt mærke vreden inden i mig.

"Det her er anderledes, Nina. Du lovede mig, at der ikke var noget galt!" Sagde han og kiggede bekymret på mig, så jeg tog mig  frustreret til hovedet.

"Ja, undskyld at jeg faktisk prøver at klare det selv, og ikke vil indblande dig for en gangs skyld!" Sagde jeg hurtigt. Han vrissede straks og vendte så lidt rundt om sig selv, inden han vendte fronten mod mig og så råbte:

"Hvornår lærer du, at jeg bekymrer mig om dig?!" Jeg kiggede straks ned i jorden. Jeg følte mig splittet. Jeg forstod godt at Niall var sur/skuffet over at få at vide der lå mere bag det med fansene end bare at være ubekvemt ved at de samlede sig om en, men på den anden side, så havde det faktisk undret mig meget, at Niall ikke havde set, eller sagt et ord omkring alle de hundrede vis af lede og sårende kommentarer, billeder eller lignende om os, eller mest mig, på de sociale medier. Jeg var virkelig splittet.

"Det ved jeg godt du gør, Niall. Men jeg bekymre mig altså også om dig.."

"Hvorfor har du så ikke fortalt mig det?" Spurgte han, og jeg kunne godt se, at han prøvede at få styr på sit temperament.

"Jeg... Jeg ville ikke bekymre dig om noget... Du har meget andet at se til.." Prøvede jeg, og huskede godt, at det også var min undskyldning sidste gang. Han sukkede straks tungt.

"For helvede, Nina. Lærte du overhovedet intet af det sidste gang?" Spurgte han og lagde armene over kors. Jeg kunne mærke at det begyndte at sitre i min krop.

"Niall.." Prøvede jeg, men han afbrød mig straks.

"Så jeg behøver rent faktisk at kontakte Josh igen?" Spurgte han og jeg mærkede med det samme, hvordan alt inden i mig stivnede. Han kiggede hurtigt på mig, og jeg kunne godt se hvordan hans ansigtsudtryk ændrede sig, i det han forstod hvad han havde sagt og straks kiggede fortrydende på mig.

"Ja, det må du jo nok." Sagde jeg og snøftede en enkelt gang, der hurtigt fik ham til at træde tættere på mig, men jeg var hurtigere og gik direkte over til toilettet, hvor jeg smækkede døren bag mig. Jeg mærkede godt, hvordan at han straks hev i døren, så at den gik lidt op, så jeg låste den og satte mig hen på toilettet, mens jeg kunne høre hvordan han trykkede ned i håndtaget og råbte:

"Nina, please.. Jeg mente det ikke... For satan, baby!" Men jeg bukkede mig bare hurtigt sammen og trak mine ben op til mig, for at læne mit hoved mod mine knæ og holde mig for ørerne. Dog hørte jeg et højt bank, som hvis en person sparkede til en dør... Eller som, hvis Niall lige havde sparket til døren.

"For fuck sake, Nina. Luk op!" Råbtee han, og selv om hans stemme lød rasende, så kunne jeg sagtens høre sorgen og skylden. Og selv om jeg vidste, at det var fejt af mig at give op så let, så snøftede jeg en enkelt gang og rejste mig, for at gå forsigtigt over og stille mig ved døren. Jeg lagde hurtigt hånden på låsen, men tøvede, da jeg hørte en anden stemme fra værelset.

"Oh... Undskyld, Niall. Men vi hørte jer og ville ikke afbryde... Julio har brug for os..." Hørte jeg Louis' stemme sige, hvorefter et dybt suk kom fra Niall og han så sagde:

"Det er lige meget. Jeg kommer." Sagde han, mens jeg så mærkede at han slap håndtaget og jeg så hørte hans fodtrin gå væk. Jeg låste forsigtigt døren op og gjorde meget for at det ikke skulle høres, så jeg kunne åbne den lidt og så hørte hvordan døren ind til værelset smækkede hårdt i. Jeg åbnede døren helt til det nu tomme værelse og sukkede hurtigt for mig selv og tørrede de enkelte faldne tårer væk fra mine kinder, men kun kort for at jeg så satte mig på sengen og flere kom frem, mens små hulk begyndte at forme sig.

 

Niall P.O.V

Jeg var gået over stregen.

Jeg havde ikke bare krydset den en lille smule... Jeg var gået så meget over den, at jeg med det samme kunne mærke smerten forme sig hos mig. Jeg vidste at det var det sidste jeg nogensinde skulle bringe op, overfor Nina... Og alligevel så gjorde jeg det. Det viste bare, hvor stor en idiot jeg var. Hvis ikke den største.

Et var, at jeg havde set hvordan fansene havde behandlet hende ude foran hotellet, og bare det havde sat mit pis i kog. Plus jeg vidste, hvor meget hun hadede, at vi bare var omringet af nogle få, så det her helt sikkert var et helvede for hende.

Noget andet var, at jeg så havde fundet ud af der var mere bag, end hvad jeg egentlig troede, så jeg straks følte mig taget ved næsen, eller rettere sagt røvrendt.

Noget helt tredje var, at jeg så havde løst det helt forkert, og bare havde endt ud i at Nina havde låst sig inde på toilettet for at komme væk fra mig, hvilket i sig selv havde fået mit hjerte til at gøre ondt, men ikke nær så meget, som da de første tårer trillede ned af hendes kinder, da jeg nævnte Josh.

Så ja, flot Niall. Virkelig flot, din fucking idiot! Jeg havde så lige formodet at såre Nina på den værst tænkelige måde, og så endda efter alt det i parken.

Wow Niall, du burde få en præmie!

 

Jeg kom tilbage fra drengene sent om aftenen, selvom jeg vidste at det var det værste jeg kunne gøre: Holde mig væk. Men det var dem selv, der sagde at jeg skulle lade hende være... Hvilket var blevet sagt fra Harry, mens han havde kigget vredt på mig. Han havde også hørt, hvad jeg havde sagt. Endnu en gang...

Flot Niall!

Jeg sukkede dybt for mig selv, da jeg trådte ind på det helt mørke værelse. Jeg gik over og tændte lampen i min side af sengen, så jeg så hvordan hun lå helt krummet sammen i sin side, med ryggen til mig. Jeg sukkede tungt, inden jeg gik ud på toilettet for at børste mine tænder, og skifte over til et par joggingbukser, som jeg sov i. Jeg kom tilbage og så at hun lå lidt mere krummet sammen end før.

For fuck sake!

"Baby?" Spurgte jeg forsigtigt og så at hun rørte lidt på sig, men det var kun for at hun så rykkede længere ud mod kanten. Jeg sukkede dybt, inden jeg lagde mig ned i sengen og slukkede for lyset. Jeg kunne sagtens høre hendes usikre vejrtrækning, og da jeg forsigtigt rørte hendes skulder, sitrede hun. Så jeg trak min hånd til mig, og tog min telefon frem og gik ind på Twitter.

Rør mig er okay, men hvis jeg ser jer være sådan som i dag overfor Nina igen, får det konsekvenser. Undskyld X

Jeg kiggede en enkelt gang mere på Nina i lyset fra telefonen, inden jeg slukkede den og lagde mig til at sove.

____________________________________________________________________________

OMFG... MIT LILLE NINALL HJERTE :(((

Men nej, jeg har lige nogle småting at fortælle!

Et. TUSIND TAK FOR ALLEREDE OVER 100 FAVORITTER PÅ DENNE HISTORIE, DET ER HELT VILDT! I ved slet ikke hvor glad jeg er, jeg kunne skrige!

2: Arrgh, drengenes musikvideo kom ud i dag, og ja, mit lille Niall-hjerte smeltede godt og grundigt. Jeg er vel ikke den eneste, som på en eller anden måde er ret vild med det hår <3 <3 <3

3. Omkring det med Midnight Memories (Drengenes album) Så har jeg den lille spoiler, at selve albummet vil komme til at betyde noget ret stort i denne movellas... Kan i gætte hvad, og måske hvorfor?? ;D

Men ja, tror det var det...

Ellers så undskyld for et dårligt kapitel, (Ment i den forstand at de skændtes...) Vi må håbe det kun kan blive bedre :)

XXX

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...