Summer love 2 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Dette er 2´eren til Summer Love (Læs helst Summer love, inden denne, for bedre forståelse) Og de endte sammen til sidst! Nina og Niall kæmpede sig igennem det hele og er nu klar til at have et rigtigt forhold sammen. Nina skal være sammen med drengene hele sommeren i USA og ser meget frem til det sammen med Niall... Men når de endelig tror det hele er ok, og de kan elske hinanden, så tager de fejl. For hvad sker der når de sociale medier går endnu tættere på Kærligheds-pigen og gamle venner dukker op, så Nina tvinges ud i et endnu større hvivar af drama og når Niall virkelig elsker Nina af hele sit hjerte og vil beskytte hende i mod alt? Læs det i den ventede toer på Summer Love <3

192Likes
431Kommentarer
88142Visninger
AA

31. Midnight Memories

"Maybe it's the way she walked, straight into my heart and stole it." Sang Harry højt, da den første sang fra albummet gik i gang. Jeg smilede hurtigt lidt for mig selv, men skippede så sangen, for at gå videre til den næste, fordi jeg allerede kendte sangen og endda kunne huske hvordan Liam i en hel uge havde gået rundt og nynnet melodien... Så det kunne ikke være den.

Jeg gik videre til den næste sang, hvor en lidt mere stille melodi gik i gang, og jeg genkendte også straks den. Jeg sad og kiggede stift ned på min computer, mens at stemmerne lød ud gennem højtalerne, men lige så snart at jeg hørte hans stemme hen af slutningen af sangen:

"The story of my life, I take her home, I drive all night to keep her warm.." Så sprang jeg igen videre til den næste sang, hvor jeg hurtigt kiggede på titlen og straks huskede på en af gangene på hotellet, hvor Zayn og Niall havde snakket om en eller anden Diana, som jeg havde troet var en virkelig person... Men så viste sig at være en sang. Jeg sukkede tungt for mig selv igen og skippede også den sang... Jeg havde brug for at finde sangen.

Denne gang var den næste sang ikke en stille en, men lidt mere rocket og hele albummets hoved-sang. Jeg opgav det at kigge på skærmen, og lagde mig i stedet ned på siden på sengen, mens at jeg bare lod min computer spille albummet igennem. Jeg prøvede at lade vær med at knuge fat om min arm, som jeg lænede mit hoved op af, da hans stemme igen lød og sang:

"I don't know where I'm going, but I'm finding my way. Same old shh.. But a different day." Jeg fnyste hurtigt. Ja, det samme lort, men bare en ny dag... Hele mit liv havde efterhånden ændret sig til det mest frustrerende møg siden... Den dag.

Jeg snøftede kort for mig selv, da døren ind til mit værelse gik op og en prustende Sadie kom ind af døren med en kæmpe pose i hånden. Jeg satte mig hurtigt op, lige i det at en stille melodi gik i gang, da den næste sang startede, og jeg så kiggede på Sadie. Hun satte hurtigt posen ned på gulvet, mens hun stønnende rettede sig op.

"Aldrig gå ned i byen med utætte støvler og gemacher i det her vejr!" Sagde hun og gned sine ben. Jeg smilede hurtigt til hende, da hun kiggede op på mig og så tog fat i posen og gik over og satte sig ned ved siden af mig på min seng.

"Jeg købte en Arizona-te til dig." Sagde hun og holdt min yndlings frem, den med granatæble. Jeg tørrede hurtigt mine øjne og tog imod flasken. Hun sukkede hurtigt, inden hun svingede sine ben op i sengen og lagde dem på hver side af mig, for at lægge sine arme om mig og placere sit hoved på min skulder.

"Tænd for den." Sagde hun stille, mens jeg kiggede ned på computeren. Jeg sukkede lidt.

Jeg havde hadet, at min mor for anden gang, havde ringet til Sadie, fordi hun havde hørt mig græde den aften på min fødselsdag, og Sadie så havde været her lige siden. Eller... Selvfølgelig var det rart, at hun var her... For jeg kunne mærke at noget inden i mig, var bange for, hvad der ville ske, hvis jeg var alene. Selv om jeg havde anelser, så turde jeg alligevel ikke tænke på om de var reelle.

Jeg sukkede hurtigt for mig selv, inden at Sadie hurtigt knugede mig ind til sig og sagde:

"Det er okay, du er ikke alene." Jeg prøvede at finde en smule styrke ved hendes ord og sukkede så tungt, inden jeg rakte hånden frem og trykkede på knappen, så musikken gik i gang igen.

Jeg troede på en måde, at hele ideen med at høre albummet, kom af kommentarerne. De sagde alle sammen det samme: Hans sang... Nialls sang. Den sang han havde skrevet. Jeg havde først prøvet det simple, ved at Google det... Men der kom intet frem, fordi der ikke var kommet nok informationer ud endnu. Så jeg var tvunget til at gætte. Jeg fik et betryggende klem fra Sadie igen, mens at en velkendt stemme begyndte at synge:

"I figured it out... I figured it out from black and white." Jeg sukkede hurtigt for mig selv, mens at sangen fortsatte og kom til omkvædet.

"You and I, we don't wanne be like them, we can make it till the end..." Jeg sukkede hurtigt for mig selv, inden jeg sprang videre til næste sang. Den lød faktisk meget god, men jo mere jeg hørte af sangen og lyttede til teksten:

"Don't forget where you belong.. If you ever feel alone, Don't... You were never on your own." Jo mere snøftede jeg og skippede videre til den næste sang, men alligevel så kunne jeg ikke lade vær med at føle, hvordan min mave slog knuder, jo længere sangen spillede:

"So baby, hold on to my heart, need you to keep me from falling apart. I'll always hold on, cause you make me strong." Jeg mærkede knuderne i maven og skippede resten af sangen, for at gå videre til den næste. Men det blev ikke bedre ved den næste sang:

"I don't care what people say, when we're together, you know I wanna be the one to hold you in your sleep, I just want it to be you and I forever..." Jeg sukkede lidt og gik videre til den næste sang, men den hjalp slet ikke på knuderne i min mave. 

"Right now, I wish you were her with me..." Jeg sukkede frustreret, mens jeg mærkede tårerne hobe sig op ved mine kinder, så Sadie hurtigt knugede sine arme trøstende om mig, inden jeg sprang resten af sangen over og en lidt mere "uppet" sang, spillede.

"Little Black dress, just walked into the room, making heads turn, can't stop looking at you.." Jeg lod for første gang sangen spille igennem, fordi at den fik knuderne inden i mig, til at løsne sig en smule op og tårerne til at stoppe for en stund. Lige indtil den 11. sang begyndte at spille og jeg rykkede på mig selv, for at træde op fra sengen og i stedet gå lidt rundt i værelset, i mens jeg prøvede at fokusere på teksterne.

"I will carry you over fire and water for your love, and I will hold you closer, hope your heart is strong enough." Jeg sukkede lidt for mig selv, mens at sangen sluttede. Jeg rejste mig og gik lidt frem og tilbage, da en lidt mere stille sang gik i gang. Og jeg må indrømme at jeg virkelig hadede mig selv for at stoppe op og stivne lidt i kroppen, da jeg hørte hans stemme:

"The script was written and I could not change a thing. I want to rip it all to shreds and start again." Jeg sukkede hurtigt for mig selv... Ja, jeg ønskede virkelig også inderligt, at jeg bare kunne rive alting fra hinanden, og så bare starte forfra, ikke bare små ting, men det hele forfra. Alt ville være så nemmere, hvis bare jeg kunne starte det hele forfra...

Sangene gik videre, og vi kom igennem to sange, inden at teksten ved den 15. sang fik mig til at stoppe med at træde frem og tilbage og lytte ekstra efter.

"Say the word, say the word but don't say no. Skydive, you and I, with just these clothes. The secret's safe with me. There's no right time or place. 'Cause anyone can see we'll do it anyway." Jeg kunne ikke helt finde ud af, hvad det var, men der var et eller andet ved teksten som fik min mave til at slå knuder. Men det underlige var bare, at det jo ikke var en stille sang som de andre, hvor jeg fik tårer i øjnene... Der var bare noget specielt over den, på en eller anden måde.

"I know the way, why don't you go there with me?" Sluttede sangen med, mens at jeg så stille begyndte at gå frem og tilbage igen, da en lidt mere rocket sang, startede:

"Your secret tattoo, the way you change moods. The songs that you sing when you're all alone. Your favorite band, and the way that you dance." Jeg sukkede lidt... Kunne det her være den sang, ud af de 18 der var? Nej... Jeg bad Sadie om at skippe videre, selv om hun prøvede at sige, at jeg burde høre sangene færdige, men jeg bad hende om at skippe videre alligevel. Jeg vidste hvad jeg gjorde.

Den anden sidste sang gik på, og igen havde den der der lidt mere rockede og modne tone, og jeg måtte indrømme jeg faktisk blev lidt overrasket over teksten:

"I don't know why I wanna be with every girl I meet. I can't control it, yeah, I know it's taking over me." Jeg smilede faktisk lidt, fordi jeg ikke kunne lade vær med at forestille mig de fem unge fyre, der ville løbe rundt på en kæmpe scene, hvor flere tusinde fans ville skrige af dem og synge med på sangen. Selv om teksten overraskede mig en smule.

"Den sidste sang kommer nu." Informerede Sadie mig om, så jeg hurtigt kiggede over på hende, inden jeg gik over og vendte computeren mod mig selv, så jeg kunne stoppe playlisten.

"Skal du ikke høre den?" Spurgte hun med rynkede øjenbryn. Jeg satte mig ned på sengen, for at folde mine hænder sammen og lægge dem i mit skød, mens jeg kiggede ned på mine sokker.

"De passer næsten alle sammen." Sagde jeg opgivende, så hun hurtigt sukkede lidt.

"Nina..." Prøvede hun, men jeg afbrød hende hurtigt, da jeg vendte mig om mod hende.

"Giv mig lige min telefon." Sagde jeg og pegede på min telefon, der lå ved siden af hende. Hun kiggede lidt forvirret på mig, men vendte sig så om, for at give mig min telefon, så jeg kunne låse den op og gå ind under kontakter.

"Ni, hvad laver du?" Spurgte hun, da jeg fandt kontakten jeg ledte efter og tog telefonen op til øret, efter at have trykket Ring op.

"Hallo?" Sagde hans stemme hurtigt i røret, så jeg tog en dyb indånding og mærkede hvordan min mave slog knuder.

"Hej, det er mig." Sagde jeg og lukkede mine øjne frustreret i.

"Baby? Wow... Hvorfor har du ikke ringet noget før? Jeg troede du var gået under jorden.." Lød Marks stemme i den anden ende af røret, så jeg hurtigt sukkede dybt for mig selv.

"Det ved jeg godt... Men jeg har bare..." Jeg stoppede hurtigt, da jeg mærkede hvordan min vejrtrækning blev lidt ukontrolleret og Sadie så hurtigt lagde sin hånd på min skulder og kiggede forvirret på mig.

"Er du okay?" Spurgte Mark hurtigt, så jeg kunne høre hans bekymrede tone. Jeg sukkede hurtigt for mig, og eftersom jeg havde indset, at jeg var nødt til at være ærlig overfor og med mig selv, de sidste dage... Så svarede jeg oprigtigt:

"Nej." Jeg hørte hurtigt hans dybe suk, inden han spurgte:

"Nina, hvad er der galt... Er der sket noget?" Jeg mærkede hvordan knuderne i maven blev større, mens tankerne kørte rundt i hovedet på mig med nærmest 300 i timen.

"Mark, jeg... Jeg..."

"Baby, hvad sker der?" Spurgte han forvirret, så jeg hurtigt trak vejret dybt ind og knugede min hånd sammen, inden at Sadie hurtigt tog fat i den og nussede mig betryggende, så jeg slappede lidt af i min ret så anspændte krop.

"Mark... Jeg kan ikke det her." Sagde jeg hurtigt, så jeg hørte et lavt gisp fra Sadie.

"Hvad?! Skat, hvad er det, du snakker om? Jeg forstår ikke..."

"Mark, du er rigtig sød og sådan, men..." Jeg mærkede hvordan jeg måtte tage en dyb indånding, for at stoppe min gråd, der langsomt var på vej.

"Hvad taler du om?" Spurgte han hurtigt med et nervøst toneleje, så jeg knugede lidt ekstra om min telefon, for ikke at tabe den ud af min rystende hånd.

"Nina, du bliver nødt til at sige noget.." Sagde Sadie hurtigt til mig, så jeg kiggede på hende med tårer i øjnene, men jeg indså også, at hun havde ret. Så jeg tog mig sammen.

"Mark, jeg kan ikke være sammen med dig mere... Men hør lige hvad jeg har at sige... Jeg synes du er virkelig sød, og jeg kan virkelig godt lide dig og..."

"Nina, hvad fanden er der sket? Hvorfor gør du det her? Jeg forstår ingenting!"

"Mark... Jeg..." Jeg prøvede at få orden på mine ord, men de sad ligesom fast... Måske fordi jeg selv prøvede at indse, hvad det egentlig var, jeg var ved at sige.

"Mark, jeg kan ikke være sammen med dig, fordi jeg..."

"Fordi hvad, Nina?!" Spurgte han denne gang med en vred tone, så jeg selv følte mig ret irriteret og derfor tog mig ordentligt sammen, så jeg til min egen overraskelse sagde:

"Jeg elsker en anden." Sadie slap hurtigt sit tag i mig, for at trække hånden op til sin mund og kigge chokeret på mig, mens jeg tog en overrasket dyb indånding.

Et var at sige det til Niall... Dog havde jeg sagt det uden at tænke over det, og havde så derefter prøvet at få mig selv til selv at indse det, fordi jeg havde sagt det uden at tænke det igennem... Men jo mere jeg indså... at jeg elskede ham. Jo mere indså jeg også...

At jeg aldrig havde stoppet.

"Jeg er virkelig ked af det, Mark, men jeg gør det her for din skyld..." Sagde jeg hurtigt, så jeg hørte ham sukke dybt.

"Og der er intet jeg kan gøre, for at få dig til at ændre mening?" Spurgte han, så jeg hurtigt tænkte: Var der?

Fandtes der overhovedet noget, som kunne få mig til at ændre mening. Var der noget, som kunne få mig til at ændre mit syn på den dreng... Fandtes der noget, som kunne få alt inden i mig, til at glemme de øjne? Det smil? Det grin? Følelsen af hans hånd i min? Følelsen af hans arme omkring mig? Følelsen af hans blide læber, presset i et ømt kys mod mine egne? Følelsen af hans blide, vidunderlige stemme, som hviskede at han elskede mig i mit øre?

"Nej... Det er der intet, der kan." Svarede jeg, inden jeg kiggede på telefonen og lagde på. Sadie kiggede med store øjne på mig, mens jeg låste min telefon og lagde den ned ved siden af mig, for at tage min computer hen på mit skød og starte musikken igen. Men hun stoppede hurtigt mine handlinger.

"Nina, vil du fortælle mig, hvad der sker?!" Spurgte hun og kiggede forvirret på mig. Jeg sukkede lidt, inden jeg tændte for musikken, så den allersidste sang kunne høres over højtalerne og jeg mærkede knuden i maven ved teksten:

"I'm half a man at best, with half an arrow in my chest. I miss everything we do, I'm half a heart without you.." Jeg sukkede lidt for mig selv, mens at sangen fortsatte og jeg en gang i mellem, kunne genkende Nialls blide stemme i kombien med de andre. Jeg ved ikke hvad det var, men jeg havde altid kunnet genkende hans stemme. Om han så stod i mellem en kæmpe strøm af mennesker, som alle talte i munden på hinanden, så ville jeg altid kunne høre ham lige med det samme, hvis han talte.

Men hvad kunne jeg gøre? Det var Niall... Den dreng, der på lidt over et halvt år snart, havde vendt hele mit liv på hovedet... Niall, som jeg...

"Han elsker mig, Sadie." Sagde jeg hurtigt og kiggede på hende. Hun slappede lidt af i sit stadigt chokerede ansigt og nikkede, mens vi begge hurtigt kiggede over på de røde roser, der fint var sat i en vase og nu i to dage, havde stået der på mit bord, hvor jeg kunne betragte dem.

"Og jeg elsker ham.." Sagde jeg med en dyb indånding, så Sadie sukkede.

"Men Nina... Han sårede dig, virkelig slemt... Prøv at tænk over det.." Sagde hun, men jeg vendte bare mit hoved mod hende og smilede skævt.

"Når du virkelig elsker nogen... Ikke bare sådan elsker som på den måde du hører om... Men virkelig elsker. Altså på den måde, at du elsker hver og en lille del af dem. Du elsker den måde han griner, den måde hans øjne rynker, når han smiler. Du elsker den måde han kigger på dig når du fortælle ham du elsker ham. Du elsker den måde han aldrig slipper din hånd, selv når i bliver nødt til at gå virkelig dårligt ved siden af hinanden, fordi han bare ikke vil slippe. Du elsker den måde han holder om dig på, og får dig til at føle dig tryg, og vide, at hvis alting nogensinde ramler sammen for øjnene af dig, og verden en dag går under... Så vil han altid være der... Fordi han inderst inde, elsker dig lige så højt som du elsker ham... Og det får dig til at indse, at når kærlighed, inderst inde er så ægte som det overhovedet kan være, så vil du gøre alt for den person, eller bare tanken om at være sammen med den person. Selv om personen en gang i mellem, vil udsætte dig for smerte, og få dig til at fortryde at du elsker ham, så ved du at du inderst inde, elsker ham alligevel..." Jeg stoppede hurtigt, mens jeg mærkede hvordan et smil spredte sig på mine læber, og jeg så kiggede på den tårevædede Sadie, som kiggede storsmilende på mig.

"For når kærlighed er ægte, så får det dig til at tro på at alt kan lade sig gøre... Bare så længe at tanken om en evighed med ham du elsker, får dig til at overse alle fejl. For når du virkelig elsker nogen, og ikke bare elsker på en lille måde... Men virkelig elsker dem med alt hvad du overhovedet kan, og virkelig elsker hver en lille del af dem, så er det nok til at vide, at det er rigtigt... Derfor er man nødt til at give den kærlighed alle de chancer, som man overhovedet kan, fordi du inderligt ønsker, at den kærlighed vil forblive i dit liv, så længe som muligt." Sagde jeg tørrede selv et par tårer væk fra mine øjne, ligesom Sadie, hvis mascara allerede var nede af hendes kinder.

"Du er så dum, Nina." Sagde hun og snøftede hurtigt. Jeg smilede skævt og trak lidt på skuldrene.

"Men hvad vil du gøre?" Spurgte hun hurtigt, så det mindede mig om allerførste gang, hvor Sadie og jeg havde været i sammen situation, så jeg fik totalt flashback. Men denne gang var rollerne byttet om.

"Jeg har en ide." Sagde jeg, så Sadie snøftede endnu en gang, men lyste op i et kæmpe smil.

____________________________________________________________________________

Okay, Klokken er omkring halv to, og jeg er virkelig træt... Men synes i har fortjent et kapitel efter det, der ligner omkring halvanden uge... Så her har i det..

Jeg har ikke lige kunnet fundet en sang, men den skal nok komme... Er bare virkelig træt lige nu;)

Er i spændte??!! Jeg er virkelig spændt..

For der er like only 3 kapitler tilbage, og jeg ved ikke om det bliver over 3 eller to gange, fordi jeg overvejer at lave en dobbelt update den sidste gang..
Altså sådan for at udgive kapitel 33 og så epilogen samtidig... Skriv lige om jeg skal gøre det, eller dele det op?

Men ellers så skriv skriv skriv, var kapitlet dårligt, eller var det godt at høre Ninas reaktioner til MM?? Og hvilken sang har Niall skrevet??

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...