Summer love 2 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Dette er 2'eren til Summer Love (Læs Summer love, for bedre forståelse)
Og de endte sammen til sidst! Nina og Niall kæmpede sig igennem det hele og er nu klar til at have et rigtigt forhold sammen.
Nina skal være sammen med drengene hele sommeren i USA og ser meget frem til det sammen med Niall... Men når de endelig tror det hele er ok, og de kan elske hinanden, så tager de fejl. For hvad sker der når de sociale medier går endnu tættere på Kærligheds-pigen og gamle venner dukker op, så Nina tvinges ud i et endnu større hvivar af drama og når Niall virkelig elsker Nina af hele sit hjerte og vil beskytte hende i mod alt?

Læs det i den ventede toer på Summer Love <3

196Likes
426Kommentarer
100926Visninger
AA

8. Loves and fears

"I know you're out of my league

But that won't scare me away"

Beneath your beautiful - Labrinth feat. Emeli Sandé

 

Nina P.O.V

Jeg vågnede op til at solen lyste hele det hvide hotelværelse op, så jeg blev blændet. Jeg gned mig i øjnene og ventede på de vænnede sig til lyset. Jeg satte mig op og strækte mig og vendte mig lidt rundt, for at kigge på uret, som sad henne ved siden af døren, da jeg opdagede klokken.

9:53... Burde vi ikke være blevet vækket af Paul, eller var Niall gået uden at have sagt noget? Jeg kiggede hurtigt til siden, hvor Niall lå helt fredeligt på ryggen og sov. Var der noget galt?

"Niall?" Hviskede jeg og ruskede i hans ben, men der skete ikke noget.

"Niall, vågn op." Sagde jeg lidt højere og ruskede i hans arm, så hans øjne glippede lidt, indtil de åbnedes helt og han smilede til mig.

"Morgen, smukke." Sagde han og lagde sin arm om mit liv.

"Burde vi ikke være blevet vækket for længst?" Spurgte jeg.

"Nope." Sagde han bare og hev mig ned i sengen igen, så jeg landede ved siden af ham.

"Men.." Prøvede jeg, men blev afbrudt.

"Hvad vil du lave i dag? Jeg kunne godt tænke mig bare at ligge her." Sagde han og smilede til mig, mens han fjernede en tot hår fra mit ansigt og førte om bag mit øre.

"Men... Jeg troede vi skulle af sted i dag?" Sagde jeg. Han grinede lavt, rykkede tættere på mig og kyssede mig på kinden.

"Først i morgen... Jeg skal intet i dag, hvilket vil sige jeg har fri... Hvilket vil sige du heller ikke skal noget." Jeg lyste op i et smil, inden jeg lagde armene om hans hals og kyssede ham i panden.

"Fint.. Så ligger jeg her, mens du henter morgenmad!" Sagde jeg og hev med det samme dynen helt op over mit hoved. Dog kunne jeg stadig høre Nialls søde og kære grin, og så sengen der rykkede i sig, fordi han rejste sig. Jeg vendte mig forsigtigt om ryggen, da dynen med det samme blev hevet af mig og jeg så blev trukket i anklerne, så jeg udslap et skrig, indtil Niall hev mig helt over til kanten af sengen, hvor han havde bukket sig ned. Jeg kiggede ham ind i øjnene, inden han grinende rørte min næse med sin og nulrede vores næser. Jeg grinede hurtigt, inden jeg så hvordan han skulle til at bukke sig ned mod mine læber, men jeg så trak mig fra ham.

"Børst tænder først!" Sagde jeg og kiggede på ham. Han grinede hurtigt, men lavede så et trist suk.

"Som frøknen befaler." Sagde han, tog min hånd i sin, for at trække mig med ud på toilettet og fandt vores tandbørster frem. Jeg tog hurtigt min lyserøde tandbørste og puttede tandpastaen på, mens Niall tog sin sorte og gjorde det samme. Vi børstede tænder, mens vi kiggede på hinanden i spejlet, og jeg kunne altså ikke lade vær med at grine, da han med tandbørsten hurtigt rørte min næse, så jeg fik noget af skummet på næsen.

"Du' så klam!" Sagde jeg hurtigt, inden vi begge grinede.

"Men du elsker mig stadig." Sagde han hurtigt og kyssede mig så på kinden, så jeg fik endnu mere tandpastaskum i hovedet. Åh gud, hvor jeg elskede den dumme kartoffel.

 

"Du ved at jeg ender med at vinde igen." Sagde jeg drillende og satte mine kort i orden. Niall rakte tunge af mig, inden han lagde sit kort ned og så kiggede ventende på mig. Jeg havde vundet de sidste spil kort, så jeg kiggede undskyldende på ham og lagde halvdelen af mine ned. Han prustede opgivende og rykkede rundt på sine kort, inden han kiggede på mig med et skævt, men dog opgivende smil og trak et kort op fra bunken.

Vi havde efter morgenmaden (som vi havde bestilt via roomservice, fordi ja, frynsegoder af at sove på hotel) ikke lavet andet, end at ligge i sengen og bare lave... Ja, ingenting. Alligevel var det så perfekt som noget kunne være. Faktisk var sådan en dag, noget af det jeg foretrak mest sammen med Niall. Det virkede så perfekt og fredfyldt at bruge en hel dag alene (De andre drenge var taget på sightseeing i hovedstaden, og havde efterladt Niall og jeg tilbage) Hvor vi ikke lavede andet end at ligge i sengen, gå rundt i nattøj/joggingtøj. Jeg nattøjet, Niall joggingtøjet. Efter et stykke tid efter frokosten prøvede vi at udforske hvad hotelværelset indeholdte. Hvilket var der, hvor vi havde fundet kortspillet, og jeg så havde foreslået at vi skulle spille. Hvilket Niall totalt fortrød nu, da jeg tværede ham ud.

"Den var svær." Sagde han og kiggede på mig. Jeg grinede hurtigt, inden jeg rykkede på mine kort. Han prustede, inden han trak et kort op fra bunken, så turen gik over til mig. Jeg havde ventet på mit træk, så jeg lagde alle mine kort ned foran mig på sengen.

"Jeg vandt... Igen." Sagde jeg og bed mig i læben for ikke at grine, da han sukkede og smed sine kort.

"Jeg lod dig vinde!" Sagde han, så jeg rystede på hovedet af ham, da han blandede kortene igen. Jeg lagde mine ben i skrædderstilling med mine albuer på knæene og kiggede nærstuderende på ham. Selv om det nok var underligt og jeg efterhånden kendte alt ved ham, så kunne jeg sagtens bruge timer på at nærstudere ham. Bare betragte hans bevægelser og ansigtstræk, tyde hans kropssprog, hans følelser... Jeg kunne virkelig nærstudere ham i lang tid.

Han blev færdig med at blande kortene og fordelte dem så ud, inden han lagde resten i en bunke foran os. Jeg grinede lidt, da jeg så jeg allerede havde vundet fra start af. Han kiggede op og smilede til mig i et stort tandsmil, så han fik det glimt i øjet, som han var begyndt at få når han smilede. Det var ikke den største forandring i forhold til før, men det var mere sådan en lille minimal ændring, der gjorde at hans øjne funklede, så de fik et lille glimt.

Han lagde et kort ned, som ikke passede til det jeg havde på hånden, så jeg trak faktisk op. Han smilede lidt mere, da han fik et lille håb om at han for en gangs skyld kunne vinde.

"Du kommer til at tabe." Sagde jeg og trak endnu et kort op, bare for at trække spændingen ud. Han rystede på hovedet, og trak selv et kort op.

"Nope, det gør du!" Sagde han og lagde de fleste af sine kort ned foran sig. Jeg sukkede hurtigt, men det var bluf, for jeg havde stadig en chance. Han prustede og trak selv et kort op, inden jeg kiggede smilende på ham.

"Aldrig." Sagde jeg, blinkede med øjet og lagde resten af mine kort ned, så jeg ikke havde flere tilbage. Jeg havde vundet. Igen.

"For helvede!" Udbrød han grinende og smed sine sidste kort ned foran sig.

"Hvad får jeg i belønning?" Spurgte jeg og kiggede på ham med et lille grin, der bare fik ham til at ryste på hovedet, men så kigge smilende på mig.

"Hvorfor tror du at du får en belønning?" Spurgte han.

"Fordi jeg har vundet ti spil i træk, derfor?" Sagde jeg og prøvede at lyde lidt sassy, selv om jeg stank til det, og godt kunne se det bare fik ham til at fnise af mig i stedet.

"Det kommer jo an på hvad frøknen ønsker?" Spurgte han.

"Du kan købe aftensmad." Sagde jeg. Han grinede hurtigt.

"Det gør jeg jo i forvejen. Hvad med et kys?" Spurgte han og blinkede til mig. Jeg rystede på hovedet.

"Nej, det kan jeg få hele tiden... Hvad med at jeg må vælge hvad vi skal se af film i aften?" Spurgte jeg og lagde bestemmende mine arme over kors, for at se om det havde en påvirkning. Han grinede lidt.

"Kun hvis den er sjov!"

"Skal du nu også stille krav?" Spurgte jeg hurtigt. Han nikkede.

"Hvis du får så meget glæde ud af at vinde, trænger jeg også til noget glæde efter alt det nederlag!" Sagde han og lagde selv armene over kors og kiggede på mig med et grin.

"Så må jeg også fylde så meget jeg vil i sengen!" Sagde jeg og kiggede på ham, mens vi blev ved at forhandle. Han sukkede, men nikkede.

"Så må jeg også bestemme hvad du skal sove i." Sagde han. Jeg kiggede med det samme måbende på ham.

"Bare det ikke er nøgent! Men så må jeg også kræve at du køber slik til mig!" Sagde jeg. Han sukkede hurtigt, men grinede så lidt.

"Ja ja. Jeg skal nok gøre det hele... Bare du gør én sidste ting.." Sagde han og kiggede ned i sit skød, inden han kiggede op igen.

"Hvad?" Spurgte jeg. Han smilede lidt, inden han lænede sig tættere på mig, til han kun var få centimeter fra mig.

"Kys mig." Jeg nåede ikke engang at reagere, inden hans læber var presset mod mine og jeg så lagde mine hænder på hans kinder og udviklede kysset. Han lagde sine hænder oven på mine og lagde sig tilbage og trak mig med. Jeg grinede lidt, men gjorde alt for ikke at afbryde kysset, da det var længe siden vi rigtigt havde kysset sådan. Vi var mest til det rolige, fordi vi begge ikke ville udgive passionerede kys til hinanden hele tiden, da vi havde set andre par gøre det i offentligheden og begge var enige om at det ikke var det lækreste. Seriøst, der fandtes intet værre end to mennesker, der i al offentlighed stod og åd hinanden. Det var knapt så lækkert. Når det så en gang skete, at vi udviklede det mere, så kunne jeg godt mærke, hvor mere specielt det føltes for os. Det var altid fyldt med så mange følelser at det kunne sende tusindvis af sommerfugle igennem min krop. Plus jeg altid kunne mærke hvordan Nialls hud begyndte at brænde. 

Jeg lagde mine hænder om i hans hår og kørte dem rundt, så det fik ham til at grine, inden han trak sig fra mig og kyssede mig på læberne en enkelt gang mere.

"Sådan der." Sagde han, så jeg grinede med det samme af ham, inden jeg kyssede ham igen. Han grinede lidt, men blev liggende under mig med sin ene hånd på min kind og den anden på min hofte. Jeg havde stadig mine hænder i hans hår, hvor jeg også stadig nussede ham lidt. Han grinede lidt, inden jeg hurtigt kyssede ham på næsen og han så hejste sit hoved op forbi mit for let at bide mig i min øreflip, så det med det samme fik mig til at grine lidt, så han fortsatte ned mod min hals og let bed mig i huden der.

"Din kartoffel!" Grinede jeg, inden han kyssede mig på kindbenet.

"Men jeg er din kartoffel." Sagde han og rejste sig fra sengen, for at hjælpe mig op. Jeg fniste lidt og flettede vores fingre sammen.

"For evigt." Sagde jeg og han lyste op i et stort smil.

 

"Er du spændt?" Spurgte Niall på den anden side af døren. Jeg grinede lidt af hans overgearethed.

"Nej, jeg er hunderæd!" Råbte jeg tilbage og grinede lidt, så jeg kunne høre hans bedårende latter.

"Jeg glæder mig!" Sagde han med sin spændte stemme. Jeg sukkede lidt, inden jeg rakte hånden ud fra badeværelsesdøren og fik stoffet i hånden. Tiden var kommet til hvor Niall syntes jeg skulle skifte om til det nattøj, han mente jeg skulle have på. Min nervøse puls faldt med det samme, da jeg mærkede at stoffet ikke var silke, læder, polyester eller noget i den stil, men helt almindeligt stof. Selvfølgelig kunne jeg have sagt mig selv, at Niall ikke ville turde købe sådan noget til mig... Eller han kunne måske godt, men så ville han også rødme sig selv hele vejen op til månen og tilbage igen... Hvis jeg altså overhovedet turde tage det på. Jeg åbnede mine øjne, kiggede ned på T-shirten i mine hænder og smilede hurtigt. Jeg kunne mærke at jeg rødmede, inden jeg trak trøjen over mit hoved og så trådte ud. Niall sad på sengekanten og smilede stort, da han så mig. Jeg gik hen til ham.

"Se, det var da ikke så slemt." Sagde han og pillede ved kanten af T-shirten. Jeg grinede lidt, inden jeg gik om på den anden side af sengen og lagde mig ned ved dynerne og puderne. Han grinede, tændte for filmen jeg havde valgt og lagde sig ved siden af mig. Jeg kiggede hurtigt på ham, inden jeg lagde mig ind til ham. Han grinede lidt, lagde armen om mig og kyssede mig i håret.

"Må jeg sige at du ser rigtig sød ud i min trøje?" Spurgte han. Jeg fnyste lidt og tog en chips fra den pose, der lå ved siden af os, som Niall havde lovet at købe til mig. Selv om der sikkert var meget federe måder at bruge en fridag sammen med sin kæreste på, end som Niall og jeg havde gjort, så var det her alligevel helt perfekt for mig. For vi var alene, og vi var uden for mediernes og fansenes rækkevidde, så vi kunne tage det roligt, og bare nyde det så lang tid det varede.

Heldigt for mig, havde jeg valgt en god film, som faktisk var virkelig sjov, så Niall og jeg grinede ret meget. Det var endda rigtig hyggeligt og komfortabelt fordi jeg endte med at rykke mig lidt frem, og sætte mig i mellem hans ben, så jeg kunne læne mig op af ham, og han så på den måde kunne kramme mig hele tiden. Der fandtes intet bedre end følelsen af hans arme omkring mig.

Filmen varede omkring to timer, så da den sluttede kunne jeg godt mærke at min mave gjorde lidt ondt efter at have grint så meget. Jeg slukkede hurtigt for filmen og strakte min krop samtidig med et gab. Niall grinede hurtigt, inden han maste sine arme omkring mig og væltede os rundt i sengen, så han endte med at lægge over mig, så han blidt kunne kysse mig på læberne. Jeg smilede, mens jeg mærkede varmen stige i min krop fra de mange følelser hanfik frem i mig.

"Jeg elsker dig." Sagde jeg og nussede hans kind. Han smilede lidt og kyssede mig på næsen. Men så ændrede hans udtryk.

"Kan jeg spørge om noget?" Spurgte han, mens vi kiggede hinanden i øjnene. Jeg nikkede hurtigt, og så at hans ellers glade udtryk blev til et mere alvorligt et.

"Er du bange?" Spurgte han stille og rynkede med det samme mine øjenbryn, mens jeg kiggede uforstående på ham. Han sukkede.

"Når vi er ude med fans... Er du så bange?" Spurgte han igen. Jeg blev endnu mere forvirret.

"Jeg ved vi har haft nogle dumme situationer før, når vi var ude omkring fans, men jeg vil virkelig gerne have du er hundrede procent ærlig med mig, når jeg spørger om det her, okay?" Spurgte han og satte sig op. Jeg satte mig også op og ventede på han fortsatte.

"Du har ikke PTS, vel?" Spurgte han hurtigt. Jeg kiggede med det samme forbavset på ham.

"Niall, hvad mener..."

"Du har ikke trauma over det, der skete i London første gang, vel? For så er det simpelthen bare at du ikke kommer med ud.."

"Niall!" Udbrød jeg hurtigt, men han afbrød mig bare.

"Nina, jeg kender dig. Jeg kan se du bliver anderledes i de situationer..."

"Vel gør jeg ej.."

"Jo Nina, ligesom du siger jeg gør, når de sociale medier kommer for tæt på... Så ændrer du dig også. Vi gør det begge to." Sagde han alvorligt og kiggede mig i øjnene. Jeg stivnede lidt i kroppen og kiggede så ned i mit skød.

"Jeg..." Prøvede jeg hurtigt og kunne mærke en klump vokse i min hals, mens jeg nøje overvejede hvad jeg skulle svare.

"Jeg er ikke bange... Jeg er bare..." Niall lagde sin hånd oven på min og strøg min håndryg blidt med sin tommelfinger.

"Du er vant til det, Niall. Jeg har knapt nok prøvet det... Det er uvant for mig." Sagde jeg hurtigt. Han klukkede lidt.

"Jeg lover, jeg skal nok vænne mig til det... Men Niall... De er virkelig mange, og... De går så tæt på..." Inden jeg nåede at svare færdigt, havde Niall trukket mig hen til sig og knuget mig ind i sin favn, hvor han trygt lagde sine arme om mig.

"Så du er bange?" Konstaterede han og strøg mig over håret. Jeg sukkede lidt.

"Undskyld." Sagde jeg lavt og kiggede ned for at undgå hans garanteret vrede blik.

"Du behøver ikke undskylde." Sagde han og strøg mig over håret. Jeg lukkede øjnene og nød hans arme om mig.

"Jeg prøver at forbedre det." Sagde jeg lavt og tog mig sammen og kiggede ham i øjnene. Han havde det søde blik i øjet igen.

"Det gør jeg også." Sagde han og lagde sin hånd i min nakke. Jeg rødmede og smilede til ham. Han smilede hurtigt tilbage til mig i et stort og flot smil. Nialls smil var det, der fik varmen og sommerfuglene til mest at gå amok i mig.

"Men vil du høre en hemmelighed?" Spurgte han stille. Jeg nikkede forsigtigt.

"Jeg er også bange." Sagde han.

"Er du?" Spurgte jeg og kunne godt høre den overraskede tone i min stemme. Han klukkede lidt og nikkede.

"Tre år senere, Nina, og jeg er stadig bange. Jeg bliver stadig bange, når vi bliver mast sammen af paparazzier og fans..."

"Du har også klaustrofobi, Niall." Sagde jeg med et grin og kiggede på ham. Han trak i mundvigen i et skævt smil, men rystede så på hovedet.

"Ja ja, men det er ikke det. Om du har klaustrofobi eller ej, så er sådan nogle situationer stadig uvante, så det er okay at være bange."

"Men hvorfor må jeg så ikke være bange?" Spurgte jeg forvirret. Han rykkede sig tættere på mig.

"Fordi hvis du er bange, er jeg bange. Plus jeg kender dig, Nina. Uvante situationer som dem, gør dig bange og angstslagen. Og jeg vil ikke have at du er bange." Sagde han og kiggede mig ærligt i øjnene.

"Alle mennesker er bange, Niall." Sagde jeg og lagde hovedet på skrå.

"Nogle er mere bange end andre." Sagde han, mens han pillede ved ærmet på sin sorte T-shirt, som jeg havde på.

"Hvad er du bange for?" Spurgte jeg og lagde mine ben i skrædderstilling i mellem hans ben.

"Jeg er bange for meget, Nina... Men mest, så er det dig jeg er bange for." Sagde han og holdt sit blik mod T-shirtens ærme. Jeg lagde min hånd på hans kind.

"Jeg er bange for at hvis vi kommer ud i sådan nogle situationer, så bliver du bange og trækker dig væk fra mig, og så bliver jeg for alvor bange." Sagde han og kiggede endelig på mig.

"Hvorfor?" Spurgte jeg.

"Fordi at jeg er bange for at miste dig." Sagde han og kiggede mig ærligt i øjnene. Jeg forstod med det samme hvad han mente. Selv om Niall og jeg havde været så meget i gennem som havde skabt frygt for os begge. I mit tilfælde, de store forsamlinger og fans, noget som måske var opstået af, at jeg i mine drømme havde set Niall blive omringet af de store forsamlinger fans, som ville minde ham om hvor lidt jeg egentlig hørte til hos ham, så han til sidst ville tro på dem og forlade mig. Som med at Nialls største frygt kom fra at han ikke ville se mig blive bange, fordi han kendte konsekvenserne af hvordan frygt kunne påvirke mig, og at han vidste at den frygt kom fra fansene. Alt det havde skabt den største vores største frygt, som vi delte: At miste hinanden. Vi var begge hinandens største frygt, men samtidig hinandens største glæde. Hvilket var derfor jeg fra den dag af, ikke ville være bange mere... Jeg ville være stærk og ikke være bange, for Nialls skyld. Så meget elskede jeg ham.

Ligesom at han hellere ikke ville være bange for mig, eller for hvis de sociale medier kom for tæt på. Fordi han også elskede mig så meget.

____________________________________________________________________________

Endnu en gang tak for alle jeres kommentarer.

I er de bedste!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...