Summer love 2 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Dette er 2´eren til Summer Love (Læs helst Summer love, inden denne, for bedre forståelse) Og de endte sammen til sidst! Nina og Niall kæmpede sig igennem det hele og er nu klar til at have et rigtigt forhold sammen. Nina skal være sammen med drengene hele sommeren i USA og ser meget frem til det sammen med Niall... Men når de endelig tror det hele er ok, og de kan elske hinanden, så tager de fejl. For hvad sker der når de sociale medier går endnu tættere på Kærligheds-pigen og gamle venner dukker op, så Nina tvinges ud i et endnu større hvivar af drama og når Niall virkelig elsker Nina af hele sit hjerte og vil beskytte hende i mod alt? Læs det i den ventede toer på Summer Love <3

192Likes
449Kommentarer
88003Visninger
AA

8. Loves and fears

"I know you're out of my league

But that won't scare me away"

Beneath your beautiful - Labrinth feat. Emeli Sandé

 

Nina P.O.V

Jeg vågnede op til at solen lyste hele det hvide hotelværelse op, så jeg blev blændet. Jeg gned mig hurtigt i øjnene, og ventede på at mine øjne vænnede sig til lyset, så jeg kunne sætte mig op og strække mig. Jeg vendte mig lidt rundt, for at kigge på uret, som sad henne ved siden af døren, da jeg opdagede klokken.

9:53... Burde vi ikke være blevet vækket af Paul, eller var Niall gået uden at have sagt noget? Jeg kiggede hurtigt til siden, hvor Niall faktisk lå helt fredeligt på ryggen og sov. Var der noget galt?

"Niall?" Hviskede jeg og ruskede lidt i hans ben, men der skete ikke noget, så jeg prøvede igen.

"Niall, vågn op." Sagde jeg lidt højere, og ruskede så i hans arm, så hans øjne glippede lidt, indtil de åbnedes helt og han smilede til mig.

"Morgen, smukke." Sagde han og lagde med det samme sin arm om mit liv. Jeg grinede lidt, men prøvede at fokusere.

"Burde vi ikke være blevet vækket for længst?" Spurgte jeg og vendte mig om mod ham.

"Nope." Sagde han bare, og hev mig så ned i sengen igen, så jeg landede ved siden af ham.

"Men.." Prøvede jeg, men blev hurtigt afbrudt.

"Hvad vil du lave i dag? Jeg kunne godt tænke mig bare at ligge her." Sagde han og smilede til mig, mens han fjernede en tot hår fra mit ansigt og førte om bag mit øre.

"Men... Jeg troede vi skulle af sted i dag?" Sagde jeg, og lagde mig om på siden. Han grinede lavt, rykkede tættere på mig og kyssede mig på kinden.

"Først i morgen... Jeg skal intet i dag, hvilket vil sige jeg har fri... Hvilket vil sige du heller ikke skal noget." Jeg lyste hurtigt op i et smil, inden jeg lagde armene om hans hals og kyssede ham i panden.

"Fint.. Så ligger jeg her, mens du henter morgenmad!" Sagde jeg og hev med det samme dynen helt op over mit hoved. Dog kunne jeg stadig høre Nialls søde og kære grin, og så sengen der rykkede i sig, fordi han rejste sig. Jeg vendte mig forsigtigt om ryggen, da dynen med det samme blev hevet af mig og jeg så blev trukket i anklerne, så jeg udslap et skrig, indtil Niall hev mig helt over til kanten af sengen, hvor han havde bukket sig ned. Jeg kiggede ham ind i øjnene, inden han grinende rørte min næse med sin og nulrede vores næser. Jeg grinede hurtigt, inden jeg så hvordan han skulle til at bukke sig ned mod mine læber, men jeg så trak mig fra ham.

"Børst tænder først!" Sagde jeg og kiggede på ham. Han grinede hurtigt, men lavede så et trist suk.

"Som frøknen befaler." Sagde han, tog min hånd i sin, for at trække mig med ud på toilettet og fandt vores tandbørster frem. Jeg tog hurtigt min lyserøde tandbørste og puttede tandpastaen på, mens Niall tog sin sorte og gjorde det samme. Vi børstede tænder, mens vi kiggede på hinanden i spejlet, og jeg kunne altså ikke lade vær med at grine, da han med tandbørsten hurtigt rørte min næse, så jeg fik noget af skummet på næsen.

"Du' så klam!" Sagde jeg hurtigt, inden vi begge grinede.

"Men du elsker mig stadig." Sagde han hurtigt og kyssede mig så på kinden, så jeg fik endnu mere tandpastaskum i hovedet. Åh gud, hvor jeg elskede den dumme kartoffel.

 

"Du ved at jeg ender med at vinde igen." Sagde jeg drillende og satte mine kort i orden. Niall rakte hurtigt tunge af mig, inden han lagde sit første kort ned, og så kiggede ventende på mig. Jeg, som havde vundet de mange sidste spil kort, kiggede på ham og lagde så halvdelen af mine ned, hvilket gjorde at han prustede opgivende og rykkede lidt rundt på sine kort, inden han kiggede på mig med et skævt, men dog opgivende smil, og så trak et kort op fra bunken.

Vi havde efter morgenmaden (som vi havde bestilt via roomservice, fordi ja, frynsegoder af at sove på hotel) ikke lavet andet, end at ligge i sengen og bare lave... Ja, ingenting. Men alligevel, så var det så perfekt som noget kunne være. Faktisk var sådan en dag som i dag, noget af det jeg foretrak mest sammen med Niall. Det virkede så perfekt og fredfyldt at bruge en hel dag alene (For de andre drenge var taget på sightseeing i hovedstaden, og havde derfor efterladt Niall og jeg tilbage) Hvor vi ikke lavede andet end at ligge i sengen, gå rundt i nattøj/joggingtøj. Jeg nattøjet, Niall joggingtøjet. Eller faktisk havde vi lavet noget, da vi efter et stykke tid efter frokosten prøvede at udforske hvad hotelværelset egentlig indeholdte. Hvilket var der, hvor vi havde fundet kortspillet, og jeg så havde foreslået at vi skulle spille et eller andet. Hvilket Niall totalt fortrød nu, da jeg bogstaveligtalt tværede ham ud.

"Den var svær." Sagde han, og kiggede lidt på mig. Jeg grinede hurtigt, inden jeg rykkede på mine kort. Han prustede hurtigt, inden han igen trak et kort op fra bunken, så turen gik over til mig. Jeg havde ventet på mit træk, så jeg lagde straks alle mine kort ned foran mig på sengen.

"Jeg vandt... Igen" Sagde jeg og bed mig hurtigt i læben for ikke at grine, da han sukkede og smed sine kort.

"Jeg lod dig vinde!" Sagde han og jeg rystede hurtigt på hovedet af ham, da han blandede kortene igen. Jeg lagde mine ben i skrædderstilling med mine albuer på knæene, og kiggede nærstuderende på Niall. Selv om det nok var underligt og jeg efterhånden kendte alt ved ham, så kunne jeg sagtens bruge timer på at nærstudere ham. Bare betragte hans bevægelser og ansigtstræk, tyde hans kropssprog, hans følelser... Jeg kunne virkelig nærstudere ham i lang tid.

Han blev færdig med at blande kortene og fordelte dem ud, inden han lagde resten i en bunke foran os. Jeg grinede lidt for mig selv, da jeg så at jeg allerede havde vundet fra start af. Han kiggede op, og smilede til mig i et stort tandsmil, så han fik det glimt i øjet, som han var begyndt at få når han smilede. Det var ikke den største forandring i forhold til før, men det var mere sådan en lille minimal ændring, der gjorde at hans øjne funklede en lille smule mere, så de fik det der lille glimt.

Han lagde straks et kort ned, som ikke helt passede til det jeg havde på hånden, så jeg trak faktisk op. Han smilede lidt mere, da han fik et lille håb om at han for en gangs skyld kunne vinde.

"Du kommer til at tabe." Sagde jeg og trak endnu et kort op, bare for at trække spændingen lidt ud. Han rystede på hovedet, og trak også selv et kort op.

"Nope, det gør du!" Sagde han og lagde hurtigt de fleste af sine kort ned foran sig. Jeg sukkede hurtigt, men det var bluf, for jeg havde stadig en chance. Han prustede, og trak så selv et kort op, inden jeg kiggede smilende på ham.

"Aldrig." Sagde jeg, blinkede med øjet og lagde så resten af mine kort ned, så jeg ikke havde flere tilbage. Jeg havde vundet.

"For helvede!" Udbrød han grinende, da han smed sine sidste kort ned foran mig, og så satte sig op og lænede sig bag ud.

"Hvad får jeg i belønning?" Spurgte jeg, og kiggede på ham med et lille grin, der bare fik ham til at ryste på hovedet, men så kigge smilende på mig.

"Hvorfor tror du at du får en belønning?" Spurgte han. Jeg trak på skuldrene.

"Fordi jeg har vundet ti spil i træk, derfor?" Sagde jeg og prøvede at lyde lidt sassy, selv om jeg stank til det, og godt kunne se at det bare fik ham til at fnise af mig i stedet.

"Det kommer jo an på hvad frøknen ønsker?" Spurgte han. Jeg grinede lidt.

"Du kan købe aftensmad." Sagde jeg. Han grinede hurtigt.

"Det gør jeg jo sikkert i forvejen. Hvad med et kys?" Spurgte han og blinkede hurtigt til mig. Jeg grinede, men rystede på hovedet.

"Nej, det kan jeg få hele tiden... Hvad med at jeg må vælge hvad vi skal se af film i aften?" Spurgte jeg, og lagde bestemmende mine arme over kors, for at se om det havde en påvirkning. Han grinede lidt.

"Kun hvis den er sjov!"

"Skal du nu også stille krav?" Spurgte jeg hurtigt. Han nikkede.

"Hvis du får så meget glæde ud af at vinde, trænger jeg også til noget glæde efter alt det nederlag!" Sagde han og lagde selv armene over kors og kiggede på mig med et grin.

"Så må jeg også fylde så meget jeg vil i sengen!" Sagde jeg og kiggede på ham, mens vi blev ved med at forhandle. Han sukkede lidt, men nikkede så.

"Men så må jeg også bestemme hvad du skal sove i." Sagde han. Jeg kiggede med det samme måbende på ham. Han var så underlig!

"Okay... Bare det ikke er nøgent! Men så må jeg også kræve at du køber slik til mig!" Sagde jeg. Han sukkede hurtigt, men grinede så lidt.

"Ja ja. Jeg skal nok gøre det hele... Bare du gør en sidste ting.." Sagde han og kiggede så ned i sit skød, inden han kiggede op igen.

"Hvad?" Spurgte jeg. Han smilede lidt, inden han lænede sig tættere på mig, indtil han var kun få centimeter fra mig.

"Kys mig." Sagde han, og jeg nåede ikke engang at reagere særligt meget, inden hans læber var presset mod mine og jeg så lagde mine hænder på hans kinder og udviklede kysset en lille smule. Han smilede lidt, inden han lagde sine hænder oven på mine, og så lagde sig tilbage, hvor han trak mig med. Jeg grinede lidt, men gjorde alt for ikke at afbryde kysset, da det var længe siden jeg rigtigt havde kysset sådan her med ham. Vi var mest til det rolige, fordi vi begge ikke ville udgive passionerede kys til hinanden hele tiden, da vi havde set andre par gøre det i offentligheden, og begge var enige om at det ikke var det lækreste. Seriøst, der fandtes intet værre end to mennesker, der i al offentlighed stod og åd hinanden, det var ikke så lækkert. Men når det en gang skete, at vi udviklede det mere, så kunne jeg godt mærke, hvor meget mere specielt det føltes for os. Det var altid fyldt med så mange følelser at det kunne sende tusinde vis af sommerfugle igennem hele min krop. Plus jeg altid kunne mærke hvordan Nialls hud begyndte at brænde når det skete. 

Jeg lagde hurtigt mine hænder om i hans hår og kørte dem lidt rundt i det, så det fik ham til at grine, inden han trak sig fra mig og kyssede mig blidt på læberne en enkelt gang.

"Sådan der." Sagde han, og jeg grinede med det samme af ham, inden jeg kyssede ham igen. Han grinede lidt igen, men blev dog liggende under mig med sin ene hånd på min kind, og den anden på min hofte. Jeg havde stadig mine hænder i hans hår, hvor jeg også stadig nussede ham lidt. Han grinede lidt, inden jeg hurtigt kyssede ham på næsen og han så hejste sit hoved op forbi mit for let at bide mig i min øreflip, så det med det samme fik mig til at grine lidt, så han hurtigt fortsatte ned mod min hals og også let bed mig i huden der.

"Din kartoffel!" Grinede jeg, inden han hev trak hoved ned igen, kyssede mig på kindbenet og grinede bagefter.

"Men jeg er din kartoffel." Sagde han og rejste sig så fra sengen, for at hjælpe mig op. Jeg fniste lidt og flettede så vores fingre sammen.

"For evigt og alitd." Sagde jeg og han lyste op i et stort smil, og igen havde det der søde glimt i øjet.

 

"Er du spændt?" Spurgte Niall på den anden side af døren. Jeg grinede lidt af hans overgearethed.

"Nej, jeg er hunderæd!" Råbte jeg tilbage og grinede lidt, så jeg kunne høre hans høje bedårende latter.

"Jeg glæder mig!" Sagde han med sin spændte stemme. Jeg sukkede lidt, inden jeg rakte hånden ud fra badeværelsesdøren og fik stoffet i hånden. Tiden var kommet til hvor Niall syntes jeg skulle skifte om til det nattøj, han mente jeg skulle have på. Min nervøse puls faldt med det samme, da jeg mærkede at stoffet ikke var silke, læder, polyester eller noget i den stil, men helt almindeligt stof. Selvfølgelig kunne jeg have sagt mig selv, at Niall ikke ville turde købe sådan noget til mig... Eller han kunne måske godt, men så ville han også rødme sig selv hele vejen op til månen og tilbage igen... Hvis jeg altså overhovedet turde tage det på. Jeg åbnede mine øjne, kiggede ned på T-shirten i mine hænder og smilede hurtigt. Jeg kunne mærke at jeg rødmede, inden jeg trak trøjen over mit hoved og så trådte ud. Niall sad på sengekanten og smilede stort, da han så mig. Jeg gik hen til ham.

"Se, det var da ikke så slemt." Sagde han og pillede lidt ved kanten af T-shirten. Jeg grinede lidt, inden jeg gik om på den anden side af sengen og lagde mig ned ved dynerne og puderne. Han grinede, tændte for filmen jeg havde valgt og så lagde sig tilbage ved siden af mig. Jeg kiggede hurtigt på ham, inden jeg rykkede mig over og lagde mig ind til ham. Han grinede lidt, lagde armen om mig og kyssede mig i håret.

"Må jeg sige at du ser rigtig sød ud i min trøje?" Spurgte han. Jeg fnyste lidt og tog så en chips fra den pose, der lå ved siden af os, som Niall havde lovet at købe til mig. Selv om der sikkert var meget federe måder at bruge en fridag sammen med sin kæreste på, end som Niall og jeg havde gjort, så var det her alligevel helt perfekt for mig. For vi var alene, og vi var uden for mediernes og fansenes rækkevide, så vi kunne tage det roligt, og bare nyde det så lang tid det varede.

Heldigt for mig, så havde jeg faktisk valgt en god film, som faktisk var virkelig sjov, så Niall og jeg grinede ret meget. Det var endda mega hyggeligt og komfortabelt fordi jeg endte med at rykke mig lidt frem, og sætte mig i mellem hans ben, så jeg kunne læne mig op af ham, og han så på den måde kunne kramme mig hele tiden. Der fandtes altså intet bedre end følelsen af hans arme omkring mig.

Filmen varede omkring to timer, så da den sluttede kunne jeg godt mærke at min mave gjorde lidt ondt efter at have grint så meget. Jeg slukkede hurtigt for filmen og strakte min krop samtidig med et gab. Niall grinede hurtigt, inden han maste sine arme omkring mig og væltede os rundt i sengen, så han endte med at ligge over mig, så han blidt kunne kysse mig på læberne. Jeg smilede hurtigt, mens jeg mærkede varmen stige i min krop fra de mange følelser som han altid fik frem i mig.

"Jeg elsker dig." Sagde jeg og nussede hans kind. Han smilede lidt og kyssede mig så på næsen. Men så ændrede hans udtryk.

"Kan jeg spørge om noget?" Spurgte han, mens vi kiggede hinanden i øjnene. Jeg nikkede hurtigt, og så så godt at hans ellers glade udtryk blev til et mere alvorligt et.

"Er du bange?" Spurgte han stille, og jeg rynkede med det samme mine øjenbryn, mens jeg kiggede uforstående på ham. Han sukkede.

"Når vi er ude med fans... Er du så bange?" Spurgte han igen. Jeg blev endnu mere forvirret.

"Jeg ved vi har haft nogle dumme situationer før, når vi var ude omkring fans, men jeg vil bare virkelig gerne have at du er hundrede procent ærlig med mig når jeg spørger dig om det her, okay?" Spurgte han og satte sig op. Jeg satte mig også op og ventede på han fortsatte.

"Du har ikke PTS, vel?" Spurgte han hurtigt, og jeg kiggede med det samme forbavset på ham.

"Niall, hvad mener..."

"Du har ikke trauma over det, der skete i London første gang, vel? For så er det simpelthen bare at du ikke kommer med ud.."

"Niall!" Udbrød jeg hurtigt, og kiggede forundret på ham, men han afbrød mig bare.

"Nina, jeg kender dig. Jeg kan se du bliver anderledes i de situationer..."

"Vel gør jeg ej.."

"Jo Nina, ligesom du siger jeg gør, når de sociale medier kommer for tæt på... Så ændrer du dig også. Vi gør det begge to." Sagde han alvorligt og kiggede mig i øjnene. Jeg stivnede lidt i kroppen, og kiggede så ned i mit skød.

"Jeg..." Prøvede jeg hurtigt og kunne godt mærke at en klump voksede i min hals, mens jeg nøje overvejede hvad jeg skulle svare.

"Jeg er ikke bange... Jeg er bare..." Niall lagde hurtigt sin hånd oven på min og strøg min håndryg blidt med sin tommelfinger.

"Du er vant til det, Niall. Jeg har knapt nok prøvet det... Det er uvant for mig." Sagde jeg hurtigt, og han klukkede lidt.

"Jeg lover, jeg skal nok vænne mig til det... Men Niall... De er virkelig mange, og... De går bare så tæt på..." Inden jeg nåede at svare færdigt, havde Niall trukket mig hen til sig og knuget mig ind i sin favn, hvor han trygt lagde sine arme om mig.

"Så du er bange?" Konstaterede han og strøg mig over håret. Jeg sukkede lidt.

"Undskyld." Sagde jeg lavt og kiggede ned for at undgå hans sikkert vrede blik.

"Du behøver ikke at undskylde." Sagde han og strøg mig blidt over håret. Jeg sukkede og lukkede øjnene for at nyde hans arme om mig.

"Jeg prøver at forbedre det." Sagde jeg lavt, og tog mig sammen og kiggede ham i øjnene. Han havde det søde blik i øjet igen.

"Det gør jeg også." Sagde han og lagde sin ene hånd i min nakke. Jeg rødmede og smilede til ham. Han smilede hurtigt tilbage til mig i et stort og flot smil. Nialls smil var nogle gange det, der fik varmen og sommerfuglene til mest at gå amok inden i mig.

"Men vil du høre en hemmelighed?" Spurgte han stille. Jeg nikkede forsigtigt.

"Jeg er også bange." Sagde han og grinede lavt.

"Er du?" Spurgte jeg og kunne godt høre den overraskede tone i min stemme. Han klukkede lidt og nikkede.

"Tre år senere, Nina, og jeg er stadig bange. Jeg bliver stadig bange, når vi bliver mast sammen af paparazzier og fans..."

"Du har også klaustrofobi, Niall." Sagde jeg med et lille grin og kiggede på ham. Han trak i mundvigen i et skævt smil, men rystede så på hovedet.

"Ja ja, men det er ikke det. Om du har klaustrofobi eller ej, så er sådan nogle situationer stadig uvante, så det er okay at være bange."

"Men hvorfor må jeg så ikke være bange?" Spurgte jeg forvirret. Han grinede lidt, og rykkede sig tættere på mig.

"Fordi hvis du er bange, er jeg bange. Plus jeg kender dig, Nina. Uvante situationer som dem, gør dig bange og angstslagen. Og jeg vil ikke have at du er bange." Sagde han og kiggede mig ærligt i øjnene.

"Alle mennesker er bange, Niall." Sagde jeg og lagde hovedet lidt på skrå.

"Nogle er mere bange end andre." Sagde han, mens han pillede lidt ved ærmet på sin sorte T-shirt, som jeg havde på.

"Hvad er du bange for?" Spurgte jeg og lagde mine ben i skrædderstilling i mellem hans ben.

"Jeg er bange for meget, Nina... Men mest, så er det dig jeg er bange for." Sagde han og holdt sit blik mod T-shirtens ærme. Jeg lagde hurtigt min hånd på hans kind.

"Jeg er bange for at hvis vi kommer ud i sådan nogle situationer, så bliver du bange og trækker dig væk fra mig, og så bliver jeg for alvor bange." Sagde han og kiggede endelig på mig.

"Hvorfor?" Spurgte jeg.

"Fordi at jeg er bange for at miste dig." Sagde han og kiggede mig ærligt i øjnene. Jeg forstod med det samme hvad han mente. For selv om Niall og jeg havde været så meget i gennem som havde skabt frygt for os begge. I mit tilfælde, de store forsamlinger og fans, noget som måske var opstået af, at jeg i mine drømme havde set Niall blive omringet af de store forsamlinger fans, som ville minde ham om hvor lidt jeg egentlig hørte til hos ham, så han til sidst ville tro på dem og forlade mig. Som med at Nialls største frygt kom fra at han ikke ville se mig blive bange, fordi han kendte konsekvenserne af hvordan frygt kunne påvirke mig, og at han vidste at den frygt kom fra fansene. Alt det havde skabt den største vores største frygt, som vi delte: At miste hinanden.

Vi var begge hinandens største frygt, men samtidig hinandens største glæde. Hvilket var derfor at jeg fra den dag af, ikke ville være bange mere... Jeg ville være stærk og ikke være bange, for Nialls skyld.

Så meget elskede jeg ham.

Ligesom at han hellere ikke ville være bange for mig, eller for hvis de sociale medier kom for tæt på.

Fordi han også elskede mig så meget.

____________________________________________________________________________

Endnu en gang tak for alle jeres kommentarer.

I er de bedste!!

Keep up the good Work <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...