Summer love 2 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Dette er 2´eren til Summer Love (Læs helst Summer love, inden denne, for bedre forståelse) Og de endte sammen til sidst! Nina og Niall kæmpede sig igennem det hele og er nu klar til at have et rigtigt forhold sammen. Nina skal være sammen med drengene hele sommeren i USA og ser meget frem til det sammen med Niall... Men når de endelig tror det hele er ok, og de kan elske hinanden, så tager de fejl. For hvad sker der når de sociale medier går endnu tættere på Kærligheds-pigen og gamle venner dukker op, så Nina tvinges ud i et endnu større hvivar af drama og når Niall virkelig elsker Nina af hele sit hjerte og vil beskytte hende i mod alt? Læs det i den ventede toer på Summer Love <3

192Likes
449Kommentarer
87959Visninger
AA

18. Imagine Perfection

"Times has brought your heart to me

and I have loved you for a thousand years

I'll love you for a thousand more"

Christina Perri - A thousand years

(Afspil den ved Nialls P.O.V, så passer det bedre)

 

Jeg sad i min egen verden, med nogle store ørebøffer om ørene og min bærbar i skødet, da de lillae ørebøffer blev taget af mine ører, så jeg blev revet ud af min boble. Jeg mærkede hurtigt et par arme, lægge sig ind over mine skuldre, så jeg lagde hovedet bag ud og fik øje på Niall.

"Hvad ser du?" Spurgte han og trak bøfferne over sine egne ører. Jeg vendte mig om mod ham og så han smilede over hele ansigtet, hvilket bare gjorde at jeg hurtigt rødmede og pausede den film jeg var i gang med at se.

"Aww, hvor cute." Sagde han og blinkede hurtigt til mig, så jeg rødmede igen.

"Den er altså virkelig god!" Sagde jeg og prøvede at forsvare min film. Han grinede lidt og nikkede så på hovedet.

"Ja, Camp Rock er Okay, hvis man er vild med sådan nogen som Jonas Brothers.."

"Hey, ikke had på Jonas Brothers, de var ligesom the shit den gang. Du kunne bare have stilt op til X factor lidt før, hvis du misunder 'the gods'!" Afrbød jeg grinende, inden jeg nakkede bøfferne tilbage fra ham. Han grinede hurtigt.

"Var de guder simpelthen? Wow, godt at jeg overtog kort efter, hva?" Spurgte han og kiggede storsmilende på mig, men jeg rystede bare på hovedet.

"Naah, Jonas Brothers er helt klart min favorit." Sagde jeg og prøvede at holde mit grin inde, mens Niall selv var meget tæt på grænsen.

"Ja ja, men de kan ikke fås i dukker ligesom os. Så 1-0!" Sagde han hurtigt og grinede så højt, så min mave nærmest kildede ved lyden af hans dejlige latter. Jeg rystede på hovedet.

"Ej, jeg driller... The Jonas Brothers er... okay." Sagde han og bukkede sig ned og kyssede mig på kinden. Jeg smilede lidt og rullede bare øjne af ham.

"Hvordan gik det?" Spurgte jeg og hentydede til deres fotoshoot inde i byen. Dagene var fløjet forbi os den sidste uges tid, så jeg var ikke engang sikker på hvor vi var lige nu, eller hvor lang tid vi egentlig havde tilbage her i USA. Der var allerede sket så meget, at tiden på en måde bare var fløjet af sted.

"Fint nok. Ikke det store." Sagde han og pillede lidt ved noget løst hår foran mit ansigt, som ikke var kommet med i min hestehale. Jeg smilede hurtigt til ham, inden han lænede sig ind og gav mig et ømt kys på læberne.

"Jeg har savnet dig i dag." Sagde han og holdt sin hånd ved min kind, så han forsigtigt nussede mig. Jeg smilede lidt og lænede mig så hurtigt frem og kyssede ham på næsen.

"Jeg har også savnet dig." Sagde jeg. Han grinede lidt og lagde så armene om mig, for at kysse mig på munden igen.

"Har du ellers planer for i dag?" Spurgte han, mens han kyssede mig en gang i mellem. Jeg tænkte lidt.

"Jeg havde tænkt mig at savle færdig over The Jonas Brothers, men hvis du har andre ideer kan jeg vente." Sagde jeg og blinkede hurtigt til ham. Han grinede lidt og lænede sig så ind og nulrede sin næse med min, så jeg grinede.

"Altså drengene og jeg er blevet inviteret ind til det nærmeste stadion, for at spille noget fodbold. Hvis du vil må du godt tage med." Sagde han. Jeg smilede hurtigt. Selv om drengene tit havde meget at tænke på omkring deres tour og koncerterne, så kunne man virkelig se hvor drengede de var, når det omhandlede fodbold. Jeg smilede hurtigt og nikkede så.

"Meget gerne." Niall lyste op i et kæmpe smil og kyssede mig så hurtigt på munden, inden han rejste sig fra sofaen jeg sad på og rakte hånden ud til mig.

"Allerede?" Spurgte jeg overrasket. Han smilede bare og nikkede på hovedet, mens en spændthed gik igennem mig. Det her ville sikkert blive virkelig sjovt.

 

"Og der er mål!" Råbte Louis overgearet, mens han løb næsten hele banen rundt med armene over hovedet, sejrende. Jeg grinede hurtigt og svingede lidt med mine ben, mens jeg sad på rækværket, der skilte tribunerne og den store fodboldbane ad. Her var virkelig stort, hvilket fik mig til at tænke over at det faktisk var sådan nogle steder som dette, at drengene skulle spille næste år på deres nye Stadium-tour. Hvilket var sindssygt nok i sig selv. Jeg følte mig helt stolt, men også virkelig spændt på deres vegne. Det var jo nærmest noget af det vildeste!

Jeg blev dog hurtigt afbrudt fra mine tanker, da mit navn blev råbt, og jeg kiggede hen på Harry, der pegede på bolden, der kom over i min retning. Jeg hoppede hurtigt ned fra rækværket og sparkede bolden tilbage til dem, så Liam løb over og tog den, og kastede den over til Louis, der løb hen mod Niall, der stod klar ved målet. Jeg grinede lidt og trak hurtigt min telefon op fra lommen, for at tage billeder af dem. De så alle virkelig fede og gode ud, indtil Harry opdagede mig og begyndte at lave grimasser til kameraet.

"Kan du ikke bare spille videre, din skumfidus!" Råbte jeg opgivende til ham, mens jeg gik igennem billederne og valgte at sende nogle af dem til Sadie. Hvis jeg ikke havde tid til at ringe, så skulle jeg sende billeder, og jeg havde efterhånden sendt mange. Og reaktionen var den samme næsten hver gang: Tre beskeder i streg med enten OMG!!, eller Din heldige tøs!! <3

Jeg grinede af det, inden at Harrys råb hurtigt kunne høres:

"Niall, sig til din kæreste at hendes øgenavne har brug for en opdatering." Jeg kiggede hurtigt op og så at Niall løb over til Harry, der var gået hen til mig.

"Hvad kaldte hun dig, da?" Spurgte Niall hurtigt, mens han tog sin snapback af for at rette sit hår og så tage den på hovedet igen.

"Ligner jeg en skumfidus?" Spurgte Harry og kiggede surmulende mellem Niall og mig. Jeg så hurtigt at Niall udslap et hurtigt grin, inden han lagde sin arm om Harry.

"I det mindste er du en skumfidus... Jeg er en kartoffel." Sagde han og smilede til Harry, der hurtigt grinede lidt, inden han kiggede på Niall og jeg, og så rystede på hovedet, inden han løb tilbage til de andre drenge. Jeg grinede og rystede på hovedet, inden at jeg mærkede to hænder lægge sig på mine lår, og nogle læber der kunne føles lige omkring min kæbe og hen til mit øre.

"Hvad så, fodboldspiller?" Spurgte jeg grinende, da hans læber kildede mig. Hans latter kunne lavt høres, inden at han rettede sig op.

"Ret godt, jeg overvejer at søge ind på Derby næste år." Sagde han grinende. Jeg sukkede lidt af ham og tog så fat i hans snapback og satte den på mit ejet hoved. Han grinede lidt, inden han hurtigt tog den af for at hive min hestehale ud af mit hår og rette lidt på det, inden han satte kasketten på mit hoved igen og lavede et tilfredst smil. Jeg grinede lidt, inden han vendte sig med ryggen om til mig, og gav mig tegn til at hoppe op på hans ryg. Jeg sukkede og klamrede mig til ham, da han grinende løb hen til drengene med mig på ryggen. De smilede alle hurtigt af os. Jeg snoede mine ben om brystet på Niall, mens mine arme klamrede sig om hans skuldre, mens han løb rundt på banen. Og jeg kunne ikke lade vær med at grine. Det hele virkede bare så perfekt, det her lille øjeblik, hvor alt føltes lige meget. Det var gået godt i flere dage, og der havde ikke været nogle problemer. Jeg havde rent faktisk glemt alt omkring de onde fans for en stund, for at lade den lille perfekte tid fylde så mest som muligt. Jeg hoppede ned fra Nialls ryg, da han forsigtigt gav slip på mig og løb hen til målet, hvor Harry hurtigt scorede et mål.

"Go Styles!" Jublede jeg hurtigt og gav ham en high-five.

"Ja, det kan godt være at Harry er god, men hvad med dig, frøken?" Spurgte Louis med et tænkende blik i øjet. Jeg grinede lidt og lavede selv et mystisk blik tilbage til ham.

"Jeg kan slå jer alle sammen, til hver en tid!" Sagde jeg, selv om vi alle godt vidste, at jeg sikkert ville ende med at skyde i en helt anden retning end målet. Men Liam kom hurtigt over med bolden og lagde den foran mine fødder.

"Det er den der du skal sparke til." Sagde han og blinkede hurtigt til mig. Jeg sukkede og rakte så tunge af ham, inden jeg vendte mig om og så Niall, der stillede sig i position til at stoppe bolden.

"Klar til din undergang?" Spurgte jeg og gik et par skridt tilbage. Han lod som om han smøgede sine ikke eksisterende lange ærmer op på sin T-shirt og kiggede ventende på mig.

"Giv mig alt hvad du har, Baby." Sagde han, hvilket straks fik mig til at grine lidt, inden jeg gik lidt flere skridt tilbage og hørte at Louis, Harry, Liam og Zayn begyndte at lave en "tromme" på deres lår, som i at gøre det mere spændende. Jeg så hurtigt Niall der kiggede på mig og hurtigt blinkede, inden at jeg løb hen og sparkede alt hvad jeg kunne til bolden, så jeg hørte lyden af en bold... der ramte nettet. Jeg havde lukket mine øjne i frygt for at se min store fail, men da jeg åbnede øjnene så jeg Niall, der havde kastet sig ned på jorden, mens at bolden lå inde i hjørnet af målet. Jeg kiggede hurtigt på de andre drenge, for at bekræfte hvad jeg egentlig havde gjort, og det blev virkelig bekræftet på deres måbende ansigter. Jeg måbede også, mens jeg så at Niall rejste sig op og børstede græsset af sine bukser og kiggede storsmilende på mig. Jeg hørte hurtigt hvordan Louis forsigtigt begyndte at klappe i sine hænder, indtil alle fulgte ham, så de endte med at klappe højt af mig. Jeg grinede hurtigt og nejede og bukkede så, indtil at et par arme hurtigt kunne føles omkring mig, og jeg blev snurret rundt i luften.

"Det ser ud til at det ikke er mig, der skal optages på Derby County næste år, hva?" Spurgte Niall grinende, mens han svang mig rundt og så satte mig ned på jorden, men stadig havde sine arme rundt om mig. Jeg grinede lidt og vendte så mit hoved for at kysse ham på kinden, mens de andre stadig klappede og huede af mig.

Alt føltes meget mere end perfekt lige nu.

 

Niall P.O.V

Vi tog tilbage til hotellet senere den aften, hvor vi fik aftensmad og så havde fri indtil i morgen. Jeg havde ladet Nina gå i forvejen op til vores hotelværelse, da jeg lige havde snakket med Zayn omkring ideer til sange. Det var faktisk irriterende, at vi ikke havde noget endnu. Men Louis blev hele tiden ved med at snakke om den lille melodi med kun et par linjer som jeg havde spillet for dem. Men jeg var stadig ikke helt sikker på den... Jeg havde jo rent faktisk skrevet den ved at tænke på... Hende. Så det ville måske være lidt underligt, hvis jeg nu lavede en sang, der rent faktisk var dedikeret til nogen. Jeg vidste det ikke. Jeg var bare lidt usikker omkring det.

Jeg så Nina stå henne ved sengen, da jeg trådte ind på hotelværelset. Jeg smilede hurtigt for mig selv og lukkede forsigtigt døren bag mig, inden jeg smed min telefon på bordet og løb over og greb hende om livet, så hendes høje vidunderlige latter, lød som violiner i mine ører.

"Niall, din store kartoffel!" Skreg hun grinende, inden at jeg vendte mig om og faldt bagover i sengen, mens jeg stadig holdt om hende, så hun faldt sammen med mig. Mine ører blev fyldt med hendes høje latter, da jeg langsomt begyndte at kilde hende. Hun sprællede lidt med benene, så jeg vendte os om, så hun lå på ryggen på sengen og jeg satte mig oven på hende, mens jeg kildede hende.

"NIALL, STOP!" Skreg hun grinende, mens jeg kildede hende på maven. Hun prøvede at tage fat i mine hænder for at stoppe mig, men vi vidste begge to, at jeg var stærkere end hende.

"Hvad har du at tilbyde?" Spurgte jeg og hævede det ene øjenbryn, og kiggede smilende på hende, mens hun vred sig og grinede.

"Hvad som helst... Bare du holder op!" Grinede hun højt. Jeg stoppede en lille smule med at kilde hende, for at læne mig lidt ned mod hende.

"Hvad som helst?" Spurgte jeg grinende, mens jeg stoppede med at kilde hende helt, så jeg kunne fjerne mine hænder og sætte dem på hver side af hendes skuldre. Hendes vejrtrækning var lidt forpustet efter hendes grineanfald, så mens hendes bryst hævede og sank sig kiggede hun på mig med rødmende kinder, inden hun forsigtigt nikkede. Jeg grinede hurtigt, inden jeg lænede mig ned mod hende helt forsigtigt. Men jeg hørte dog hurtigt hendes korte fnisen, inden hun lagde sine arme om min hals og trak mig ned til hende, så vores læber mødtes. Hun lagde forsigtigt sine hænder på mine kinder, mens jeg lagde mine rundt om hendes liv, for at trække hende lidt op fra sengen. Hun smilede hurtigt i kysset, inden hun trak sig væk, men stadig havde sine hænder på mine kinder. Jeg så at hun kiggede på mig, som hun gjorde på den der specielle måde, en gang i mellem. Det var mest sådan et lille øjeblik, hvor hun nærmest funklede med øjnene, mens hun kiggede ind i mine, med hendes hånd liggende på min kind. Og dog, så ændrede hendes udtryk sig en smule, da hun bed sig i læberne og kiggede nærmest... Frustreret på mig.

"Er du okay?" Spurgte jeg og bukkede mit hoved ned, så jeg kiggede ind i hendes brune øjne. Hun fokuserede hurtigt på mig og kiggede stadigvæk på mig med det nærmest frustrerede blik.

"Jeg kiggede bare på noget." Sagde hun og gav mig et skævt smil, mens hun forsigtigt nussede mig i nakken. Jeg grinede hurtigt.

"Og hvad kiggede du så på?" Spurgte jeg og aede hendes kind, mens hun nulrede mig i nakken, så det sendte små stød ned gennem min ryg.                    

"Dig." Sagde hun hurtigt og kiggede så på mig med det der underlige seriøse blik. Jeg smilede lidt, men så så at hun åbnede munden igen.

"Du er smuk, Niall." Sagde hun, så jeg straks kiggede på hende. Hun rettede sig lidt op i ryggen, så vi begge to satte os op.

"Nina... jeg.."

"Niall, jeg vil gerne fortælle dig noget, og jeg vil ikke have at du afbryder mig." Sagde hun og flyttede sine hænder om til min kæbe, så hun holdt mit ansigt fast mod hendes. Jeg tog en dyb indånding og nikkede, mens jeg så at hun kiggede alvorligt på mig.

"Jeg elsker dig, Niall. Mere end noget andet." Sagde hun og bed sig hurtigt i læberne igen, inden hun nussede mig på kindbenene med sine tommelfingre.

"Vi enes måske ikke altid, og vi har problemer... Men Niall, jeg elsker dig og jeg ønsker kun det allerbedste for dig. Selv hvis det betyder at.." Hun stoppede og kiggede ned i sit skød, så en form for panik gik igennem mig. Jeg vidste ikke hvad det var hun var i gang med at sige, men jeg var virkelig bange for hvad det var. Så jeg tog fat i hendes hoved og hev det op, så hun kiggede mig i øjnene igen. Hun sukkede hurtigt, inden hun sagde:

"Selv hvis det betyder at jeg skal minde dig om det hver dag... For det er intet problem, fordi jeg elsker dig for meget til at se dig selv.."

"Nina, hvad fanden snakker du om?!" Udbrød jeg hurtigt og lagde mine hænder oven på hendes. Hun kiggede hurtigt op på mig igen, og jeg var ikke sikker, men det var som om at der var et form for vand lag hen over hendes øjne. Hun sukkede tungt igen.

"Niall, jeg ved at du elsker mig af hele dit hjerte og altid vil beskytte mig imod alt... Men det vil aldrig nogensinde kunne toppe, hvor meget jeg føler for dig og vil gøre for dig. Så det er derfor det sårer mig så meget, at jeg har været så strid imod dig, når du bare ville beskytte mig fordi du kendte til det i forvejen."

"Vent Nina, stop, stop, stop. Hvad er det du taler om?" Afbrød jeg hende hurtigt, mens en enkelt tårer trillede ned af hendes kind.

"Beskederne... Jeg er ikke den eneste, der kender dem. Det gjorde du også." Sagde hun, mens endnu en tårer trillede ned af hendes kind og landede oven på min hånd. Jeg mærkede straks alt fryse til is inden i mig. Nina og jeg havde aldrig rigtig snakket omkring de beskeder, der var til os drenge og bandet. Jeg havde kun snakket omkring beskederne til hende selv... Så nu hvor hun sagde det, følte jeg mig lille. Jeg kunne stadig på nogle af de værste dage, huske alle de beskeder og artikler jeg læste om mig selv i starten, da vi dannede bandet. Og jeg havde slet ikke tænkt på at det hele tiden garanteret havde været min underbevidsthed, der prøvede at minde mig om det, når jeg kunne mærke vreden i min krop, når jeg så Ninas beskeder. Jeg tog en dyb indånding, og havde slet ikke opdaget at jeg havde rettet mit hoved ned, mens mine hænder var faldet ned fra Ninas kinder også, da hun lagde sine hænder på mit ansigt og bukkede sig ned, så hun kiggede op i mine øjne.

"Niall, det passer ikke. Hører du? Intet at det, som nogensinde er blevet sagt om dig er sandt. Og jeg er virkelig ked af, at du troede på dem en gang, og selv om du fortæller at du ikke tror på dem mere, så hør på mig!" Sagde hun med en hævet tone og hev mit ansigt op, så jeg kiggede ind i hendes og kunne se tårerne, der sad i udkanterne af hendes øjne.

"Du er perfekt, Niall. Jeg synes du er perfekt og du skal aldrig ændre dig for nogen. Forstår du det? Selv hvis vi en dag... Ikke er sammen mere... Så skal du vide, at jeg altid vil elske dig. Du er en fantastisk person, og jeg føler mig virkelig som jordens lykkeligste person, når jeg er sammen med dig... Jeg elsker dig, Niall.." Hun stoppede hurtigt, da jeg trak hende ind til mig og pressede mine læber hårdt mod hendes, mens det føltes som om mine følelser gik helt amok inden i mig. Jeg mærkede hurtigt hendes hænder, der begyndte at rode i mit hår på den måde, der kunne få alt inden i mig, til at gå helt amok. Så jeg skilte hendes læber ad, så kysset blev mere intenst og passioneret. Jeg mærkede hvordan hun lagde sine hænder tilbage om min hals, mens jeg knugede hende ind til mig og langsomt stoppede kysset, så vi kiggede hinanden i øjnene. Jeg så hvordan hendes brune øjne nærmest blinkede for øjnene af mig, så det fik mit hjerte til at smelte. Ligesom den første aften, for hvad der føltes meget længere tilbagw end bare 2 sølle måneder, hvor jeg havde kigget ind i hendes øjne, og med det samme havde følt at det var som om mit hjerte sprang et slag over.

Jeg måtte indrømme at folk sikkert ville synes at jeg var sindssyg, hvis jeg sagde det højt som gik igennem mit hoved, eller bare ville sige at det var fordi jeg ikke engang kendte Nina ordentligt, og man altid følte sådan her i starten af et forhold. Men jeg vidste at det her var anderledes... Nina og jeg var ikke ligesom alle andre. Og selv om det sikkert var en ting som de fleste nye par typisk ville sige om hinanden, så vidste jeg at det her var anderledes.

For selv om det selvfølgelig også bare kunne være mig, der var helt og særdeles skør i hovedet, eller om det var mit hjerne, der spillede mig et puds. Men lige i det øjeblik, hvor jeg kiggede ind i hendes brune øjne... Så kunne jeg se det.

Se den her unge mand, der sad inde i en stue med en guitar i hånden som han spillede lidt på, mens han kiggede på et stykke papir, hvor han aftenen før havde skrevet et par linjer ned til en melodi han havde fået i hovedet. Dog havde det at lade papiret med noterne ladet liggende inde på stuebordet, været en dum ide. For næste morgen kunne han grine over de små feer og regnbuer, der var tegnet i bunden af papiret. Og han havde med det samme grint over gerningsmanden, der med sin lidt store skrift havde skrevet sit navn i det ene hjørne. Hvilket gjorde, at han nu ikke kunne finde på en' enkelt linje, uden at den indeholdt enten feer eller regnbuer. Han rystede lidt på hovedet af det og skrev så en titel i toppen af papiret, og et smil bredte sig hurtigt på hans læber, da det lille fine og smukke navn stod skrevet i toppen af papiret, ligesom i bunden. Men smilet var ikke lige så stort, som da en lyd ude fra hoveddøren kunne høres og den smukkeste stemme han kendte, mødte ham, mens små skridt lød på trægulvet. Han kiggede op og mødte den her lille, helt vidunderlige skabning, der løb hen til ham med det største smil i hovedet, mens hendes brune fletninger hang fint ned af hendes skulder og blev holdt sammen af to sløjfer. Hun stoppede dog hurtigt op, og kiggede så straks ned på papiret på bordet, og spurgte så helt forsigtigt om far var sur? Den unge mand grinede bare af det, tog fat om hende og hev hende op på hans skød, så hendes høje latter kort kunne høres, fordi han krammede hende. Han havde altid elsket det barn, faktisk mere end noget som helst andet. Hun havde det flotteste brune hår, som kunne svinge rundt om hendes lille hoved, når hun dansede til hans gamle sange… Men det var ikke bare hendes hår, som han elskede så højt, men hendes øjne. De havde den her klare blå farve, som han så hver dag, når han kiggede sig selv i spejlet. Ja, han elskede de øjne så højt, fordi de beviste at hun var hans og ingen andres… Men det var ikke nær så vidunderligt, som det at kigge på den lille pige, og straks genkende hendes udseende fra den anden person han elskede lige så højt som hende. Dog blev hans små tanker hurtigt afbrudt, da en prustende ung kvinde kom ind i huset med en stor indkøbspose i favnen. Hun satte den hurtigt ned foran sine fødder og sukkede hurtigt, men kun kort, for at hun så smed sine sko og jakke, og så løb over og faldt ind over den unge mand og lille pige. De grinede alle sammen, inden hun kyssede dem begge på næserne. Den unge mand grinede lidt, inden kvinden kiggede smilende på ham med hovedet liggende oppe af hans krop, så han kunne nusse hende i hendes lange brune hår og se på de to piger han elskede aller højest i hele verden.

Jeg vidste ikke om det bare var mig, som var ved at blive sindssyg. Men bare tanken om at det der lille øjeblik, bare var en forestilling i stedet for en ægte fremtid… Skræmte mig, og gjorde mig nærmest ked af det, fordi jeg inden i kunne mærke at jeg brændende ønskede at det var en fremtid, som jeg kunne se frem til.

"Jeg elsker dig, Nina." Sagde jeg hurtigt og vågnede op til nutiden igen, hvor jeg stadig kiggede ind i Ninas vinderlige øjne. Hun smilede lidt, inden hun pressede sine læber kort mod mine, og sagde:

"Det ved jeg godt." Jeg rullede hurtigt med øjnene, mens hendes smukke latter fyldte mine ører.

____________________________________________________________________________

Niall og børn slår mig ihjel!! Seriøst, jeg dør.

Please skriv en kommentar om hvad i synes om kapitlet.

Jeg tænkte at vi var nødt til at have et ægte Ninall-kapitel inden det hele sprænger i luften..

OMG SPOILER

Ej, jeg har glædet mig til den del, der kommer nu. Så forbered jer..

Men skriv lige en kommentar først, så er i de mest fantastiske personer i hele verden!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...