Summer love 2 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Dette er 2´eren til Summer Love (Læs helst Summer love, inden denne, for bedre forståelse) Og de endte sammen til sidst! Nina og Niall kæmpede sig igennem det hele og er nu klar til at have et rigtigt forhold sammen. Nina skal være sammen med drengene hele sommeren i USA og ser meget frem til det sammen med Niall... Men når de endelig tror det hele er ok, og de kan elske hinanden, så tager de fejl. For hvad sker der når de sociale medier går endnu tættere på Kærligheds-pigen og gamle venner dukker op, så Nina tvinges ud i et endnu større hvivar af drama og når Niall virkelig elsker Nina af hele sit hjerte og vil beskytte hende i mod alt? Læs det i den ventede toer på Summer Love <3

192Likes
449Kommentarer
87998Visninger
AA

11. Imagine love

"I am lost, I am vain

I can't never be the same, without you"

Without You - David Guetta ft. Usher

 

Sleepoveren hos pigerne havde været virkelig hyggelig. Jeg følte at det havde fået os lidt tættere på hinanden, så jeg nu faktisk kunne kalde dem veninder. Vi havde det i hvert fald godt sammen... Dog tænkte jeg lidt på det med Niall og Rebecca. Tanken om at de på en måde havde været "sammen" sidste sommer, lød underlig inden i mit hoved. Men Rebecca havde jo forsikret mig om, at det var ovre og at de kun så hinanden som venner, så der var intet at frygte. Alligevel så var tanken stadig underlig. Dog blev den glemt hurtigt, da jeg omkring hen af eftermiddagen. (Vi havde sovet længe og var begyndt at snakke igen, plus vi havde set Pretty Little Liars, så tiden var gået hurtigt. Men tiden går jo hurtigere i godt selskab) Blev hentet foran hotellet, så jeg kunne komme hjem. Dog glædede det mig, da jeg fik at vide, vi ikke skulle køre ret langt, fordi drengene allerede var i New York. Hvilket gjorde at jeg følte mig endnu mere spændt, fordi det jo var... Ja, New York. Og vi skulle endda være her i et par dage. Jeg var nærmest ved at sprænge af spændthed. Jeg kom hen til det store hotel, hvor jeg allerede kunne se de velkendte biler som drengen blev kørt i, holde ved parkeringspladserne. Jeg takkede hurtigt chaufføren, tog min taske og jakke med mig ud af bilen, der kørte væk igen. Jeg så at der allerede stod nogle få piger ude foran hotellet. Rygtet spredte sig hurtigt. Jeg gik hurtigt hen mod døren, men blev stoppet, da to piger råbte mit navn:

"Oh my god.. Nina!" Jeg vendte mig om mod dem og de fumlede straks med notesblokke og kuglepenne.

"Hej." Sagde jeg og smilede til dem. De hvinede og rakte så deres notesblokke hen til mig. Jeg fik kuglepennen og skrev mit navn.

"Hvorfor vil i have hendes navn, når det ligesom er hendes kæreste vi er her for?" Spurgte en pige bag mig. Jeg vendte mig hurtigt om mod hende og kiggede lidt forbavset på hende.

"Slap dog af, hvis vi vil have en autograf, så lad os få den. Det kan godt være, at du kun er her for drengene, men giv Nina en chance!" Sagde autograf-pigen, så jeg kiggede tilbage på hende og smilede. Pigen bag os tav og jeg smilede stort til de to piger foran mig.

"Tak." Sagde jeg kort og krammede dem så og gik ind igen. Mange af pigerne vinkede hurtigt til mig. To unge kvinder fra crewet hilste hurtigt på mig, og jeg hilste glædeligt igen, mens de fortalte mig at værelserne var på 1. sal. Jeg smilede taknemmeligt og gik over til trapperne, der førte op til førstesalen, mens at hvis man skulle til de næste etager, var der en elevator. Jeg kiggede lidt rundt og så at Paul kom gående ud fra et værelse lidt længere henne af etagen. Jeg løb hurtigt over til ham.

"Årh Hej, Nina. Har du brug for et kort?" Spurgte han og fumlede med nogle nøglekort i sin baglomme. Jeg fik stukket et i hånden, men stoppede ham hurtigt, inden han gik videre.

"Hvor er drengene? Her virker så stille." Sagde jeg. Paul grinede lidt og gjorde sig enig med mig, men svarede så:

"De kørte tideligt for at komme over til bygningen de skal spille i i aften. Jeg tror de er væk indtil da. Har du snakket med Niall?" Spurgte han for venlighedens skyld. Jeg rystede på hovedet.

"Nope, men jeg tror han holder pause på et tidspunkt, så jeg ringer nok til ham." Sagde jeg. Hab nikkede smilende og vinkede så farvel til mig. Jeg låste mig hurtigt ind på det værelse, hvor de havde lagt mine ting. Det var et stort værelse, hvor der var en enkelt dobbeltseng. Jeg smilede lidt, da jeg så at Nialls kuffert lå der inde. Jeg sukkede og lagde mine ting på gulvet, for hurtigt at hoppe over og smide mig i den store bløde dobbeltseng. Jeg trak min telefon frem fra min lomme, trykkede hans nummer ind og tog telefonen op til øret. Dog gik den direkte på telefonsvaren, så han havde den sikkert slukket. Jeg sendte en sms om, at jeg var kommet hjem og ventede så på at han ville svare.

 

Omkring om aftenen, hvor jeg havde været nede i restauranten og spise sammen med dem, der var tilbage af crewet, hvor vi faktisk havde haft en lang og hyggelig samtale, var jeg gået op og havde sat en film på. Det var ikke en film jeg havde set før, men den fangede mig hurtigt. Jeg havde skrevet en smule med Niall i løbet af dagen, men det var kun kort om, at jeg var kommet hjem og at han var ked af at han allerede var kørt, da jeg kom. Jeg måtte bare vente med i morgen til at se ham.

Det var underligt, for selv om jeg havde set ham i går, så savnede jeg ham. Det var ikke så tit at vi var væk fra hinanden i så lang tid. Det var heller ikke noget jeg ønskede skulle ske oftere... Ja, det var nødt til at ske en gang i mellem,  men jeg foretrak det ikke.

Jeg foretrak heller ikke, at jeg mærkede hvordan søvnen tog fat i mig, da jeg så den to timer lange film færdig... Og Niall stadig ikke var kommet. Jeg ville virkelig gerne se ham, men tanken om at det først blev når jeg vågnede, tiltrak mig slet ikke... Men jeg var så træt, så jeg tog mit nattøj på, gik på toilettet og børstede mine tænder. Jeg kom ind på værelset og slukkede lyset, så jeg kunne lægge mig i sengen.

Hey savnede. Jeg er meget træt, så jeg går i seng nu. Vil gerne have ventet på dig... Undskyld. Kys Nina XX
Ps. Jeg savner dig!! :(

Jeg skrev beskeden, lagde min mobil til opladning ved siden af mig på natbordet og slukkede lyset. Jeg nåede kun lige at lukke øjnene kort, inden en brummen kunne høres og telefonen blinkede. Jeg tjekkede beskeden.

Undskyld, Babe. Savner dig også helt forfærdeligt. Jeg gør det godt igen i morgen. Sov godt smukke XX
Kys Niall.

Jeg smilede lidt for mig selv og svarede så på beskeden, inden jeg lagde mig ned og kunne falde i søvn med et smil på læben.

 

Jeg slog forsigtigt øjnene op og så at solen skinnede mig ind i hovedet, mens lyden af New York kunne høres udenfor. Jeg smilede lidt og førte så armen bag ud, for at tage fat i Nialls hånd... Men der var ikke nogen. Jeg rynkede brynene lidt og kiggede så bag ud... Godt nok var den side af sengen blevet brugt, men den var tom. Jeg satte mig hurtigt op og kiggede så rundt i værelset. Et var at falde i søvn alene... Men at vågne op alene var altså også underligt. Jeg rejste mig hurtigt fra sengen og kløede mig lidt i håret. Jeg prøvede at lede efter et lille tegn og heldigvis fik jeg hurtigt øje på et stykke papir, der lå ved siden af min telefon på natbordet i min side af sengen. Jeg tog det hurtigt i hånden og læste de skrevne små ord:

Central Park klokken 10. Paul tager dig derhen. Niall XX

Jeg kiggede forvirret på beskeden igen, og så hen på min telefon, for at se at klokken var 8:53. Jeg prøvede at forstå beskeden og tog mig så sammen til komme i gang. Jeg følte mig helt rundt på gulvet, så jeg fumlede lidt med at gå ud på badeværelset, for at tage et bad. Vandet friskede mig heldigvis op, så jeg kunne få et overblik og finde noget tøj. Jeg var ikke helt sikker på, hvad det helt præcist var at Niall ville have mig til, så jeg valgte noget pænt. (Outfit findes i kommentar) Jeg satte mit hår op i hestehale, mens jeg puttede en lille smule mascara på mine øjenvipper, og smurte den duftende læbepomade på mine læber, så jeg var klar til at gå, til hvad det end var jeg skulle.

Jeg blev mødt af Paul, der hurtigt førte mig ud til en af bilerne, hvor vi satte os ind, så vi kunne køre. Central park lå ikke så langt væk fra hotellet, så vi var der hurtigt. Paul kørte hen til en af indgangene, så jeg kunne stige ud.

"Burde jeg være bange?" Spurgte jeg hurtigt. Han grinede og blinkede bare til mig, for så at starte bilen og køre igen. Jeg mærkede nervøsiteten inden i mig, da jeg forsigtigt gik ind i parken. Jeg prøvede at kigge lidt rundt efter Niall, men jeg kunne ikke se ham nogle steder.

"Niall?" Spurgte jeg, men intet svar. Jeg blev lidt nervøs og gik videre.

"Niall Horan?" Spurgte jeg, og følte mig helt dum, fordi folk kunne tro jeg talte med usynlige mennesker. Jeg stoppede op, prustede og vendte mig så om, lige i tide til at se Niall løbe over mod mig og gribe fat om livet på mig, så jeg skreg højt i forskrækkelse, hvilket fik ham til at grine højt, mens han svang mig rundt.

"Var det mig du kaldte på?" Spurgte han stadig grinende, da han satte mig ned. Jeg åndede tungt ud og begyndte at slå ham på armene, mens en høj latter slap ud fra mig.

"Du er den største idiot i mands minde..!" Jeg nåede dog ikke at fuldføre sætningen, inden at han greb fat om mig og trak mig helt ind til sig, for at presse sine læber mod mine. Jeg smilede hurtigt, inden jeg kyssede ham tilbage og lagde mine hænder oven på hans, som lå ved min kæbe. Jeg mærkede hvordan han smilede i kysset, inden han slap mig, for så at kysse mig hurtigt igen.

"Jeg har virkelig savnet dig." Sagde han. Jeg grinede lidt og stillede mig så på tær, så jeg kunne kysse ham på kindbenet.

"Jeg har savnet dig mere." Sagde jeg og slap hans hænder, men kun kort for at jeg kunne gå om på siden af ham, og han så kunne tage min hånd i sin.

"Det er umuligt." Sagde han. Jeg fniste lidt og klemte så hans hånd i min, mens vi begyndte at gå. Vi fortsatte vores snak, og jeg kunne mærke hvordan sommerfuglene fløj rundt inden i mig af at se ham. Jeg følte mig næsten sindssyg... Bare det at være væk fra ham i næsten to dage, gjorde at jeg havde været ved at gå ud af mit gode skind... Og nu, hvor jeg så endelig så ham igen, kunne jeg ikke lade vær med at kramme eller kysse ham. Nogle gange tænkte jeg på om jeg elskede ham for meget?

 

Vi gik igennem parken og snakkede. Jeg elskede de samtaler vi havde. Vi kunne snakke i en hel time om et lille emne, som foreksempel vores yndlingsfilm, som vi gjorde nu, og alligevel, så kunne vi fortsætte sådan i timevis. Ikke fordi vi så ville begynde at diskutere eller noget, slet ikke... Vi forstod bare hinanden på en helt speciel måde, så det gjorde at vi kunne snakke om næsten alt. Vi kom forbi en bod med candy floss, hvilket Niall mente vi skulle have, og jeg måtte indrømme at selv mad, kunne få mig til at grine af ham. For et var, at jeg prøvede at spise det helt fint og ordentligt, mens han tog store bidder, så han fik hele munden fuld af det klistrende sukker, og klemte ansigtet sammen i væmmelse.

"Aldrig tag så stor en mundfuld." Sagde han, og om det var til mig, eller til ham selv, var der ingen, der vidste. Jeg vidste bare, at jeg ikke kunne lade vær med at grine af ham, hvilket fik ham til at kigge sukkende på mig, og så række tunge af mig. Jeg prøvede at være lidt flabet, så jeg gav ham bare fingeren, og så med det samme hans lidt forbavsede udtryk.

"Du har fem sekunder." Sagde han og smed resten af candy flossen ud i en skraldespand. Jeg kiggede forvirret på ham.

"1.." Startede han og stoppede op. Jeg grinede lidt og hørte ham så sige:

"2... 3.." Jeg tog hurtigt mod til mig, og snuppede så hans beanie fra hans hoved, hvilket fik ham til at stoppe med at tælle, for så at spurte efter mig. Jeg skreg grinende, og begyndte at løbe gennem parken. Jeg kunne høre hans høje grin lige bag mig, og da jeg prøvede at dreje skarpt til højre ind mod et stort åbent græsareal, fik han fat i mig. Jeg faldt lige så lang jeg var, og nåede endda at gribe fat i ham, så jeg trak ham med i faldet, så vi rullede hen af græsset. Jeg kunne ikke lade vær med at grine, da vi stoppede med at rulle og jeg så lå hen over ham.

"Jeg vandt." Sagde jeg grinende, mens jeg hurtigt mærkede hvordan han lagde sine hænder på mine arme, og hævede sit hoved op mod mit. Jeg lænede mit hoved lidt ned mod hans, men kun kort for at han strammede sit greb på mine arme, så han kunne vende os om og han så lå hen over mig.

"Jeg vandt." Sagde han med et stort smil på læben. Jeg rullede med øjnene og hævede så mit hoved for at kysse ham. Jeg lagde hurtigt mine hænder ved hans hals og hævede mig lidt i ryggen, mens han forsigtigt lagde sine hænder på mine hofter, så han kunne få os sat op, uden at afbryde kysset. Jeg slap hans læber, for kort at kysse ham på næsen. Han smilede lidt og tog så sin grå beanie ud af mine hænder, men ikke for at putte den på sit ejet hoved... Men for at putte den på mit. Jeg grinede lidt, mens han rettede på den og børstede lidt græs væk fra min skulder. Jeg kunne mærke varmen i mine kinder og nussede ham så på kinden, inden han skubbede sig lidt væk fra mig, og satte sig ved bakkeskråningen ned til den store sø i parken.

"Sæt dig." Sagde han og hentydede til mellem hans ben. Jeg prøvede at drille lidt.

"Det vil jeg ikke." Jeg lagde armene over kors, for at se mere seriøs ud. Han sukkede tungt, inden han greb fat i mit håndled, for at hive mig over til sig. Jeg rullede hurtigt øjne af ham og satte mig i mellem hans ben, så han sukkede veltilfreds, og så sneg sine arme ind foran mig, men jeg var ikke færdig med at drille.

"Ej Niall, vi er i offentligheden!" Sagde jeg og vendte mig om mod ham, med et drillende smil, som var ret svært at holde, da jeg var tæt på at flække af grin. I sær, da han bed læberne sammen helt surt.

"Hør her, din lille lort, hvis jeg vil fucking kramme, så skal jeg have lov til at fucking kramme!" Sagde han, så jeg flækkede af grin, mens han også selv udslap et lille grin.

"Undskyld... Please kram mig, jeg har savnet dig helt vildt!" Sagde han og prøvede så at lave hundeøjne. Jeg grinede lidt og smilede så til ham, inden jeg satte mig tilbage og han så lagde sine arme om mine skuldre og hev mig ind til sig. Jeg følte på en måde, at han havde lagt det med at holde sig lidt på afstand i offentligheden bag sig, i sær efter vores snak, men det var fordi han ville ændre sig for min skyld, for at gøre mig glad, mens jeg ville ændre mig for at gøre ham glad. Og lige nu, så gjorde han mig mere glad end nogensinde. Jeg elskede ham og han elskede mig.

Ja, vi havde været i gennem nogle bump på vejen, men jeg vidste at det var ovre nu... For vi var glade, og det hele var godt og perfekt. Vi kunne fortsætte sådan her i mange år endnu.. For ja, selv om tanken var underlig, så kunne jeg sagtens se mig selv og Niall sammen mange år frem.

Han lænede sig lidt frem og kyssede mig hurtigt på kinden, mens vi kiggede ud over parken. Jeg smilede hurtigt, og kiggede ned mod de få mennesker, der gik rundt, legede, eller sad ved søen. Og selv om jeg prøvede at lukke øjnene og så åbne dem igen, så kunne jeg se det helt tydeligt.

Lige der på græsplænen, sad en ung kvinde. Hun havde det største smil på læben, mens hendes lange brune hår var sat op i en hestehale. Hun havde en smuk kjole på, som passede til hendes øjne, der nogle gange kiggede på ringen på hendes venstre ringfinger. Ved hendes højre side sad et ældre ægtepar, som begge mindede lidt om hende, dog med lidt mere gråt hår. De snakkede først lidt, men nød derefter den dejlige sommervarme og rolige stilhed omkring dem, lige indtil den smukkeste lille skabning løb hen i den unge kvindes arme og overraskede hende med et stort kram, så hun kunne høre hans søde klukkende latter. Hun kyssede ham hurtigt på næsen, strøg ham over hans fine, brune hår og kiggede ind i hans smukke, blå øjne. Han fortalte glædeligt om sin dag og om hvor glad han var blevet, da han var blevet hentet fra børnehaven af en anden, end den unge kvinde. Hvilket ikke kunne stoppe med at få hende til at smile.

"Hvad kigger du på?" Spurgte Niall halvgrinende, mens han drejede sit blik fra plænen og hen til mig. Jeg sukkede lidt, og kiggede så ind i hans blå øjne, for at vende mit blik tilbage mod søen.

"Ikke noget. Jeg stener bare." Løj jeg, hvilket fik ham til at grine og så kysse mig på kinden igen. Jeg fniste lavt og kiggede ud på plænen igen, og så så den unge kvinde, med sine forældre og sit barn i armene, som stort fortalte om hvordan de andre drenge altid snakkede om, hvor sej hans far var. Men mest om hvor sejt det havde været, da hans far havde hentet ham fra børnehaven. Kvinden grinede bare af ham, inden den lille dreng lyste op i et endnu større smil og så slap sin omfavnelse om hendes hals, for at løbe over til en ung mand, der kom gående ned til dem alle fire. Hans arme slog med det samme ud, så han kunne slå dem rundt om den lille dreng, der løb over til ham og trak ham op i sin favn. Selv om de lige havde set hinanden for kun 10 minutter siden, så var den lille dreng helt oppe over skyerne. Den unge kvinde rejste sig og gik over til de to drenge og smilede til dem. Den lille dreng havde altid snakket om, hvordan han ville være ligesom sin far, sådan med at spille på guitar og have blond hår, hvilket altid havde undret ham, fordi han ikke forstod han kunne have brunt hår, når hans far havde blond, men han glemte vist bare at hårfarven ikke var hans ægte, eller at den kunne komme fra hans mor.. Men alting var sejere, hvis det var far. Den unge kvinde kom til at grine og kiggede hurtigt på den unge mands hår, som for bare et par år siden havde plejet at være mere blond, end det var nu. Hun smilede og nussede ham hurtigt på kinden, inden hun stillede sig på tær og kyssede ham på næsen som hun altid havde gjort, så han grinede.

Jeg vågnede lidt op og lagde mærke til mine læber, der var trukket op i et stort smil. Niall ville sikkert blive helt skræmt, hvis jeg fortalte ham, hvad jeg lige havde forestillet mig. Jeg syntes endda at jeg selv var lidt skør... Men alligevel, så føltes det bare så ægte. Niall og jeg, sammen.

Tanken tiltrak mig meget... Og jeg vidste godt hvad det var, som havde fået tanken op i mit hoved.

"Jeg elsker dig." Sagde jeg lavt, mens smilet stadig var plantet på mine læber. Niall grinede lidt, inden han knugede mig lidt mere ind til sig, og sagde:

"Jeg elsker også dig." Sagde han. Jeg smilede, men alligevel, så rystede jeg på hovedet.

"Nej.." Sagde jeg lavt, så hans arme forsvandt omkring mig, og han rykkede sig frem, så han kunne kigge på mit ansigt. Jeg vendte mit hoved mod hans og smilede.

"Jeg elsker dig ikke.." Sagde jeg, og et chokeret udtryk bredte sig med det samme i hans øjne.

"Nina.. Jeg.."

"Niall, jeg elsker dig ikke... Jeg elsker dig. Sådan rigtigt, i hver en del af min krop, i hver en del af min sjæl... I hele mit hjerte, så elsker jeg dig. Jeg elsker alt ved dig. I mine øjne er du den jeg nogensinde kommer til, og vil elske. Du er alt, hvad jeg nogensinde har ønsket og vil ønske. Du er min allerførste tanke når jeg vågner og  den allersidste når jeg går i seng. Jeg ønsker ikke andet end dig... Du er alt hvad jeg ønsker... Så, Niall, jeg elsker dig, men ikke på den måde du kender. Jeg elsker dig som i, jeg elsker dig virkelig. Jeg elsker dig virkelig meget... Og jeg tror ikke, at jeg nogensinde ville kunne stoppe.." Sagde jeg og havde under det hele holdt mit blik ned mod jorden, og det overraskede mig meget, da jeg så hævede mit hoved for at kigge på ham, og hans øjne var helt våde, men samtidig, så havde han et kæmpe smil på læben.

"Græder du?" Spurgte jeg undrende. Han rystede fortumlet på hovedet, og afslørede sig selv ved faktisk at tørre sine øjne.

"Nej... Jeg fik bare en flue i øjet.." Sagde han, mens vi begyndte at rejse os fra græsset.

"Dit bløddyr!" Sagde jeg og tog hurtigt fat i hans nakke, for at trække hans hoved ned mod mit, så jeg kunne kysse ham. Jeg mærkede hurtigt hvordan han pressede mit hoved mod sit ejet, så han kunne udvikle kysset.. Og selv om vi var i offentligheden, lod jeg ham gøre det. Han slap mig forsigtigt, for så at læne sin pande mod min og nusse min kind.

"Jeg elsker dig." Sagde han og kiggede mig i øjnene. Jeg smilede lidt, mens jeg kunne mærke hvordan sommerfuglene fløj rundt inden i mig og fik min krop til at brænde.

"Det ved jeg. Kom nu her, din kartoffel." Sagde jeg og tog hans hånd i min, mens jeg med et smil på læben trak ham videre gennem parken. Men denne gang var han helt anderledes, for nu var han slet ikke så genert. Nu kunne han godt stille sig bag mig og lægge sine arme om mig, kysse mig, eller kramme mig konstant.. Og jeg elskede det.

Det var så perfekt... Det var som om jeg havde følelsen af, at vores forhold lige var blevet en tand stærkere.

Det var så perfekt som noget overhovedet kunne være.

____________________________________________________________________________

Men Nina, når det først har gået op af bakke...

må det også gå ned af bakke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...