Summer love 2 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Dette er 2´eren til Summer Love (Læs helst Summer love, inden denne, for bedre forståelse) Og de endte sammen til sidst! Nina og Niall kæmpede sig igennem det hele og er nu klar til at have et rigtigt forhold sammen. Nina skal være sammen med drengene hele sommeren i USA og ser meget frem til det sammen med Niall... Men når de endelig tror det hele er ok, og de kan elske hinanden, så tager de fejl. For hvad sker der når de sociale medier går endnu tættere på Kærligheds-pigen og gamle venner dukker op, så Nina tvinges ud i et endnu større hvivar af drama og når Niall virkelig elsker Nina af hele sit hjerte og vil beskytte hende i mod alt? Læs det i den ventede toer på Summer Love <3

192Likes
449Kommentarer
87949Visninger
AA

28. Falling again

"You can't undo a fall like this
 'Cause love don't know what distance is"

Hunter Hayes - I want crazy

 

London var så smukt. Himlen var efterhånden sunket hen i mørke, mens at timerne var gået af sted, hvilket gjorde at hele byen var lyst op af gadelys, så det skabte en virkelig hyggelig stemning.

Niall og jeg havde efter at være gået rundt i et par timer i gaderne, sat os ind på en restaurant for at få noget at spise og få lidt varme tilbage. Jeg var virkelig også ved at dø af kulde, men varmen fra restauranten og maden fik heldigvis min kropsvarme til at vende tilbage. Men det var nok ikke den største grund til tilbagevendelsen af min varme, eftersom at Niall og jeg havde siddet inde på restauranten i godt og vel halvanden time, hvor vi havde fortsat vores snak om alt og intet. På en måde var jeg sikker på at jeg havde grint og smilt mere de sidste timer, end jeg havde gjort de sidste tre måneder til sammen. Tjeneren kom over til os, da Niall bedte om regningen og da han rejste sig, lagde jeg mærke til hvor hans hånd havde været. Det var faktisk virkelig underligt at det først var efter halvanden time, at jeg opdagede at vores fingre havde været flettet lidt sammen, mens Niall nussede min tommelfinger. Han rejste sig og rettede hurtigt på sit tøj og gik op til disken og betalte. Jeg rejste mig, tog min jakke på og greb hans og kom til at smile lidt, da jeg straks duftede ham i hans jakke.

Han kom smilende tilbage til mig og takkede, da jeg gav ham jakken og han så tog den på. Han åbnede hurtigt døren, så jeg gik ud og han fulgte efter mig. Vi gik ved siden af hinanden, mens jeg ud af øjenkrogen kunne se at han kiggede smilende på mig. Jeg kom til at rødme lidt, så han fniste hurtigt.

"Du ser sød ud med beanie på." Sagde han og refererede til min hue. Jeg grinede lidt og kiggede så smilende på ham.

"Men.." Sagde han dog hurtigt, og stoppede os begge to, så jeg kiggede undrende på ham, mens jeg kiggede på at han løftede sin hånd op mod mit ansigt.

”Den sidder bedre sådan der.” Sagde han og skubbede et par fingre ind under huen, for at skubbe noget af mit hår bag mit øre i min ene side. Jeg smilede og mærkede hurtigt hvordan berøringen fik mig til at brænde.

”Du har altid været god til at få ting til at se bedre ud på mig.” Sagde jeg og smilede lidt til ham, mens han langsomt trak hånden ud fra beanien, men stadig lod den ligge på min kind.

Det hele brændte inden i mig... Varmen, stødene... Gåsehudsfornemmelsen. Det var hele blandet sammen til en stor følelse, der fik mig til at smile, så han hurtigt nussede mit kindben med sin tommelfinger, inden han lod hånden falde og gik ved siden af mig.

Jeg mærkede hvordan det hele skreg inden i mig. Skreg at jeg burde være blevet i Brighton, at jeg burde vende om, at jeg burde løbe så hurtigt jeg kunne og skubbe alle følelser væk. Men i stedet, så kunne jeg mærke hvordan følelserne alligevel blev tydeligere og tydeligere, specielt når vi gik ved siden af hinanden og jeg kunne mærke hvordan varmen steg i mig, hver gang vores hænder eller fingre snittede hinanden, men alligevel ikke nær så meget, som når han lige hurtigt holdt mig kort i hånden i få sekunder, for dog hurtigt at slippe den igen. Og hver gang, så kunne jeg mærke hvordan længslen voksede op i mig og fik mig til at ønske at han kunne holde min hånd, bare lidt længere i hvert fald. Hvilket også fik mig selv til at indse hvor stort hullet i mit hjerte var blevet efter ham... Men også hvor hel jeg følte mig når vi gik sammen.

Mens vi gik og snakkede på et tidspunkt, hørte jeg en skøjtende lyd, så jeg hurtigt fokuserede på hvor lyden kom fra foran os og lyste straks op i et smil.

”Oh my god, vi bliver så meget nødt til at prøve det!” Sagde jeg og kiggede smilende på Niall, men han kiggede bare forbavset på mig.

”Det kan du da ikke mene? Jeg vil jo falde hvert minut.” Sagde han og kiggede nervøst hen på isskøjtebanen. Jeg grinede lidt, men tog så fat i hans ærme.

”Jeg viser dig hvordan. Kom nu bare.” Sagde jeg og trak ham over til udlejningen af skøjter. Han lavede et dybt suk, inden han rystede på hovedet og skubbede mig væk med hoften, for at betale for skøjterne. Jeg havde på intet tidspunkt hele dagen, betalt for noget... Men igen, det var Niall, så ingen diskussion der. Vi fik skøjterne og jeg smilede hurtigt, da jeg hurtigt huskede følelsen af skøjterne, da jeg hver vinter siden jeg var lille, var taget til det nærmeste sø, eller havet (Hvis det var koldt nok) Sammen med Sadie, for at stå på skøjter. Jeg rejste mig hurtigt op fra bænken, hvor vi havde sat os for at få skøjterne på, og udslap et hurtigt grin, da Niall næsten kiggede skrækslagent frem på isen.

”Kom.” Sagde jeg og mærkede spændingen i min krop efter at suse rundt på banen, selvom jeg måtte koncentrere mig om ikke at skraldgrine af Niall, der usikkert kiggede på isen foran ham, da han rejste sig op og greb fat i hegnet, for ikke at falde.

”Kan du ikke gøre det, mens jeg kigger på?” Spurgte han og rettede sit blik mod mig. Jeg fniste lidt, men rystede på hovedet.

”Nej. Kom nu, hvis jeg nu hjælper dig?” Sagde jeg og rakte hånden ud for at tage fat i hans albue, mens han usikkert trådte ind på isen, hvor han med det samme vaklede på benene, så jeg grinede.

”Kom, vi prøver at køre lidt frem.” Sagde jeg og lod ham gribe fat i min albue.

”Kan vi ikke bare blive stående her lidt?” Spurgte han og kiggede nervøst på mig. Jeg grinede smilende.

"Det er ikke så svært. Stol på mig." Sagde jeg og gav ham et bekræftende smil, som han hurtigt gengældte, inden han kiggede usikkert ned på isen under hans fødder og så kørte lidt frem. Og da det faktisk gik godt, kiggede han storsmilende på mig, så jeg ikke kunne lade vær med at smile stort tilbage til ham.

"Jeg tror jeg har den nu." Sagde han, mens han holdt armene lidt strakt ud for at holde balancen, indtil han rettede sig op og lod sine arme falde ned. Jeg klappede grinende.

"Se, du kan jo godt!" Sagde jeg og skøjtede lidt hen foran ham, så han kunne bevæge sig frit. Dog vaklede han straks på benene og svingede fra side til side, så jeg hurtigt skøjtede hen til ham for at hjælpe. Jeg grinede lidt overrasket, da han greb fat i min arm og lagde sin anden hånd på min anden arm, for ikke at falde. Jeg sukkede smilende.

"Kom, jeg hjælper dig." Sagde jeg og skøjtede lidt frem, mens han stadig holdt sikkert fast i min arm. Og til hans store glæde gik det godt, så han lyste op i et stort smil. Jeg kiggede hurtigt bag ud, for at se om der var nogle vi kunne skøjte ind i, inden jeg begyndte at skøjte lidt baglæns, mens Niall holdt fast i mig og kiggede skiftevis ned fra isen og på mig. Jeg smilede til ham, for at lade ham vide at det var okay, og lidt efter lidt så jeg hvordan han vænnede sig til isen og blev mere og mere sikker, så han begyndte at skøjte selv mere og mere. Jeg prøvede forsigtigt at slippe ham, så han kørte alene og til sidst stod han faktisk helt ret op uden at vakle på benene.

”Du ligner en professionel!” Sagde jeg. Han rystede grinende på hovedet.

”Nina, jeg er sanger, ikke isskøjteløber.” Sagde han og blinkede hurtigt til mig, men dog hurtigt for så at kigge på mig, og så til siden. Jeg mærkede gåsehudsfornemmelsen blusse op i mig, og det næste jeg gjorde var at skøjte hen ved siden af ham og tage hans hånd i min. Jeg mærkede godt hans blik på mig, men jeg kiggede bare lige ud, inden jeg mærkede at han trak sin hånd væk. Jeg kiggede hurtigt på ham, men så så at det var hans tur til at kigge lige ud, i stedet for på mig, inden han tog min hånd i sin igen, dog denne gang for at flette vores fingre sammen. Jeg mærkede straks varmen i kroppen og måtte udslippe et smil, mens vi skøjtede rundt på banen.

Der var sat et par højtalere op, som spillede noget stemningsmusik, som man kunne køre til når man skøjtede. Og jeg kunne ikke lade vær med at smile, da en lidt mere stille og romantisk sang kom over anlægget. Jeg mærkede at mine fingre blidt blev klemt mellem Nialls, så jeg kiggede op for at se, at han allerede kiggede på mig. Jeg følte mig helt blød i knæene og kunne mærke hvordan mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere, da han forsigtigt lænede sig ned mod mig, så jeg kunne mærke hvordan gåsehudsfornemmelsen for alvor gik helt amok inden i mig. Men da jeg så blev for utålmodig og ville stille mig på tær (Dog for at have glemt at jeg havde skøjter på) Mærkede jeg hvordan jeg faldt forover, og lige nåede at høre Nialls og mit forskrækkede råb, inden vi væltede ind i hinanden og faldt forover, så jeg landede oven på Niall nede på isen.

Vi kiggede hurtigt på hinanden i et kort sekund, inden vi begge brød ud i latter. Niall havde det der blik i øjnene igen, så jeg følte mig helt lille og genert. Han hurtigt smilede, inden han lænede sig frem og forsigtigt plantede et blidt kys på min kind. Jeg mærkede hurtigt hvordan det fik hele min kind til at brænde, inden han lagde sine hænder under mine arme og fik os begge op at stå.

"Jeg tror vi har fået nok isskøjtning for i dag." Sagde han, så jeg hurtigt grinede og børstede noget af sneen på isen væk fra hans jakke. Han kiggede hurtigt på mig, inden han børstede lidt sne væk fra mig også, inden han hurtigt tog min hånd i sin igen og vi gik over for at aflevere skøjterne tilbage. Jeg lagde mærke til at det var begyndt at sne igen, da vi kom ud fra den lille udlejningsbiks, og det var endda meget, så jeg lagde hurtigt mine arme om mig selv, da bare det at se det fik mig til at fryse. Dog glemte jeg hurtigt kulden, da et kys blidt kunne mærkes på min kind, mens en arm lagde sig om mig. Jeg smilede hurtigt til Niall, inden jeg trådte tættere på ham. Igen så skreg alt inden i mig, men jeg begyndte så langsomt at være mere end ligeglad. Faktisk var jeg ligeglad med det hele, bortset fra en' ting... Eller rettere sagt: En' person.

"Mand, det sner." Sagde Niall og åndede hurtigt på sine fingre. Jeg nikkede lidt, mens jeg mærkede at jeg langsomt begyndte at ryste i kroppen igen. Han kiggede forsigtigt ned på mig og lagde armen mere om mig.

"Fryser du meget?" Spurgte han, og jeg måtte desværre nikke ærligt på hovedet. Han fnyste lidt, inden han tog min kolde hånd i sin (Fordi jeg var så klog at glemme mine vanter) Men jeg ville dog gerne have klappet mig selv på skulderen, fordi at Niall så tog min hænder i mellem sine og åndede varmt på dem. Jeg smilede lidt, mens jeg lagde mærke til at sneen tog til, så en masse store snefnug landede i Nialls hår. Jeg grinede lidt, da jeg mærkede hvordan mit tilgængelige hår begyndte at klistre til min hud, plus at et stort snefnug landede på Nialls næse, så vi hurtigt grinede og han så kiggede sig omkring, inden han tog min hånd og trak mig med hen under halvtaget på en af de nærmeste bygninger i gaden. Jeg grinede lidt, da Niall fik skubbet lidt til mig, men så trak mig ind til sig og forsigtigt lagde en arm om livet på mig og så trak mig helt ind til sig. Jeg grinede lidt og lagde forsigtigt mine hænder om hans nakke og flettede dem sammen, så han smilede. Dog fik han et lidt mere alvorligere udtryk,  inden han lagde sin pande mod min og så på mig med røde kinder.

”Åh gud, jeg er jo helt væk.” Sagde han og sukkede tungt. Jeg smilede lidt og nussede ham på kinden, mens jeg huskede første gang han sagde det til mig.

”Så lad mig finde dig.” Sagde jeg ligesom første gang, så han hurtigt kiggede mig ind i øjnene og så ned på min mund. Jeg gjorde det samme og nussede ham så forsigtigt i nakken, så han forsigtigt bukkede sit hoved ned mod mit, mens jeg stillede mig lidt på tær (For denne gang at sikre mig, at vi ikke ville vælte) Vi stoppede få centimeter fra hinanden, hvor han hurtigt kiggede mig i øjnene og jeg kiggede ind i hans, jeg mærkede hurtigt gåsehudsfornemmelsen, men kun kort for så at se ham lukke øjnene, så jeg også gjorde det samme og vi forsigtigt lod vores læber blidt mødes i et ømt kys.

Jeg kunne hurtigt høre hvordan Niall grinede let, inden han forsigtigt lod sine læber ramme mine i et lige så ømt og forsigtigt kys igen. Kyssene i sig selv var helt uskyldige, men alligevel så sendte de tusindevis af sommerfugle igennem hele min krop. Sommerfugle som Niall sendte igennem mig, og som kun han kunne.

Jeg kyssede ham hurtigt en gang mere, inden han trak sig fra mig og sukkede.

”For satan, Nina.” Sagde han hurtigt, så jeg åbnede øjnene og så han så helt anspændt ud.

”Hvad er der galt?” Spurgte jeg og kiggede bekymret på ham. Han prustede igen og kiggede rundt på de mennesker, som også havde søgt ly ind under samme halvtag som os. Han bed sig lidt i kinden, inden han lænede sig ned mod mig og hviskede ind i mit øre.

”Jeg har brug for mere.” Jeg rynkede brynene, inden han vendte sit hoved mod mit for at se om jeg forstod. Jeg vendte mit eget hoved mod hans og hviskede:

”Hvad?” Jeg kunne med det samme mærke hvordan han spændte lidt i kroppen, inden han forsigtigt hviskede:

Dig.”

Tusindevis af varmebølger fløj igennem mig, mens jeg hurtigt kiggede op på Niall, som kiggede på mig, og selv om alt inden i mig skreg at jeg burde lade vær, så smilede jeg og kyssede ham hurtigt på læberne. Han tog straks en dyb indånding, inden han slap mig og kiggede rundt i omgivelserne og så tog fat i min hånd vi gik over mod en stor og høj bygning. Vi gik hurtigt indenfor, hvor Niall nærmest spurtende gik over til receptionen.

"Har i et ledigt værelse, min... Veninde og jeg vil gerne finde et sted at overnatte." Sagde han og kiggede ventende på bestyreren, der kiggede lidt på en computer og så nikkede.

"Noget bestemt?" Spurgte han.

"Hvad som helst." Sagde Niall hurtigt, så jeg ikke helt kunne lade vær med at rødme, mens jeg blidt klemte hans hånd i min, så han kiggede smilende på mig. Bestyreren nikkede og fiskede i nogle skuffer, inden han rakte en nøgle frem.

"Værelse 167, 3. sal. Jeg sender en op, for at hører om det behager jer." Sagde han. Niall tog venligt imod nøglen, mens vi gik over mod elevatoren, som hurtigt tog os op til tredje sal. Jeg kunne virkelig ikke lade vær med at grine, da vi fandt værelset og Niall så fumlede med nøglen, så han sukkede irriteret, inden den endelig gik op til sidst og vi kom ind.

Jeg tændte for lyset, så det viste værelset, og det var faktisk ret stort. Det var virkelig flot. Vi smed hurtigt jakkerne, mens Niall hurtigt gik ud på toilettet. Jeg brugte tiden imens på at tage mine våde snefyldte bukser af, så jeg kun havde min sweater på. Niall kom ud fra toilettet få minutter efter og gik hurtigt over til vinduet og kiggede ud, så jeg lige hurtigt kunne gå ud på toilettet også.

Da jeg kom tilbage stod hans stadig ovre ved de store panorama vinduer med armene over kors og ryggen til mig. Jeg smilede lidt for mig selv, da han kiggede forsigtigt over sin skulder på mig. Sommerfuglene var helt vilde.

"Niall?" Spurgte jeg og gik lidt over mod ham og lagde min hånd på hans skulder. Han vendte hurtigt sit hoved og kiggede så på min hånd, så jeg hurtigt fjernede den og trak ned mod mig. Jeg kiggede lidt ventende på Niall, inden han sukkede og så vendte sig om og greb fat i mig. Han begyndte at kysse mig på munden, hvilket overraskede mig lidt i starten, men efterhånden kyssede jeg med og lagde mine hænder om i hans nakke. Han smilede lidt, inden han bukkede sig ned og lagde sine hænder om mine lår, for at afsætte mig fra gulvet, så mine ben snoede sig rundt om hans liv. Jeg smilede lidt, så det fik ham til at grine lidt, inden han sank forsigtigt ned, indtil han sad helt ned og lænede sig op af vinduet og bukkede sine ben, så jeg sad i bukningen mellem hans krop og hans ben.

Mens han udviklede de intime og passionerede kys og lagde sine hænder rundt om livet på mig, mærkede jeg hvordan alt føltes som det gamle igen. Som dengang, hvor alt andet var ligegyldigt, alt bortset fra Niall og jeg. 

Jeg fjernede forsigtigt mine hænder fra hans nakke og ned til hans mave. Jeg afbrød kyssene for at kigge på hans skjorte, som jeg langsomt knappede op, så han i stedet kyssede mig på kæben og halsen. Dog slap hans tålmodighed hurtigt op, så han slap grebet om mig og hjalp mig med at åbne de sidste knapper, så han kunne hive skjorten af sine arme og vi sammen også hev hans hvide T-shirt over hans hoved. Han smed den hurtigt væk for så at lægge sine hænder på mine hofter.

Jeg kiggede hurtigt ned på hans overkrop og jeg kunne hurtigt se, at han havde trænet siden jeg så ham sidst. Jeg lagde mine hænder på hans mave og kunne sagtens mærke hvordan hans hud brændte, indtil jeg lagde mine hænder rundt om hans nakke igen. Han kiggede mig spørgende i øjnene, inden han forsigtigt tog fat i min sweater og trak den lidt op. Jeg strakte hurtigt mine arme, så han trak den af mig, mens jeg selv trak min top, som jeg havde haft indenunder af også. Hans læber slap forsigtigt min kæbe, så han kiggede ned af mig og smilede, inden han kyssede mig på munden igen.

Jeg kunne mærke det fik mine kinder til at brænde, mens mit hjerte bankede vildt. Han fjernede sine hænder fra mit liv og førte dem op til mine hænder, for at flette vores fingre sammen. Jeg grinede lidt og kyssede ham igen, så han også grinede selv, inden han fjernede sin ene hånd fra min, for så at lægge sin hånd på min kind og kærtegne den, inden han forsigtigt lagde sin anden hånd i min nakke. Jeg smilede og lagde mine hænder på hans kinder og kærtegnede ham blidt, så han smilede lidt, inden han slap mine læber, så vi var næse mod næse og pande mod pande.

”Du ved slet ikke hvor meget jeg har savnet dig.” Sagde han stakåndet, hvilket fik mig til at fnise lidt af ham, inden jeg hurtigt kyssede ham.

”Jeg har også savnet dig.” Sagde jeg, hvilket med det samme fik ham til at genoptage de intense og passionerede kys, mens han trak mig så tæt ind til sig som overhovedet muligt.

”For satan, jeg har savnet dig så meget!” Sagde han helt ivrigt og lænede sig lidt frem, så jeg svajede i ryggen og lagde mine ben rundt længere oppe af hans ryg og låste mine arme rundt om hans nakke.

”For fuck sake, Babe!” Sagde han i mellem kyssene, mens følelserne virvlede rundt i mig. Han flyttede sine hænder op under mine arme, mens jeg kunne høre hans vilde vejrtrækning, som gik i et med min egen. Jeg flyttede langsomt mine hænder ned mod kanten af hans bukser og hans bælte, da en høj banken kunne høres og vi begge stivnede i vores handlinger. Jeg kunne tydeligt høre banken ovre fra døren igen, inden Niall hurtigt råbte:

”Kommer.” Vi kiggede kort på hinanden, inden han hurtigt kyssede mig ømt på kinden og tog fat om livet på mig og rejste sig op på benene, for at sætte mig ned på gulvet igen. Jeg kunne se hvordan hans kinder var helt røde og hans hår var meget ulet. Jeg bukkede mig hurtigt ned efter vores tøj og trak min top over mig igen, mens han rettede på sine bukser og gik over for at svare ved døren. Han stod og snakkede lidt med personen i et stykke tid, inden at han kom hen mod mig.

”Jeg er lige nødt til at gå ned og skrive på nogle papirer og sådan." Sagde han og kiggede på mig. Jeg smilede og nikkede.

"Jeg venter her." Sagde jeg, så han sukkede smilende.

”Jeg er tilbage om 10.” Sagde han og kiggede lidt på mig, inden han lænede sig over og kyssede mig på munden og så gik, så jeg var alene med mit bankende hjerte.

Jeg kiggede rundt og tændte så for lysene ved sengen kiggede mig lidt omkring for at finde ud af hvordan jeg kunne lindre min bankende utålmodighed. Jeg så Nialls skjorte og trak med det samme min top af, så jeg stod tilbage i undertøj og trak skjorten over mig. Den var lidt stor og jeg var splittet mellem at holde den åben eller lukke den. Jeg valgte at lukke den.

Jeg redte hurtigt mit hår igennem med mine fingre og satte mig ned på sengen, men rejste mig så hurtigt igen.

Jeg følte mig som et stort nervevrag. I sær, da jeg hurtigt kiggede ned af mig selv. Hvilket bare fik mig til at føle mig ynkelig, i sær fordi jeg havde knappet skjorten skævt. Så jeg knappede den om, men kun lidt over halvt denne gang, så de øverste tre knapper var åbne. Jeg tog alt mit hår over den ene skulder og frøs i hele kroppen, da jeg lidt efter hørte døren gik op, så jeg for over og satte mig i midten af sengen.

Niall trådte forsigtigt ind i soveværelset og jeg kunne med det samme se reaktionen i hans ansigt. Jeg bed mig hurtigt usikkert i kinden, da jeg lavt sagde:

”Savnet mig?” Jeg kunne se det fik ham til at rykke lidt på sig og træde tættere på sengen. Jeg prøvede at tage mig lidt sammen og rettede mig op, så jeg sad på knæ og knappede skjorten op, for at lade den glide ned af mine arme. Han trådte langsomt tættere på sengen og jeg lagde med det samme mine arme om hans nakke.

”Jeg savnet dig så forfærdeligt meget, Niall.” Indrømmede jeg og lod ham forsigtigt hive sin trøje af, inden han smed sine sko og kravlede op i sengen til mig.

”Jeg har savnet dig hver dag de sidste måneder.” Sagde jeg og rykkede mig tættere på ham, så han hurtigt smilede, inden han lod sine læber ramme mine og kyssede mig passioneret på munden.

Jeg var hel igen.

____________________________________________________________________________

I sagde i ville have Niall i stedet for Mark..

Så her fik i det ;)

Kommenter meget gerne, det er et lidt anderledes kapitel end hvad jeg plejer...
Så gerne skriv en kommentar til det :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...