Summer love 2 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Dette er 2´eren til Summer Love (Læs helst Summer love, inden denne, for bedre forståelse) Og de endte sammen til sidst! Nina og Niall kæmpede sig igennem det hele og er nu klar til at have et rigtigt forhold sammen. Nina skal være sammen med drengene hele sommeren i USA og ser meget frem til det sammen med Niall... Men når de endelig tror det hele er ok, og de kan elske hinanden, så tager de fejl. For hvad sker der når de sociale medier går endnu tættere på Kærligheds-pigen og gamle venner dukker op, så Nina tvinges ud i et endnu større hvivar af drama og når Niall virkelig elsker Nina af hele sit hjerte og vil beskytte hende i mod alt? Læs det i den ventede toer på Summer Love <3

192Likes
449Kommentarer
88002Visninger
AA

4. Date

"I love you

Another cliche, baby"

Basim - Cliche love song

 

~~Jeg prøvede at ignorere trangen til at tjekke de mange kommentarer på diverse videoer, hele tiden flere dage efter. Der var bare et eller andet i mig, som bare brændte efter at vide, hvad de egentlig alle sammen sagde om mig. Ikke bare i kommentarerne på den video, men også på alle de andre sociale medier, hvor de havde adgang til at lægge billeder op af mig, eller se hvad andre kunne skrive...

Ej, jeg burde ikke bekymre mig så meget. Jeg var alt for paranoid. Jeg burde være ligeglad med, hvad de sagde om mig... En dum kommentar burde ikke ødelægge det hele. Jeg ville ikke ende med at knække på grund af misundelse, som Niall så fint havde kaldt det en gang. Så jeg prøvede at lade som om jeg aldrig havde læst det, og fortsatte med det gode humør sammen med Niall og de andre.

Vi var nu i Atlanta og her var rigtig dejligt. Her virkede meget fredeligt og vi havde også en dag ekstra her i byen. Hvilket var rart, da jeg vågnede i den køje Niall og jeg delte, ved at Niall forsigtigt ruskede i mig.

"Tornerose, vil du venligst vågne. Vi har en lang dag foran os." Sagde han grinende, da jeg åbnede øjnene lidt.

"Hvad skal vi?" Spurgte jeg og gned mig i øjet. Han strøg mig hurtigt over håret, inden han trådte væk fra køjen.

"På date. Du ved, ikke det store." Sagde han og smilede så lidt for sig selv, men jeg hurtigt vågnede mere op og kiggede smilende på ham.

"Virkelig? Skal vi?" Spurgte jeg glad, inden han nikkede og jeg så smilede endnu mere.

"Ja, så kom i tøjet, så vi kan komme af sted." Sagde han. Jeg kiggede forvirret på ham.

"Må jeg ikke få at vide, hvad vi skal?" Spurgte jeg forundret. Han smilede, men rystede så på hovedet og hjalp mig ud af køjen. Jeg så at han havde sat sit hår og taget tøj på allerede. Havde han været vågen længe?

"Hvad med de andre?" Spurgte jeg, mens jeg gjorde mig klar. Han rystede på hovedet og kiggede smilende på mig.

"Vores dag, vores date. Os to, alene." Huskede han mig på og kyssede mig hurtigt på kinden, mens jeg tænkte over hvad han mon havde i tankerne og hvad jeg burde forberede mig på. Spændtheden voksede op inden i mig.

Da vi sad i bilen, der skulle køre os et sted hen 20 minutter efter, trak jeg en læbepomade op fra min lomme og smurte let på mine læber. Jeg havde købt den i Miami, og havde elsket den søde duft af kirsebær lige fra starten. Niall, der sad og holdt mig i hånden kiggede grinende på mig.

"Er den god?" Spurgte han, da jeg for 117. gang, duftede til den igen. Jeg rødmede lidt og nikkede. Han grinede hurtigt og lænede sig så over og kyssede mig på munden i et blidt kys, inden han trak sig væk fra mig og hurtigt smilede.

"Du smager i hvert fald godt." Sagde han og blinkede til mig, så jeg rødmede og slog ham blidt på skulderen.

"Du er så åndssvag!" Sagde jeg og fniste af ham. Han klemte bare min hånd i sin og grinede.

"Jeg elsker også dig." Sagde han. Jeg sukkede og smilede så til ham, da bilen stoppede og jeg kiggede ud af ruderne og så destinationen.

"En golf klub?" Spurgte jeg og kiggede på ham. Han nikkede og åbnede så døren, mens jeg gjorde det samme, og vi begge trådte ud af bilen.

"Er det okay?" Spurgte han og kiggede hurtigt på mig. Jeg smilede og fjernede hans bekymrede udtryk ved hurtigt at holde hans hånd.

"Jeg har ikke prøvet at spille før, er det svært?" Spurgte jeg, mens vi gik ind i golf klubben. Han trak på skuldrene.

"Det er ikke så slemt. Ellers har du mig." Sagde han og blinkede igen. Jeg grinede lidt. Jeg kunne godt lide at Niall ikke havde valgt noget utroligt puddersødt noget, men noget som også han selv kunne lide, og som vi kunne grine over. Jeg var meget spændt.

Vi trådte ind i butikken, og en ung herre bag disken kiggede hurtigt overrasket på os og klappede så en ung pige ved siden af ham på skulderen, så hun kiggede lige så overrasket på os, som den mandlige medarbejder havde gjort.

"Øhh... Hej." Sagde den han og smilede til os. Vi hilste og Niall stillede sig så hen og lejede grejet til os, mens jeg kiggede mig lidt omkring i butikken. Væggene og gulvene var helt hvide, så der var meget lyst. Der var nogle sofaer over i et hjørne, hvor der også var et stativ med blade og bøger, som jeg tænkte de nok havde til folk, der ventede. Jeg tog hurtigt et af bladene ud fra stativet og kiggede det igennem. Selvfølgelig var der en artikel om drengene. Der var nogle små fakta bokse omkring dem alle sammen, og da jeg nåede Nialls fandt jeg ud af at bladet var ret nyt, da der under status stod: I et forhold.

Jeg smilede for mig selv, da jeg huskede på hvor lang tid, der gik med, at man hver gang så at der stod Single, hvis det var at der stod det. Så selv om jeg egentlig var den, der havde ændret det og var vant til det, så var det alligevel dejligt at se det stå der. Jeg kiggede hurtigt over på Niall, der stod og skrev lidt og smilede så over hans rolige skikkelse. Han stod lidt foroverbøjet over disken, mens han skrev og havde det sødeste og mest rolige udtryk i ansigtet, så jeg kunne altså ikke dy mig, da jeg trak min telefon op og hurtigt tog et billede af ham. Jeg kiggede på billedet og smilede lidt, inden jeg gik over til ham igen og lagde armene om ham fra siden. Han grinede lidt, inden han blidt kyssede mig i hovedbunden.

 

Niall P.O.V

”Jeg kan godt!” Sagde hun surt og viftede sin arm ud mod mig, for at få mig væk, men jeg var stadig flad af grin. Hun vendte sig hurtigt om mig og skuede med øjnene.

”Lad vær at grin! Jeg mister fokus..” Sagde hun og grinede så dog også lidt selv. Jeg rystede på hovedet, mens jeg kastede lidt med en af boldene og ventede på at hun ville skyde, hvilket hun også gjorde, men det blev ikke ret godt. Jeg prøvede at bide mig i kinden for ikke at grine, da jeg ikke åbenlyst ville grine af hende og gøre hende endnu mere ked af det.

”Lorte spil!” Sagde hun og kiggede surt på mig. Jeg rystede på hovedet og gik så over til hende.

”Prøv at se her” Sagde jeg og fik køen af hende, lagde bolden ned på græsset og skød den så langt ud over plænen, uden problemer. Hun sukkede opgivende.

”Det er også snyd, at du vælger sådan et spil, som jeg slet ikke kan finde ud af!” Sagde hun og kiggede surmulende på mig. Jeg rettede mig op og kiggede på hende og så ud på plænen fyldt med golf bolde, inden jeg gik over og tog hendes hånd i min. Hun kiggede ventende på mig mens jeg stillede hende hen til måtten, og gav hende køen i hånden.

”Men Niall… Jeg kan jo ikke..” Hun nåede dog ikke at fuldføre sætningen, inden jeg stillede mig bag hende, lagde armene rundt om hende, lagde mine hænder oven på hendes, der stadig holdt stramt om køen og så trådte tættere på hende.

”Ik’ hold så stramt, mere roligt og let. Så bliver slaget bedre.” Sagde jeg og fik hende til at løsne grebet, mens jeg holdt mine hænder oven på hendes. Hun fniste lavt, inden vi svang køen bag ud og jeg så slap taget om hendes hænder, for så at lægge dem på hendes hofter.

”Og så drej i hofterne mens du slår.” Sagde jeg, og hun slog hurtigt til bolden mens jeg let drejede på hendes hofter, og hun så lavede et ret godt skud. Jeg slap hende og trådte så bag ud, for at hun kunne vende sig om og smile stort til mig.

”Jeg sagde det jo.” Sagde jeg smilende. Hun grinede hurtigt og kiggede så lidt på køen, inden hun smed den og med det samme lagde armene om min hals og pressede sine læber mod mine, så vores læber bevægede sig i takt og passede helt perfekt sammen, som to puslespils brikker. Ligesom de altid havde gjort. Hun grinede kort, inden hun slap mig fra kysset, kiggede mig i øjnene og så kyssede mig hurtigt igen. Jeg grinede lidt.

"Jeg burde hjælpe dig lidt oftere, hvis jeg får sådan en belønning." Sagde jeg. Hun kiggede kort på mig, inden hun rullede med øjnene og kærtegnede min kind med spidsen af sin tommelfinger.

"Naah, det var bare en en' gangs ting." Sagde hun hurtigt og rodede mig i håret.

"Nå nå, så kan du også bare skyde selv nu." Sagde jeg drillende og lagde armene over kors. Hun  kiggede måbende på mig.

"Undskyld." Sagde jeg og lavede hundeøjne, inden hun rystede på hovedet af mig og samlede køen op igen.

"Du er en værre kartoffel, Niall." Sagde hun og blinkede, inden hun slog til bolden nede på det falske græs, og den så denne gang var et meget bedre skud end det første.

"Se, nu har du ikke en gang brug for min hjælp! Jeg kan lige så godt, bare lægge mig tilbage og nyde udsigten i stedet." Sagde jeg drillende igen, hvilket bare fik hende til at vende sig om og række tunge af mig, men alligevel smilede lidt til mig. Jeg smilede og indså mere, hvor meget jeg elskede den pige, der stod der foran mig med sit utroligt bedårende smil, der lige fra første dag af havde fortryllet mig helt op til stjernerne. Hvilket også fik mig til at tænke tilbage på den tid, hvor jeg havde lært hende af kende, men på et tidspunkt vidste at hun ikke kunne blive min igen, også selv om min kærlighed for hende var stærkere end noget andet. Det var derfor at nu hvor jeg havde fået hende tilbage, at jeg så vidste jeg aldrig ville give slip på hende igen. Det elskede jeg hende for højt til.


"Og så endte den bare så åbent, og jeg var tæt på at græde. Jeg forstår stadig ikke hvordan du kun kan have læst en' sølle bog, i hele dit liv!" Sagde hun, da vi nogle timer efter gik ned af gaden, og på vej mod arenaen og bussen, efter at have spist aftensmad.

"Jeg kan bare ikke finde tiden, du ved... Jeg er ikke den bedste læser." Sagde jeg efter hun havde fortalt om den her utroligt gode bog efter hendes hoved, som jeg vidst ville mene jeg havde hørt om før.

"Nej nej... Men Niall, jeg er sikker på at hvis du læste The Fault In Our Stars, så ville du skifte mening. John Green er virkelig god, og han  bare så klog og vis på en måde, bare den måde han skriver..." Sagde hun helt hvinende, hvilket fik mig til at grine lidt af hende, inden jeg tog hendes hånd, flettede vores fingre sammen og kyssede hende blidt på kinden.

"Han kan umuligt være klogere end dig." Sagde jeg. Hun vendte sit hoved mod mit, så jeg kunne kigge ind i hendes brune øjne og se hvordan hendes kinder blev røde.

"Tak." Sagde hun og klemte mine fingre mellem sine. Vi fortsatte med at gå og snakke resten af vejen hen til bussen. Jeg havde altid holdt meget af de samtaler vi havde, for selv om vi flere dage i træk kunne snakke om det samme emne i flere timer, så kunne jeg stadig snakke med hende om emnet, bare for at høre hendes vidunderlige stemme.

Vi nåede hen til arenaen og bussen. Nina havde snakket om at få sin pyjamas på siden vi trådte ud fra restauranten, så hun løb hurtigt ind i bussen. Jeg grinede lidt og trådte roligt ind og mødte drengene, der sad og snakkede i sofaerne. De kiggede alle på mig og så på hinanden igen, med et underligt udtryk i øjnene og jeg opdagede det godt.

"Hvad?" Spurgte jeg hurtigt. Harry skulle til at åbne munden, da døren til køjerne gik op og Nina kom ud iført pyjamasbukser. Hun opdagede også drengenes underlige blikke og satte sig så ned ved siden af Harry.

"Hvad?" Spurgte hun og kiggede på dem. Harry kiggede over på Louis, som hurtigt fumlede lidt med noget papir ved siden af sig.

"Må vi spørge om noget?" Spurgte Louis og kiggede på Nina, som hurtigt kiggede forvirret på ham og de andre drenge, og nikkede. Han sukkede dybt og jeg bed mig med det samme i kinden, da han kiggede over på Liam, som ubekvemt rettede lidt på sig ved siden af ham. Nina kiggede hurtigt på mig.

"Hvad handler det her om?" Spurgte hun.

"Altså... Du har helt ret til ikke at svare på det." Sagde Harry hurtigt indskydende. Nina lagde med det samme nervøst sin hånd ved siden af sig, så jeg satte mig  ned ved siden af hende og tog hold om hendes hånd.

"Drenge, hvad sker der?" Spurgte jeg og prøvede at spørge med et grin, selvom jeg godt kunne føle hvordan bekymringen sad i mig. Louis prustede lidt, inden han vendte sig mod Nina og spurgte:

"Er du gravid?"

Jeg tabte med det samme mæglet og kiggede så skiftevis mellem drengene og Nina, som med det samme vendte sig om mod mig og kiggede på mig, og jeg kunne ikke helt forstå det, men det lignede hun havde... Frygt i øjnene.

Var det sandt?

____________________________________________________________________________

Jeg undskylder virkelig meget for de dårlige kapitler her i starten.

De første kapitler er også altid lige i starten, men jeg lover at spændingen begynder at komme nu og de næste kapitler.

Og ja, hvad tror i? Er hun gravid?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...