Summer love 2 ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Dette er 2´eren til Summer Love (Læs helst Summer love, inden denne, for bedre forståelse) Og de endte sammen til sidst! Nina og Niall kæmpede sig igennem det hele og er nu klar til at have et rigtigt forhold sammen. Nina skal være sammen med drengene hele sommeren i USA og ser meget frem til det sammen med Niall... Men når de endelig tror det hele er ok, og de kan elske hinanden, så tager de fejl. For hvad sker der når de sociale medier går endnu tættere på Kærligheds-pigen og gamle venner dukker op, så Nina tvinges ud i et endnu større hvivar af drama og når Niall virkelig elsker Nina af hele sit hjerte og vil beskytte hende i mod alt? Læs det i den ventede toer på Summer Love <3

192Likes
449Kommentarer
88133Visninger
AA

22. Breaking point

"Every whisper, every sigh
 Eats away at this heart of mine
 And there is a hollow in me now"

Calvin Harris ft. Florence Welch - Sweet Nothing

 

Det var en drøm.

Det hele var bare en ond drøm. Jeg vidste at det kun var en drøm, i sær da jeg vågnede op på hotellet og straks mærkede hans arme om mig, mens hans tunge åndedræt kunne høres bag mit øre. Jeg slappede med det samme af, så jeg ikke spændte så meget i kroppen og lagde mine hænder oven på hans. Jeg følte mig stadig underligt tung i hovedet og mine øjne føltes hævede, hvilket fik mig til at huske et eller andet om Niall og jeg aftenen før, der havde fået mig til at græde. Men som sædvanlig var det gået godt igen og han havde trøstet mig, så jeg åbnede forsigtigt øjnene og kiggede rundt i rummet. Det hele så normalt ud, selv om sollyset blændede mig en smule, men jeg skulle bare lige vågne lidt. Jeg prøvede at sætte mig lidt op, men mærkede godt, hvordan Nialls tatoverede arme holdt stramt og beskyttende om mig…

Vent lige…

Tatoverede? Niall havde ikke tatoveringer. Jeg skubbede hurtigt armene væk fra mig, så jeg kunne vende mig om og se Harrys sovende ansigt ved siden af mig. Og så huskede jeg det hele:

Det var ikke Niall, der havde lullet mig i søvn, så jeg var faldet i søvn med et smil på læben... Det var Harry, der havde holdt om mig, mens jeg faldt grædende i søvn...

Det havde ikke været en drøm.

”Nej.” Sagde jeg hurtigt og ruskede mig så ud af sengen, så Harry vågnede.

”Nina..” Sagde han hæst og blinkede nogle gange, mens han satte sig op i sengen. Jeg prøvede at samle mig, mens jeg tog mig til hovedet og prøvede at finde mit tøj.

"Nina, hvad sker der?" Spurgte han forvirret, mens han kiggede bekymret på at jeg fik hivet noget tøj på. Jeg svarede ham ikke. Mit hoved kunne ikke koncentrere sig om andet end billeder af Niall og Rebecca, der for igennem mit hoved, mens de langsomt blev erstattet af erindringer om skrig, råb og tårer. Jeg faldt næsten over mine egne fødder, da jeg løb over til døren og hev den op, så jeg kom ud på gangen.

”Niall?” Spurgte jeg og kiggede hen på de følgende værelser vi alle havde lejet os ind på. Jeg kiggede på døren og så at jeg havde sovet på Harry og Louis' værelse, så jeg drejede hurtigt til højre og løb hen til det værelse som Niall og jeg havde sovet i de sidste dage og ønskede stadig for alt i hele verden, at det bare havde været et ondt mareridt. Jeg stoppede op foran døren og bankede hurtigt på.

”Niall?” Spurgte jeg lavt, men der blev ikke svaret. Jeg lænede mit hoved opgivende mod døren.

”Please Niall, luk op… Jeg… Jeg er nødt til at snakke med dig…” Sagde jeg stille, inden at døren blev åbnet og jeg trådte lidt tilbage for ikke at falde. Jeg kiggede op og gispede med det samme, da jeg så hvem det var, der havde åbnet. Rædslen var at det ikke var Niall... Men en langt værre.

”Leder du efter Niall?” Spurgte hun og lænede sig op af dørkarmen. Jeg lagde med det samme chokeret min hånd foran min mund og trådte tilbage, mens at jeg mærkede smerten i hjertet.

”For han er ikke her.” Sagde hun og kløede sig lidt i sit brune lange hår. Jeg kiggede chokeret på hende. Det kunne ikke være sandt. Alle andre end hende... Ikke Rebecca!

”Han er nede og hente morgenmad, da vi begge var ret sultne. Det’ underligt man bliver det efter en nat uden søvn.” Sagde hun og blinkede hurtigt med øjet. Jeg trådte med det samme tilbage, men stødte ind i den overstående væg og prøvede at trække vejret ordentligt. Billeder af Niall og Rebecca for igennem mit hoved og fik mine ben til at føles som gele, og mit hjerte til at knuses. Hun sukkede lidt, inden hun åbnede døren helt og stillede sig ud på gangen og lagde armene over kors.

”Jeg er ked af det, Nina. Men vi ved begge to, at du aldrig har passet ind her. Tænk på det som en hjælp.” Sagde hun og blinkede igen. Jeg kunne mærke hvordan min vejrtrækning kom ud af kontrol.

"Jeg troede du var min veninde... Jeg troede at du.."

"Troede du seriøst, at jeg nogensinde ville kunne være venner med dig? Helt ærligt, Nina. Vi ved begge to, at vi er for forskellige." Sagde hun og kiggede på mig med et nedværdigende blik. Jeg mærkede hurtigt vandlaget, der lagde sig ind over mine øjne.

"Emily?" Spurgte jeg lavt og kiggede på Rebecca. Hun sukkede hurtigt.

"Hun vidste det... Men hun satte spørgsmål.. Ja, hun bad mig endda lade vær. Men jeg følger mine egne veje." Sagde hun, så jeg hurtigt mærkede den første tåre.

"Men bare rolig, Nina. Det var jo for dit eget bedste... Niall blev jo hadet på grund af dig. Det måtte jo stoppe før eller siden." Sagde hun med et smil på læben. Jeg klemte hurtigt mine øjne sammen, så et par tårer trillede ned af mine kinder, og jeg begyndte at gå videre ned af gangen og vendte ryggen til hende.

”Hey Nina! Tak for lån.” Råbte hun dog hurtigt og kastede straks Nialls armbånd hen af gulvet, så det landede ved siden af mine fødder. Jeg knælede ned, samlede det op og kiggede på hende.

”Det er et godt armbånd, det giver mange muligheder.” Sagde hun og grinede så, mens jeg hurtigt rejste mig og begyndte at gå.

”Op med humøret, smukke. Niall nævnte dig slet ikke!” Råbte hun som det sidste, hvilket fik mig til at sætte i løb hen mod elevatoren og hastigt trykke på knapperne, mens jeg holdt mig selv fra ikke at bryde sammen hvert sekund. Dog så jeg lige elevatoren gå op, så en høj blond fyr trådte ud og kiggede chokeret på mig.

"Nina..." Sagde han, men jeg nåede lige at skubbe ham væk og løbe ind i elevatoren og trykke på knappen med 0-tallet på, inden han nåede at komme med og kun lige formåede at råbe efter mig.

Jeg kunne mærke hvordan min underlæbe skælvede og min krop svajede usikkert fra side til side, mens at elevatoren kørte mig ned til receptionen, hvor jeg straks løb ud. Jeg så hvordan et par af hotellets gæster kiggede chokerede på mig, mens jeg løb over mod dørene og var helt splittet om, hvor jeg kunne løbe hen. Men da jeg hørte lyden af det klingende elevator bag mig, fik det mine ben i gang igen, så de hurtigt førte mig over mod bussen, hvor jeg smækkede døren efter mig og stoppede halvvejs gennem bussen. Jeg kiggede ned på armbåndet i mine hænder og endte med at holde det ind til mig, mens jeg satte mig ned på hug og krummede mig sammen, så jeg kunne give tårerne frit løb.

Jeg nåede dog kun at sidde der i et halvt minuts tid, inden jeg hørte Nialls stemme, der råbte efter mig og dørene ind til bussen blev flået op.

"Nina, hvor er.." Han tav med det samme, inden jeg hørte hans skridt træde ind i bussen, så det fik min krop til at stivne.

"Åh gud, baby. Jeg er så ked af det... Please, bare hør på mig, det er slet ikke som du tror." Sagde han, mens jeg kunne høre at han gik tættere på. Jeg slap ham for besværet, ved at sætte sig ned til mig, ved at rejse mig op. Jeg holdt stadig ryggen til ham.

"Please, baby. Lyt til hvad jeg siger..." Sagde han, så jeg sagtens kunne høre frustrationen i hans stemme. Jeg sukkede hurtigt og vendte mig lidt om mod ham.

"Nina... Jeg ved ikke hvad der skete, men jeg så armbåndet, og tro mig, baby. Jeg troede virkelig, at det var dig, men det var mørkt og... Please!" Bad han, inden jeg hurtigt mærkede hans hånd på min arm, så det straks sendte et stød gennem hele min krop og fik mig til at gå længere frem og væk fra ham.

Jeg kunne tydeligt mærke hvordan sorgen inden i mig, forsigtigt forvandlede sig til ren frustration og vrede, mens jeg gik over og fik øje på hans åbne kuffert, der stod ved døråbningen ind til køjerne. Jeg mærkede hvordan min puls sad helt oppe i min hals, mens at jeg prøvede at få min vejrtrækning under kontrol.

"Please, Nina. Jeg var fuld.." Sagde han bag mig, så jeg med det samme udslap et grin og vendte mig om mod ham.

"Jamen, det forklarer jo det hele." Sagde jeg og lavede et smil til ham, mens at jeg fik øje på mærkerne omkring hans hals, da han trådte tættere på mig.

"Please, Nina. Jeg har ikke kunnet sove hele natten..."

"Ja, du har jo haft travlt med en masse ting." Afbrød jeg ham hurtigt og prøvede at smile, men kunne godt mærke at det fejlede på grund af tårerne. Han kiggede hurtigt forvirret på mig.

"Hvad mener..."

"Føltes det godt?" Afbrød jeg ham hurtigt, da den pulserende vrede tog overhånd. Han lavede det samme forvirrede udtryk igen.

"Føltes det godt? Hendes berøringer... Hendes kys?" Spurgte jeg og tog hurtigt fat i en af puderne fra sofaen.

"Nina.." Men han nåede ikke at fortsætte, inden jeg kastede puden på ham og mærkede hvordan tårerne tog til.

"Svar mig. Føltes det godt... Var hun god? Kunne du lide det?" Spurgte jeg halvt grinende, halvt grædende, mens han hurtigt gik tættere på mig.

"Nina... Please..." Men han nåede ikke at sige mere, inden jeg vendte mig om mod hans kuffert og hurtigt tog en af hans bluser og kastede på ham. Han stoppede med at snakke og kiggede forbløffet på mig. Jeg kunne mærke hvordan min vejrtrækning steg, da jeg hurtigt greb fat i endnu en trøje og kastede på ham. Han stoppede lidt og så til, da trøjen ramte ham og røg til jorden.

"Nina..." Jeg stoppede ham ved at tage endnu en trøje og kastede med lidt mere kraft. Han greb den dog og kiggede så frustreret på mig. Jeg snøftede en enkelt gang, hvilket gjorde at han trådte tættere på, så vreden med det same steg i mig og jeg vendte mig om og greb mere tøj og endda en sko, og kastede på ham. Han prøvede at gribe noget af det, men meget af det ramte ham, mens jeg med vildere og vildere vejrtrækninger tog resten af taskens indhold og kastede på ham. Han greb det dog og trådte med det samme tættere på mig, så jeg til sidst tog hele tasken og kastede hårdt på ham, mens det første hulk hurtigt slap ud af min mund. Niall frøs lidt i sine øjne og prøvede så at gribe fat i mine hænder.

"Nina... Nina, hold op.." Jeg prøvede bare at gribe fat i mere og kaste efter ham, mens vreden pulserede rundt i hele kroppen på mig. Han gik tættere på og prøvede at gribe fat i mine arme, men mine hulk fyldte mine ører helt, mens jeg prøvede at vride mine arme væk fra ham, når han fik fat i dem. Jeg endte på et tidspunkt med at skubbe ham i brystet. Men da han så prøvede at få mig til at få mig til at stoppe... Tro mig, jeg prøvede virkelig, men vreden var for stor... Så da jeg i det splitsekund fik revet min hånd til mig, føltes det som om at alt gik i slowmotion, eller helt i stå, da jeg uden at tænke, fyrede den stærkt mod hans kind, så et højt slag kunne høres. Det var som at jeg vågnede, og jeg fremsagde med det samme et højt gisp, da han bukkede sig efter slaget og så kiggede på mig med et chokeret blik. Og der var det som om, at jeg indså hvad jeg havde gjort, så det med det samme fik tårerne til at gå amok

Jeg havde slået ham…

Jeg havde slået Niall.

Jeg lagde hurtigt mine hænder op for at dække mit ansigt, mens jeg prøvede at flygte forbi ham, men han greb med det samme fat om mit håndled og hev mig tilbage til sig. Han var helt vild i øjnene, og jeg prøvede virkelig at holde tårerne tilbage.

”Please, Niall… Giv slip.” Sagde jeg og kiggede bønfaldende på ham, men han rystede bare på hovedet og strammede sit greb om mit håndled.

”Niall… Please!” Bad jeg, mens tårerne trillede ud af mine øjenkroge.

”Kig på mig, Nina.” Sagde han og lagde sin anden hånd fast i min nakke. Jeg prøvede straks at vride mig ud af hans greb, men han holdt for hårdt fat.

”Nina, jeg ville aldrig nogensinde gøre sådan mod dig…  Det var en misforståelse…” Jeg kunne tydeligt høre sorgen i hans stemme, mens jeg rystede bare grædende på hovedet.

”Hold op!” Råbte jeg og prøvede at trække mig væk fra ham, så han tog fat i min hånd.

”Nina, hør på hvad jeg siger… Jeg troede det var dig… Jeg.”

”Hold op med at lyv over for mig, Niall!” Råbte jeg og så hvordan sorgen for alvor spredte sig i hans øjne.

”Baby..”

”Hold op!” Skreg jeg nærmest til sidst og åbnede min hånd fra Nialls og rev den til mig… Men til min og hans store rædsel, havde han taget fat i den hånd, hvor armbåndet var og i det sekund jeg rev til, og han holdt fast… Skete det.

Jeg så forskrækket til, mens snorene blev revet fra hinanden og faldt ned på gulvet, så perlerne knækkede af og røg ud over hele gulvet, mens det lille N-vedhæng endte nede foran Nialls fødder. Jeg kiggede hurtigt på ham, mens han kiggede chokeret på mig, men det var kun kort, inden han flyttede på sig og begyndte at gå forbi mig... og ud af bussen.

"Nej, Niall... Vent!" Jeg mærkede hvordan jeg panikkede i kroppen og løb over og lagde mine hænder rundt om hans arm, men han rev den bare til sig.

"Niall, please... Jeg beder dig... Please!" Bad jeg med tårer trillende ned af mine kinder, men han kiggede kun lige bag ud på mig i et halvt sekund, inden han sukkede og så gik ud af bussen og smækkede døren efter sig. Jeg bukkede sammen i mine ben, så jeg faldt ned på gulvet, mens tårerne tog over og fremformede høje og hjerteknuste hulk.

Mine hulk.

 

Niall P.O.V

Jeg mærkede hvordan raseriet pulserede rundt i mine årer, mens jeg stormede væk fra bussen og over på hotellet, for så hurtigst muligt at komme op på 1. etage. Jeg ignorerede alle de forskellige folk fra crewet, der råbte efter mig, da jeg for ud fra elevatoren og havde ret kurs hen mod værelset, hvor jeg vidste Hun opholdt sig. Harry og Louis stod lidt længere nede af gangen, og jeg så lige hvordan de begge hurtigt kaldte på de to andre drenge, inden de spurtede efter mig.

"Niall?" Spurgte Rebecca, da jeg tungåndet trådte ind på værelset, hvor hun havde sovet om natten. Hun rejste sig hurtigt op fra sengen, så jeg kunne se at hun havde taget det samme tøj på fra aftenen før... Og jeg mærkede straks hvordan hadet forstørredes inden i mig.

"Kan jeg hjælpe dig med noget, min ven?" Spurgte hun, mens hun vågede at lave et smil.

”Jeg slår dig ihjel…” Sagde jeg lavt, mens jeg kiggede ned i gulvet.

”Undskyld... Hvad?” Spurgte hun ligeglad, og jeg nåede kun lige at kigge op, for at se hendes smil, inden jeg for over mod hende og skubbede til hende, så hun røg bag ud.

”Jeg slår dig fucking ihjel!” Råbte jeg ind i hovedet på hende og skubbede til hende igen, så hun praktisk talt faldt bag over. Zayn og Liam spurtede hurtigt over til hende, mens Harry og Louis for over og greb fat i mig, men vreden var for stor, så jeg vred mig kraftigt ud af deres greb og for over mod Rebecca igen.

”Jeg slår dig fucking ihjel!” Råbte jeg, da hun kom op på benene igen. Hun kiggede faktisk skræmt på mig og prøvede at åbne munden, men jeg råbte bare igen:

”Du har ødelagt alting… Du har fucking ødelagt det hele!”

”Niall..!” Prøvede Harry, men jeg vendte mig bare hurtigt om mod ham.

”Harry, på grund af hende, hader Nina mig for evigt..!” Jeg vendte mig hurtigt om mod hende igen.

”Du tog hende fra mig… I har fucking taget den person jeg elsker aller mest i hele verden, fra mig!” Råbte jeg igen og lagde mine hænder stramt om hendes arme, så hun kiggede skræmy på mig.

"Er det din hævn, Rebecca? Er det dit usle lille forsøg på at sige, at du hader mig?" Spurgte jeg og kiggede hende i øjnene, for at se om der kom den mindste reaktion. Hun kiggede hurtigt på mig med blanke øjne.

"Jeg... jeg..."

"SVAR MIG!" Råbte jeg hende bare i hovedet, så hun hurtigt flakkede med øjnene og en enkelt tårer trillede ud af hendes øjenkrog.

"Du... Du sagde... Jeg... Vi... Vi elsker hinanden.." Jeg lo straks og slap så grebet om hende, for at rode mig frustreret i håret, inden jeg kiggede på hende igen.

"Jeg elsker dig ikke, Rebecca... Det har jeg aldrig gjort."

"Men Niall.."

"Troede du seriøst, at jeg nogensinde ville kunne elske sådan en som dig? Sådan en..." Jeg kiggede hurtigt på hendes øjne, der langsomt gik mere og mere i chok, inden jeg forsigtigt sagde:

"Bitch." Sagde jeg koldt, så de næste tårer trillede ned af hendes kinder, men det havde ingen virkning på mig. Harry greb hurtigt fat i min arm, men jeg lagde ikke noget i det. Jeg var så fyldt med had og raseri, at jeg var ligeglad med det hele... Det hele ragede mig ikke og en skid. Hver og en ting, undtagen en'.  

"Du holder dig fra hende." Sagde jeg og kiggede på Rebecca. Hun skulle til at åbne munden, men bare tanken om hendes stemme gav mig kvalme, så jeg afbrød hende.

"Efter i dag, så taler du aldrig nogensinde til hende igen, og det gælder også Emily! I rører hende ikke, i skriver ikke til hende, i ringer ikke... Intet! I holder jer fra hende." Sagde jeg og kunne mærke hvordan vreden pulserede rundt i mine årer. Rebecca kiggede hurtigt på mig med et frustreret blik.

"Niall... Jeg.."

"Nej! Specielt dig... Du taler aldrig til hende igen. Du holder dig fra hende. Forstået?" Sagde jeg med sammenklemte læber, så hun kiggede bange op på mig.

"Niall.." Prøvede hun, så jeg råbte:

"FORSTÅET?!" Hun trådte nogle skridt tilbage og kiggede skrækslagent på mig. Jeg kiggede en sidste gang på hende og drengene, der alle kiggede chokerede på mig. Jeg tog en dyb indånding og vendte om på hælen, men blev stoppet, da en hånd hurtigt kunne føles om min arm.

"Niall, stop..." Sagde Harry bag mig. Jeg kiggede forsigtigt om på ham og så ned på hans greb om min arm, inden jeg hurtigt trak min arm til mig og gik hen mod døren, som jeg åbnede.

"Hvor tager du hen?" Spurgte Louis hurtigt. Jeg sukkede lidt og kiggede så ned i gulvet, for hurtigt at tænke, inden jeg svarede:

"Væk." Svarede jeg lavt, så Liam vrissede bag mig.

"Du kan ikke bare rejse... Du... Din idiot, du kan ikke bare skride fra det hele.." Sagde han vredt. Jeg sukkede hurtigt igen og rettede så blikket op.

"Det ved jeg." Sagde jeg som det sidste, inden jeg lukkede døren bag mig. Jeg gik ind på det hotelværelse som Nina og jeg havde brugt og satte mig hurtigt på sengen. Jeg kiggede lidt rundt, inden jeg bukkede mig sammen og opgivende førte mine hænder gennem mit hår.

Hvad kunne jeg gøre? Jeg havde ødelagt det hele. Nina hadede mig mere end første gang jeg fuckede op i det hele. Det var jeg sikker på. Og der var ingen form for chance for at jeg ville kunne redde det igen.

"Det ved jeg." Gentog jeg lavt for mig selv, inden jeg rejste mig og hev en kuffert op på sengen og begyndte at pakke alt tøjet og toilettingene ned i. Følelsen af at pakke det hele ned, føltes forkert, men der var intet jeg kunne gøre mere... Der var intet tilbage at redde... Det hele var ovre og jeg kunne ikke redde det.

Jeg kiggede ned på kufferten, puttede den sidste trøje i og lynede den. Jeg satte mig ned på sengen og gemte hurtigt mit ansigt i mine hænder, og kiggede på kufferten, mens sorgen tog over i mig. Det var så forkert det jeg gjorde, men jeg kunne ikke gøre andet. Jeg kiggede på kufferten og hev den så ned fra sengen. Det var det rigtige at gøre.

Problemet var bare, at det ikke var min kuffert.

____________________________________________________________________________

Vi kan græde i fællesskab.

Jeg sender jer alle et virtuelt kram.

Skriv gerne en kommentar om hvad i tror der sker, eller hvis i har noget andet i har brug for at komme ud med. Er klar til at svare :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...