Valget

Det er en historie om en pige med en hemmelighed.

0Likes
0Kommentarer
51Visninger

1. Valget

Jeg havde tænkt på at gøre det før, men tanken var aldrig blevet til handling. Ikke før nu. Jeg stod i gyden som aftalt og ventede. I alle disse år havde jeg været bange. Bange for at være ude af kontrol og ikke kunne styre mig selv. Nogle gange bliver alt nemlig helt sort, og jeg husker ikke noget bagefter. Engang havde jeg tævet fire drenge i en af mine såkaldte ”blackouts”. Men jeg huskede ingenting bagefter. Min højre hånd var bare øm og fuld af blåmærker, da jeg blev mig selv igen. Da jeg kom hjem den dag, stod han og ventede. Alt så fint ud som altid. Men det smukke hus og den smukke have har altid været en facade. En facade til mit værste mareridt.
   Der kom en høj fyr ind i gyden. Jeg kunne genkende ham fra klubben, jeg var på fra et par dage siden. Han havde tilbudt mig nogle stoffer, som jeg ikke havde sagt nej til. Da virkningen tog til, spurgte jeg om noget, jeg aldrig havde troet, jeg ville spørge om. Påvirket eller upåvirket. Jeg spurgte, om han kunne skaffe mig en pistol. Og nu var vi her. Han havde en sort sportstaske med og smed den foran mig, men jeg kiggede bare på den, så det endte med, at han åbnede den og tog en lille, sort pistol ud.
   ”Der er patroner i, søde. Seks styk, ” sagde han med et smørret smil. Jeg rakte ham pengene, jeg havde haft i lommen, og begyndte at gå. Han råbte efter mig, men jeg ville ikke snakke med ham. Det ville bare trække tiden ud. Jeg var nødt til at handle nu, ellers ville jeg komme på andre tanker. Hvis det skulle gøres, skulle det være nu.
   På vejen hjem var jeg tom. Alle tankerne, der altid har været i mit hoved, var væk. Da jeg var lille, troede jeg ikke, at det betød noget. Berøringerne, den lille hemmelighed. Det var jo ikke noget. Men så havde vi undervisning i det, og jeg følte mig tom. Ligesom nu. Der var ingenting i mit hoved. Det var da det gik op for mig, at ”blackoutsne” begyndte.
   Jeg har aldrig fortalt nogen om dem. Ikke fordi jeg er bange, men fordi jeg ikke har haft nogen at fortælle det til. Min eneste ven begik selvmord sidste november. Hun havde ikke efterladt noget som helst ikke engang et brev. Ikke nogle svar på de mange spørgsmål.
   Jeg gik langsomt ind af hoveddøren. Der var helt stille i huset, som om ingen var hjemme. Men han var altid hjemme. Han sad altid på sit kontor foran computeren. Foran døren kunne jeg høre ham taste på tastaturet. Det var nu eller aldrig. Jeg tog den lille pistol ud af min lomme, hvor jeg havde lagt den i gyden, og gik ind af døren. Han kiggede op og smilte, men det forsvandt hurtigt, da han fik øje på pistolen i min hånd. Han begyndte at snakke til mig, prøvede at tale mig fra det, jeg havde sat mig for at gøre. Men jeg ville ikke lytte. Jeg pegede pistolen mod ham, og han hævede stemmen. Jeg stod med et valg. Et liv i mine hænder. Jeg kunne vælge at trykke på aftrækkeren og lade det slutte, eller sænke pistolen og lade det fortsætte. Jeg kunne også sætte den for mit eget hoved, men jeg ville ikke være svag. Selvmord var ikke en mulighed. Min ven havde været svag. Hun kunne ikke klare at gøre det, jeg ville.
   Jeg tænkte på alle de gange, han havde rørt mig, hvor jeg havde kigget op på ham, og han bare havde taget sin pegefinger for læberne og hvisket: ”sshh. ” Alle de gange han havde sagt, at jeg ikke måtte fortælle det til nogen. Det var vores lille hemmelighed. I vinduet bag ham var der en refleksion af en pige. Hendes sorte hår hang vådt rundt om hendes ansigt, og hun græd. Tårerne løb ned af hendes blege kinder. Men hun havde allerede taget et valg. Han snakkede videre. Prøvede at redde sit eget liv, men det var for sent.
   ”Det er vores lille hemmelighed, ” hviskede jeg, før jeg trykkede på aftrækkeren. Valget var taget sammen med et liv. Jeg var ikke tom mere. Pistolen lagde jeg ved siden af ham. Eller hvad der engang havde været ham. Jeg havde stået med hans liv i mine hænder, og jeg havde ladet det falde gennem mine fingre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...