Geek Princess | 1D | (CM)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2014
  • Opdateret: 25 maj 2014
  • Status: Igang
Helt tilbage i Doncaster folkeskole, 2006, gik Louis tomlinson på sit sidste år. Han var skolens populære dreng, sammen med Hanna Walker, udgjorde de skolens populære par. Som en hver skole har de populære, har de også skolen nørd. På det tidspunkt var det Melody Anderson. Melody var helt besat af Louis. Men han gav hende ikke et eneste blik, da hun dengang ikke var den kønneste. Melody blev ældre, hun blev pænere og hun voksede fra den nørdede Melody. Louis meldte sig til x-factor, gik fra Hanna, blev en del af 1D og blevet verdens berømt. Hvad hvis Louis og Melody en dag mødes? vil Melody stadig være vild med Louis? eller kan de slet ikke kende hinanden! følg med i Geek Princess...

164Likes
136Kommentarer
18947Visninger
AA

8. It`s your sister | Melody Anderson

Melody Anderson

"Jeg har jo ikke sagt at jeg vil med!" Råber jeg tilbage til Anna. Vi har snart skændes i to timer. Hun fatter det bare ikke.

"Du ved hvad de har gjort! Hvordan kan du så meget som bare overveje det?" Råber hun tilbage, imens hun står og vifter med invitationen. Det samme som hun har gjort lige siden skænderiget begyndte.

"Jeg har ikke sagt jeg overvejer det!" Jeg er lige ved at gå hen og slå hende, hun bestemmer ikke over mig, plus har jeg jo ikke overvejet det. Har jeg?

"Du smed ikke den her..." Hun vifter igen med papiret"...Ud lige da du fik set, så jo du har overvejet det!" Denne gang skriger hun, og om hun kan skrige. Fuck hvor hun kan pisse mig af! 

"Måske skal jeg tage med?" Råber jeg tilbage kun for at provokere hende.

"Ja måske skal du det" Råber hun igen, hvorfor råber vi hele tiden. 

Inden jeg kan nå at svare hende, har hun smidt papiret fra sig, og er stormet ud af min lejlighed.

Det gør ondt. At skændes med min bedste veninde, er ikke lig hvad jeg helst ville idag.

♥♥♥

Nu står jeg så her. Pakket og klar til at tage til reunion. Jeg ville aldrig have taget af sted hvis de ikke havde været for Annas og mit skænderig. Jeg tager jo kun med for at bevise noget. For faktisk har jeg lyst til at vende om, hente Nolan og gemme mig under sengen. 

Men det er forsent nu, Nolan er afleveret, jeg har pakket, det er kun min taxi der venter.

Mit savn til Anna gør det ikke ligefrem bedre. Normalt når vi bliver uvenner vare det ikke så længe. Men nu har vi snart været uvenner i 10 dage. Det er ikke til at holde ud.

Jeg er virklig nervøs for at møde min gamle klasse, for der var jo ingen der kunne lide mig. Speciel ikke Hanna Walker.

Hun er sikkert stadig sammen med Louis Tomlinson. Hvad så jeg overhovedet i ham? Men det vil englig være meget sødt hvis de nu har holdt sammen. Jeg har dog ondt af Louis, af at han skal leve med Hanna hver dag.

Faktisk ved jeg ikke om der er nogen der kan kende mig, for mit udseene og personlighed er skiftet meget siden dengang. Jeg er ikke nær så buttet, og jeg er ikke så nørdet. Dog er jeg stadig klog, sådan da.

Jeg kigger ned af vejen i håb om at se min taxi, men så heldig er jeg ikke. 

Lige da jeg skal til at ringe til taxi-firmaet (eller hvad det nu heder) igen, køre en bil hen foran mig. 

Da vinduet mod mig bliver, rullet ned skal jeg til at råbe;" jeg er ikke nogen luder, så kør bare videre" Men da jeg ser hvem det er, smiler jeg bare i stedet. Conor.

♥♥♥

"Så hvorfor Doncaster folkeskole?" Conor fjerner et øjeblik blikket fra vejen, og kigger over på mig.

"Jaer, jeg skal til en slags reunion med min gamle klasse" Indrømmer jeg. Mit blik glider ned på min negle, som snart ikke har mere negllak på, fordi jeg i nervøsitet har kræset det af. 

"Og hvad siger Anna til det" Siger han drillende.

"Vi har ikke snakket sammen i et stykke tid" mumler jeg pinligt berørt.

"Hvor længe?" sukker han. Jeg kigger op på ham. Han smiler lidt?

"Siden morgen efter The Brit" Siger jeg og lukker øjnene.

"Autch" Fnyser han. Men jeg kan fornemmer at han stadig smiler.  

"Tak fordi du vil køre mig, så slap jeg da for en klam taxa" mumler jeg træt. 

"Jeg skulle alligevel ikke noget speciel idag" siger han lavt, da han nok kan høre jeg gerne vil sove. Langsomt bliver alle lydene lavere og lavere. Og til sidst er jeg helt væk.

♥♥♥

"Mel? Mel? MELODY CATRINE ANDERSON!" En person ryster kraftigt i mig. I et chok åbner jeg øjnene og kigger direkte op på Conor.

"Hvad?" hvæser jeg tilbage, og vender ryggen til ham.

"Vi er fremme" mumler han og går ud af bilen. Jeg rejser mig hurtigt op. Doncaster? åh nej. 

Mit blik glider ud af vinduet. Det velkendte men så fremmede hus, er lige foran mig. haven ser stadig så velplejet ud, blomsterne er fine, plænen er ny klippet. Alt er ligesom dengang.

øvende spænder jeg selen op,åbner døren og træder ud. Jeg går langsomt op ad den smale stig, der føre op til døren. Hvad nu hvis han ikke vil se mig? Jeg banker hurtigt på og træder lidt væk.

Der går lidt tid inden døren går op og et savnet ansigt dukker op. Først kigger han underligt på mig, men så bløder det op.

"Melody?" stammer han, der ryger vist også en tåre ned af hans kind. Han omfavner mig hurtigt, og jeg kan næsten ikke få luft.

"Hej far" min stemme lyder svag, og tårene holder sig da heller ikke tilbage.

En anden skikkelse kommer frem bag ham, en kvindelig. Men det er ikke kun en skikkelse der kommer frem. To. Et barn.

"Hvem er det far" Lyder barneds stemme. Jeg kan endnu ikke se kønnet.

"Det er din søster" Mumler han, kun lige så jeg kan høre det. Jeg er en søster!

"Little Mix - DNA"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...